Nationale skattemyndigheder er blevet kørt over af globaliseringen

Nationalstaterne har ingen reel suverænitet tilbage, når det gælder håndhævelse af national skattelovgivning. Multinationale virksomheder og rigmænd vælger reelt selv, hvilken skat de vil betale. Nu intensiveres den globale skattejagt, og et par danske EU-politikere går forrest.

MM Special: Jagten på fair skat

Globaliseringen af verdensøkonomien har disruptet de nationale skattemyndigheder.

Over hele Europa bløder statskasserne milliarder, mens multinationale virksomheder, velhavende enkeltpersoner, kriminelle bander og terrorister udnytter skatte- og momsfiduser og hele det globale finansielle system til aggressiv skatteplanlægning, lodret svindel og til finansiering af drab og terrorangreb. Kun en markant styrket europæisk koordinering af de nationale skattesystemer, håndhævelsen af dem og dybereliggende kulturændringer på skatteområdet kan give nationale politikere kontrollen over skatteindtægterne tilbage.

Så dramatisk lyder diagnosen fra to danske topfolk i Bruxelles, som er dybt involverede i de europæiske politiske bestræbelser for at komme den massive skatteunddragelse til livs.

Margrethe Vestager (R), EU’s konkurrencekommissær, er blevet en nøgleperson i kampen for at sikre fair beskatning inden for EU’s indre marked. Den tidligere danske vicestatsminister har så at sige nyfortolket opgaven som konkurrencekommissær ved at insistere på, at nationale myndigheders skattemæssige begunstigelse af udvalgte selskaber udgør ulovlig statsstøtte.

”Man kan ikke give noget til nogle, som man ikke giver til alle,” siger Vestager.

Det er denne tilgang, der har ført til hendes opsigtsvækkende afgørelse om, at den amerikanske Apple-koncern skal betale 13 mia. euro tilbage til det irske skattevæsen – en sag Vestager netop har taget videre til EU-Domstolen, fordi Irland og Apple efter et år endnu ikke har efterlevet kendelsen.

”Når der er truffet beslutninger i vores demokrati, så bør de overholdes,” siger hun.

Samtidig er Jeppe Kofod, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, et af de to ordførerende medlemmer af det særlige parlamentariske undersøgelsesudvalg, der blev nedsat efter lækket af de såkaldte Panama-papirer i maj 2016. Kofod og hans kolleger i det såkaldte PANA-udvalg offentliggjorde i forrige uge en rapport, der i helt utvetydige vendinger konstaterer, at en række EU-lande og førende internationale konsulentvirksomheder har medvirket til systematisk skatteunddragelse og kriminelle aktiviteter.

Kofod og PANA-udvalget

”Det, der sker, er en grundlæggende underminering af den intention, man har om en fair skattebetaling. Man bruger globaliseringen til at underminere den samfundskontrakt, vi har,” siger Jeppe Kofod og henviser til ”den industri af banker, advokater, revisorer og skatterådgivere”, der foranstalter skatteunddragelsen.

Ifølge Kofod har globaliseringen derfor disruptet de nationale skattesystemer.

”De skattesystemer man opbyggede for 100 år siden og frem, de fungerer ikke i dag. Der er så megen handel og så mange værdier, der flyder hen over grænserne, at det er meget svært at afgøre, hvor en værdi bliver skabt og hvor profitten bliver skabt i værdikæden, og hvor skatten så skal betales.”

”Den globale markedsøkonomi er blevet tumleplads for en global elite. En revisor sagde på et tidspunkt til mig, at første del af revisoruddannelsen handler om at lære reglerne at kende, mens anden del handler om, hvordan man omgår dem for at hjælpe kunderne med at betale mindre i skat. Det er destruktivt, at så mange mennesker bruger deres kompetencer og energi og viden på at arbejde for sådan et system,” siger den danske socialdemokrat, der konstaterer, at ”verden er blevet ét land, når det gælder selskaber, mens den består af 200 lande, når det gælder skat.”

Vejen til en fair skat går derfor ifølge Jeppe Kofod via styrket internationalt samarbejde, som efter hans opfattelse er den eneste vej til at give nationalstaterne deres skattemæssige suverænitet tilbage.

”Folketinget kan godt beslutte en given selskabsskatteprocent. Men Danmark har jo for længst mistet evnen til at implementere det for alle virksomheder, ikke mindst internationale selskaber. Så vi har en situation, hvor vi har en selskabsskatteprocent, men vi har ikke redskaberne til at håndhæve den,” siger han.

I 2015 betalte Novo, LEGO og Danske Bank eksempelvis selskabsskat i Danmark på den gode side af henholdsvis fem, tre og to milliarder kr., mens Apple, Google og Facebook tilsammen betalte ca. 15 mio. kr. Se figur 1.

Skæv selskabsskat

Figur 1 | Forstør   Luk

De største danske virksomheder betaler årligt milliarder af kroner i selskabsskat i Danmark. De globale it-giganter betaler nogle få millioner, hvis overhovedet noget.

Kilde: Skat.dk.

Jeppe Kofod drømmer om, at man via EU kan få skabt en ’revolution’, der giver nationalstaterne suveræniteten tilbage, sådan at man kan vedtage en selskabsskat på 22 pct. og så være sikker på, at den skattesats betales af alle selskaber – både nationale og multinationale.

Kamp for god skattekultur

Margrethe Vestager har lige fra første dag som konkurrencekommissær i 2014 taget del i kampen mod skatteunddragelse som en af de helt centrale aktører på verdensplan. I forbindelse med  EU-Kommissionens tiltrædelse offentliggjorde internationale medier det såkaldte LuxLeak, der afslørede, hvordan Luxembourg i årtier har lavet konkurrenceforvridende skatteaftaler med multinationale selskaber.

Afsløringerne lammede i skattepolitisk forstand EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der personligt havde været involveret i skabelsen af den nationale forretningsmodel som finansminister og premierminister i Luxembourg. Men Vestager kunne handle, og lige siden har hun på EU-Kommissionens og de europæiske skatteborgeres vegne lagt et monumentalt pres på Luxembourg og andre lande, der på samme vis har forkælet multinationale selskaber med særligt fordelagtige skattevilkår. Det gælder ikke mindst Irland men også Belgien, Holland, Cypern, Malta og Portugal.

Irland har hun netop indbragt for EU-Domstolen, fordi regeringen i Dublin endnu ikke er begyndt at opkræve de 13 mia. euro, som Apple efter Kommissionens opfattelse har fået i ulovlig statsstøtte. Og i samme kategori udstak den danske EU-kommissær i begyndelsen af oktober en kendelse, der pålægger amerikanske Amazon at betale godt 1,8 mia. kroner tilbage til Luxembourgs statskasse.

”Amazon har i Luxembourg ligget på en effektiv beskatning på 7 pct. Det er ikke så lavt som Apple i Irland. Men det er stadig kun en fjerdedel af de 28 pct., der er satsen for et nationalt selskab i Luxembourg. De nationale selskaber har ikke en chance, hvis det her fortsætter,” siger Vestager, der påpeger, at ”de her spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt, betyder stadigt mere for borgerne i Europa.”

Vestager har tilkendegivet, at hun ikke er færdig med at slå ned på unfair skattevilkår, før der sker dybereliggende kulturændring for skattebetalingen i de europæiske virksomheder. En stor del af den globale skattejagt handler godt nok om at indføre nye regler og håndhæve dem bedre. Men det skal også bundfælde sig som en kulturændring.

“Man kan ikke bare med regelændringer komme derhen, hvor verden gerne skulle være. Der er nødt til også at ske kulturelle forandringer. Hvis ikke der sker kulturelle forandringer, er der ingen, der vil bruge de nye regler,” siger hun.

Momssvindel for 50 mia. euro

Udover den hidsige jagt på ulovlig statsstøtte i form af lempelig skat er Vestager også involveret i EU-Kommissionens seneste initiativ på momsområdet. Her mister EU's medlemslande ifølge kommissæren hvert år tilsammen 50 mia. euro, godt 370 milliarder kroner, til svindlere, der benytter sig af, at de nationale momsadministratorer står magtesløse over for de såkaldte momskarruseller, hvor værdier flyttes mellem selskaber i forskellige lande. Disse svindelnumre, der har taget udgangspunkt i alt fra kyllingekød over potteplanter til CO2-kvoter, har også lænset den danske statskasse for store summer.

”Det her er helt klassisk organiseret kriminalitet, der står bag momssnyd. Samtidig er der meget stærke indicier for, at noget af det her momssnyd er med til at finansiere terrorisme af allerværste skuffe. Så ud over at statskassen går glip af meget store summer, så går pengene altså til ting, som vi forsøger at bekæmpe med næb og kløer. Det er rigtig gode grunde til at kikke på momsområdet,” siger Vestager.

EU-Kommissionens udspil handler dybest set om at gøre hele EU til et momsområde, hvor landene så kan have forskellige momssatser i den udstrækning, der er tilladt i henhold til gældende EU-regler.

”Dette vil være en massiv administrativ forenkling for både virksomhederne og for de nationale myndigheder,” siger Vestager.

Både hun og Kofod ser en udvikling for sig i EU, hvor man fra Kommissionens side hjælper medlemslandene med at sørge for, at deres skatte- og momsadministration styrkes så meget, at man er i stand til at imødegå den svindel og skatteunddragelse, der dræner statskasserne for meget store milliardbeløb.

”Det er helt klart, at temaet ’international skat’ er et område, hvor man faktisk kun kan gøre noget effektivt, hvis man gør det i fællesskab, og det er noget, borgerne ønsker sig,” siger Kofod, der lige ud konstaterer, at EU-landene ikke har spillet fairplay over for hinanden på skatteområdet.

”Landene lever ikke op til traktatens bestemmelser om fair samarbejde. Man har skabt en meget unfair konkurrence mellem landene i jagten på selv at tiltrække virksomheder og investeringer,” siger Kofod og fortsætter:

”Borgerne mener, at EU har svigtet. Og det har man sådan set også gjort, fordi EU-landene har hver deres egne systemer og interesser. Nu er der et momentum. Der er et ønske, og hér kan man se værdien af mere EU-samarbejde. Det er noget, der kan styrke den nationale suverænitet,” siger han.

Vestager: Konkurrence kræver fair skat

Både Vestager og Jeppe Kofod bakker stærkt op om det såkaldte BEPS-samarbejde om international skatteregulering, som finder sted i OECD. BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og beskriver det fænomen, at nationalstaternes skattegrundlag skrumper ind, fordi multinationale selskaber og velhavende individer flytter deres formuer og dermed skat til lande eller jurisdiktioner med lav eller slet ingen skat.

I denne måned begynder de første af over 100 lande som del af OECD’s Common Reporting Standard at udveksle oplysninger om, hvilke udlændinge, der ejer bankkonti i de forskellige lande, så f.eks. de danske skattemyndigheder kan finde ud af, hvor danske skatteborgere har bankkonti i udlandet. Se tidslinje under artiklen.

”Det vil gøre en kæmpe forskel,” siger den danske skatteminister Karsten Lauritzen (V) og fortsætter:

 ”Den internationale indsats har båret frugt. Nu ligger opgaven så i, at få de her ting, der allerede er aftalt, til rent faktisk at fungere. Vi skal tage de her data, vi får fra de her over 100 lande og så finde ud af, hvor der er nogen, der gemmer penge, om det er lovligt eller ulovligt, og hvis det ulovligt, så komme efter dem.”

Ifølge Margrethe Vestager er EU-Kommissionens strategi at bakke op om samarbejde i OECD og samtidig arbejde konkret på, at EU-landene dels vedtager skattelovgivning, der sikrer fair skattekonkurrence i EU, og dels sørger for at have den administrative og juridiske kapacitet til at håndhæve gældende skatte- og momsregler. Det er langt fra tilfældet i alle lande, og derfor hjælper flere af EU-Kommissionens generaldirektorater medlemslandene meget konkret med rådgivning om ny lovgivning, hvilket er sket i Luxembourg, og sågar i form af udsendelse af medarbejdere til eksempelvis skattemyndigheder i blandt andet Grækenland og Bulgarien.

”Hvis myndighederne er udygtige, så er det klart, at det er et problem. Jeg er meget optaget af, at når vi i enstemmighed vedtager at ændre regler – eksempelvis at man automatisk skal udveksle skatteoplysninger om en multinational virksomhed – så skal skattemyndighederne have kapacitet til at sikre, at man dybt og dygtigt modtager og udveksler oplysninger. En ting er at få vedtaget ny lovgivning, noget andet er, at det ofte kræver ti gange så meget at få det gjort til virkelighed. Derfor er det vigtigt, at det faktisk bliver til noget,” siger Vestager, der tilføjer:

”Det ville være et enormt fremskridt, hvis de virksomheder, som i dag ikke betaler selskabsskat, betalte den skat, som de andre betaler.”

I Danmark har Folketinget erkendt, at man har usædvanligt store problemer i SKAT. Udover at have tilført SKAT store ekstraressourcer har samtlige Folketingets partiet indgået en aftale om en styrket indsats mod international skatteunddragelse. I aftalen bekender Folketingets partier sig til, at ”stærkt internationalt samarbejde og robust lovgivning udgør rammerne for en effektiv indsats mod international skatteunddragelse”.

”Skatteunddragelse er en grænseoverskridende og global problemstilling, og derfor er løsningerne også globale og internationale. Og der skal Danmark gå foran i den internationale politiske diskussion for at finde nogle løsninger, der sikrer, at alle betaler den skat, de skal, der hvor de skal betale den,” siger Karsten Lauritzen.

Han ser dog hellere, at løsningerne findes i OECD fremfor alene i EU.

”Kampen må først og fremmest stå i OECD-regi, fordi OECD er en meget bredere paraply. Når 70-100 lande kan gå sammen om en international aftale, så har det større værdi, end hvis 28 EU-lande kan gøre det. Men vi støtter også indsatsen i EU,” siger den danske skatteminister.

Ifølge Jeppe Kofod står det dog klart, at det danske skattevæsen ikke hidtil har magtet sin del af opgaven. Han mener, at SKAT først meget sent har fået kompetente folk til at bekæmpe skattely. Han understreger samtidig, at det ikke kun er i Danmark, at nationale skattemyndigheder ikke har afsat kompetencer eller ressourcer til at bekæmpe skatteunddragelse.

”Det er et generelt problem i hele EU. Efter finanskrisen skar man i de offentlige budgetter, hvilket i høj grad gik ud over SKAT, hvilket bare gjorde det endnu nemmere at udnytte systemet,” siger han.

Men den kritik mener Karsten Lauritzen er forfejlet. Det er rigtigt, at man generelt har skåret ned på skattevæsenet i Danmark, men man opnormerede også på indsatsen overfor international skatteunddragelse, siger han.

”Det er en kritik af Kofods eget partis regeringstid. Men jeg synes egentlig, at det er en urimelig kritik. Man gjorde rigtigt meget og satte rigtigt mange penge af, og den indsats har vi både videreført og forøget både bevillingsmæssigt og ved at understøtte den med lovgivning. Og jeg tror det er svært at finde et land i Europa, hvor man gør mere,” siger Karsten Lauritzen.

Margrethe Vestager konstaterer, at der er et stort ønske om at sikre fair beskatning i EU, men også at skattepolitik fortsat er et område, hvor der stadigvæk kræves enstemmighed mellem EU-landene.

”Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi i europæisk sammenhæng tænker over, hvordan vi overhovedet håndterer skat. Digitaliseringen af hele vort samfund er svær at forstå, fordi den forandrer vores samfund, og fordi immaterielle værdier som data spiller en meget stor rolle. Derfor giver det rigtig god mening, at vi sammen diskuterer, hvordan vi skal forholde os,” siger Vestager.

Ti års kamp for fair skat

Figur | Forstør   Luk


,

Forrige artikel Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Næste artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.