Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

Et kig i spåkuglen

Af Meik Wiking

”Tidligere har vi set mod USA som den store rollemodel. Det var den vej, vi ville gå. Nu ser vi ned ad den rute og tænker: Måske skulle vi kigge i en anden retning. Måske skulle Sydkorea kigge mod Norden. Mod Danmark.”

Yeon-Ho Oh står i spidsen for et af de største onlinemedier i Sydkorea. Han har skrevet både artikler og bøger om Danmark og har blandt andet etableret en dansk inspireret efterskole i Sydkorea. I Sydkorea kalder de Yeon-Ho Oh for den anden danske ambassadør.

Jeg møder ham første gang i 2013, få måneder efter jeg har etableret Institut for Lykkeforskning – verdens første tænketank for trivsel, lykke og livskvalitet. Han er interesseret i at forstå, hvorfor Danmark klarer sig godt i internationale målinger af trivsel, lykke og livskvalitet. Og han er ikke alene. 

Siden 2013 har jeg givet op mod 1.000 interviews, talt i 40 lande, og mine bøger er blevet oversat til 38 sprog. Danmarks velfærdssamfund og dets evne til at skabe gode rammer for gode liv har global bevågenhed. Det skyldes, at der globalt er et spørgsmål, der presser sig på: Hvordan kan vi mest effektivt konvertere vores velstand til trivsel? 

Penge er ingen garanti for lykke – men fattigdom kan være vejen til stress, bekymring og ulykke. Velstand har betydning for landes lykkeniveau. Rige lande er generelt lykkeligere end fattige, men der er stor forskel på, hvor dygtige de forskellige lande er til at konvertere velstand til trivsel.

Fælles for de nordiske lande er, at de alle ligger over gennemsnittet i netop den disciplin. Vi får meget livskvalitet for pengene. Vi er dygtige til at skabe gode rammer for gode liv. 

Samtidig eksisterer der en oplevelse af, at verden er blevet rigere, uden at folk nødvendigvis er blevet lykkeligere – og en erkendelse af, at et ensidigt fokus på vækst ikke nødvendigvis fører til større livskvalitet – eller som en ung studerende ved Tsinghua Universitetet i Beijing fortalte mig: ”Tidligere har vi fokuseret på at mætte vores maver – nu ønsker vi at mætte vores hjerter. 

Fra velstand til lykketilstand

De ord udtrykker på poetisk vis et globalt paradigmeskifte. Siden Bretton Woods Konferencen i 1944 (hvor Verdensbanken og den Internationale Valutafond (IMF) blev grundlagt) er et lands udvikling blevet tolket som en fremgang i velstand opgjort ved hjælp af bruttonationalproduktet, men i 2012 afholdt FN konferencen Wellbeing and Happiness: Defining A New Economic Paradigm. Ved samme begivenhed præsenterede man den første World Happiness Report, der gav status over verdens generelle lykketilstand og kom med en serie anbefalinger til, hvordan regeringer kunne øge lykken for deres borgere.

Meik Wiking

Rapporten konkluderede, at det er muligt fra politisk side at øge befolkningens lykke, og slog fast, at det giver lige så meget mening at udvikle politikker, der øger det nationale lykkeniveau, som politikker, der øger nationalindkomsten. 

Samme år vedtog FN enstemmigt en resolution, der understregede, at det at stræbe efter lykke bør være et grundlæggende mål for menneskeheden. Resolutionen opfordrede medlemslandene til at inddrage lykkeforskning i udviklingen af politik og udarbejde lykkemålinger som indikatorer for, om samfundet bevæger sig i den rigtige retning. 

Siden da har en række lande og internationale organisationer inddraget trivsel som den nye målestok for udvikling – eksempelvis har OECD siden 2012 udgivet 'Better Life Index', hvor tilfredshed med livet er en ud af 11 faktorer. 

Samme år blev den første 'National Well-being Report' udgivet i Storbritannien af The Office for National Statistics, den engelske pendant til Danmarks Statistik. Sidste år gik New Zealand et skridt videre og blev det første land i verden til at indføre et nationalt regnskab, der udtrykkeligt medregner borgernes trivsel på linje med den traditionelle målestok for udvikling – bruttonationalproduktet. Det betyder i praksis, at alle nye poster i det nationale budget bliver vurderet på, om det øger livskvaliteten blandt new zealænderne. 

Benyttes trivselsindikatorer som et overordnet værktøj, bliver det muligt at forstå, hvilke omstændigheder for samfundet og mennesker, der bedst kan løfte livskvaliteten, men også hvilke omstændigheder der udfordrer den. Eller som OECD udtrykker det i rapporten ”Guidelines on Subjective Well-being: ”Subjektive trivselsdata kan udgøre et vigtigt supplement til andre indikatorer, der allerede er i brug, for at følge og benchmarke landes fremskridt, til at guide folks valg og til at designe og levere politik.”

Dette globale paradigmeskift udgør en mulighed for Danmark, for den danske model, for velfærdsstaten – The Happiness Superpower. Verden anerkender modellens evne til at skabe gode rammer for gode liv og søger mod Danmark for at hente inspiration. Hvordan skaber vi eksempelvis bedre byer, arbejdspladser, politikker – der har en positiv effekt på borgernes trivsel?

I skyggen af lykken

Mens Danmark, sammen med de øvrige nordiske lande, konsekvent topper internationale målinger af trivsel og tilfredshed med livet, oplever danskere samtidig at have ondt i livet; vi kæmper med ensomhed, stress, depressioner, angst og meningsløshed.  

Når vi hyldes som verdens lykkeligste folk, kan vi gå hen og glemme, at disse rangeringer er baseret på gennemsnit, og kan overse uligheden, når det kommer til trivsel. Vi har endnu ikke nogen gini-koefficient for trivsel. Risikoen er, at vi glemmer dem, der lever i skyggen af lykken i verdens lykkeligste region.

Mens WHO definerer sundhed som ”… en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom”, så er risikoen desværre, at velfærdsstaten overser de sociale og mentale dele af sundheden. Det skyldes blandt andet, at mange af de nuværende målinger af livskvalitet inden for sundhedsområdet simpelthen ikke fanger eller vægter det sociale og mentale aspekt af sundhed. 

Selvom de sundhedsværktøjer, vi i dag anvender, går under fællesbetegnelsen ”Sundhedsrelaterede livskvalitetsmål”, der blandt andet dækker over det omdiskuterede værktøj ”Kvalitetsjusterede leveår”, så måler de oftest blot fysisk sundhed og hverdagsrestriktioner, og mange af de stærkeste kilder til mistrivsel overses enten helt eller delvist. Det gælder for eksempel mentale og sociale sundhedsproblemer, som vægtes som mindre væsentlige end de fysiske aspekter.  

Hvis de nuværende livskvalitetsværktøjer overser de mest afgørende kilder til mistrivsel – såsom ensomhed og psykiske sundhedsproblemer – så realiserer vi ikke velfærdsstatens fulde potentiale til at skabe bedre liv. 

Myten om utopia

Det kan være vanskeligt at leve op til den internationale forestilling om verdens lykkeligste land. I ’Den lille bog om lykke’ skriver jeg om myten Danmark: ”Folk forlader deres arbejde klokken 14, og på udvalgte gadehjørner bliver gratis Lego uddelt som en del af en national strategi om at stimulere kreativitet, innovation og design. Alt kører godt her. Dog var der en episode for fire år siden, hvor et tog ankom fem minutter for sent. Passagererne fik heldigvis en skriftlig undskyldning fra statsministeren samt en designerstol efter eget valg.” 

Jeg tænkte, det var åbenlyst, at det var skrevet i sjov. Men ikke desto mindre var der en journalist fra New York Times, der havde læst bogen og skrev og spurgte: ”Skete det virkelig, eller var det en joke?” 

”Det var en joke,” skrev jeg tilbage. ”Vores tog ankommer aldrig for sent.”

Men toget kommer som bekendt ofte for sent. Og i det hele taget er der masser, der kan forbedres, også i et af verdens lykkeligste lande. Ikke mindst fordi vi hele tiden må tilpasse os resten af verden, der forandrer sig i et vanvittigt tempo.

Forrige artikel De politiske brudflader rykker sig De politiske brudflader rykker sig Næste artikel Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.