Lyngby-Taarbæk investerer strategisk i børnene

I Lyngby-Taarbæk Kommune lærer børnene noget i skolerne. Undervisningseffekten er høj, og det lægger danskerne ifølge Mandag Morgens kortlægning stor vægt på. Skal kommunerne investere i gode undervisningsresultater, handler det om andet end penge, siger professor Niels Egelund, Aarhus Universitet.

MM Special: Her er det bedst at bo

Vi begynder med et opgør med en myte om folkeskolen.

Myten lyder sådan her: Gode resultater og lave klassekvotienter hænger sammen. Men sådan er det bare ikke i Lyngby-Taarbæk Kommune.

På trods af at kommunen ikke scorer høje karakterer på alle parametre, ligger den nummer 1 på området for skole og børn på Mandag Morgens rangliste af landets 98 kommuner, ’Kommuneportalen’.

Specielt klassekvotienten på folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk er høj. Den ligger på 22,7 elev, og den er dermed højere end i 74 af landets i alt 98 kommuner. Ser man til gengæld på den såkaldte undervisningseffekt – altså hvor godt eleverne klarer sig, sammenlignet med hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes socioøkonomiske baggrund – ligger Lyngby-Taarbæk helt i top. Kun fire kommuner er bedre. Og dermed punkterer Lyngby-Taarbæk definitivt myten.

Netop klassekvotienterne har ellers ofte en meget høj bevågenhed.

”Forældre og politikere hæfter sig ofte ved klassekvotienternes størrelse, selv om vi ved fra forskningen, at netop klassekvotienterne ikke har den store indflydelse på skolernes faktiske funktion,” siger Niels Egelund, professor ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Nu er Lyngby-Taarbæk også en af landets rigeste kommuner, og derfor kunne forklaringen på den flotte placering være, at den bruger flere penge pr. elev end andre kommuner. Men heller ikke her er der tilsyneladende en sammenhæng, da 77 andre kommuner bruger flere penge pr. elev end Lyngby-Taarbæk.

”Mange undersøgelser viser, at der ikke er nogen tæt sammenhæng mellem, hvor mange kroner en kommune bruger pr. elev og så elevernes resultater,” siger Niels Egelund.

Byrådenes politiske indflydelse på skolerne er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om flere bevillinger. Det handler snarere om noget helt andet.

Lyngby-Taarbæk er klassens duks

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Mandag Morgen

Niels Egelund peger på, at en kommune skal prioritere folkeskolen og vise det med en strategi, en vision, eller hvad en kommune nu kalder sin prioritering af folkeskolen. Og så skal byrådet ansætte en god skolechef til at føre visionen ud i livet. Netop skolechefen har en nøglerolle, fordi det er ham eller hende, der igen skal ansætte de skoleledere, som er helt afgørende for skabelsen af en god folkeskole.

 

Altså har borgmester og byråd en vigtig strategisk rolle på skoleområdet.

”Skolerne er meget selvforvaltende, men byrådet sætter rammerne og fortæller, hvad der skal satses på i netop deres kommune,” siger Niels Egelund.

Gode politikere skaber gode skoler

På skoleområdet handler det altså ikke først og fremmest om ressourcer. Det er derfor heller ikke på forhånd givet, at de tre rigeste kommuner topper, når Mandag Morgen undersøger kommunernes engagement over for børn og skole.

Mandag Morgens Kommuneportal viser da også, at de to rigeste kommuner, Gentofte og Rudersdal, trods millioninvesteringer ikke befinder sig blandt de ti bedste på børne- og skoleområdet.

Til gengæld har en række kommuner, hvis borgere har disponible indtægter under landsgennemsnittet på 240.000 kr., møvet sig op ad listen. Udover Lyngby-Taarbæk er det kommuner som Esbjerg, Glostrup, Rødovre og Holstebro.

Og netop Lyngby-Taarbæk har en lang tradition for at prioritere netop skolerne højt.

Skole og børn: Det har vi målt på

”Lyngby-Taarbæk har i ganske mange år haft et skolevæsen med et godt ry og har i lige så mange år været på toppen. Og så har de selvfølgelig nogle forældre, der både kan og vil støtte op omkring deres børns skolegang,” siger Niels Egelund.

Den flotte placering handler ikke bare om skolerne, men også om vuggestuer og børnehaver. Også her topper Lyngby-Taarbæk, og det kan være afgørende.

”Dagtilbuddene til børn i førskolealderen er et godt sted at bruge penge. Her ved vi, at gode resultater afhænger af uddannet personale og af normeringer. Går det godt her, smitter det af i skolen og senere i livet,” siger han.

Der er også internationalt et stigende fokus på betydningen af det, børn lærer i førskolealderen. Det kan handle om sproglig beherskelse eller om sociale færdigheder. Samlet set er der altså en spirende interesse for, hvad der sker i de helt unge år. 

Børn og skole i top

I Lyngby-Taarbæk Kommune har borgmester Sofia Osmani, der er valgt for de konservative, et skeptisk blik på den type ranglister, som Mandag Morgen har udarbejdet. Hun peger på, at mens én rangliste kan sende en kommune til tops, kan en anden sende den mange pladser ned.

Tilbage står dog kommunens mangeårige fokus på børn og folkeskole.

”Jeg tror, at det er sjovere at være skoleleder og lærer, når alle ved, at vi i kommunalbestyrelsen har fokus på skolerne, og at ledere og medarbejdere kan høre, at vi interesserer os for folkeskolen og hele tiden taler skolerne op. Det gør det nemmere at fastholde dygtige medarbejdere, og det er det helt afgørende,” siger hun.

Men byrådet har også vedtaget helt konkrete indsatsområder for skolerne. Der har i mange år været fokus på læsning, og nu udbygger byrådet det med et tilsvarende fokus på de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer.

”Der et stort politisk fokus på skolerne, men gode skoler handler ikke bare om store politiske armbevægelser. Det er lærerne, der skal bære det igennem og gøre ambitionerne til virkelighed,” siger hun.

Det hele bygger på indsatsen over for børnene, før de kommer i skole.

”Hvis ikke børnene har haft en god børnehavetid, er de ikke så skoleparate. Det er helt oplagt. Vi vil gerne prioritere de små børn og være med til at skabe et godt børneliv. Her bruger vi ikke for mange penge, for et godt børneliv er ikke en ekstravagant luksus,” siger hun.

Så selv om Sofia Osmani ikke er meget for at sige, hvad andre kommuner kan lære af Lyngby-Taarbæk, fordi kommuner er for forskellige til, at det ifølge hende giver mening, står en enkelt ting tilbage: Viljen til at prioritere og så også bruge prioriteringerne som afsæt for den gode fortælling.

Farvel til ledige bygninger

Selv om Lyngby-Taarbæk har borgere med disponible indtægter langt over landsgennemsnittet, skal Sofia Osmani og de 20 andre medlemmer af byrådet prioritere temmelig hårdt mellem behovene. I de kommende år vil Osmani derfor nøje gennemgå kommunens ejendomme for at undersøge, om kommunen har bundet penge i ejendomme, der ikke bliver brugt eller bare ikke bliver udnyttet fuldt ud.

”Vi ejer rigtig mange ejendomme. Nogle af dem bruger vi meget intensivt, mens andre ikke bruges så hyppigt. Måske skal vi reducere antallet af kvadratmetre. Det vil jeg i hvert fald hellere end at skære i antallet af varme hænder eller skære i vores service over for de ældre eller på børneområdet,” siger hun.

Der skal altså være færre mursten i kommunens regnskaber.

Og så er der vedligeholdelsen. Lyngby-Taarbæk har helt lige som andre kommuner et stort efterslæb på vedligeholdelseskontoen. Sofia Osmani siger, at kommunen i mange år har fokuseret mere på service og indhold end på vedligeholdelse, men også at den ikke går længere.

”Jeg tror, at vi kommer til at eje mindre, til gengæld skal det, vi ejer, være i bedre stand,” siger hun.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.