Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

Et kig i spåkuglen

Af Meik Wiking

”Tidligere har vi set mod USA som den store rollemodel. Det var den vej, vi ville gå. Nu ser vi ned ad den rute og tænker: Måske skulle vi kigge i en anden retning. Måske skulle Sydkorea kigge mod Norden. Mod Danmark.”

Yeon-Ho Oh står i spidsen for et af de største onlinemedier i Sydkorea. Han har skrevet både artikler og bøger om Danmark og har blandt andet etableret en dansk inspireret efterskole i Sydkorea. I Sydkorea kalder de Yeon-Ho Oh for den anden danske ambassadør.

Jeg møder ham første gang i 2013, få måneder efter jeg har etableret Institut for Lykkeforskning – verdens første tænketank for trivsel, lykke og livskvalitet. Han er interesseret i at forstå, hvorfor Danmark klarer sig godt i internationale målinger af trivsel, lykke og livskvalitet. Og han er ikke alene. 

Siden 2013 har jeg givet op mod 1.000 interviews, talt i 40 lande, og mine bøger er blevet oversat til 38 sprog. Danmarks velfærdssamfund og dets evne til at skabe gode rammer for gode liv har global bevågenhed. Det skyldes, at der globalt er et spørgsmål, der presser sig på: Hvordan kan vi mest effektivt konvertere vores velstand til trivsel? 

Penge er ingen garanti for lykke – men fattigdom kan være vejen til stress, bekymring og ulykke. Velstand har betydning for landes lykkeniveau. Rige lande er generelt lykkeligere end fattige, men der er stor forskel på, hvor dygtige de forskellige lande er til at konvertere velstand til trivsel.

Fælles for de nordiske lande er, at de alle ligger over gennemsnittet i netop den disciplin. Vi får meget livskvalitet for pengene. Vi er dygtige til at skabe gode rammer for gode liv. 

Samtidig eksisterer der en oplevelse af, at verden er blevet rigere, uden at folk nødvendigvis er blevet lykkeligere – og en erkendelse af, at et ensidigt fokus på vækst ikke nødvendigvis fører til større livskvalitet – eller som en ung studerende ved Tsinghua Universitetet i Beijing fortalte mig: ”Tidligere har vi fokuseret på at mætte vores maver – nu ønsker vi at mætte vores hjerter. 

Fra velstand til lykketilstand

De ord udtrykker på poetisk vis et globalt paradigmeskifte. Siden Bretton Woods Konferencen i 1944 (hvor Verdensbanken og den Internationale Valutafond (IMF) blev grundlagt) er et lands udvikling blevet tolket som en fremgang i velstand opgjort ved hjælp af bruttonationalproduktet, men i 2012 afholdt FN konferencen Wellbeing and Happiness: Defining A New Economic Paradigm. Ved samme begivenhed præsenterede man den første World Happiness Report, der gav status over verdens generelle lykketilstand og kom med en serie anbefalinger til, hvordan regeringer kunne øge lykken for deres borgere.

Meik Wiking

Rapporten konkluderede, at det er muligt fra politisk side at øge befolkningens lykke, og slog fast, at det giver lige så meget mening at udvikle politikker, der øger det nationale lykkeniveau, som politikker, der øger nationalindkomsten. 

Samme år vedtog FN enstemmigt en resolution, der understregede, at det at stræbe efter lykke bør være et grundlæggende mål for menneskeheden. Resolutionen opfordrede medlemslandene til at inddrage lykkeforskning i udviklingen af politik og udarbejde lykkemålinger som indikatorer for, om samfundet bevæger sig i den rigtige retning. 

Siden da har en række lande og internationale organisationer inddraget trivsel som den nye målestok for udvikling – eksempelvis har OECD siden 2012 udgivet 'Better Life Index', hvor tilfredshed med livet er en ud af 11 faktorer. 

Samme år blev den første 'National Well-being Report' udgivet i Storbritannien af The Office for National Statistics, den engelske pendant til Danmarks Statistik. Sidste år gik New Zealand et skridt videre og blev det første land i verden til at indføre et nationalt regnskab, der udtrykkeligt medregner borgernes trivsel på linje med den traditionelle målestok for udvikling – bruttonationalproduktet. Det betyder i praksis, at alle nye poster i det nationale budget bliver vurderet på, om det øger livskvaliteten blandt new zealænderne. 

Benyttes trivselsindikatorer som et overordnet værktøj, bliver det muligt at forstå, hvilke omstændigheder for samfundet og mennesker, der bedst kan løfte livskvaliteten, men også hvilke omstændigheder der udfordrer den. Eller som OECD udtrykker det i rapporten ”Guidelines on Subjective Well-being: ”Subjektive trivselsdata kan udgøre et vigtigt supplement til andre indikatorer, der allerede er i brug, for at følge og benchmarke landes fremskridt, til at guide folks valg og til at designe og levere politik.”

Dette globale paradigmeskift udgør en mulighed for Danmark, for den danske model, for velfærdsstaten – The Happiness Superpower. Verden anerkender modellens evne til at skabe gode rammer for gode liv og søger mod Danmark for at hente inspiration. Hvordan skaber vi eksempelvis bedre byer, arbejdspladser, politikker – der har en positiv effekt på borgernes trivsel?

I skyggen af lykken

Mens Danmark, sammen med de øvrige nordiske lande, konsekvent topper internationale målinger af trivsel og tilfredshed med livet, oplever danskere samtidig at have ondt i livet; vi kæmper med ensomhed, stress, depressioner, angst og meningsløshed.  

Når vi hyldes som verdens lykkeligste folk, kan vi gå hen og glemme, at disse rangeringer er baseret på gennemsnit, og kan overse uligheden, når det kommer til trivsel. Vi har endnu ikke nogen gini-koefficient for trivsel. Risikoen er, at vi glemmer dem, der lever i skyggen af lykken i verdens lykkeligste region.

Mens WHO definerer sundhed som ”… en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom”, så er risikoen desværre, at velfærdsstaten overser de sociale og mentale dele af sundheden. Det skyldes blandt andet, at mange af de nuværende målinger af livskvalitet inden for sundhedsområdet simpelthen ikke fanger eller vægter det sociale og mentale aspekt af sundhed. 

Selvom de sundhedsværktøjer, vi i dag anvender, går under fællesbetegnelsen ”Sundhedsrelaterede livskvalitetsmål”, der blandt andet dækker over det omdiskuterede værktøj ”Kvalitetsjusterede leveår”, så måler de oftest blot fysisk sundhed og hverdagsrestriktioner, og mange af de stærkeste kilder til mistrivsel overses enten helt eller delvist. Det gælder for eksempel mentale og sociale sundhedsproblemer, som vægtes som mindre væsentlige end de fysiske aspekter.  

Hvis de nuværende livskvalitetsværktøjer overser de mest afgørende kilder til mistrivsel – såsom ensomhed og psykiske sundhedsproblemer – så realiserer vi ikke velfærdsstatens fulde potentiale til at skabe bedre liv. 

Myten om utopia

Det kan være vanskeligt at leve op til den internationale forestilling om verdens lykkeligste land. I ’Den lille bog om lykke’ skriver jeg om myten Danmark: ”Folk forlader deres arbejde klokken 14, og på udvalgte gadehjørner bliver gratis Lego uddelt som en del af en national strategi om at stimulere kreativitet, innovation og design. Alt kører godt her. Dog var der en episode for fire år siden, hvor et tog ankom fem minutter for sent. Passagererne fik heldigvis en skriftlig undskyldning fra statsministeren samt en designerstol efter eget valg.” 

Jeg tænkte, det var åbenlyst, at det var skrevet i sjov. Men ikke desto mindre var der en journalist fra New York Times, der havde læst bogen og skrev og spurgte: ”Skete det virkelig, eller var det en joke?” 

”Det var en joke,” skrev jeg tilbage. ”Vores tog ankommer aldrig for sent.”

Men toget kommer som bekendt ofte for sent. Og i det hele taget er der masser, der kan forbedres, også i et af verdens lykkeligste lande. Ikke mindst fordi vi hele tiden må tilpasse os resten af verden, der forandrer sig i et vanvittigt tempo.

Forrige artikel De politiske brudflader rykker sig De politiske brudflader rykker sig Næste artikel Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.