Medborgerskab og abekastning

MM MENER: De lokale valg den 21. november fortjener større opmærksomhed, og vi fortjener mere modige lokalpolitikere.

MM Special: Her er de 98 borgmestre

Nedtællingen er godt i gang til nærdemokratiets festdag. Kommunal- og regionsrådsvalget den 21. november fortjener stor opmærksomhed. Også meget større end mange mennesker tillægger de lokale demokratiske institutioner og deres politikere, som med enkelte undtagelser ikke normalt tilkæmper sig særlig meget national mediedækning. Og her ser vi et øjeblik bort fra sager om regninger for bryllupsreceptioner på rådhuset og den sædvanlige medietur rundt om forargelsen over vellønnede bestyrelsesben til lokalpolitikerne.

Selv om Folketinget på mange måder har en mani med detailregulering og indblanding langt nede i kommunernes og regionernes drift, så er det ikke uden betydning for vores hverdag og lokalområde, hvad det er for politikere, vi sætter til at tage beslutninger på driften af hele velfærdsområdet fra sygehuse til daginstitutioner, plejehjem og kultur- og idrætsfaciliteter, vejnettet og affaldshåndteringen.

Og selv om det meste i kommunal- og regional politik efter valgene løses i brede kompromiser og budgetaftaler, så har vi en forpligtelse til at engagere os i hvem, der sidder med ved bordet, og afkræve dem svar på hvilke værdier og visioner, de står for. Hvad enten det handler om bæredygtighed og miljømål, sundere kost på plejehjemmene til de gamle, kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, forholdene for de psykisk syge eller ventetiden på hospitalerne.

Vi burde faktisk tænke i at forstærke indflydelsen, råderummet og ansvaret, som tillægges de lokalpolitikere, der stiller op til valget den 21. november, og som bruger tid og kræfter på at repræsentere os de næste fire år. Og de burde til gengæld – også mellem valgene – blive udfordret meget mere af os som borgere på deres beslutninger og handlinger.

Lad os bare sende en hilsen til de kommende nyvalgte, som tager fat på arbejdet den 1. januar: Vis nu mod til at fjerne noget af bureaukratiet og de ufleksible regler og forældede løsninger, som kommuner og regioner selv holder i live, mens I peger på Folketinget som de altid skyldige i al dårligdom, når det gælder nye forpligtelser, nye regler og ny lovgivning. Vi kan ikke bruge den gensidige abekastning til noget.

Som medborgere burde vi opgive den tilbagelænede position som den nidkære offentlige forbruger, der står på sin ret til forskellige serviceydelser og klager over småting, som vi selv burde løse. Vi burde i større udstrækning tage ansvar for vores egne nærområder som medborgere i samarbejde med kommunalpolitikerne og forvaltningerne i stedet for at forvente, at kommunen kommer og løser alt. Der er al mulig grund til at fremhæve de efterhånden mange gode eksempler på, at civilsamfundet selv tager aktion, når en landsby er ved at dø, når et boligområde bliver for dysfunktionelt, når legepladsen savner en kærlig hånd eller de ældre savner besøg. Vi har brug for modige politikere, der tør nytænke den kommunale rolle og samspillet med civilsamfund, virksomheder og organisationer.

Valgdeltagelsen til kommunalvalg har med omkring 70 pct. i gennemsnit altid haft ca. 15 procentpoint lavere valgdeltagelse end til Folketingsvalg, hvis vi ser bort fra tripelvalget i 2001, hvor den kommunale valgdeltagelse blev hjulpet op af det samtidige Folketingsvalg. Den kommunale valgdeltagelse er så igen typisk omkring 20 procentpoint højere end til Europa-Parlamentsvalg, som er bunden af fjerde division.

Ved kommunalvalget i 2013 endte valgdeltagelsen på 71,9 pct., og det var historisk flot. Det bliver svært at matche den 21. november i år, med mindre vi tager os alvorligt sammen og bruger vores demokratiske rettigheder noget mere. Ved det foregående valg i 2009 var valgdeltagelsen 65,8 pct. eller den laveste og mest pinlige deltagelse siden 1974. Der må vi ikke havne igen.

Regionerne står foran nogle af de sværeste og største udfordringer de næste fire år med udviklingen af hele sundhedssektoren, stigende udgiftsbehov, nye behandlingsformer, digitalisering og nye supersygehuse. Kommunerne står foran store udfordringer med at nytænke måderne, vi driver velfærdssamfund på og ressourcerne, vi bruger til det. Den demografiske udvikling med stadig flere ældre vil udfordre både kommunerne og regionerne.

Mens udfordringerne på mange måder på det overordnede plan ligner hinanden, så er kommunernes økonomiske grundlag, løsninger og prioriteringer temmelig forskellige. Og sådan fungerer det lokale demokrati også. Det dokumenterer Mandag Morgens Kommuneportal. Portalen sammenligner landets 98 kommuner på 24 væsentlige nøgletal.

Præcis som traditionen er, så rykker partilederne fra Christiansborg op til et kommunalvalg ind og krammer partifællerne i regioner og kommuner og roser deres arbejde til skyerne. Det tæller på kontoen hos partilederne, om kommunal- og regionsvalget giver fremgang i antal borgmestre og kommunalbestyrelses- og regionsrådspladser eller tilbagegang. Selv om de lange knives nat med konstitueringsaftaler efter valgresultatet kan ende i det rene, uforudsigelige Hjallerup marked, partiafhopperi og hævntogter.

Det er en del af kampen om magten, som et demokrati også handler om. Hvis valget og konstitueringsaftalerne falder ud som Mandag Morgen spår i dag, så vil Socialdemokratiets Mette Frederiksen kunne indkassere sin første valgsejr som partileder, og Dansk Folkeparti måske den første sejr som medlem af borgmesterklubben. Det vil næppe forandre den landspolitiske status meget. Men vi kan som vælgere gøre en forskel lokalt, hvis vi den 21. november vælger de modigste, mest nytænkende, innovative politikere med en vision for vores lokalsamfund.

Se også vores interaktive kort med vores bud på kommende 98 borgmestre.

Forrige artikel Ny rapport: Ingeniør- og naturvidenskab er nøgle til vækst Ny rapport: Ingeniør- og naturvidenskab er nøgle til vækst Næste artikel Lokaljournalist med Cavling-potentiale Lokaljournalist med Cavling-potentiale
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.