Lyngby-Taarbæk investerer strategisk i børnene

I Lyngby-Taarbæk Kommune lærer børnene noget i skolerne. Undervisningseffekten er høj, og det lægger danskerne ifølge Mandag Morgens kortlægning stor vægt på. Skal kommunerne investere i gode undervisningsresultater, handler det om andet end penge, siger professor Niels Egelund, Aarhus Universitet.

MM Special: Her er det bedst at bo

Vi begynder med et opgør med en myte om folkeskolen.

Myten lyder sådan her: Gode resultater og lave klassekvotienter hænger sammen. Men sådan er det bare ikke i Lyngby-Taarbæk Kommune.

På trods af at kommunen ikke scorer høje karakterer på alle parametre, ligger den nummer 1 på området for skole og børn på Mandag Morgens rangliste af landets 98 kommuner, ’Kommuneportalen’.

Specielt klassekvotienten på folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk er høj. Den ligger på 22,7 elev, og den er dermed højere end i 74 af landets i alt 98 kommuner. Ser man til gengæld på den såkaldte undervisningseffekt – altså hvor godt eleverne klarer sig, sammenlignet med hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes socioøkonomiske baggrund – ligger Lyngby-Taarbæk helt i top. Kun fire kommuner er bedre. Og dermed punkterer Lyngby-Taarbæk definitivt myten.

Netop klassekvotienterne har ellers ofte en meget høj bevågenhed.

”Forældre og politikere hæfter sig ofte ved klassekvotienternes størrelse, selv om vi ved fra forskningen, at netop klassekvotienterne ikke har den store indflydelse på skolernes faktiske funktion,” siger Niels Egelund, professor ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Nu er Lyngby-Taarbæk også en af landets rigeste kommuner, og derfor kunne forklaringen på den flotte placering være, at den bruger flere penge pr. elev end andre kommuner. Men heller ikke her er der tilsyneladende en sammenhæng, da 77 andre kommuner bruger flere penge pr. elev end Lyngby-Taarbæk.

”Mange undersøgelser viser, at der ikke er nogen tæt sammenhæng mellem, hvor mange kroner en kommune bruger pr. elev og så elevernes resultater,” siger Niels Egelund.

Byrådenes politiske indflydelse på skolerne er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om flere bevillinger. Det handler snarere om noget helt andet.

Lyngby-Taarbæk er klassens duks

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Mandag Morgen

Niels Egelund peger på, at en kommune skal prioritere folkeskolen og vise det med en strategi, en vision, eller hvad en kommune nu kalder sin prioritering af folkeskolen. Og så skal byrådet ansætte en god skolechef til at føre visionen ud i livet. Netop skolechefen har en nøglerolle, fordi det er ham eller hende, der igen skal ansætte de skoleledere, som er helt afgørende for skabelsen af en god folkeskole.

 

Altså har borgmester og byråd en vigtig strategisk rolle på skoleområdet.

”Skolerne er meget selvforvaltende, men byrådet sætter rammerne og fortæller, hvad der skal satses på i netop deres kommune,” siger Niels Egelund.

Gode politikere skaber gode skoler

På skoleområdet handler det altså ikke først og fremmest om ressourcer. Det er derfor heller ikke på forhånd givet, at de tre rigeste kommuner topper, når Mandag Morgen undersøger kommunernes engagement over for børn og skole.

Mandag Morgens Kommuneportal viser da også, at de to rigeste kommuner, Gentofte og Rudersdal, trods millioninvesteringer ikke befinder sig blandt de ti bedste på børne- og skoleområdet.

Til gengæld har en række kommuner, hvis borgere har disponible indtægter under landsgennemsnittet på 240.000 kr., møvet sig op ad listen. Udover Lyngby-Taarbæk er det kommuner som Esbjerg, Glostrup, Rødovre og Holstebro.

Og netop Lyngby-Taarbæk har en lang tradition for at prioritere netop skolerne højt.

Skole og børn: Det har vi målt på

”Lyngby-Taarbæk har i ganske mange år haft et skolevæsen med et godt ry og har i lige så mange år været på toppen. Og så har de selvfølgelig nogle forældre, der både kan og vil støtte op omkring deres børns skolegang,” siger Niels Egelund.

Den flotte placering handler ikke bare om skolerne, men også om vuggestuer og børnehaver. Også her topper Lyngby-Taarbæk, og det kan være afgørende.

”Dagtilbuddene til børn i førskolealderen er et godt sted at bruge penge. Her ved vi, at gode resultater afhænger af uddannet personale og af normeringer. Går det godt her, smitter det af i skolen og senere i livet,” siger han.

Der er også internationalt et stigende fokus på betydningen af det, børn lærer i førskolealderen. Det kan handle om sproglig beherskelse eller om sociale færdigheder. Samlet set er der altså en spirende interesse for, hvad der sker i de helt unge år. 

Børn og skole i top

I Lyngby-Taarbæk Kommune har borgmester Sofia Osmani, der er valgt for de konservative, et skeptisk blik på den type ranglister, som Mandag Morgen har udarbejdet. Hun peger på, at mens én rangliste kan sende en kommune til tops, kan en anden sende den mange pladser ned.

Tilbage står dog kommunens mangeårige fokus på børn og folkeskole.

”Jeg tror, at det er sjovere at være skoleleder og lærer, når alle ved, at vi i kommunalbestyrelsen har fokus på skolerne, og at ledere og medarbejdere kan høre, at vi interesserer os for folkeskolen og hele tiden taler skolerne op. Det gør det nemmere at fastholde dygtige medarbejdere, og det er det helt afgørende,” siger hun.

Men byrådet har også vedtaget helt konkrete indsatsområder for skolerne. Der har i mange år været fokus på læsning, og nu udbygger byrådet det med et tilsvarende fokus på de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer.

”Der et stort politisk fokus på skolerne, men gode skoler handler ikke bare om store politiske armbevægelser. Det er lærerne, der skal bære det igennem og gøre ambitionerne til virkelighed,” siger hun.

Det hele bygger på indsatsen over for børnene, før de kommer i skole.

”Hvis ikke børnene har haft en god børnehavetid, er de ikke så skoleparate. Det er helt oplagt. Vi vil gerne prioritere de små børn og være med til at skabe et godt børneliv. Her bruger vi ikke for mange penge, for et godt børneliv er ikke en ekstravagant luksus,” siger hun.

Så selv om Sofia Osmani ikke er meget for at sige, hvad andre kommuner kan lære af Lyngby-Taarbæk, fordi kommuner er for forskellige til, at det ifølge hende giver mening, står en enkelt ting tilbage: Viljen til at prioritere og så også bruge prioriteringerne som afsæt for den gode fortælling.

Farvel til ledige bygninger

Selv om Lyngby-Taarbæk har borgere med disponible indtægter langt over landsgennemsnittet, skal Sofia Osmani og de 20 andre medlemmer af byrådet prioritere temmelig hårdt mellem behovene. I de kommende år vil Osmani derfor nøje gennemgå kommunens ejendomme for at undersøge, om kommunen har bundet penge i ejendomme, der ikke bliver brugt eller bare ikke bliver udnyttet fuldt ud.

”Vi ejer rigtig mange ejendomme. Nogle af dem bruger vi meget intensivt, mens andre ikke bruges så hyppigt. Måske skal vi reducere antallet af kvadratmetre. Det vil jeg i hvert fald hellere end at skære i antallet af varme hænder eller skære i vores service over for de ældre eller på børneområdet,” siger hun.

Der skal altså være færre mursten i kommunens regnskaber.

Og så er der vedligeholdelsen. Lyngby-Taarbæk har helt lige som andre kommuner et stort efterslæb på vedligeholdelseskontoen. Sofia Osmani siger, at kommunen i mange år har fokuseret mere på service og indhold end på vedligeholdelse, men også at den ikke går længere.

”Jeg tror, at vi kommer til at eje mindre, til gengæld skal det, vi ejer, være i bedre stand,” siger hun.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.