Nyt paradigme for politiske strategier undervejs

Effekten af de politiske strategier aftager, når vælgerne begynder at gennemskue dem. Kontraktpolitk og let fordøjelige budskaber er ikke længere den sikre vej til gode valg, og er partierne ved at udvikle helt nye måder at håndtere realtionen til vælgerne.

Dansk politik i 00’erne var præget af kontraktpolitik og dermed en helt særlig strategisk tænkning med mundrette løfter og papegøjesprog. Men nu står vi på ruinerne af kontraktpolitikken – og hvad sættes der så i stedet?

S-SF gik til valg med en kontrakt i baglommen og en klar strategi om at gentage deres nøje udvalgte løfter, men endte i en reformregering med Radikale Venstre. I meningsmålingerne har vælgerne nu dømt regeringen ude.

Spørgsmålet er derfor, om vi vil se et helt nyt paradigme for, hvordan politikere håndterer relationen til vælgerne. Det handler om niveauet lige over det, som i almindelig kommentator-lingo hedder en fortælling – og som kan være med til at skabe klarhed i vælgernes bevidsthed, når det gælder regeringens nuværende rodebutik.

Her taler vi om skiftende strategiparadigmer.

Politiske kommentatorer er ofte gode til at beskrive konkrete sager – enkelte snapshots i den politiske virkelighed. Til gengæld bruger de som regel mindre energi på at analysere de større udviklingslinjer – hele spillefilmen.

Men hvem bestemmer egentlig hele filmens drejebog? Det vil sige det paradigme, som relationerne mellem politikere og vælgere udspiller sig under. Eksperter peger traditionelt på ændringer i teknologi og kommunikationsmedier på den ene side og øget uddannelse og velstand på den anden side. Eksempelvis har fjernsynet og sidenhen internettet ændret den måde, politikerne kan påvirke deres vælgere på.

Til trods for den teknologiske udvikling, mener jeg, at vi bør rette fokus mere på relationen mellem vælgere og partier for at forstå strategiparadigmer i politik. Kogt ind til benet er mit argument, at partiernes strategier ad åre bliver gennemskuet af vælgerne. Og dermed mister partierne deres indflydelse. Derfor må partierne afsøge nye strategier, og et nyt paradigme for strategisk tænkning vil opstå, hvor relationerne til vælgerne kan opbygges, lige ind til de aflurer den nye påvirkningsmetode.

De sidste ti år i dansk politik kan illustrere pointen. I 2001 kom Venstre og Anders Fogh Rasmussen til magten i Danmark. Ud over en ny politik bibragte valgsejren også et nyt paradigme for, hvordan man udtænker strategi. Det var en strategiforståelse, der i stort omfang var inspireret af udenlandske erfaringer fra New Labour i England og ”Contract with America”, båret frem af Republikanerne i USA. Den kan sammenfattes i tre hovedpunkter:

[quote align="left" author=""]Det blev anset som uprofessionelt, hvis ikke man kunne mønstre en strømlining af budskaber og styre parti- organisationen fra toppen. Derfor skulle næsten alle politikere til at ansætte spindoktorer[/quote]

For det første skal et parti finde en række let forståelige og håndgribelige mål, som har klangbund hos vælgerne. Gerne en klangbund, som baserer sig på tal, der forklarer vælgermarkedets ønsker. Eksempelvis skattestop, flere penge til sygehusene, en stram udlændingepolitik og frit valg inden for det offentlige.

For det andet skal partierne tilpasse løfterne til de dominerende medier ved at orkestrere letfordøjelige budskaber, som kan indpasses i mediernes cyklus og nyhedskriterier.

Endelig må partierne målrette deres marketing og kommunikation ved at fokusere på de valgløfter, som udgør kontrakten med vælgerne. Og alle politikere i partiet begynder at sige nøjagtigt de samme fraser – papegøjesprog om man vil.

Det foregår konkret ved, at partiet lækker gode historier til venligtsindede journalister og framer, hvordan aktuelle begivenheder kan tolkes fordelagtigt i offentligheden. Desuden gøder de jorden for fremtidige beslutninger ved at prime udvalgte politikområder.

Arbejdet overvåges af spindoktorer, der ofte er tidligere journalister og derfor har en intim forståelse af mediernes maskinrum.

Kontraktpolitikken vinder frem

Ovennævnte strategiformels store succes ved valget i 2001 spredte paradigmets opfattelse til næsten samtlige partier i Folketinget. Det blev anset som uprofessionelt, hvis ikke man kunne mønstre en strømlining af budskaber og styre partiorganisationen fra toppen. Derfor skulle næsten alle politikere til at ansætte spindoktorer, gennemgå medietræning og ikke mindst etablere en kontraktpolitik.

Socialdemokraterne fulgte i kølvandet på Venstres succes ved at præsentere syv løfter i deres første bud på en kontraktpolitik. Senere døbt – lidet flatterende – de syv små dværge, fordi ingen rigtig kunne huske, hvad de gik ud på.

Andre partier fulgte senere trop. SF udvalgte en håndfuld løfter, som blev mejslet ud af partiledelsen i 2007. Det endte med et rekordvalg til SF det år, hvilket hurtigt blev tilskrevet, at partiet havde tilpasset sig strategiparadigmets dogmer. Blandt konsulenter og kommentatorer blev den måde at gribe politikken an på opfattet som den eneste vej til succes.

[quote align="right" author=""]Efterhånden som interessen for spindoktorernes rolle er vokset, samler opmærksomheden sig ofte om motivanalyser og strategisk snilde i stedet for substansen.[/quote]

Uden for Christiansborg syntes vælgerne at være tilfredse. De fik klare løfter – en kontrakt – de kunne indløse for en stemme. Væk var frygten fra 1990’erne, hvor politikerne i en sen nattetime kunne omkalfatre store velfærdsområder. Tilbage stod mere eller mindre skarpt skårne politiske alternativer, som vælgerne kunne selektere imellem. Situationen gav en vis tryghed. Vælgerne virkede glade og tilliden til politikerne var høj.

Men langsomt er dette paradigme blevet mindre stabilt, fordi de politiske intentioner bag kontrakterne er blevet klandret. Efterhånden som interessen for spindoktorernes rolle er vokset, samler opmærksomheden sig ofte om motivanalyser og strategisk snilde i stedet for substansen. Ofte bliver spindoktorerne selv historien, og ikke dem, som plantede den.

Tv-programmer som Jersild og Spin eller Mogensen og Kristiansen såvel som et hobetal af avisartikler, radioindslag og alverdens blogs er skudt op med ét formål: At afdække den politiske strategi.

Kapable vælgere kræver ny politisk strategi

Derfor er vi meget mere på vagt i dag, når en politiker siger: ”Jeg vil sige det ligeud”. Vælgerne er blevet mere refleksive og opmærksomme på de bagvedliggende strategiske overvejelser. De er blevet kapable iagttagere af det politiske spil.

Men når vælgerne bliver bedre til at gennemskue den eksisterende strategiske tænkning, bliver den mindre effektiv. Derfor er de politiske partier nu ved at opdyrke nye strategier for, hvordan relationerne til vælgerne skal håndteres. Et paradigmeskifte har været flere år undervejs med en række interessante elementer:

Grundlovsdag 2010 holdt Statsminister Lars Løkke Rasmussen en tale ved Rødding Højskole. Her indvarslede han en ny tid, en ny strategi. Den gamle kontraktpolitik var død, i stedet skulle der være et mere frit spillerum til politikerne, som så til gengæld ville være ærlige. Det lå mere end mellem linjerne, at ærlighed ikke var en kardinaldyd i det tidligere strategiparadigme under Anders Fogh Rasmussen.

Den store iver efter at styre nyhedsstrømmen fører til mere direkte, politisk marketing (som f.eks. da Løkke forleden udsendte en video med sit budskab om skattereformen). I stedet for kun at pleje kritiske journalister og derigennem spinne sig til en god vinkling af de politiske historier, bliver den målrettede personliggjorte kommunikation en ny angrebsflanke.

Samtidig arbejder partierne i højere grad på at etablere eller genetablere deres egne distributionskanaler. Dels opfordres medlemmerne til at deltage i dør-til-dør-kampagner. Dels iværksætter flere partier virale markedsføringskampagner over de sociale medier, laver deres egen tv-kanaler, såsom Helle-TV eller udsender direkte postkort og mails til folk ud fra præcise analyser af deres holdninger.

Ydermere åbner den nye strategitænkning op for, at internettet bliver et endnu mere anvendeligt redskab for en dialog med vælgerne. Omend dialogen ofte kan virke anstrengt, så forsøger partierne at komme i kontakt med vælgerne på en anderledes og mere samtalebaseret facon.

Vi står stadig midt i denne forandring af den politiske strategi i Danmark – og det er endnu for tidligt at sige, hvordan et nyt paradigme endeligt vil udkrystallisere sig. Alligevel illustrerer disse eksempler, hvordan en bestemt politisk strategiforståelse rodfæster sig blandt de politiske partier, og er ved at udvikle sig til et nyt paradigme for relationen mellem politikere og vælgere.

Læs flere af Sigge Winther Nielsens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kina sidder ikke på den globale minedrift Næste artikel Store virksomheder lader de små tage slæbet

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør