Perspektivet der blev væk

Det smalle medieforlig er ikke blevet det skelsættende vendepunkt i dansk mediepolitik, som kulturministeren bebudede, det skulle være. Det er som meget andet i dansk politik blevet et kortsigtet politisk kludetæppe af forskellige interesser, der skulle varetages.

Kulturminister Mette Bock (LA) taler meget om ”balancepunkter” som opskriften til at forstå sammensætningen af det nye femårige medieforlig.

En bedre balance mellem offentlig og privat. Mellem ældres og yngres medieforbrug. Mellem nationale og lokale medier. Mellem gamle og nye medier.

Nu har vi så både et regeringsoplæg om et Danmark i bedre balance med udflytningen af offentlige arbejdspladser og et medieforlig med bedre balance i mediesektoren.

Det overordnede problem med det nye medieforlig er, at det har et ideologisk og institutionelt udgangspunkt, mere end det har borgerne og demokratiet som udgangspunkt. Det har et kortsigtet udgangspunkt i stedet for et langsigtet, hvilket der ellers var brug for med udsigt til den internationale invasion på det danske mediemarked.

Og det på trods af, hvad kulturministeren startede med at praktisere: en aktiv lytning til, hvad danskerne gerne ville have - alt sammen kogt ind i projektet ”Antennerne ude”, som hun rejste land og rige rundt med.

Dansk Folkepartis trofæer

Da medieudspillet endelig skulle udformes i regeringen, og Dansk Folkeparti kom til bordet som eneste partner til et smalt forlig, kom det til at ligne et helt almindeligt politisk kompromis, hvor der er købt og solgt undervejs, og hvor Dansk Folkeparti har fået markante trofæer.

Den overordnede balancegang i medieforliget handler snarere om en særpræget balance mellem en liberal mediepolitik på markedsvilkår og samtidig en ekstrem stram styring af vilkårene for medierne og mediestøtten.

Det er tvivlsomt, om det nye medieforlig vil ændre på det danske mediebillede og give Mette Bock æren af et stort fodaftryk på de næste fem års udvikling i medierne.

Ganske vist skærer forliget godt 400 mio. kr. helt ud af støtten til medierne ud fra kulturministerens betragtning om, at der produceres rigeligt med dansk indhold for private penge. DR skal tvinges på skrump, uden at man mener, det vil få konsekvenser for den samlede danske indholdsproduktion. Ganske vist flyttes der rundt på de tilbageværende penge til fordel for de digitale medier og de lokale medier. Det er godt.

Men det vigtigste er sådan set, at medieforliget ikke giver noget perspektiv på, hvordan vi fastholder et stærkt dansk medieindhold, når de globale aktører har sat sig på magten over distributionskanaler og annoncekroner.

Der gives ikke noget godt svar på, hvordan udviklingen af en kritisk kvalitetsjournalistik af hensyn til demokratiet skal varetages af frie medier, som er under heftigt økonomisk pres på grund af unfair udenlandsk konkurrence. Der gives ikke noget svar på, hvordan vi som borgere lærer at navigere i det nye mediebillede.

Den svenske mediekommission fra 2016 brugte præcis begrebet balancepunkter i sit arbejde med den fremtidige mediepolitik og har sikkert inspireret Kulturministeriet. Men her var udgangspunktet ikke ideologisk eller institutionelt, men borgernes behov for at få kvalitetsjournalistik og et demokratisk behov for kritiske, uafhængige, mangfoldige medietilbud.

Her var balancepunkterne styrkeforholdet mellem den kritiske, uafhængige journalistik og magthavernes oprustning med store kommunikationsafdelinger, spindoktorer og påvirkningskampagner.

Her var forholdet ikke at opruste lokalt med mere lokalt, men at opruste de lokale medier til at blive en stemme i den nationale debat. Her var balancepunktet ikke offentlig eller privat men pluralisme i mediebranchen i det hele taget.

Det vil sige balancen mellem dominerende aktører overfor små aktører. Balancen mellem medierne og borgernes mulighed for at navigere i den nye medievirkelighed. Balancen mellem medierne, der tager ansvar, og dem, der ikke gør (læs: Teknologigiganterne). Balancen mellem marked og publicisme.

Renæssance for DR

Kulturministeren taler om en genfødsel eller renæssance af DR, som sendes på en rejse fra mediemastodont til den kulturinstitution, det oprindeligt var født som.

Hun taler om et smalt fyrtårn, som gerne må tabe seere og lyttere til de kommercielle stationer på rejsen. Ja, det er nærmest meningen, må man forstå. For DR skal fylde mindre i mediebilledet og have højere kvalitet.

Men public service skal netop have en bred folkelig forankring og ikke være for en veluddannet elite. Det skal kunne samle befolkningen om store nationale begivenheder og være stedet, hvor vi søger hen efter vigtig information.

Dilemmaet er, at jo mindre man giver DR mulighed for at indfange alle grupper med forskellige programtilbud, desto sjældnere kommer folk tilbage til DR efter kultur, dansk dramatik, dansk musik, nyhedsformidling, folkeoplysning og læring.

Det bliver public service uden en public. Og når public-delen bliver tilstrækkelig lille for de mange millioner kroner i investering, så kan sidste mand lukke og slukke, og institutionen mister sin politiske legitimitet og betydning.

Jamen man kan da lave rigtigt meget spændende tv og radio for tre mia. kr. om året? Helt sikkert, men det afgørende er de frihedsgrader, som man giver det nye DR.

Ud af den nye medieforligstekst er karakteristisk nok røget DRs forpligtelse til at levere underholdning. DR er simpelthen gjort så skolelæreragtig, politisk korrekt og kedelig som muligt.

Og mens kulturministeren har gjort meget ud af at sige, at politikerne ikke skal ind i redaktionslokalerne eller i direktionen på DR, så har medieforliget alligevel en kilometerlang to-do-liste hvad angår DR, som ikke lader meget fantasi tilbage.

Her er øget regional dækning, forpligtelser overfor grænselandets mindretal, Færøerne, Grønland, EU-dækning, dækning af internationale perspektiver, mere dansk musik på alle platforme, dansk historie og læring, dansk dramatik på samme høje niveau som hidtil, alsidig dækning af dansk idræt, fokus på børn og unge og videreførelse af samtlige kor og orkestre, øget krav til udlægning af produktion og meget mere.

Det er svært at finde lige det punkt, som politikerne mener kan undværes af hensyn til besparelserne på de 20 procent undtagen underholdning, spændingsfilm og elitesport.

Ingen tvivl om at DRs direktion og ledelse kommer på en svær opgave. Ikke alene med at finde de fire procent besparelser om året, for der kommer også til at stå en særdeles hård kamp mellem ministeriet og DR om den public service-kontrakt, som skal forhandles i efteråret. Her synes ministeren at have nogle klare og særdeles detaljerede holdninger til retningen.

Omkring netop den nye ledelse af DR har forligsteksten en interessant udformning. Den politisk udpegede bestyrelsesmodel fortsætter. Ministeren udpeger tre medlemmer som hidtil – herunder formanden – og Folketinget seks største partier udpeger seks medlemmer. Eller rettere hvert parti indstiller to kandidater, og så udpeger partierne og ministeren de seks heldige.

Så ministeren har nu reelt mulighed for at medbestemme over alle ni valgte medlemmer af DR-bestyrelsen. Det skal nok give anledning til skærmydsler.

FM4 goes west

Dansk Folkeparti er ikke kommet tomhændet fra medieforhandlingerne. Ud over at sætte en foreløbig kæp i hjulet for salget af TV2, har partiet fået besparelserne på TV2-regionerne taget af bordet, og medieforligets to nye kanaler – en tv-kanal og en radiokanal - skal begge have hovedsæde vest for Storebælt.

Og ikke nok med det. Produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet.  Næste gang må det blive Københavns tur til at få egen tv-kanal og radiokanal. Hvorfor skal København og Hovedstaden være det eneste sted i landet uden lokale medier undtagen gratisaviser?

Den nye tv-kanal får 50 mio. kr. i tilskud om året til at sende kultur og folkeoplysning, og radiostationen får 30 mio. kr. til at sende klassisk musik og kultur. Godt nok må de begge have reklameindtægter, men hvem i alverden tror realistisk på reklamefinansiering af den type indhold? Det er en komplet illusion. Det skal blive interessant at se betingelserne for de to nye kanaler, og om politikerne har lært af de mange håbløse krav, der blev indarbejdet i udbuddet til den nuværende FM4 kanal, som Radio24syv opererer.

Tilskuddet til FM4 skæres ned over de kommende år, når radiokanalen skal sendes i nyt udbud igen i 2019, og halvdelen af medarbejderne og hovedsædet for stationen skal fremover ligge vest for Storebælt.

Hele den offentlige debat om, at Radio24syv skal tvinges til Jylland er til gengæld temmelig misvisende. For om der overhovedet er en Radio24syv radiostation efter den nye udbudsrunde er jo langt fra sikkert. Buddet kan gå til nogle andre, og Berlingske kan vælge ikke at ønske at fortsætte som kanalansvarlig på de nye betingelser. Der loves færre stramme regler for FM4 i det nye udbud og mulighed for reklameindtægter. Det første er godt. Det sidste kommer ikke til at få pengekassen til at bugne hos Radio24syv. Det giver ikke mening selv for en nok så populær tale-radio at satse stort på reklame og sponsorindtægter, og taleradio-lyttere bliver mega-irriterede over reklameafbrydelser.

Man må stille sig selv spørgsmålet: Når nu endelig der er kommet en seriøs konkurrent til P1, hvorfor i alverden så besværliggøre og ødelægge konkurrentens vilkår for at drive spændende taleradio? En lille effektiv nyhedsredaktion som Radio24syv’s og en station så afhængig af at kunne få endeløse rækker af spændende folk billigt i studierne kan ikke fungere, hvis den skal arbejde med to lokaliteter, to hold studier og masser af transportlogistik for gæsterne – inklusive de politikere, der nu vil flytte stationen.

Det bliver så en anden radiostation, man får ud af det, og den kan selvfølgelig også blive fin, men når nu Radio24syv faktisk har fået fat i noget markant ud af at forny radioformatet, hvorfor så ødelægge det?

Nævnet, der skal fordele pengene i den nye og større public service-pulje skal partout også sidde i Vestdanmark. Hvad i alverden spiller det for en rolle for fordelingen? Samme håbløse argument om Københavner-bashing som med udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense.

Når politikerne gerne vil have frie kommercielle medieproducenter til at byde på radio- og tv-stationer, så burde de holde fingrene fra at bestemme, hvor de skal have hovedsæde, og hvor mange medarbejdere, de skal have, samt hvor de skal arbejde. Det må være tilstrækkeligt at stille nogle indholdskrav til sendetimer og koncept samt til lytter- og seerspredningen.

Ekstra hjælp til lokalmedier

Langt om længe ser det ud til, at dagbladenes momsfritagelse kan komme til at gælde internetbaserede nyhedsmedier, når EU har godkendt en sådan ligestilling. Indtil da laves der en overgangsordning med en pulje, som kan søges.

I al fredsommelighed ser det også ud til, at der kan laves en omlægning, som flytter lidt mere af mediestøtten fra de landsdækkende nyhedsmedier til de regionale og lokale nyhedsmedier, mens Kristeligt Dagblad og Information beholder sin unikke særstilling med højere tilskud end alle andre. Som noget nyt etableres der en pulje på 25 mio. kr. til distrikts- og ugeaviser.

Pakken på dagbladsområdet ser afbalanceret ud. Forliget kommer næppe til at redde kvaliteten og bemandingen på de lokale nyhedsmedier, men det kan være en håndsrækning til en ekstremt presset dagligdag. Bliver det et vendepunkt for de lokale og regionale dagblade? Nej. De får nemlig samtidig øget konkurrence fra TV2 regioner og DR-regioner.

Det forekommer også rimeligt at stramme kravene til at modtage tilskud, så der er tale om medier af almen interesse og ikke målrettet bestemte fag- eller erhvervsgrupper. Og så i den kuriøse ende har Ekstrabladet og Poul Madsen fået sin egen paragraf i medieforliget, der handler om at skulle han blive dømt for rufferi pga. massageannoncerne bag i bladet, så mister han mediestøtten. Det er vist aldrig sket før, at man putter konsekvensen af en dom, der endnu ikke er afsagt i en sag, der endnu ikke er rejst, ind i en forligstekst.

Historisk forlig eller bare forlig

Det tog lang tid at komme i mål med medieforliget, og oppositionen har allerede bebudet at ville pakke det op igen, hvis de får mandater nok til det. Det vil være et andet DR, der kommer ud på den anden side af de 20 procents besparelse i 2023. Det vil antagelig også være et andet TV2, som får langt mere international konkurrence og som presses på streaming-tilbud fra de globale spillere.

Vi vil se private medier, hvor der er tyndet endnu mere ud i den journalistiske bemanding, og hvor der er forsøgt alle mulige nye kreative veje til at præsentere annoncer som redaktionel tekst for at finde uden om adblockere og vise veje, som Google og Facebook ikke kan tilbyde. Det vil være et Mediedanmark, hvor centralisering af funktioner, lukning af titler og robotjournalistik vinder større indpas.

Da medieforliget blev strikket sammen, kom det til at handle mere om institutioner, geografi og ideologi end om markedets realiteter, sammenhængskraften i nationen og demokratiet.

LÆS OGSÅ:

Gør DR klar til det nye medielandskab

Streaming-giganternes nye slagmark er det lokale indhold

Et medieudspil ladet med stærk værdipolitik

Tv-producenter er på vej mod ny guldalder

Forrige artikel Den oversete dagsorden: Bruddet med USA Den oversete dagsorden: Bruddet med USA Næste artikel Trump vil ødelægge verdensordenen. Og hvad så? Trump vil ødelægge verdensordenen. Og hvad så?
  • Anmeld

    flemming riedel

    Skarp analyse

    Sådan! enhver mediepolitiker burde læse og agere efter de yderst fornuftige argumenter Lisbet Knudsen bringer på bane. Ikke at der reelt er noget epokegørende i hendes analyse - den er blot knivskarp og tydelig - uden ynk - men med de hårde fakta på bordet.
    Kulturministeren og hendes forligsfæller har desværre et helt andet udgangspunkt - for dem handler det om mere om ideologi end, hvordan mediemarkedet reelt fungerer og udvikler sig. Det er sørgeligt!
    Håber meget, at der er et andet flertal efter næste valg, som er parate til at rulle disse tåbeligheder tilbage, hvor de hører til...

  • Anmeld

    Christina Blaagaard · CEO, Mediehuset Ingeniøren

    Pluralismen der blev væk

    Kære Lisbeth,

    Som du skriver har der ikke været tilstrækkeligt fokus på pluralismen i mediebilledet. Det er en vigtig pointe, jeg er meget enig i, ligesom argumenterne for at ignorere de internationale teknologigiganter mildt sagt har været tynde.

    Jeg er dog ikke enig med dig, når du skriver: "Det forekommer også rimeligt at stramme kravene til at modtage tilskud, så der er tale om medier af almen interesse og ikke målrettet bestemte fag- eller erhvervsgrupper." Dykker man lidt længere ned i, hvordan det søges sikret, og hvad konsekvenserne er her, er det nemlig netop pluralismen, der rammes.

    Jan Birkemose rammer det meget præcist her: https://www.medietrends.dk/medieaftale-smaa-nichemedier-mister-mediestoette-nichegigant-faar-50-mere/

    I ønsket om at ramme specifikke fagmedier, er man kommet til at konkurrenceforvride og ramme et vækstlag. Det er yderligere søgt gjort ved at stramme kravene til, hvem der gode og mindre gode ejere af medier. Det har vi fra teknologiens medier skrevet om undervejs i forhandlingerne:
    https://ing.dk/artikel/leder-regeringen-skulle-hellere-styrke-end-staekke-teknologiens-medier-213134?utm_medium=link&utm_source=news.dk&utm_campaign=jubii
    https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6485255/Beskyt-mediernes-armsl%C3%A6ngde


Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.