Lyngby-Taarbæk investerer strategisk i børnene

I Lyngby-Taarbæk Kommune lærer børnene noget i skolerne. Undervisningseffekten er høj, og det lægger danskerne ifølge Mandag Morgens kortlægning stor vægt på. Skal kommunerne investere i gode undervisningsresultater, handler det om andet end penge, siger professor Niels Egelund, Aarhus Universitet.

MM Special: Her er det bedst at bo

Vi begynder med et opgør med en myte om folkeskolen.

Myten lyder sådan her: Gode resultater og lave klassekvotienter hænger sammen. Men sådan er det bare ikke i Lyngby-Taarbæk Kommune.

På trods af at kommunen ikke scorer høje karakterer på alle parametre, ligger den nummer 1 på området for skole og børn på Mandag Morgens rangliste af landets 98 kommuner, ’Kommuneportalen’.

Specielt klassekvotienten på folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk er høj. Den ligger på 22,7 elev, og den er dermed højere end i 74 af landets i alt 98 kommuner. Ser man til gengæld på den såkaldte undervisningseffekt – altså hvor godt eleverne klarer sig, sammenlignet med hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes socioøkonomiske baggrund – ligger Lyngby-Taarbæk helt i top. Kun fire kommuner er bedre. Og dermed punkterer Lyngby-Taarbæk definitivt myten.

Netop klassekvotienterne har ellers ofte en meget høj bevågenhed.

”Forældre og politikere hæfter sig ofte ved klassekvotienternes størrelse, selv om vi ved fra forskningen, at netop klassekvotienterne ikke har den store indflydelse på skolernes faktiske funktion,” siger Niels Egelund, professor ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Nu er Lyngby-Taarbæk også en af landets rigeste kommuner, og derfor kunne forklaringen på den flotte placering være, at den bruger flere penge pr. elev end andre kommuner. Men heller ikke her er der tilsyneladende en sammenhæng, da 77 andre kommuner bruger flere penge pr. elev end Lyngby-Taarbæk.

”Mange undersøgelser viser, at der ikke er nogen tæt sammenhæng mellem, hvor mange kroner en kommune bruger pr. elev og så elevernes resultater,” siger Niels Egelund.

Byrådenes politiske indflydelse på skolerne er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om flere bevillinger. Det handler snarere om noget helt andet.

Lyngby-Taarbæk er klassens duks

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Mandag Morgen

Niels Egelund peger på, at en kommune skal prioritere folkeskolen og vise det med en strategi, en vision, eller hvad en kommune nu kalder sin prioritering af folkeskolen. Og så skal byrådet ansætte en god skolechef til at føre visionen ud i livet. Netop skolechefen har en nøglerolle, fordi det er ham eller hende, der igen skal ansætte de skoleledere, som er helt afgørende for skabelsen af en god folkeskole.

 

Altså har borgmester og byråd en vigtig strategisk rolle på skoleområdet.

”Skolerne er meget selvforvaltende, men byrådet sætter rammerne og fortæller, hvad der skal satses på i netop deres kommune,” siger Niels Egelund.

Gode politikere skaber gode skoler

På skoleområdet handler det altså ikke først og fremmest om ressourcer. Det er derfor heller ikke på forhånd givet, at de tre rigeste kommuner topper, når Mandag Morgen undersøger kommunernes engagement over for børn og skole.

Mandag Morgens Kommuneportal viser da også, at de to rigeste kommuner, Gentofte og Rudersdal, trods millioninvesteringer ikke befinder sig blandt de ti bedste på børne- og skoleområdet.

Til gengæld har en række kommuner, hvis borgere har disponible indtægter under landsgennemsnittet på 240.000 kr., møvet sig op ad listen. Udover Lyngby-Taarbæk er det kommuner som Esbjerg, Glostrup, Rødovre og Holstebro.

Og netop Lyngby-Taarbæk har en lang tradition for at prioritere netop skolerne højt.

Skole og børn: Det har vi målt på

”Lyngby-Taarbæk har i ganske mange år haft et skolevæsen med et godt ry og har i lige så mange år været på toppen. Og så har de selvfølgelig nogle forældre, der både kan og vil støtte op omkring deres børns skolegang,” siger Niels Egelund.

Den flotte placering handler ikke bare om skolerne, men også om vuggestuer og børnehaver. Også her topper Lyngby-Taarbæk, og det kan være afgørende.

”Dagtilbuddene til børn i førskolealderen er et godt sted at bruge penge. Her ved vi, at gode resultater afhænger af uddannet personale og af normeringer. Går det godt her, smitter det af i skolen og senere i livet,” siger han.

Der er også internationalt et stigende fokus på betydningen af det, børn lærer i førskolealderen. Det kan handle om sproglig beherskelse eller om sociale færdigheder. Samlet set er der altså en spirende interesse for, hvad der sker i de helt unge år. 

Børn og skole i top

I Lyngby-Taarbæk Kommune har borgmester Sofia Osmani, der er valgt for de konservative, et skeptisk blik på den type ranglister, som Mandag Morgen har udarbejdet. Hun peger på, at mens én rangliste kan sende en kommune til tops, kan en anden sende den mange pladser ned.

Tilbage står dog kommunens mangeårige fokus på børn og folkeskole.

”Jeg tror, at det er sjovere at være skoleleder og lærer, når alle ved, at vi i kommunalbestyrelsen har fokus på skolerne, og at ledere og medarbejdere kan høre, at vi interesserer os for folkeskolen og hele tiden taler skolerne op. Det gør det nemmere at fastholde dygtige medarbejdere, og det er det helt afgørende,” siger hun.

Men byrådet har også vedtaget helt konkrete indsatsområder for skolerne. Der har i mange år været fokus på læsning, og nu udbygger byrådet det med et tilsvarende fokus på de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer.

”Der et stort politisk fokus på skolerne, men gode skoler handler ikke bare om store politiske armbevægelser. Det er lærerne, der skal bære det igennem og gøre ambitionerne til virkelighed,” siger hun.

Det hele bygger på indsatsen over for børnene, før de kommer i skole.

”Hvis ikke børnene har haft en god børnehavetid, er de ikke så skoleparate. Det er helt oplagt. Vi vil gerne prioritere de små børn og være med til at skabe et godt børneliv. Her bruger vi ikke for mange penge, for et godt børneliv er ikke en ekstravagant luksus,” siger hun.

Så selv om Sofia Osmani ikke er meget for at sige, hvad andre kommuner kan lære af Lyngby-Taarbæk, fordi kommuner er for forskellige til, at det ifølge hende giver mening, står en enkelt ting tilbage: Viljen til at prioritere og så også bruge prioriteringerne som afsæt for den gode fortælling.

Farvel til ledige bygninger

Selv om Lyngby-Taarbæk har borgere med disponible indtægter langt over landsgennemsnittet, skal Sofia Osmani og de 20 andre medlemmer af byrådet prioritere temmelig hårdt mellem behovene. I de kommende år vil Osmani derfor nøje gennemgå kommunens ejendomme for at undersøge, om kommunen har bundet penge i ejendomme, der ikke bliver brugt eller bare ikke bliver udnyttet fuldt ud.

”Vi ejer rigtig mange ejendomme. Nogle af dem bruger vi meget intensivt, mens andre ikke bruges så hyppigt. Måske skal vi reducere antallet af kvadratmetre. Det vil jeg i hvert fald hellere end at skære i antallet af varme hænder eller skære i vores service over for de ældre eller på børneområdet,” siger hun.

Der skal altså være færre mursten i kommunens regnskaber.

Og så er der vedligeholdelsen. Lyngby-Taarbæk har helt lige som andre kommuner et stort efterslæb på vedligeholdelseskontoen. Sofia Osmani siger, at kommunen i mange år har fokuseret mere på service og indhold end på vedligeholdelse, men også at den ikke går længere.

”Jeg tror, at vi kommer til at eje mindre, til gengæld skal det, vi ejer, være i bedre stand,” siger hun.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling