Nationale skattemyndigheder er blevet kørt over af globaliseringen

Nationalstaterne har ingen reel suverænitet tilbage, når det gælder håndhævelse af national skattelovgivning. Multinationale virksomheder og rigmænd vælger reelt selv, hvilken skat de vil betale. Nu intensiveres den globale skattejagt, og et par danske EU-politikere går forrest.

MM Special: Jagten på fair skat

Globaliseringen af verdensøkonomien har disruptet de nationale skattemyndigheder.

Over hele Europa bløder statskasserne milliarder, mens multinationale virksomheder, velhavende enkeltpersoner, kriminelle bander og terrorister udnytter skatte- og momsfiduser og hele det globale finansielle system til aggressiv skatteplanlægning, lodret svindel og til finansiering af drab og terrorangreb. Kun en markant styrket europæisk koordinering af de nationale skattesystemer, håndhævelsen af dem og dybereliggende kulturændringer på skatteområdet kan give nationale politikere kontrollen over skatteindtægterne tilbage.

Så dramatisk lyder diagnosen fra to danske topfolk i Bruxelles, som er dybt involverede i de europæiske politiske bestræbelser for at komme den massive skatteunddragelse til livs.

Margrethe Vestager (R), EU’s konkurrencekommissær, er blevet en nøgleperson i kampen for at sikre fair beskatning inden for EU’s indre marked. Den tidligere danske vicestatsminister har så at sige nyfortolket opgaven som konkurrencekommissær ved at insistere på, at nationale myndigheders skattemæssige begunstigelse af udvalgte selskaber udgør ulovlig statsstøtte.

”Man kan ikke give noget til nogle, som man ikke giver til alle,” siger Vestager.

Det er denne tilgang, der har ført til hendes opsigtsvækkende afgørelse om, at den amerikanske Apple-koncern skal betale 13 mia. euro tilbage til det irske skattevæsen – en sag Vestager netop har taget videre til EU-Domstolen, fordi Irland og Apple efter et år endnu ikke har efterlevet kendelsen.

”Når der er truffet beslutninger i vores demokrati, så bør de overholdes,” siger hun.

Samtidig er Jeppe Kofod, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, et af de to ordførerende medlemmer af det særlige parlamentariske undersøgelsesudvalg, der blev nedsat efter lækket af de såkaldte Panama-papirer i maj 2016. Kofod og hans kolleger i det såkaldte PANA-udvalg offentliggjorde i forrige uge en rapport, der i helt utvetydige vendinger konstaterer, at en række EU-lande og førende internationale konsulentvirksomheder har medvirket til systematisk skatteunddragelse og kriminelle aktiviteter.

Kofod og PANA-udvalget

”Det, der sker, er en grundlæggende underminering af den intention, man har om en fair skattebetaling. Man bruger globaliseringen til at underminere den samfundskontrakt, vi har,” siger Jeppe Kofod og henviser til ”den industri af banker, advokater, revisorer og skatterådgivere”, der foranstalter skatteunddragelsen.

Ifølge Kofod har globaliseringen derfor disruptet de nationale skattesystemer.

”De skattesystemer man opbyggede for 100 år siden og frem, de fungerer ikke i dag. Der er så megen handel og så mange værdier, der flyder hen over grænserne, at det er meget svært at afgøre, hvor en værdi bliver skabt og hvor profitten bliver skabt i værdikæden, og hvor skatten så skal betales.”

”Den globale markedsøkonomi er blevet tumleplads for en global elite. En revisor sagde på et tidspunkt til mig, at første del af revisoruddannelsen handler om at lære reglerne at kende, mens anden del handler om, hvordan man omgår dem for at hjælpe kunderne med at betale mindre i skat. Det er destruktivt, at så mange mennesker bruger deres kompetencer og energi og viden på at arbejde for sådan et system,” siger den danske socialdemokrat, der konstaterer, at ”verden er blevet ét land, når det gælder selskaber, mens den består af 200 lande, når det gælder skat.”

Vejen til en fair skat går derfor ifølge Jeppe Kofod via styrket internationalt samarbejde, som efter hans opfattelse er den eneste vej til at give nationalstaterne deres skattemæssige suverænitet tilbage.

”Folketinget kan godt beslutte en given selskabsskatteprocent. Men Danmark har jo for længst mistet evnen til at implementere det for alle virksomheder, ikke mindst internationale selskaber. Så vi har en situation, hvor vi har en selskabsskatteprocent, men vi har ikke redskaberne til at håndhæve den,” siger han.

I 2015 betalte Novo, LEGO og Danske Bank eksempelvis selskabsskat i Danmark på den gode side af henholdsvis fem, tre og to milliarder kr., mens Apple, Google og Facebook tilsammen betalte ca. 15 mio. kr. Se figur 1.

Skæv selskabsskat

Figur 1 | Forstør   Luk

De største danske virksomheder betaler årligt milliarder af kroner i selskabsskat i Danmark. De globale it-giganter betaler nogle få millioner, hvis overhovedet noget.

Kilde: Skat.dk.

Jeppe Kofod drømmer om, at man via EU kan få skabt en ’revolution’, der giver nationalstaterne suveræniteten tilbage, sådan at man kan vedtage en selskabsskat på 22 pct. og så være sikker på, at den skattesats betales af alle selskaber – både nationale og multinationale.

Kamp for god skattekultur

Margrethe Vestager har lige fra første dag som konkurrencekommissær i 2014 taget del i kampen mod skatteunddragelse som en af de helt centrale aktører på verdensplan. I forbindelse med  EU-Kommissionens tiltrædelse offentliggjorde internationale medier det såkaldte LuxLeak, der afslørede, hvordan Luxembourg i årtier har lavet konkurrenceforvridende skatteaftaler med multinationale selskaber.

Afsløringerne lammede i skattepolitisk forstand EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der personligt havde været involveret i skabelsen af den nationale forretningsmodel som finansminister og premierminister i Luxembourg. Men Vestager kunne handle, og lige siden har hun på EU-Kommissionens og de europæiske skatteborgeres vegne lagt et monumentalt pres på Luxembourg og andre lande, der på samme vis har forkælet multinationale selskaber med særligt fordelagtige skattevilkår. Det gælder ikke mindst Irland men også Belgien, Holland, Cypern, Malta og Portugal.

Irland har hun netop indbragt for EU-Domstolen, fordi regeringen i Dublin endnu ikke er begyndt at opkræve de 13 mia. euro, som Apple efter Kommissionens opfattelse har fået i ulovlig statsstøtte. Og i samme kategori udstak den danske EU-kommissær i begyndelsen af oktober en kendelse, der pålægger amerikanske Amazon at betale godt 1,8 mia. kroner tilbage til Luxembourgs statskasse.

”Amazon har i Luxembourg ligget på en effektiv beskatning på 7 pct. Det er ikke så lavt som Apple i Irland. Men det er stadig kun en fjerdedel af de 28 pct., der er satsen for et nationalt selskab i Luxembourg. De nationale selskaber har ikke en chance, hvis det her fortsætter,” siger Vestager, der påpeger, at ”de her spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt, betyder stadigt mere for borgerne i Europa.”

Vestager har tilkendegivet, at hun ikke er færdig med at slå ned på unfair skattevilkår, før der sker dybereliggende kulturændring for skattebetalingen i de europæiske virksomheder. En stor del af den globale skattejagt handler godt nok om at indføre nye regler og håndhæve dem bedre. Men det skal også bundfælde sig som en kulturændring.

“Man kan ikke bare med regelændringer komme derhen, hvor verden gerne skulle være. Der er nødt til også at ske kulturelle forandringer. Hvis ikke der sker kulturelle forandringer, er der ingen, der vil bruge de nye regler,” siger hun.

Momssvindel for 50 mia. euro

Udover den hidsige jagt på ulovlig statsstøtte i form af lempelig skat er Vestager også involveret i EU-Kommissionens seneste initiativ på momsområdet. Her mister EU's medlemslande ifølge kommissæren hvert år tilsammen 50 mia. euro, godt 370 milliarder kroner, til svindlere, der benytter sig af, at de nationale momsadministratorer står magtesløse over for de såkaldte momskarruseller, hvor værdier flyttes mellem selskaber i forskellige lande. Disse svindelnumre, der har taget udgangspunkt i alt fra kyllingekød over potteplanter til CO2-kvoter, har også lænset den danske statskasse for store summer.

”Det her er helt klassisk organiseret kriminalitet, der står bag momssnyd. Samtidig er der meget stærke indicier for, at noget af det her momssnyd er med til at finansiere terrorisme af allerværste skuffe. Så ud over at statskassen går glip af meget store summer, så går pengene altså til ting, som vi forsøger at bekæmpe med næb og kløer. Det er rigtig gode grunde til at kikke på momsområdet,” siger Vestager.

EU-Kommissionens udspil handler dybest set om at gøre hele EU til et momsområde, hvor landene så kan have forskellige momssatser i den udstrækning, der er tilladt i henhold til gældende EU-regler.

”Dette vil være en massiv administrativ forenkling for både virksomhederne og for de nationale myndigheder,” siger Vestager.

Både hun og Kofod ser en udvikling for sig i EU, hvor man fra Kommissionens side hjælper medlemslandene med at sørge for, at deres skatte- og momsadministration styrkes så meget, at man er i stand til at imødegå den svindel og skatteunddragelse, der dræner statskasserne for meget store milliardbeløb.

”Det er helt klart, at temaet ’international skat’ er et område, hvor man faktisk kun kan gøre noget effektivt, hvis man gør det i fællesskab, og det er noget, borgerne ønsker sig,” siger Kofod, der lige ud konstaterer, at EU-landene ikke har spillet fairplay over for hinanden på skatteområdet.

”Landene lever ikke op til traktatens bestemmelser om fair samarbejde. Man har skabt en meget unfair konkurrence mellem landene i jagten på selv at tiltrække virksomheder og investeringer,” siger Kofod og fortsætter:

”Borgerne mener, at EU har svigtet. Og det har man sådan set også gjort, fordi EU-landene har hver deres egne systemer og interesser. Nu er der et momentum. Der er et ønske, og hér kan man se værdien af mere EU-samarbejde. Det er noget, der kan styrke den nationale suverænitet,” siger han.

Vestager: Konkurrence kræver fair skat

Både Vestager og Jeppe Kofod bakker stærkt op om det såkaldte BEPS-samarbejde om international skatteregulering, som finder sted i OECD. BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og beskriver det fænomen, at nationalstaternes skattegrundlag skrumper ind, fordi multinationale selskaber og velhavende individer flytter deres formuer og dermed skat til lande eller jurisdiktioner med lav eller slet ingen skat.

I denne måned begynder de første af over 100 lande som del af OECD’s Common Reporting Standard at udveksle oplysninger om, hvilke udlændinge, der ejer bankkonti i de forskellige lande, så f.eks. de danske skattemyndigheder kan finde ud af, hvor danske skatteborgere har bankkonti i udlandet. Se tidslinje under artiklen.

”Det vil gøre en kæmpe forskel,” siger den danske skatteminister Karsten Lauritzen (V) og fortsætter:

 ”Den internationale indsats har båret frugt. Nu ligger opgaven så i, at få de her ting, der allerede er aftalt, til rent faktisk at fungere. Vi skal tage de her data, vi får fra de her over 100 lande og så finde ud af, hvor der er nogen, der gemmer penge, om det er lovligt eller ulovligt, og hvis det ulovligt, så komme efter dem.”

Ifølge Margrethe Vestager er EU-Kommissionens strategi at bakke op om samarbejde i OECD og samtidig arbejde konkret på, at EU-landene dels vedtager skattelovgivning, der sikrer fair skattekonkurrence i EU, og dels sørger for at have den administrative og juridiske kapacitet til at håndhæve gældende skatte- og momsregler. Det er langt fra tilfældet i alle lande, og derfor hjælper flere af EU-Kommissionens generaldirektorater medlemslandene meget konkret med rådgivning om ny lovgivning, hvilket er sket i Luxembourg, og sågar i form af udsendelse af medarbejdere til eksempelvis skattemyndigheder i blandt andet Grækenland og Bulgarien.

”Hvis myndighederne er udygtige, så er det klart, at det er et problem. Jeg er meget optaget af, at når vi i enstemmighed vedtager at ændre regler – eksempelvis at man automatisk skal udveksle skatteoplysninger om en multinational virksomhed – så skal skattemyndighederne have kapacitet til at sikre, at man dybt og dygtigt modtager og udveksler oplysninger. En ting er at få vedtaget ny lovgivning, noget andet er, at det ofte kræver ti gange så meget at få det gjort til virkelighed. Derfor er det vigtigt, at det faktisk bliver til noget,” siger Vestager, der tilføjer:

”Det ville være et enormt fremskridt, hvis de virksomheder, som i dag ikke betaler selskabsskat, betalte den skat, som de andre betaler.”

I Danmark har Folketinget erkendt, at man har usædvanligt store problemer i SKAT. Udover at have tilført SKAT store ekstraressourcer har samtlige Folketingets partiet indgået en aftale om en styrket indsats mod international skatteunddragelse. I aftalen bekender Folketingets partier sig til, at ”stærkt internationalt samarbejde og robust lovgivning udgør rammerne for en effektiv indsats mod international skatteunddragelse”.

”Skatteunddragelse er en grænseoverskridende og global problemstilling, og derfor er løsningerne også globale og internationale. Og der skal Danmark gå foran i den internationale politiske diskussion for at finde nogle løsninger, der sikrer, at alle betaler den skat, de skal, der hvor de skal betale den,” siger Karsten Lauritzen.

Han ser dog hellere, at løsningerne findes i OECD fremfor alene i EU.

”Kampen må først og fremmest stå i OECD-regi, fordi OECD er en meget bredere paraply. Når 70-100 lande kan gå sammen om en international aftale, så har det større værdi, end hvis 28 EU-lande kan gøre det. Men vi støtter også indsatsen i EU,” siger den danske skatteminister.

Ifølge Jeppe Kofod står det dog klart, at det danske skattevæsen ikke hidtil har magtet sin del af opgaven. Han mener, at SKAT først meget sent har fået kompetente folk til at bekæmpe skattely. Han understreger samtidig, at det ikke kun er i Danmark, at nationale skattemyndigheder ikke har afsat kompetencer eller ressourcer til at bekæmpe skatteunddragelse.

”Det er et generelt problem i hele EU. Efter finanskrisen skar man i de offentlige budgetter, hvilket i høj grad gik ud over SKAT, hvilket bare gjorde det endnu nemmere at udnytte systemet,” siger han.

Men den kritik mener Karsten Lauritzen er forfejlet. Det er rigtigt, at man generelt har skåret ned på skattevæsenet i Danmark, men man opnormerede også på indsatsen overfor international skatteunddragelse, siger han.

”Det er en kritik af Kofods eget partis regeringstid. Men jeg synes egentlig, at det er en urimelig kritik. Man gjorde rigtigt meget og satte rigtigt mange penge af, og den indsats har vi både videreført og forøget både bevillingsmæssigt og ved at understøtte den med lovgivning. Og jeg tror det er svært at finde et land i Europa, hvor man gør mere,” siger Karsten Lauritzen.

Margrethe Vestager konstaterer, at der er et stort ønske om at sikre fair beskatning i EU, men også at skattepolitik fortsat er et område, hvor der stadigvæk kræves enstemmighed mellem EU-landene.

”Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi i europæisk sammenhæng tænker over, hvordan vi overhovedet håndterer skat. Digitaliseringen af hele vort samfund er svær at forstå, fordi den forandrer vores samfund, og fordi immaterielle værdier som data spiller en meget stor rolle. Derfor giver det rigtig god mening, at vi sammen diskuterer, hvordan vi skal forholde os,” siger Vestager.

Ti års kamp for fair skat

Figur | Forstør   Luk


,

Forrige artikel Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Næste artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.