Udsigterne er alt andet end lyse for dansk landbrug og fødevareindustri. Der er røde tal på skræmmende mange bundlinjer, og selv om afregningspriserne har fået et nøk opad, er der stadig lang vej igen.

Da Michael Brockenhuus-Schack sidste år tiltrådte som formand for Landbrug & Fødevarer, den nyfusionerede organisation for Danmarks landbrug, fødevareindustri og agroindustri, havde han lovet sig selv, at nu skulle stilen lægges om. Landbruget skulle beklage sig mindre og i stedet være mere offensiv og positiv.

Men så kom krisen. Både finanskrisen og den efterfølgende økonomiske nedtur har ramt de fødevareproducerende erhverv så hårdt, at Michael Brockenhuus-Schack ser sig nødsaget til at gøre opmærksom på situationens alvor:

“Vi balancerer på en knivsæg.  Det kan gå helt galt, og så vil det få voldsom­me konsekvenser – ikke bare for sektoren, men for hele samfundet,” siger Michael Brockenhuus-Schack.

Han ser tre hovedårsager til, at landbruget og fødevaresektoren i dag står i en alvorlig situation:

• Prisdyk. Afsætningspriserne har generelt været meget lave meget længe. Det, landmændene i dag får for varerne, rækker ikke til at dække omkostningerne.

• Kreditklemme. Forholdene i den finansielle sektor har ændret sig, og det er blevet sværere for landmanden at låne penge. Landbruget befinder sig i en kreditklemme, hvor der måske nok kan lånes til at finansiere driften, men ikke til udvikling.

• Særlige byrder. Skatter, afgifter, miljøkrav og bureaukratiske vanskeligheder med at få tilladelser mv. presser konkurrenceevnen nedad og dæmper landbrugets udviklingsmuligheder.

Politisk commitment efterlyses

Når Michael Brockenhuus-Schack ser på de tre hovedårsager, så står det også ret hurtigt klart for ham, hvor han kan lægge sine kræfter for at bidrage til, at landbruget kommer helskindet ud af krisen.

“Heldigvis er priserne begyndt at stige, men der er stadig to områder, hvor Landbrug & Fødevarer som organisation kan komme med forslag til, hvad der skal gøres, hvis sektorens krise skal løses: Kreditklemmen skal løsnes, og det samme skal de forskellige lovgivningsmæssige reguleringer, som påvirker landbrugets konkurrenceevne”.

Han ønsker en klar tilkendegivelse fra politikernes side om fremtidens betingelser, krav og muligheder for erhvervet.

“Vi har fået Grøn vækst 2.0, som anerkender erhvervets betydning. Den skal bruges aktivt for at forbedre konkurrenceevnen. På lidt længere sigt får vi stigende efterspørgsel, som kommer af, at der bliver flere mennesker og øget velstand. Vi ved, at der vil være gunstige produktionsforhold i Nordeuropa. Der er vi heldige. Vi ved også, at vi er på vej ind i det biobaserede samfund, hvor landbruget er en del af løsningen.”

“Både fødevareerhvervet og resten af samfundet har haft en periode med et generelt opsving – værdierne voksede, jordpriserne steg, og vi kunne ride på de positive konjunkturer. Nu skal vi så stå til regnskab, og man kan godt sige, at vi ikke har haft tilstrækkeligt fokus på driftsresultater. Men man har altså også fra politisk side læsset mange omkostninger over på erhvervet.”

“Det, det gælder om nu, er at få genskabt konkurrenceevnen og rentabiliteten i erhvervet. Og dermed en situation, hvor fremtidens landmænd kan købe de landbrug, der er værst ramt at krisen, og som ikke vil overleve.

Brockenhuus-Schack understreger, at han er helt på det rene med, at krisen kommer til at gøre ondt uanset hvad. “Der vil være nogen, der skal forlade deres bedrifter. Det kommer vi ikke udenom,” siger han.

Men selv om der står meget på spil for den kriseramte landmand – gården er ikke arbejdspladsen, men også hjemmet – er formanden meget bevidst om, at der er grænser for, hvad man kan forlange af hjælp til det betrængte erhverv.

“Vi ønsker ikke gældsanering. Men vi vil gerne have ordnede forhold, så man kan gennemføre en ordnet omstilling over en periode.”

“Og så er vi nødt til at se på, hvad man kan gøre for at forbedre erhvervets konkurrenceevne. Vi er nødt til at have de samme vilkår som vores nærmeste konkurrenter. Vi er nødt til at have et level playing field, og det har vi ikke i dag. Vi kan ikke konkurrere med vores nærmeste konkurrenter, når vi har højere energiafgifter, spildevandsafgifter osv.,” siger Michael Brockenhuus-Schack.

Han opfordrer til at “gennemgå systemet med en tættekam” for at se, hvad der kan gøres for at lette byrderne for landbruget.

“Regeringen har allerede igangsat et arbejde, der skal munde ud i en analyse af landbrugets konkurrenceevne, som vi glæder os til at gå i dialog om,” som formanden noterer.

En af de ting, formanden ikke overraskende har fokus på, er de byrder, som koster landmændene penge. Men han peger også på, at der er andre områder, hvor der kan gøres andet for at lette erhvervets arbejdsvilkår. Det kan f.eks. gøres mindre bureaukratisk at få indhentet diverse tilladelser og kontrolbesøg.

Og det er slet ikke penge, det handler om i første omgang, men et politisk signal om, at man anerkender sektorens betydning. “Der er en tendens til manglende forståelse af, hvad vores sektor kan bidrage med. Man kan føle sig fristet til at fokusere på den lille primærsektor og glemme, at oven på den står en stor fødevaresektor.”

Langsigtet optimisme

Lykkes det at komme gennem krisen, er formanden optimistisk. “Vi kan godt være med. Vi har leveret en stigende produktion af fødevarer med en faldende belastning af miljøet og klimaet. Vi vil også kunne bidrage med løsninger på de udfordringer, der ligger forude,” siger Michael Brockenhuus-Schack – og vedgår, at landbruget selv har et medansvar for omverdenens negative syn på sektorens fremtid:

“Vi skal være bedre til at fortælle historierne om, hvordan landbruget og fødevareindustrien er en del af løsningen på fremtidens problemer. Vi er på vej væk fra det samfund, der er afhængig af fossile brændstoffer. Her skal vi bruge biomasse, produkter, som kan erstatte plastik, andre typer af brændstof osv., og det er landbruget, som skal levere det.” konstaterer Michael Brockenhuus-Schack.

Han advarer mod den stadigt mere udbredte holdning, at det i et samfundsperspektiv ville være mere lønsomt og fornuftigt, hvis landbruget blev afviklet, og Danmark satsede på andre erhverv. En beskrivelse, som blandt andet genfindes i en rapport fra de økonomiske vismænd:

“Det er en farlig strategi. Det giver ingen mening at sige, at nu lukker vi for den sektor, vi er gode til. Hvad skal vi så leve af?”

“Vi skal i stedet udvikle mulighederne. Tag de danske slagterier. De er ikke et solnedgangserhverv, sådan som vismændene beskriver det. Men store virksomheder skal have ordentlige vilkår, hvis de skal klare sig. De er ikke interesserede i en udflagning for at undgå f.eks. energiafgifter.”

“Vi skal styrke produktionen og være til stede i hele værdikæden. Det er primærsiden, som har de store udfordringer her og nu, men vi må ikke glemme resten af sektoren.”

En af vejene frem for at sikre vækst i erhvervet på lidt længere sigt er en øget statslig satsning på forskning og udvikling inden for fødevaresektoren. “Der er en underskov af mindre virksomheder. Der er vækst i økologien, og vi ville gerne bygge en eksport af økologiske varer op.  Men der er behov for flere ressourcer, fordi vi i Danmark er mange små aktører. Derfor er der også behov for statslig indblanding, sådan at vi kan få skabt et innovations- og et forskningsmiljø.”

Når landbruget nu beder politikerne om at hjælpe med at sikre bedre konkurrencevilkår og midler til forskning og udvikling, der skal sikre erhvervets fremtid, er formanden for Landbrug & Fødevarer samtidig opmærksom på, at det er nødvendigt at få gjort op med det gammeldags billede af landbruget, som hersker både i offentligheden, men som også jævnligt benyttes af landbruget selv.

“Det følelsesprægede fylder meget, når vi diskuterer landbruget. En af forklaringerne er, at folk ikke bor på landet længere. Men vi er også selv nødt til at give et realistisk billede af, hvad landbruget er i dag. Vi har ikke selv evnet at skildre landbruget ordentligt og vise det nøgternt. Vi skal holde op med at bruge Morten Korch-billedet af det danske landbrug, når vi i realiteten er et moderne vidensbaseret erhverv,” siger Michael Brockenhuus-Schack.

Realismen skal med andre ord ind i fremtidens fortælling om landbruget, og den skal stå helt centralt, når landbruget og fødevareerhvervet bedømmer, hvad der skal til for at komme igennem krisen. For nok er der behov for en politisk håndsrækning, men mest centralt er den indsats, som erhvervet selv skal yde for at få genskabt konkurrenceevnen:

“I sidste ende er det os selv, der har ansvaret for at sikre, at vi også er konkurrencedygtige i fremtiden. Og klarer vi det, så har vi både noget at være stolte over og noget at fortælle,” siger Michael Brockenhuus-Schack.