Lyngby-Taarbæk investerer strategisk i børnene

I Lyngby-Taarbæk Kommune lærer børnene noget i skolerne. Undervisningseffekten er høj, og det lægger danskerne ifølge Mandag Morgens kortlægning stor vægt på. Skal kommunerne investere i gode undervisningsresultater, handler det om andet end penge, siger professor Niels Egelund, Aarhus Universitet.

MM Special: Her er det bedst at bo

Vi begynder med et opgør med en myte om folkeskolen.

Myten lyder sådan her: Gode resultater og lave klassekvotienter hænger sammen. Men sådan er det bare ikke i Lyngby-Taarbæk Kommune.

På trods af at kommunen ikke scorer høje karakterer på alle parametre, ligger den nummer 1 på området for skole og børn på Mandag Morgens rangliste af landets 98 kommuner, ’Kommuneportalen’.

Specielt klassekvotienten på folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk er høj. Den ligger på 22,7 elev, og den er dermed højere end i 74 af landets i alt 98 kommuner. Ser man til gengæld på den såkaldte undervisningseffekt – altså hvor godt eleverne klarer sig, sammenlignet med hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes socioøkonomiske baggrund – ligger Lyngby-Taarbæk helt i top. Kun fire kommuner er bedre. Og dermed punkterer Lyngby-Taarbæk definitivt myten.

Netop klassekvotienterne har ellers ofte en meget høj bevågenhed.

”Forældre og politikere hæfter sig ofte ved klassekvotienternes størrelse, selv om vi ved fra forskningen, at netop klassekvotienterne ikke har den store indflydelse på skolernes faktiske funktion,” siger Niels Egelund, professor ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Nu er Lyngby-Taarbæk også en af landets rigeste kommuner, og derfor kunne forklaringen på den flotte placering være, at den bruger flere penge pr. elev end andre kommuner. Men heller ikke her er der tilsyneladende en sammenhæng, da 77 andre kommuner bruger flere penge pr. elev end Lyngby-Taarbæk.

”Mange undersøgelser viser, at der ikke er nogen tæt sammenhæng mellem, hvor mange kroner en kommune bruger pr. elev og så elevernes resultater,” siger Niels Egelund.

Byrådenes politiske indflydelse på skolerne er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om flere bevillinger. Det handler snarere om noget helt andet.

Lyngby-Taarbæk er klassens duks

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Mandag Morgen

Niels Egelund peger på, at en kommune skal prioritere folkeskolen og vise det med en strategi, en vision, eller hvad en kommune nu kalder sin prioritering af folkeskolen. Og så skal byrådet ansætte en god skolechef til at føre visionen ud i livet. Netop skolechefen har en nøglerolle, fordi det er ham eller hende, der igen skal ansætte de skoleledere, som er helt afgørende for skabelsen af en god folkeskole.

 

Altså har borgmester og byråd en vigtig strategisk rolle på skoleområdet.

”Skolerne er meget selvforvaltende, men byrådet sætter rammerne og fortæller, hvad der skal satses på i netop deres kommune,” siger Niels Egelund.

Gode politikere skaber gode skoler

På skoleområdet handler det altså ikke først og fremmest om ressourcer. Det er derfor heller ikke på forhånd givet, at de tre rigeste kommuner topper, når Mandag Morgen undersøger kommunernes engagement over for børn og skole.

Mandag Morgens Kommuneportal viser da også, at de to rigeste kommuner, Gentofte og Rudersdal, trods millioninvesteringer ikke befinder sig blandt de ti bedste på børne- og skoleområdet.

Til gengæld har en række kommuner, hvis borgere har disponible indtægter under landsgennemsnittet på 240.000 kr., møvet sig op ad listen. Udover Lyngby-Taarbæk er det kommuner som Esbjerg, Glostrup, Rødovre og Holstebro.

Og netop Lyngby-Taarbæk har en lang tradition for at prioritere netop skolerne højt.

Skole og børn: Det har vi målt på

”Lyngby-Taarbæk har i ganske mange år haft et skolevæsen med et godt ry og har i lige så mange år været på toppen. Og så har de selvfølgelig nogle forældre, der både kan og vil støtte op omkring deres børns skolegang,” siger Niels Egelund.

Den flotte placering handler ikke bare om skolerne, men også om vuggestuer og børnehaver. Også her topper Lyngby-Taarbæk, og det kan være afgørende.

”Dagtilbuddene til børn i førskolealderen er et godt sted at bruge penge. Her ved vi, at gode resultater afhænger af uddannet personale og af normeringer. Går det godt her, smitter det af i skolen og senere i livet,” siger han.

Der er også internationalt et stigende fokus på betydningen af det, børn lærer i førskolealderen. Det kan handle om sproglig beherskelse eller om sociale færdigheder. Samlet set er der altså en spirende interesse for, hvad der sker i de helt unge år. 

Børn og skole i top

I Lyngby-Taarbæk Kommune har borgmester Sofia Osmani, der er valgt for de konservative, et skeptisk blik på den type ranglister, som Mandag Morgen har udarbejdet. Hun peger på, at mens én rangliste kan sende en kommune til tops, kan en anden sende den mange pladser ned.

Tilbage står dog kommunens mangeårige fokus på børn og folkeskole.

”Jeg tror, at det er sjovere at være skoleleder og lærer, når alle ved, at vi i kommunalbestyrelsen har fokus på skolerne, og at ledere og medarbejdere kan høre, at vi interesserer os for folkeskolen og hele tiden taler skolerne op. Det gør det nemmere at fastholde dygtige medarbejdere, og det er det helt afgørende,” siger hun.

Men byrådet har også vedtaget helt konkrete indsatsområder for skolerne. Der har i mange år været fokus på læsning, og nu udbygger byrådet det med et tilsvarende fokus på de tekniske og naturvidenskabelige kompetencer.

”Der et stort politisk fokus på skolerne, men gode skoler handler ikke bare om store politiske armbevægelser. Det er lærerne, der skal bære det igennem og gøre ambitionerne til virkelighed,” siger hun.

Det hele bygger på indsatsen over for børnene, før de kommer i skole.

”Hvis ikke børnene har haft en god børnehavetid, er de ikke så skoleparate. Det er helt oplagt. Vi vil gerne prioritere de små børn og være med til at skabe et godt børneliv. Her bruger vi ikke for mange penge, for et godt børneliv er ikke en ekstravagant luksus,” siger hun.

Så selv om Sofia Osmani ikke er meget for at sige, hvad andre kommuner kan lære af Lyngby-Taarbæk, fordi kommuner er for forskellige til, at det ifølge hende giver mening, står en enkelt ting tilbage: Viljen til at prioritere og så også bruge prioriteringerne som afsæt for den gode fortælling.

Farvel til ledige bygninger

Selv om Lyngby-Taarbæk har borgere med disponible indtægter langt over landsgennemsnittet, skal Sofia Osmani og de 20 andre medlemmer af byrådet prioritere temmelig hårdt mellem behovene. I de kommende år vil Osmani derfor nøje gennemgå kommunens ejendomme for at undersøge, om kommunen har bundet penge i ejendomme, der ikke bliver brugt eller bare ikke bliver udnyttet fuldt ud.

”Vi ejer rigtig mange ejendomme. Nogle af dem bruger vi meget intensivt, mens andre ikke bruges så hyppigt. Måske skal vi reducere antallet af kvadratmetre. Det vil jeg i hvert fald hellere end at skære i antallet af varme hænder eller skære i vores service over for de ældre eller på børneområdet,” siger hun.

Der skal altså være færre mursten i kommunens regnskaber.

Og så er der vedligeholdelsen. Lyngby-Taarbæk har helt lige som andre kommuner et stort efterslæb på vedligeholdelseskontoen. Sofia Osmani siger, at kommunen i mange år har fokuseret mere på service og indhold end på vedligeholdelse, men også at den ikke går længere.

”Jeg tror, at vi kommer til at eje mindre, til gengæld skal det, vi ejer, være i bedre stand,” siger hun.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal

,

Forrige artikel Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Formand for ekspertgruppe: Trepartsaftale bør kun være startskuddet Næste artikel Voldens Danmarkskort Voldens Danmarkskort