Nationale skattemyndigheder er blevet kørt over af globaliseringen

Nationalstaterne har ingen reel suverænitet tilbage, når det gælder håndhævelse af national skattelovgivning. Multinationale virksomheder og rigmænd vælger reelt selv, hvilken skat de vil betale. Nu intensiveres den globale skattejagt, og et par danske EU-politikere går forrest.

MM Special: Jagten på fair skat

Globaliseringen af verdensøkonomien har disruptet de nationale skattemyndigheder.

Over hele Europa bløder statskasserne milliarder, mens multinationale virksomheder, velhavende enkeltpersoner, kriminelle bander og terrorister udnytter skatte- og momsfiduser og hele det globale finansielle system til aggressiv skatteplanlægning, lodret svindel og til finansiering af drab og terrorangreb. Kun en markant styrket europæisk koordinering af de nationale skattesystemer, håndhævelsen af dem og dybereliggende kulturændringer på skatteområdet kan give nationale politikere kontrollen over skatteindtægterne tilbage.

Så dramatisk lyder diagnosen fra to danske topfolk i Bruxelles, som er dybt involverede i de europæiske politiske bestræbelser for at komme den massive skatteunddragelse til livs.

Margrethe Vestager (R), EU’s konkurrencekommissær, er blevet en nøgleperson i kampen for at sikre fair beskatning inden for EU’s indre marked. Den tidligere danske vicestatsminister har så at sige nyfortolket opgaven som konkurrencekommissær ved at insistere på, at nationale myndigheders skattemæssige begunstigelse af udvalgte selskaber udgør ulovlig statsstøtte.

”Man kan ikke give noget til nogle, som man ikke giver til alle,” siger Vestager.

Det er denne tilgang, der har ført til hendes opsigtsvækkende afgørelse om, at den amerikanske Apple-koncern skal betale 13 mia. euro tilbage til det irske skattevæsen – en sag Vestager netop har taget videre til EU-Domstolen, fordi Irland og Apple efter et år endnu ikke har efterlevet kendelsen.

”Når der er truffet beslutninger i vores demokrati, så bør de overholdes,” siger hun.

Samtidig er Jeppe Kofod, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, et af de to ordførerende medlemmer af det særlige parlamentariske undersøgelsesudvalg, der blev nedsat efter lækket af de såkaldte Panama-papirer i maj 2016. Kofod og hans kolleger i det såkaldte PANA-udvalg offentliggjorde i forrige uge en rapport, der i helt utvetydige vendinger konstaterer, at en række EU-lande og førende internationale konsulentvirksomheder har medvirket til systematisk skatteunddragelse og kriminelle aktiviteter.

Kofod og PANA-udvalget

”Det, der sker, er en grundlæggende underminering af den intention, man har om en fair skattebetaling. Man bruger globaliseringen til at underminere den samfundskontrakt, vi har,” siger Jeppe Kofod og henviser til ”den industri af banker, advokater, revisorer og skatterådgivere”, der foranstalter skatteunddragelsen.

Ifølge Kofod har globaliseringen derfor disruptet de nationale skattesystemer.

”De skattesystemer man opbyggede for 100 år siden og frem, de fungerer ikke i dag. Der er så megen handel og så mange værdier, der flyder hen over grænserne, at det er meget svært at afgøre, hvor en værdi bliver skabt og hvor profitten bliver skabt i værdikæden, og hvor skatten så skal betales.”

”Den globale markedsøkonomi er blevet tumleplads for en global elite. En revisor sagde på et tidspunkt til mig, at første del af revisoruddannelsen handler om at lære reglerne at kende, mens anden del handler om, hvordan man omgår dem for at hjælpe kunderne med at betale mindre i skat. Det er destruktivt, at så mange mennesker bruger deres kompetencer og energi og viden på at arbejde for sådan et system,” siger den danske socialdemokrat, der konstaterer, at ”verden er blevet ét land, når det gælder selskaber, mens den består af 200 lande, når det gælder skat.”

Vejen til en fair skat går derfor ifølge Jeppe Kofod via styrket internationalt samarbejde, som efter hans opfattelse er den eneste vej til at give nationalstaterne deres skattemæssige suverænitet tilbage.

”Folketinget kan godt beslutte en given selskabsskatteprocent. Men Danmark har jo for længst mistet evnen til at implementere det for alle virksomheder, ikke mindst internationale selskaber. Så vi har en situation, hvor vi har en selskabsskatteprocent, men vi har ikke redskaberne til at håndhæve den,” siger han.

I 2015 betalte Novo, LEGO og Danske Bank eksempelvis selskabsskat i Danmark på den gode side af henholdsvis fem, tre og to milliarder kr., mens Apple, Google og Facebook tilsammen betalte ca. 15 mio. kr. Se figur 1.

Skæv selskabsskat

Figur 1 | Forstør   Luk

De største danske virksomheder betaler årligt milliarder af kroner i selskabsskat i Danmark. De globale it-giganter betaler nogle få millioner, hvis overhovedet noget.

Kilde: Skat.dk.

Jeppe Kofod drømmer om, at man via EU kan få skabt en ’revolution’, der giver nationalstaterne suveræniteten tilbage, sådan at man kan vedtage en selskabsskat på 22 pct. og så være sikker på, at den skattesats betales af alle selskaber – både nationale og multinationale.

Kamp for god skattekultur

Margrethe Vestager har lige fra første dag som konkurrencekommissær i 2014 taget del i kampen mod skatteunddragelse som en af de helt centrale aktører på verdensplan. I forbindelse med  EU-Kommissionens tiltrædelse offentliggjorde internationale medier det såkaldte LuxLeak, der afslørede, hvordan Luxembourg i årtier har lavet konkurrenceforvridende skatteaftaler med multinationale selskaber.

Afsløringerne lammede i skattepolitisk forstand EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der personligt havde været involveret i skabelsen af den nationale forretningsmodel som finansminister og premierminister i Luxembourg. Men Vestager kunne handle, og lige siden har hun på EU-Kommissionens og de europæiske skatteborgeres vegne lagt et monumentalt pres på Luxembourg og andre lande, der på samme vis har forkælet multinationale selskaber med særligt fordelagtige skattevilkår. Det gælder ikke mindst Irland men også Belgien, Holland, Cypern, Malta og Portugal.

Irland har hun netop indbragt for EU-Domstolen, fordi regeringen i Dublin endnu ikke er begyndt at opkræve de 13 mia. euro, som Apple efter Kommissionens opfattelse har fået i ulovlig statsstøtte. Og i samme kategori udstak den danske EU-kommissær i begyndelsen af oktober en kendelse, der pålægger amerikanske Amazon at betale godt 1,8 mia. kroner tilbage til Luxembourgs statskasse.

”Amazon har i Luxembourg ligget på en effektiv beskatning på 7 pct. Det er ikke så lavt som Apple i Irland. Men det er stadig kun en fjerdedel af de 28 pct., der er satsen for et nationalt selskab i Luxembourg. De nationale selskaber har ikke en chance, hvis det her fortsætter,” siger Vestager, der påpeger, at ”de her spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt, betyder stadigt mere for borgerne i Europa.”

Vestager har tilkendegivet, at hun ikke er færdig med at slå ned på unfair skattevilkår, før der sker dybereliggende kulturændring for skattebetalingen i de europæiske virksomheder. En stor del af den globale skattejagt handler godt nok om at indføre nye regler og håndhæve dem bedre. Men det skal også bundfælde sig som en kulturændring.

“Man kan ikke bare med regelændringer komme derhen, hvor verden gerne skulle være. Der er nødt til også at ske kulturelle forandringer. Hvis ikke der sker kulturelle forandringer, er der ingen, der vil bruge de nye regler,” siger hun.

Momssvindel for 50 mia. euro

Udover den hidsige jagt på ulovlig statsstøtte i form af lempelig skat er Vestager også involveret i EU-Kommissionens seneste initiativ på momsområdet. Her mister EU's medlemslande ifølge kommissæren hvert år tilsammen 50 mia. euro, godt 370 milliarder kroner, til svindlere, der benytter sig af, at de nationale momsadministratorer står magtesløse over for de såkaldte momskarruseller, hvor værdier flyttes mellem selskaber i forskellige lande. Disse svindelnumre, der har taget udgangspunkt i alt fra kyllingekød over potteplanter til CO2-kvoter, har også lænset den danske statskasse for store summer.

”Det her er helt klassisk organiseret kriminalitet, der står bag momssnyd. Samtidig er der meget stærke indicier for, at noget af det her momssnyd er med til at finansiere terrorisme af allerværste skuffe. Så ud over at statskassen går glip af meget store summer, så går pengene altså til ting, som vi forsøger at bekæmpe med næb og kløer. Det er rigtig gode grunde til at kikke på momsområdet,” siger Vestager.

EU-Kommissionens udspil handler dybest set om at gøre hele EU til et momsområde, hvor landene så kan have forskellige momssatser i den udstrækning, der er tilladt i henhold til gældende EU-regler.

”Dette vil være en massiv administrativ forenkling for både virksomhederne og for de nationale myndigheder,” siger Vestager.

Både hun og Kofod ser en udvikling for sig i EU, hvor man fra Kommissionens side hjælper medlemslandene med at sørge for, at deres skatte- og momsadministration styrkes så meget, at man er i stand til at imødegå den svindel og skatteunddragelse, der dræner statskasserne for meget store milliardbeløb.

”Det er helt klart, at temaet ’international skat’ er et område, hvor man faktisk kun kan gøre noget effektivt, hvis man gør det i fællesskab, og det er noget, borgerne ønsker sig,” siger Kofod, der lige ud konstaterer, at EU-landene ikke har spillet fairplay over for hinanden på skatteområdet.

”Landene lever ikke op til traktatens bestemmelser om fair samarbejde. Man har skabt en meget unfair konkurrence mellem landene i jagten på selv at tiltrække virksomheder og investeringer,” siger Kofod og fortsætter:

”Borgerne mener, at EU har svigtet. Og det har man sådan set også gjort, fordi EU-landene har hver deres egne systemer og interesser. Nu er der et momentum. Der er et ønske, og hér kan man se værdien af mere EU-samarbejde. Det er noget, der kan styrke den nationale suverænitet,” siger han.

Vestager: Konkurrence kræver fair skat

Både Vestager og Jeppe Kofod bakker stærkt op om det såkaldte BEPS-samarbejde om international skatteregulering, som finder sted i OECD. BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og beskriver det fænomen, at nationalstaternes skattegrundlag skrumper ind, fordi multinationale selskaber og velhavende individer flytter deres formuer og dermed skat til lande eller jurisdiktioner med lav eller slet ingen skat.

I denne måned begynder de første af over 100 lande som del af OECD’s Common Reporting Standard at udveksle oplysninger om, hvilke udlændinge, der ejer bankkonti i de forskellige lande, så f.eks. de danske skattemyndigheder kan finde ud af, hvor danske skatteborgere har bankkonti i udlandet. Se tidslinje under artiklen.

”Det vil gøre en kæmpe forskel,” siger den danske skatteminister Karsten Lauritzen (V) og fortsætter:

 ”Den internationale indsats har båret frugt. Nu ligger opgaven så i, at få de her ting, der allerede er aftalt, til rent faktisk at fungere. Vi skal tage de her data, vi får fra de her over 100 lande og så finde ud af, hvor der er nogen, der gemmer penge, om det er lovligt eller ulovligt, og hvis det ulovligt, så komme efter dem.”

Ifølge Margrethe Vestager er EU-Kommissionens strategi at bakke op om samarbejde i OECD og samtidig arbejde konkret på, at EU-landene dels vedtager skattelovgivning, der sikrer fair skattekonkurrence i EU, og dels sørger for at have den administrative og juridiske kapacitet til at håndhæve gældende skatte- og momsregler. Det er langt fra tilfældet i alle lande, og derfor hjælper flere af EU-Kommissionens generaldirektorater medlemslandene meget konkret med rådgivning om ny lovgivning, hvilket er sket i Luxembourg, og sågar i form af udsendelse af medarbejdere til eksempelvis skattemyndigheder i blandt andet Grækenland og Bulgarien.

”Hvis myndighederne er udygtige, så er det klart, at det er et problem. Jeg er meget optaget af, at når vi i enstemmighed vedtager at ændre regler – eksempelvis at man automatisk skal udveksle skatteoplysninger om en multinational virksomhed – så skal skattemyndighederne have kapacitet til at sikre, at man dybt og dygtigt modtager og udveksler oplysninger. En ting er at få vedtaget ny lovgivning, noget andet er, at det ofte kræver ti gange så meget at få det gjort til virkelighed. Derfor er det vigtigt, at det faktisk bliver til noget,” siger Vestager, der tilføjer:

”Det ville være et enormt fremskridt, hvis de virksomheder, som i dag ikke betaler selskabsskat, betalte den skat, som de andre betaler.”

I Danmark har Folketinget erkendt, at man har usædvanligt store problemer i SKAT. Udover at have tilført SKAT store ekstraressourcer har samtlige Folketingets partiet indgået en aftale om en styrket indsats mod international skatteunddragelse. I aftalen bekender Folketingets partier sig til, at ”stærkt internationalt samarbejde og robust lovgivning udgør rammerne for en effektiv indsats mod international skatteunddragelse”.

”Skatteunddragelse er en grænseoverskridende og global problemstilling, og derfor er løsningerne også globale og internationale. Og der skal Danmark gå foran i den internationale politiske diskussion for at finde nogle løsninger, der sikrer, at alle betaler den skat, de skal, der hvor de skal betale den,” siger Karsten Lauritzen.

Han ser dog hellere, at løsningerne findes i OECD fremfor alene i EU.

”Kampen må først og fremmest stå i OECD-regi, fordi OECD er en meget bredere paraply. Når 70-100 lande kan gå sammen om en international aftale, så har det større værdi, end hvis 28 EU-lande kan gøre det. Men vi støtter også indsatsen i EU,” siger den danske skatteminister.

Ifølge Jeppe Kofod står det dog klart, at det danske skattevæsen ikke hidtil har magtet sin del af opgaven. Han mener, at SKAT først meget sent har fået kompetente folk til at bekæmpe skattely. Han understreger samtidig, at det ikke kun er i Danmark, at nationale skattemyndigheder ikke har afsat kompetencer eller ressourcer til at bekæmpe skatteunddragelse.

”Det er et generelt problem i hele EU. Efter finanskrisen skar man i de offentlige budgetter, hvilket i høj grad gik ud over SKAT, hvilket bare gjorde det endnu nemmere at udnytte systemet,” siger han.

Men den kritik mener Karsten Lauritzen er forfejlet. Det er rigtigt, at man generelt har skåret ned på skattevæsenet i Danmark, men man opnormerede også på indsatsen overfor international skatteunddragelse, siger han.

”Det er en kritik af Kofods eget partis regeringstid. Men jeg synes egentlig, at det er en urimelig kritik. Man gjorde rigtigt meget og satte rigtigt mange penge af, og den indsats har vi både videreført og forøget både bevillingsmæssigt og ved at understøtte den med lovgivning. Og jeg tror det er svært at finde et land i Europa, hvor man gør mere,” siger Karsten Lauritzen.

Margrethe Vestager konstaterer, at der er et stort ønske om at sikre fair beskatning i EU, men også at skattepolitik fortsat er et område, hvor der stadigvæk kræves enstemmighed mellem EU-landene.

”Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi i europæisk sammenhæng tænker over, hvordan vi overhovedet håndterer skat. Digitaliseringen af hele vort samfund er svær at forstå, fordi den forandrer vores samfund, og fordi immaterielle værdier som data spiller en meget stor rolle. Derfor giver det rigtig god mening, at vi sammen diskuterer, hvordan vi skal forholde os,” siger Vestager.

Ti års kamp for fair skat

Figur | Forstør   Luk


,

Forrige artikel Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Næste artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.