Kommuner demonterer ældrebomben
Kommunernes udgifter til ældreområdet er stort set stabilt trods et stærkt stigende antal ældre over 65. På seks år er de gennemsnitlige udgifter pr. person nedbragt med en sjettedel. Hovedforklaringen er, at nutidens ældre har mindre behov for hjælp. Samtidig har kommunerne gjort en stor indsats for at gøre flere selvhjulpne. Men succesen skal stå sin prøve i de kommende år, hvor de store årgange for alvor begynder at kunne mærkes i ældreplejen.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørFlere ældre er lig med større udgifter. Sådan lyder i kort form en af de oftest gentagne udfordringer for den danske velfærd.
Men nye tal viser, at lighedstegnet kun er den halve sandhed. For nok stiger kommunernes udgifter til ældreområdet en smule, f.eks. 0,3 pct. fra 2013 til 2014. Men det dækker over en endnu større stigning i antallet af ældre. De gennemsnitlige udgifter pr. borger over 65 er siden 2007 faldet med 17 pct. Se figur 1.
Særligt liftene er et eksempel på, at moderne løsninger kan reducere personalebehovet og dermed spare udgifter til pleje. De nye lifte skal for det meste betjenes af en enkelt plejer, hvor der i dag skal to til at løfte en person ud af sengen.
”Giver man borgerne en god introduktion til teknologien, er der mange, der vil sige ja tak, fordi de så ikke bliver afhængige af hjælp fra andre,” vurderer Jes Søgaard.
Men han forudser også, at kommunerne i stigende grad bliver nødt til at bruge ressourcerne på de borgere, der har størst behov.
”Hjælpen skal på helt klassisk vis målrettes til de borgere, der har mest brug for hjælpen. Det gælder om ikke at smøre ressourcerne for tyndt ud på for mange,” siger han.
Det kan betyde, at de borgere, der har mulighed for selv at betale for hjælp, også kommer til det.
Til gengæld stiller han spørgsmålstegn ved, om frivillige og særligt pårørende kan overtage opgaver fra kommunens hjemmepleje for på den måde at holde de kommunale udgifter nede. ”De ældre selv vil ikke have, at familiemedlemmer overtager den personlige pleje. Det overskrider deres grænser,” siger Jes Søgaard.