Medborgerskab og abekastning

MM MENER: De lokale valg den 21. november fortjener større opmærksomhed, og vi fortjener mere modige lokalpolitikere.

MM Special: Her er de 98 borgmestre

Nedtællingen er godt i gang til nærdemokratiets festdag. Kommunal- og regionsrådsvalget den 21. november fortjener stor opmærksomhed. Også meget større end mange mennesker tillægger de lokale demokratiske institutioner og deres politikere, som med enkelte undtagelser ikke normalt tilkæmper sig særlig meget national mediedækning. Og her ser vi et øjeblik bort fra sager om regninger for bryllupsreceptioner på rådhuset og den sædvanlige medietur rundt om forargelsen over vellønnede bestyrelsesben til lokalpolitikerne.

Selv om Folketinget på mange måder har en mani med detailregulering og indblanding langt nede i kommunernes og regionernes drift, så er det ikke uden betydning for vores hverdag og lokalområde, hvad det er for politikere, vi sætter til at tage beslutninger på driften af hele velfærdsområdet fra sygehuse til daginstitutioner, plejehjem og kultur- og idrætsfaciliteter, vejnettet og affaldshåndteringen.

Og selv om det meste i kommunal- og regional politik efter valgene løses i brede kompromiser og budgetaftaler, så har vi en forpligtelse til at engagere os i hvem, der sidder med ved bordet, og afkræve dem svar på hvilke værdier og visioner, de står for. Hvad enten det handler om bæredygtighed og miljømål, sundere kost på plejehjemmene til de gamle, kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, forholdene for de psykisk syge eller ventetiden på hospitalerne.

Vi burde faktisk tænke i at forstærke indflydelsen, råderummet og ansvaret, som tillægges de lokalpolitikere, der stiller op til valget den 21. november, og som bruger tid og kræfter på at repræsentere os de næste fire år. Og de burde til gengæld – også mellem valgene – blive udfordret meget mere af os som borgere på deres beslutninger og handlinger.

Lad os bare sende en hilsen til de kommende nyvalgte, som tager fat på arbejdet den 1. januar: Vis nu mod til at fjerne noget af bureaukratiet og de ufleksible regler og forældede løsninger, som kommuner og regioner selv holder i live, mens I peger på Folketinget som de altid skyldige i al dårligdom, når det gælder nye forpligtelser, nye regler og ny lovgivning. Vi kan ikke bruge den gensidige abekastning til noget.

Som medborgere burde vi opgive den tilbagelænede position som den nidkære offentlige forbruger, der står på sin ret til forskellige serviceydelser og klager over småting, som vi selv burde løse. Vi burde i større udstrækning tage ansvar for vores egne nærområder som medborgere i samarbejde med kommunalpolitikerne og forvaltningerne i stedet for at forvente, at kommunen kommer og løser alt. Der er al mulig grund til at fremhæve de efterhånden mange gode eksempler på, at civilsamfundet selv tager aktion, når en landsby er ved at dø, når et boligområde bliver for dysfunktionelt, når legepladsen savner en kærlig hånd eller de ældre savner besøg. Vi har brug for modige politikere, der tør nytænke den kommunale rolle og samspillet med civilsamfund, virksomheder og organisationer.

Valgdeltagelsen til kommunalvalg har med omkring 70 pct. i gennemsnit altid haft ca. 15 procentpoint lavere valgdeltagelse end til Folketingsvalg, hvis vi ser bort fra tripelvalget i 2001, hvor den kommunale valgdeltagelse blev hjulpet op af det samtidige Folketingsvalg. Den kommunale valgdeltagelse er så igen typisk omkring 20 procentpoint højere end til Europa-Parlamentsvalg, som er bunden af fjerde division.

Ved kommunalvalget i 2013 endte valgdeltagelsen på 71,9 pct., og det var historisk flot. Det bliver svært at matche den 21. november i år, med mindre vi tager os alvorligt sammen og bruger vores demokratiske rettigheder noget mere. Ved det foregående valg i 2009 var valgdeltagelsen 65,8 pct. eller den laveste og mest pinlige deltagelse siden 1974. Der må vi ikke havne igen.

Regionerne står foran nogle af de sværeste og største udfordringer de næste fire år med udviklingen af hele sundhedssektoren, stigende udgiftsbehov, nye behandlingsformer, digitalisering og nye supersygehuse. Kommunerne står foran store udfordringer med at nytænke måderne, vi driver velfærdssamfund på og ressourcerne, vi bruger til det. Den demografiske udvikling med stadig flere ældre vil udfordre både kommunerne og regionerne.

Mens udfordringerne på mange måder på det overordnede plan ligner hinanden, så er kommunernes økonomiske grundlag, løsninger og prioriteringer temmelig forskellige. Og sådan fungerer det lokale demokrati også. Det dokumenterer Mandag Morgens Kommuneportal. Portalen sammenligner landets 98 kommuner på 24 væsentlige nøgletal.

Præcis som traditionen er, så rykker partilederne fra Christiansborg op til et kommunalvalg ind og krammer partifællerne i regioner og kommuner og roser deres arbejde til skyerne. Det tæller på kontoen hos partilederne, om kommunal- og regionsvalget giver fremgang i antal borgmestre og kommunalbestyrelses- og regionsrådspladser eller tilbagegang. Selv om de lange knives nat med konstitueringsaftaler efter valgresultatet kan ende i det rene, uforudsigelige Hjallerup marked, partiafhopperi og hævntogter.

Det er en del af kampen om magten, som et demokrati også handler om. Hvis valget og konstitueringsaftalerne falder ud som Mandag Morgen spår i dag, så vil Socialdemokratiets Mette Frederiksen kunne indkassere sin første valgsejr som partileder, og Dansk Folkeparti måske den første sejr som medlem af borgmesterklubben. Det vil næppe forandre den landspolitiske status meget. Men vi kan som vælgere gøre en forskel lokalt, hvis vi den 21. november vælger de modigste, mest nytænkende, innovative politikere med en vision for vores lokalsamfund.

Se også vores interaktive kort med vores bud på kommende 98 borgmestre.

Forrige artikel Ny rapport: Ingeniør- og naturvidenskab er nøgle til vækst Ny rapport: Ingeniør- og naturvidenskab er nøgle til vækst Næste artikel Lokaljournalist med Cavling-potentiale Lokaljournalist med Cavling-potentiale