Hvis nu mennesker bare opførte sig som homo economicus, så ville økonomiske incitamenter spille en afgørende rolle for vores adfærd.

Derfor foreslår Dansk Arbejdsgiverforening at nedsætte ydelserne på en række overførselsindkomster for ad den vej at tilskynde borgerne til at finde et arbejde.

Nu opfører de færreste borgere sig helt lige så rationelt som idealforestillingen om homo economicus. Selvom Folketinget har nedsat både dagpenge og kontanthjælp for unge, så er antallet af unge uden job eller uddannelse steget markant siden 2008, det år, hvor krisen ramte dansk økonomi. De lavere ydelser er altså ikke nok til at trække unge ud på arbejdsmarkedet. Der skal mere til.

Her er det afgørende, om der er fremgang eller tilbagegang i økonomien. Fremgang skaber job – også for borgere i en mere udsat position. Omvendt sender tilbagegang i økonomien først de svageste ud i arbejdsløshed.

Kan ydelsernes niveau ikke have en betydning for, om f.eks. unge arbejdsløse så også gør alt, hvad de kan for at finde sig et job?

Jo, måske. Vi ved det bare ikke.
 

FORSKNINGEN VISER, at helt, helt andre faktorer spiller en helt afgørende rolle. I sin netop udkomne årsrapport påviser Rockwool Fonden, at den store gruppe af unge uden job eller uddannelse har brug for hjælp til at skabe kontakter til samfund og virksomheder, hjælp til at etablere netværk med andre unge i samme situation og hjælp til at finde egne styrker. De udsatte unge skal med andre ord have støtte til at udvikle helt nødvendige og afgørende sociale og personlige kompetencer.

I en stribe interview efterspørger de unge derudover selv en sammenhængende udviklingsrejse og ikke de nuværende enkeltstående aktiviteter fra jobcentrene, der bare ikke giver mening for dem. Og uden mening er det svært at bruge aktiviteterne til noget.

De udsatte unge er med andre ord ikke i stand til at reagere rationelt på økonomiske incitamenter.

Hvad så med starthjælpen for flygtninge?

Her er der et eksempel på, at økonomiske incitamenter virker. Flere flygtninge fandt sig et job, da VK-regeringen introducerede starthjælpen tilbage i 2002. I tørre tal førte starthjælpen til, at sandsynligheden for, at flygtningene fik sig et job, steg fra 9 til 14 pct. Det var dog særlig mændene, der blev påvirket af de økonomiske incitamenter, mens kvinderne stort set ikke reagerede på nedsættelsen af starthjælpen.

Samtidig var resultatet for langt den største gruppe, dvs. de 86 pct., udtalt fattigdom.

Skal denne gruppe af flygtninge også i job, handler det tydeligvis om noget helt andet end økonomiske incitamenter. I en af sine rapporter påviste de økonomiske vismænd, at de fleste flygtninge ikke kom i arbejde, fordi de talte for dårligt et dansk, de havde store fysiske eller psykiske helbredsproblemer, og så havde flygtningene ikke de nødvendige kompetencer eller kvalifikationer. I den situation kan borgere på overførselsindkomst ikke reagere som homo economicus. For dem handler det om noget helt andet.
 

NÅR LAVERE YDELSER ikke rykker store grupper fra forsørgelse til job, så fører de lavere ydelser kun til, at de bliver fattigere. Samlet set stiger uligheden i samfundet, og det betyder modsat en udbredt opfattelse, at den sociale mobilitet falder.

Internationale undersøgelser viser, at den sociale mobilitet er størst, hvor uligheden er mindst. Danskere har med andre ord større chance for at kravle op ad den sociale rangstige end amerikanere og briter, der begge bor i samfund præget af større ulighed end Danmark.

I en analyse fra december sidste år peger OECD på, at særlig dårligt uddannede hænger fast i deres socialt set dårlige position. Et forhold, vi også kender her i Danmark.

Anvendelsen af økonomiske incitamenter er med andre ord ikke en magisk løsning. Men betyder økonomiske tilskyndelser da slet ingenting?

Jo, det gør de nok.

Det er i hvert fald den tanke, der ligger bag de seneste mange års reformer af skattesystemet. F.eks. bliver grænsen for, hvornår borgerne skal betale topskat, skubbet op ad lønstigen. Resultatet er, at færre skal betale topskat, og det bliver derfor mere attraktivt for flere at arbejde lidt ekstra.

Også i bunden af skattesystemet lettes skatten for borgere i arbejde. Det gør det mere attraktivt for borgere på overførselsindkomst at finde et arbejde. Tankevækkende nok vurderer Finansministeriet, at skattelettelser i toppen af systemet påvirker adfærden langt kraftigere, end skattelettelser i bunden af systemet. De økonomiske tilskyndelser virker tydeligvis mindre kraftigt, jo mere udsatte borgerne er.

Og så er vi tilbage til DA’s forslag om at skære i overførselsindkomsterne for at øge den enkelte borgers økonomiske fordele ved at finde et job. Der er meget lidt belæg for, at tilskyndelserne får den store effekt. Det argumenterer ikke for at droppe økonomiske incitamenter, men argumenterer for, at de langtfra kan stå alene, og at de langtfra kan bruges over en bred kam.
 

MENNESKER ER FORSKELLIGE og har behov for forskellige incitamenter afhængigt af deres personlige situation, jævnfør rapporten fra Rockwool Fonden. Tiden er inde til at nytænke hele indsatsen over for de svageste grupper og stoppe med at behandle dem som en stor  identitetsløs gruppe med samme behov og samme adfærds- og reaktionsmønstre.

Makroøkonomiske modeller har mange fordele, men de kommer til kort, når det drejer sig om at forudse  menneskers irrationelle behov og ønsker. Før politikerne og deres rådgivere erkender denne indlysende sandhed, får vi ikke løst en af samfundets største sociale udfordringer.

Der er behov for en samtænkning af alle de redskaber og incitamenter, som er relevante for den enkelte borger. De skal give mening for ham eller hende og opleves som en personlig og skræddersyet hjælp til en ny start.

Skal der skæres i overførselsindkomster, kunne provenuet passende bruges til en langt mere facetteret og nuanceret indsats over for de mennesker, der af en række forskellige årsager er blevet ”tilovers”, men som alle har potentiale til at blive forvandlet fra en byrde til en styrke.

Første skridt må være at respektere og behandle dem som individer med forskellige behov og muligheder.