Kommuner demonterer ældrebomben

Kommunernes udgifter til ældreområdet er stort set stabilt trods et stærkt stigende antal ældre over 65. På seks år er de gennemsnitlige udgifter pr. person nedbragt med en sjettedel. Hovedforklaringen er, at nutidens ældre har mindre behov for hjælp. Samtidig har kommunerne gjort en stor indsats for at gøre flere selvhjulpne. Men succesen skal stå sin prøve i de kommende år, hvor de store årgange for alvor begynder at kunne mærkes i ældreplejen.

Jens Reiermann

Flere ældre er lig med større udgifter. Sådan lyder i kort form en af de oftest gentagne udfordringer for den danske velfærd.

Men nye tal viser, at lighedstegnet kun er den halve sandhed. For nok stiger kommunernes udgifter til ældreområdet en smule, f.eks. 0,3 pct. fra 2013 til 2014. Men det dækker over en endnu større stigning i antallet af ældre. De gennemsnitlige udgifter pr. borger over 65 er siden 2007 faldet med 17 pct. Se figur 1.

Ældre bliver billigere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d02ea-jre_fig02_fleregodear.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/15511-jre_fig02_fleregodear.png | Forstør   Luk

Note: 1 Tallene frem til 2012 bygger på de kommunale regnskaber, tallet for 2013 bygger på kommunernes budget, mens tallet for 2014 er et skøn., Kilde: ØIM’s Kommunale Nøgletal. [/graph]

Den vigtigste forklaring er, at flere og flere ældre ganske enkelt ikke har behov for de kommunale ydelser. De fleste ældre har flere gode år, efter de er blevet pensioneret, og derfor får de brug for hjælp fra kommunerne senere og senere i livet.

"Statistikken laver sit tydelige sprog. De ældre levere længere og forklaringen er, at sundhedstilstanden generelt bedres hos de ældre. Dermed kommer efterspørgslen på hjælp fra kommunen også senere og senere i livet," siger Michael Laursen, chefkonsulent i KL’s økonomiske sekretariat.

Danskernes levealder stiger gennemsnitligt med ét år hver femte år. Men en lang række undersøgelser dokumenterer, at stigningen først og fremmest giver flere af de ”gode” år – uden de funktionsnedsættelser, der betyder, at kommunerne må træde til. Se figur 2.

En anden forklaring er, at kommunerne er blevet bedre til at hjælpe de ældre borgere med selv at håndtere deres behov. Under overskrifter som ”Længst muligt i eget liv” har den såkaldte Fredericia-model spredt sig over hele landet. De ældre modtager i stigende grad vejledning og træning i selv at kunne udføre dagligdags gøremål i stedet for at vente, til hjemmehjælpen kommer forbi. Det var ikke normen for bare få år siden.

”Når kommunerne gør det bedst, kan de hjælpe borgerne til at udskyde det tidspunkt, hvor de får behov for klassisk pleje, med ét eller to år. Og så er borgerne oven i købet mere tilfredse,” siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitetshospital.

Kommunerne har dog også skåret håndfast i den praktiske pleje til de ældre. Flere kommuner tilbyder f.eks. kun hjælp til rengøring hver tredje uge.

Det værste pres venter

Hvor kommunerne hidtil har været i stand til at holde udgifterne i ro trods et voksende antal ældre, vil de for alvor blive presset af udviklingen i de kommende år, hvor antallet af ældre vokser yderligere.

”Hvis kommunerne kan hjælpe flere borgere til at klare sig selv og hele tiden udskyde behovet for, hvornår de har behov for hjælp, kan de holde sig inden for deres økonomiske rammer. Men lykkes det ikke, kan det blive meget dyrt,” siger Jes Søgaard.

Derfor vil stadig flere ældre modtage træning i selv at varetage funktioner i hverdagen. Her kan den ekstra milliard, som regeringen afsatte til den kommunale hjemmehjælp på finansloven for 2014, fungere som en katalysator. Kommunerne søger lige nu om at bruge de ekstra penge på forskellige programmer for træning og genoptræning af de ældre.

Teknologi skal skaffe en halv milliard

Velfærdsteknologi er også udset til at løse en del af udfordringen. I aftalen for kommunernes økonomi for 2014 har regeringen og kommunerne udpeget fire velfærdsteknologier, der tilsammen skal skære en halv milliard kr. af de kommunale udgifter til ældrepleje frem mod 2017. Det drejer sig om bedre brug af hjælpemidler, spiserobotter, vasketoiletter samt nye arbejdsbesparende lifte.

[graph title="Danskerne lever længere, men det gennemsnitlige antal år med funktionsnedsættelse er det samme." class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Hjemmehjælpskommissionen: Fremtidens hjemmehjælp, 2013. 

Særligt liftene er et eksempel på, at moderne løsninger kan reducere personalebehovet og dermed spare udgifter til pleje. De nye lifte skal for det meste betjenes af en enkelt plejer, hvor der i dag skal to til at løfte en person ud af sengen.

”Giver man borgerne en god introduktion til teknologien, er der mange, der vil sige ja tak, fordi de så ikke bliver afhængige af hjælp fra andre,” vurderer Jes Søgaard.

Men han forudser også, at kommunerne i stigende grad bliver nødt til at bruge ressourcerne på de borgere, der har størst behov.

”Hjælpen skal på helt klassisk vis målrettes til de borgere, der har mest brug for hjælpen. Det gælder om ikke at smøre ressourcerne for tyndt ud på for mange,” siger han.

Det kan betyde, at de borgere, der har mulighed for selv at betale for hjælp, også kommer til det.

Til gengæld stiller han spørgsmålstegn ved, om frivillige og særligt pårørende kan overtage opgaver fra kommunens hjemmepleje for på den måde at holde de kommunale udgifter nede. ”De ældre selv vil ikke have, at familiemedlemmer overtager den personlige pleje. Det overskrider deres grænser,” siger Jes Søgaard.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu