"Statistikken laver sit tydelige sprog. De ældre levere længere og forklaringen er, at sundhedstilstanden generelt bedres hos de ældre. Dermed kommer efterspørgslen på hjælp fra kommunen også senere og senere i livet," siger Michael Laursen, chefkonsulent i KL’s økonomiske sekretariat.

Danskernes levealder stiger gennemsnitligt med ét år hver femte år. Men en lang række undersøgelser dokumenterer, at stigningen først og fremmest giver flere af de ”gode” år – uden de funktionsnedsættelser, der betyder, at kommunerne må træde til. Se figur 2.

En anden forklaring er, at kommunerne er blevet bedre til at hjælpe de ældre borgere med selv at håndtere deres behov. Under overskrifter som ”Længst muligt i eget liv” har den såkaldte Fredericia-model spredt sig over hele landet. De ældre modtager i stigende grad vejledning og træning i selv at kunne udføre dagligdags gøremål i stedet for at vente, til hjemmehjælpen kommer forbi. Det var ikke normen for bare få år siden.

”Når kommunerne gør det bedst, kan de hjælpe borgerne til at udskyde det tidspunkt, hvor de får behov for klassisk pleje, med ét eller to år. Og så er borgerne oven i købet mere tilfredse,” siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitetshospital.

Kommunerne har dog også skåret håndfast i den praktiske pleje til de ældre. Flere kommuner tilbyder f.eks. kun hjælp til rengøring hver tredje uge.

Det værste pres venter

Hvor kommunerne hidtil har været i stand til at holde udgifterne i ro trods et voksende antal ældre, vil de for alvor blive presset af udviklingen i de kommende år, hvor antallet af ældre vokser yderligere.

”Hvis kommunerne kan hjælpe flere borgere til at klare sig selv og hele tiden udskyde behovet for, hvornår de har behov for hjælp, kan de holde sig inden for deres økonomiske rammer. Men lykkes det ikke, kan det blive meget dyrt,” siger Jes Søgaard.

Derfor vil stadig flere ældre modtage træning i selv at varetage funktioner i hverdagen. Her kan den ekstra milliard, som regeringen afsatte til den kommunale hjemmehjælp på finansloven for 2014, fungere som en katalysator. Kommunerne søger lige nu om at bruge de ekstra penge på forskellige programmer for træning og genoptræning af de ældre.

Teknologi skal skaffe en halv milliard

Velfærdsteknologi er også udset til at løse en del af udfordringen. I aftalen for kommunernes økonomi for 2014 har regeringen og kommunerne udpeget fire velfærdsteknologier, der tilsammen skal skære en halv milliard kr. af de kommunale udgifter til ældrepleje frem mod 2017. Det drejer sig om bedre brug af hjælpemidler, spiserobotter, vasketoiletter samt nye arbejdsbesparende lifte.