Lige så meget ros, der er til regeringen og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) for forslaget om at udvikle en ny national strategi for inddragelse af patienter, lige så store spørgsmålstegn bliver der stillet ved, om strategien i praksis vil ændre noget som helst i den måde, læger og sygeplejersker møder deres patienter på.

Strategien indebærer bl.a., at der skal udvikles redskaber, der kan understøtte inddragelsen, at læger og sygeplejersker skal uddannes til at bruge redskaberne, og at en særlig task force skal hjælpe med at udbrede gode erfaringer med inddragelse af patienter fra et sted til et andet. Se tekstboks.

Men der er en overhængende fare for, at patienter og pårørende ender med ikke at blive inddraget, og at de næsten 300 millioner kr., som regeringen vil bruge på at føre strategien ud i livet, helt eller delvist vil være spildt. Sådan lyder vurderingen fra en række forskere og aktører, der har arbejdet med forandringer af praksis i sundhedsvæsenet.

”Der skal hele tiden ændres så meget, at det ender med, at ingenting bliver ændret, alene fordi der er for mange ting på en gang,” siger ekspert i ledelse og brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Christina Holm-Petersen, der er seniorprojektleder ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Samtidig er det ikke nok at prioritere netop inddragelse af patienter, hvis andre kræfter i sundhedsvæsenet trækker i en helt anden retning. Det pointerer Erik Riiskjær, chefkonsulent ved CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

”Sundhedsvæsenet er udviklet over tid, beslutning for beslutning. Hver for sig er beslutningerne måske nok fornuftige, men tilsammen udgør de en helhed, så patienten ikke bliver inddraget,” siger han.

Der er med andre ord brug for både en prioritering og en oprydning, så alle kræfter trækker i samme retning. Og så må ministeren og hans embedsmænd indstille sig på, at topstyring ikke virker, når man skal overføre erfaringer fra best practice til alle.

”Hvis man udpeger best practice et eller andet sted, får man også sagt, at nogle er bedre end dig. Det skaber modstand,” siger Christian Bason, innovationschef hos MindLab, som involverer borgere og virksomheder i at skabe nye løsninger sammen med offentlige institutioner og deres medarbejdere.

Fra hensigt til praksis

Selv om sundhedsminister Nick Hækkerup er den første minister, der både stiller forslag om at udvikle en strategi for inddragelse af patienter og tilmed lader penge følge med, så er det langt fra en garanti for, at det lykkes.

Den vigtigste forklaring er, at inddragelse af patienter blot er et af mange initiativer i sundhedsvæsenet.

”I det nuværende sundhedsvæsen er der alt for mange andre ting, der hele tiden konkurrerer om opmærksomheden. Der er kort sagt så mange ting, der hele tiden skal ændres, at det ender med, at de alligevel ikke bliver ændret, fordi der er for mange ting på en gang,” siger Christina Holm-Petersen og understreger behovet for at sikre plads til at arbejde med ændringer i arbejdsrutiner og daglig praksis for derigennem at blive klogere på, hvordan brugerinddragelse konkret kan forbedre sundhedsvæsenet.

Netop fordi inddragelse af patienter i praksis vil gribe dybt ind i lægers og sygeplejerskers hverdag, bør ministeren og andre topledere tydeliggøre målet, fortæller Inger Ekman, direktør for Europas største forskningscenter for inddragelse af patienter, Center for Person-Centred Care ved Göteborgs Universitet.

”Når man skal bryde med den gamle kultur, kommer det til at tage lang tid. Derfor skal både den politiske ledelse nationalt og i regionerne og den administrative ledelse på sygehusene klargøre målet,” siger Ekman.

Regeringens mål med strategien er bedre behandlingsresultater og tilfredse patienter.

”I dag ved vi, hvor utroligt vigtigt det er, at patienterne bliver inddraget i egen behandling. For mig at se er patientinddragelse den overbygning, der skal til for at styrke fremtidens sundhedsvæsen. Hvis patienter og pårørende inddrages, kan vi både skabe bedre behandlingsresultater og større patienttilfredshed,” skriver sundhedsminister Nick Hækkerup i en mail til Mandag Morgen.

Beløn innovation

I arbejdet med bogen ”Patienten som partner – en nødvendig ide med ringe plads” har Erik Riiskjær gennemlæst omkring 150.000 kommentarer fra patienter og konstaterer, at de igen og igen oplever manglende sammenhænge i behandlinger og dårlig kommunikation på møderne med læger og sygeplejersker.

Fordi sundhedsvæsenet er udviklet gennem mange år, er det efterhånden også et sammensat væsen bestående af mange beslutninger. 

”Hver for sig er beslutningerne måske nok fornuftige, men tilsammen udgør de en helhed, så patienten ikke bliver inddraget,” siger Erik Riiskjær, der hilser regeringens strategi velkommen men samtidig understreger, at den skal sættes iværk af de enkelte læger og de enkelte sygeplejersker – langt fra Christiansborg.

”Når vi har en overordnet ide med at inddrage patienterne, så kan vi bruge metoderne fra Projekt Patientsikkert Sygehus til at få den til at fungere i det virkelige liv,” siger Beth Lilja, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der står bag arbejdet med de patientsikre sygehuse.

Hun siger, at det er helt afgørende, at man ikke sidder bag et skrivebord og udstikker retningslinjer for lægernes og sygeplejerskernes arbejde.

”Inden for en overordnet ramme skal lægerne og sygeplejerskerne sammen med patienterne have magten tilbage og selv udvikle den måde, de vil inddrage patienter på,” siger Beth Lilja. Se figur 2.

Et stort paradoks i sundhedsvæsenet er, at læger og sygeplejersker arbejder med mere end 300 projekter, der inddrager patienterne. Men det er kun sjældent, at læger og sygeplejersker andre steder i landet lader sig inspirere af deres erfaringer.

I sin strategi forsøger regeringen at bygge bro mellem best practice og den gængse praksis. Regeringen lægger op til, at en særlig task force skal udpege de gode eksempler ”og støtte ledelsen på sygehuse og i kommuner mv. med at forandre praksis”.

Men netop den strategi sætter Christian Bason, innovationschef ved MindLab, spørgsmålstegn ved. I stedet for at begynde med andres gode praksis, bør man ifølge Christian Bason begynde med hver eneste af de mere end 100.000 medarbejdere i sundhedsvæsenet.

”Hver eneste medarbejder må spørge sig selv, hvad det vil sige at inddrage patienter i lige netop hans eller hendes praksis,” siger han.

Christian Bason betegner den proces som en ”opdagelsesrejse”, og det er her, mens medarbejderne og ledelsen selv undersøger mulighederne, at åbenheden over for at lære af andre kan opstå.

”Når medarbejdere og ledere selv er begyndt at stille spørgsmål til, hvad de selv kan gøre for at sætte patienten i centrum. I den proces bliver man ofte nysgerrig og begynder at undersøge, hvad andre har gjort,” siger Christian Bason.