Medborgerskab og abekastning

MM MENER: De lokale valg den 21. november fortjener større opmærksomhed, og vi fortjener mere modige lokalpolitikere.

MM Special: Her er de 98 borgmestre

Nedtællingen er godt i gang til nærdemokratiets festdag. Kommunal- og regionsrådsvalget den 21. november fortjener stor opmærksomhed. Også meget større end mange mennesker tillægger de lokale demokratiske institutioner og deres politikere, som med enkelte undtagelser ikke normalt tilkæmper sig særlig meget national mediedækning. Og her ser vi et øjeblik bort fra sager om regninger for bryllupsreceptioner på rådhuset og den sædvanlige medietur rundt om forargelsen over vellønnede bestyrelsesben til lokalpolitikerne.

Selv om Folketinget på mange måder har en mani med detailregulering og indblanding langt nede i kommunernes og regionernes drift, så er det ikke uden betydning for vores hverdag og lokalområde, hvad det er for politikere, vi sætter til at tage beslutninger på driften af hele velfærdsområdet fra sygehuse til daginstitutioner, plejehjem og kultur- og idrætsfaciliteter, vejnettet og affaldshåndteringen.

Og selv om det meste i kommunal- og regional politik efter valgene løses i brede kompromiser og budgetaftaler, så har vi en forpligtelse til at engagere os i hvem, der sidder med ved bordet, og afkræve dem svar på hvilke værdier og visioner, de står for. Hvad enten det handler om bæredygtighed og miljømål, sundere kost på plejehjemmene til de gamle, kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, forholdene for de psykisk syge eller ventetiden på hospitalerne.

Vi burde faktisk tænke i at forstærke indflydelsen, råderummet og ansvaret, som tillægges de lokalpolitikere, der stiller op til valget den 21. november, og som bruger tid og kræfter på at repræsentere os de næste fire år. Og de burde til gengæld – også mellem valgene – blive udfordret meget mere af os som borgere på deres beslutninger og handlinger.

Lad os bare sende en hilsen til de kommende nyvalgte, som tager fat på arbejdet den 1. januar: Vis nu mod til at fjerne noget af bureaukratiet og de ufleksible regler og forældede løsninger, som kommuner og regioner selv holder i live, mens I peger på Folketinget som de altid skyldige i al dårligdom, når det gælder nye forpligtelser, nye regler og ny lovgivning. Vi kan ikke bruge den gensidige abekastning til noget.

Som medborgere burde vi opgive den tilbagelænede position som den nidkære offentlige forbruger, der står på sin ret til forskellige serviceydelser og klager over småting, som vi selv burde løse. Vi burde i større udstrækning tage ansvar for vores egne nærområder som medborgere i samarbejde med kommunalpolitikerne og forvaltningerne i stedet for at forvente, at kommunen kommer og løser alt. Der er al mulig grund til at fremhæve de efterhånden mange gode eksempler på, at civilsamfundet selv tager aktion, når en landsby er ved at dø, når et boligområde bliver for dysfunktionelt, når legepladsen savner en kærlig hånd eller de ældre savner besøg. Vi har brug for modige politikere, der tør nytænke den kommunale rolle og samspillet med civilsamfund, virksomheder og organisationer.

Valgdeltagelsen til kommunalvalg har med omkring 70 pct. i gennemsnit altid haft ca. 15 procentpoint lavere valgdeltagelse end til Folketingsvalg, hvis vi ser bort fra tripelvalget i 2001, hvor den kommunale valgdeltagelse blev hjulpet op af det samtidige Folketingsvalg. Den kommunale valgdeltagelse er så igen typisk omkring 20 procentpoint højere end til Europa-Parlamentsvalg, som er bunden af fjerde division.

Ved kommunalvalget i 2013 endte valgdeltagelsen på 71,9 pct., og det var historisk flot. Det bliver svært at matche den 21. november i år, med mindre vi tager os alvorligt sammen og bruger vores demokratiske rettigheder noget mere. Ved det foregående valg i 2009 var valgdeltagelsen 65,8 pct. eller den laveste og mest pinlige deltagelse siden 1974. Der må vi ikke havne igen.

Regionerne står foran nogle af de sværeste og største udfordringer de næste fire år med udviklingen af hele sundhedssektoren, stigende udgiftsbehov, nye behandlingsformer, digitalisering og nye supersygehuse. Kommunerne står foran store udfordringer med at nytænke måderne, vi driver velfærdssamfund på og ressourcerne, vi bruger til det. Den demografiske udvikling med stadig flere ældre vil udfordre både kommunerne og regionerne.

Mens udfordringerne på mange måder på det overordnede plan ligner hinanden, så er kommunernes økonomiske grundlag, løsninger og prioriteringer temmelig forskellige. Og sådan fungerer det lokale demokrati også. Det dokumenterer Mandag Morgens Kommuneportal. Portalen sammenligner landets 98 kommuner på 24 væsentlige nøgletal.

Præcis som traditionen er, så rykker partilederne fra Christiansborg op til et kommunalvalg ind og krammer partifællerne i regioner og kommuner og roser deres arbejde til skyerne. Det tæller på kontoen hos partilederne, om kommunal- og regionsvalget giver fremgang i antal borgmestre og kommunalbestyrelses- og regionsrådspladser eller tilbagegang. Selv om de lange knives nat med konstitueringsaftaler efter valgresultatet kan ende i det rene, uforudsigelige Hjallerup marked, partiafhopperi og hævntogter.

Det er en del af kampen om magten, som et demokrati også handler om. Hvis valget og konstitueringsaftalerne falder ud som Mandag Morgen spår i dag, så vil Socialdemokratiets Mette Frederiksen kunne indkassere sin første valgsejr som partileder, og Dansk Folkeparti måske den første sejr som medlem af borgmesterklubben. Det vil næppe forandre den landspolitiske status meget. Men vi kan som vælgere gøre en forskel lokalt, hvis vi den 21. november vælger de modigste, mest nytænkende, innovative politikere med en vision for vores lokalsamfund.

Se også vores interaktive kort med vores bud på kommende 98 borgmestre.

Forrige artikel Ny rapport: Ingeniør- og naturvidenskab er nøgle til vækst Ny rapport: Ingeniør- og naturvidenskab er nøgle til vækst Næste artikel Lokaljournalist med Cavling-potentiale Lokaljournalist med Cavling-potentiale

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.