Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

Et kig i spåkuglen

Af Meik Wiking

”Tidligere har vi set mod USA som den store rollemodel. Det var den vej, vi ville gå. Nu ser vi ned ad den rute og tænker: Måske skulle vi kigge i en anden retning. Måske skulle Sydkorea kigge mod Norden. Mod Danmark.”

Yeon-Ho Oh står i spidsen for et af de største onlinemedier i Sydkorea. Han har skrevet både artikler og bøger om Danmark og har blandt andet etableret en dansk inspireret efterskole i Sydkorea. I Sydkorea kalder de Yeon-Ho Oh for den anden danske ambassadør.

Jeg møder ham første gang i 2013, få måneder efter jeg har etableret Institut for Lykkeforskning – verdens første tænketank for trivsel, lykke og livskvalitet. Han er interesseret i at forstå, hvorfor Danmark klarer sig godt i internationale målinger af trivsel, lykke og livskvalitet. Og han er ikke alene. 

Siden 2013 har jeg givet op mod 1.000 interviews, talt i 40 lande, og mine bøger er blevet oversat til 38 sprog. Danmarks velfærdssamfund og dets evne til at skabe gode rammer for gode liv har global bevågenhed. Det skyldes, at der globalt er et spørgsmål, der presser sig på: Hvordan kan vi mest effektivt konvertere vores velstand til trivsel? 

Penge er ingen garanti for lykke – men fattigdom kan være vejen til stress, bekymring og ulykke. Velstand har betydning for landes lykkeniveau. Rige lande er generelt lykkeligere end fattige, men der er stor forskel på, hvor dygtige de forskellige lande er til at konvertere velstand til trivsel.

Fælles for de nordiske lande er, at de alle ligger over gennemsnittet i netop den disciplin. Vi får meget livskvalitet for pengene. Vi er dygtige til at skabe gode rammer for gode liv. 

Samtidig eksisterer der en oplevelse af, at verden er blevet rigere, uden at folk nødvendigvis er blevet lykkeligere – og en erkendelse af, at et ensidigt fokus på vækst ikke nødvendigvis fører til større livskvalitet – eller som en ung studerende ved Tsinghua Universitetet i Beijing fortalte mig: ”Tidligere har vi fokuseret på at mætte vores maver – nu ønsker vi at mætte vores hjerter. 

Fra velstand til lykketilstand

De ord udtrykker på poetisk vis et globalt paradigmeskifte. Siden Bretton Woods Konferencen i 1944 (hvor Verdensbanken og den Internationale Valutafond (IMF) blev grundlagt) er et lands udvikling blevet tolket som en fremgang i velstand opgjort ved hjælp af bruttonationalproduktet, men i 2012 afholdt FN konferencen Wellbeing and Happiness: Defining A New Economic Paradigm. Ved samme begivenhed præsenterede man den første World Happiness Report, der gav status over verdens generelle lykketilstand og kom med en serie anbefalinger til, hvordan regeringer kunne øge lykken for deres borgere.

Meik Wiking

Rapporten konkluderede, at det er muligt fra politisk side at øge befolkningens lykke, og slog fast, at det giver lige så meget mening at udvikle politikker, der øger det nationale lykkeniveau, som politikker, der øger nationalindkomsten. 

Samme år vedtog FN enstemmigt en resolution, der understregede, at det at stræbe efter lykke bør være et grundlæggende mål for menneskeheden. Resolutionen opfordrede medlemslandene til at inddrage lykkeforskning i udviklingen af politik og udarbejde lykkemålinger som indikatorer for, om samfundet bevæger sig i den rigtige retning. 

Siden da har en række lande og internationale organisationer inddraget trivsel som den nye målestok for udvikling – eksempelvis har OECD siden 2012 udgivet 'Better Life Index', hvor tilfredshed med livet er en ud af 11 faktorer. 

Samme år blev den første 'National Well-being Report' udgivet i Storbritannien af The Office for National Statistics, den engelske pendant til Danmarks Statistik. Sidste år gik New Zealand et skridt videre og blev det første land i verden til at indføre et nationalt regnskab, der udtrykkeligt medregner borgernes trivsel på linje med den traditionelle målestok for udvikling – bruttonationalproduktet. Det betyder i praksis, at alle nye poster i det nationale budget bliver vurderet på, om det øger livskvaliteten blandt new zealænderne. 

Benyttes trivselsindikatorer som et overordnet værktøj, bliver det muligt at forstå, hvilke omstændigheder for samfundet og mennesker, der bedst kan løfte livskvaliteten, men også hvilke omstændigheder der udfordrer den. Eller som OECD udtrykker det i rapporten ”Guidelines on Subjective Well-being: ”Subjektive trivselsdata kan udgøre et vigtigt supplement til andre indikatorer, der allerede er i brug, for at følge og benchmarke landes fremskridt, til at guide folks valg og til at designe og levere politik.”

Dette globale paradigmeskift udgør en mulighed for Danmark, for den danske model, for velfærdsstaten – The Happiness Superpower. Verden anerkender modellens evne til at skabe gode rammer for gode liv og søger mod Danmark for at hente inspiration. Hvordan skaber vi eksempelvis bedre byer, arbejdspladser, politikker – der har en positiv effekt på borgernes trivsel?

I skyggen af lykken

Mens Danmark, sammen med de øvrige nordiske lande, konsekvent topper internationale målinger af trivsel og tilfredshed med livet, oplever danskere samtidig at have ondt i livet; vi kæmper med ensomhed, stress, depressioner, angst og meningsløshed.  

Når vi hyldes som verdens lykkeligste folk, kan vi gå hen og glemme, at disse rangeringer er baseret på gennemsnit, og kan overse uligheden, når det kommer til trivsel. Vi har endnu ikke nogen gini-koefficient for trivsel. Risikoen er, at vi glemmer dem, der lever i skyggen af lykken i verdens lykkeligste region.

Mens WHO definerer sundhed som ”… en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom”, så er risikoen desværre, at velfærdsstaten overser de sociale og mentale dele af sundheden. Det skyldes blandt andet, at mange af de nuværende målinger af livskvalitet inden for sundhedsområdet simpelthen ikke fanger eller vægter det sociale og mentale aspekt af sundhed. 

Selvom de sundhedsværktøjer, vi i dag anvender, går under fællesbetegnelsen ”Sundhedsrelaterede livskvalitetsmål”, der blandt andet dækker over det omdiskuterede værktøj ”Kvalitetsjusterede leveår”, så måler de oftest blot fysisk sundhed og hverdagsrestriktioner, og mange af de stærkeste kilder til mistrivsel overses enten helt eller delvist. Det gælder for eksempel mentale og sociale sundhedsproblemer, som vægtes som mindre væsentlige end de fysiske aspekter.  

Hvis de nuværende livskvalitetsværktøjer overser de mest afgørende kilder til mistrivsel – såsom ensomhed og psykiske sundhedsproblemer – så realiserer vi ikke velfærdsstatens fulde potentiale til at skabe bedre liv. 

Myten om utopia

Det kan være vanskeligt at leve op til den internationale forestilling om verdens lykkeligste land. I ’Den lille bog om lykke’ skriver jeg om myten Danmark: ”Folk forlader deres arbejde klokken 14, og på udvalgte gadehjørner bliver gratis Lego uddelt som en del af en national strategi om at stimulere kreativitet, innovation og design. Alt kører godt her. Dog var der en episode for fire år siden, hvor et tog ankom fem minutter for sent. Passagererne fik heldigvis en skriftlig undskyldning fra statsministeren samt en designerstol efter eget valg.” 

Jeg tænkte, det var åbenlyst, at det var skrevet i sjov. Men ikke desto mindre var der en journalist fra New York Times, der havde læst bogen og skrev og spurgte: ”Skete det virkelig, eller var det en joke?” 

”Det var en joke,” skrev jeg tilbage. ”Vores tog ankommer aldrig for sent.”

Men toget kommer som bekendt ofte for sent. Og i det hele taget er der masser, der kan forbedres, også i et af verdens lykkeligste lande. Ikke mindst fordi vi hele tiden må tilpasse os resten af verden, der forandrer sig i et vanvittigt tempo.

Forrige artikel De politiske brudflader rykker sig De politiske brudflader rykker sig Næste artikel Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.