EU står til at blive en tungere belastning for den danske finanslov i fremtiden. Tirsdag i sidste uge lød startskuddet til forhandlingerne om en reform af EUs budget. Skal man dømme efter de elementer, som hidtil er kommet frem, så kan den danske finansminister godt begynde at forberede sig på, at prisen for det danske EU-medlemskab vil vokse i fremtiden.

Selvom stort set alle medlemslande er nødt til at skære på de offentlige budgetter, er hverken Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet klar til at skære tilsvarende i unionens budget. Og mange lande bakker op om den holdning. Frankrig og Tyskland ønsker f.eks. ikke, at der skal skæres i de to store poster, landbrugs- og regionalstøtten. Til gengæld kan lige netop de danske støttemodtagere – både landmænd og regioner – se frem til at modtage en faldende andel af støtten.

Som om det ikke var nok, så er der oveni en overhængende risiko for, at strømmen af penge fra Danmark til EU-kassen vil vokse, selvom budgettet holdes i ro. Flere rige EU-lande har i dag rabatordninger, der er ganske kostbare for de øvrige medlemmer. Danmark lagde sidste år 2,5 milliarder kr. ekstra for at finansiere rabatterne til Storbritannien, Sverige og Holland. Hvis EU-budgettets størrelse fastholdes, er det sandsynligt med en udbygning af sådanne kompensationsordninger.

De kommende forhandlinger om EU-budgettet bliver meget hårde, og alle lande vil kæmpe indædt for deres egne interesser – med én undtagelse. Når det store slag skal stå i 2012, vil Danmark nemlig sidde for bordenden og lede forhandlingerne som EU-formand. Det gør det svært for Danmark at kæmpe for egne interesser.

Godkendes i Bruxelles

De kommende budgetforhandlinger er ikke det eneste område, hvor EU er på vej til at blive besværlig i forhold til finansloven.

EU vil nemlig også snart få afgørende indflydelse på det økonomiske omdrejningspunkt i dansk politik: finansloven. EU-landene står foran at vedtage regler, der betyder, at danske finanslovsforslag i fremtiden skal granskes og godkendes i Bruxelles, inden de kan vedtages i Folketinget.

Besværlighederne begynder allerede på torsdag, når EU-landenes stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles. Her skal de drøfte reformer, som skal gøre det lettere at gribe ind over for lande, som ikke lever op til de vedtagne regler om at have orden i økonomien. For få år siden var det et emne, som ikke ville berøre Danmark det mindste. Men efter den økonomiske krise er Danmark, i lighed med en lang række lande, kommet på kollisionskurs med EUs regler om, at budgetunderskuddet maksimalt må udgøre 3 pct. af BNP. Regeringen har som bekendt fremlagt en plan for, hvordan underskuddet skal nedbringes, og præsenteret den for Kommissionen. Det skal bl.a. ske ved at holde de offentlige udgifter i ro. Men de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at de offentlige udgifter i årets to første kvartaler steg med 0,7 pct. af BNP.

Hovedemnet på EU-topmødet bliver spørgsmålet om, hvad der i fremtiden skal ske med lande som Danmark, der ikke lever op til reglerne og forsømmer at indfri målsætningerne i deres genopretningsplaner.

Kommissionen har allerede præsenteret en række forslag, som vil ændre kontrollen med de nationale økonomier på flere områder. For det første skal vurderingsgrundlaget ændres. I dag overholder et land EU-kravene, hvis landets underskud er mindre end 3 pct. af BNP, og hvis gælden ikke overstiger 60 pct. af BNP. I fremtiden skal lande også fremvise økonomiske planer for, hvordan budgettet holdes i balance over en længere periode. For lande, der har en gæld på mere end 60 pct., skal der være planer, der hvert år nedbringer gælden med mindst 5 pct. af gældens størrelse.

For at kunne kontrollere dette skal medlemslandenes finanslovsforslag fremsendes til Europa-Kommissionen tidligt. Og hvis et land får besked på at stramme sin finanslov – og derefter ignorerer anbefalingerne – skal det kunne straffes.

Kommissionen har foreslået, at det skal koste en del af EU-støtten, eller at landet tvinges til at deponere et beløb på en spærret konto, indtil forholdene er bragt i orden.

EU-landenes finansministre har drøftet forskellige andre modeller for opstramning af de offentlige finanser i regi af en særlig task-force ledet af EU-præsidenten, Herman van Rompuy. Han vil rapportere sine resultater til topmødet på torsdag.

Frankrig og Tyskland foreslog efter et bilateralt topmøde i Deauville i sidste uge, at Lissabon-traktaten skal ændres, sådan at lande kan straffes ved at fratage dem deres stemmeret.

Dyrt for Danmark

Ved siden af EUs indblanding i de nationale budgetter, er EUs eget fremtidige budget et emne, som kommer til at dominere unionens politiske dagsorden de kommende år.

EU står foran en reform af unionens budget, som i dag udgør omkring 1 pct. af medlemslandenes BNP. Kommissionen præsenterede tirsdag aften Europa-Parlamentet for sine første tanker om, hvad en kommende reform af EUs finanser kan indebære. De indeholdt adskillige elementer, som er alt andet end velkomne i Danmark.

For det første er Kommissionens udspil klinisk renset for tanker om, at EUs budget bør blive mindre. Selvom medlemslandene skærer hårdt i deres nationale budgetter, lægger Kommissionen ikke som udgangspunkt op til, at størrelsen af EU-budgettet skal diskuteres. Den polske budgetkommissær, Janusz Lewandowski, ønsker i stedet, at landene drøfter, hvilke opgaver EU skal udføre.

I dag kommer hovedparten af pengene fra EUs budget fra direkte indbetalinger til EU-kassen fra medlemslandene. EU-landene betaler en fast andel af deres såkaldte bruttonationalindkomst (BNP korrigeret for visse grænseoverskridende lønudbetalinger, kapitalindtægter og skatter). Men EU adskiller sig fra andre internationale institutioner ved også at have egne indkomster – nemlig den told, der opkræves på vareimport fra tredjelande, samt en lille andel af den moms, der opkræves i EUs medlemslande.

Europa-Kommissionen ønsker nu, at der skal skabes flere og større egne indkomster. Det kan f.eks. være provenuet fra handel med CO2-kvoter, afgift på lufttrafikken, afgifter på den finansielle sektor eller måske en særlig EU-moms.

For den danske regering vil ethvert forslag om ”EU-skatter” være politisk og ideologisk besværligt. Men rent faktisk ville det formentlig være en økonomisk fordel for netop Danmark.

Danmarks indbetalinger til EU-kassen er nemlig stigende, mens pengestrømmen den modsatte vej er faldende. Fra 1973 og frem til 2001 har Danmark ellers fået flere penge udbetalt fra EU-samarbejdet, end den danske stat indbetalte til Bruxelles. Se figur 1. Balancen tippede i 2001, og sidste år satte Danmarks nettounderskud i forhold til EU ny rekord med et minus på 7,2 milliarder kr.

Forklaringen på det voksende underskud skal især findes i den ualmindeligt ufordelagtige budgetaftale, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen indgik på Danmarks vegne i december 2005.

Tilbage i 2002, da Danmark havde EU-formandskabet, accepterede han en aftale om, at udgifterne til landbruget måtte stige med 1 pct. om året frem til udgangen af 2013. Og da Tony Blair som EU-formand i december 2005 lavede en syvårig budgetaftale for EU, blev det med en udvidet britisk rabatordning og nye rabatter til både Sverige og Holland. Det er dyrt for de danske skatteborgere. Den britiske rabat kostede sidste år Danmark 1,3 milliarder kr., mens de svenske og østrigske ordninger kostede 1,2 milliarder kr. tilsammen. Se figur 2.

Forhandlingerne om det kommende budget, der kommer til at omfatte perioden 2014-2020, risikerer endnu engang at blive en dyr omgang for Danmark. Danmark ønsker – ligesom bl.a. Storbritannien, Holland og Sverige – at EUs budget skal blive mindre. Frem for alt ønsker Danmark en gradvis nedbringelse af landbrugsstøtten, som i dag udgør 40 pct. af EUs samlede budget. Se figur 3.

Men den ambition bliver svær at opfylde. Det viste Europa-Parlamentets reaktioner på Janusz Lewandowskis fremlæggelse i tirsdags.

”Vi må sikre, at det ansvar, som pålægges Unionen også kan finansieres. Og hvis medlemslandene skal spare, så må vi sikre EU andre egne indtægter,” sagde Joseph Daul, formand for Europa-Parlamentets største gruppe, PPE.

Med andre ord: Hvis der skal spares i medlemslandenes nationale budgetter, og hvis de gerne vil betale mindre direkte til EU-kassen, må det ikke føre til, at EUs budget bliver mindre. Man må i stedet finde pengene ved at øge EUs egne indtægter.

Talsmanden for de to andre store politiske grupper – socialdemokraternes Stephane le Foll og den liberale Guy Verhofstadt – var helt på samme linje. ”Vi er nødt til at åbne for egne indtægter. Ellers når vi ikke målene,” sagde den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt.

Umulig situation

Med Lissabon-traktaten har Europa-Parlamentet fået fuld medbestemmelse på hele EUs budget. Det har Parlamentet allerede udnyttet på flere områder i forhold til budgettet for 2011.

Parlamentet har nedsat et særligt udvalg, der skal formulere Parlamentets krav til det næste syv-årige budget. Og uden Parlamentets godkendelse bliver der ingen aftale.  Ifølge EU-planerne er det det danske EU-formandskab, som kan være det, der skal lede de afsluttende forhandlinger om det fremtidige EU-budget.

De hidtidige reaktioner tyder på, at det bliver noget af et mareridt for den danske finansminister for bordenden.

Der er ingen vilje til at skære ned på EU-udgifterne. Der er for mange lande som får penge fra EU-kassen. Se figur 4. Derfor er viljen til at reformere og mindske EU-budgettet begrænset til en håndfuld af de største medlemslande, som betaler mest til EU-kassen. De mest reformivrige er normalt Storbritannien, Sverige, Danmark, Østrig og Holland, hvorimod den suverænt største bidrager til EU-budgettet, Tyskland, har tradition for at holde lav profil.

Fransk landbrug får mange penge fra EU-kassen, og derfor har Frankrig traditionelt støttet et stort EU-budget. I et fælles fransk-tysk udspil til en reform af den fælles landbrugspolitik har de to store lande da også argumenteret for, at der ikke bør skæres i landbrugsstøtten.

Selvom landbrugsbudgettets omfang bevares, er det ingen garanti for, at danske landmænd vil få lige så mange penge fra EU-kassen som i dag. Den 17. november kommer Kommissionen med sine første tanker om en reform af den europæiske landbrugspolitik. Blandt andet leges der her med tanken om mere støtte til små landmænd i besværlige landområder og mindre støtte til de største og mest effektive landbrug. Det vil i praksis sige færre penge til danske landmænd. Samtidig vil der også komme en reform af regionalpolitikken. I Bruxelles er holdningen, at regioner i de rigeste lande som f.eks. Danmark må klare sig uden støtte i fremtiden.

Danmark kommer med andre ord til at lede nogle forhandlinger, hvor de fleste ønsker at opretholde EU-budgettets størrelse. Det kan indebære, at den mindre gruppe af lande, der ønsker at mindske budgettet, skal have en form for økonomisk kompensation i stil med de eksisterende rabatordninger. Det vil i givet fald skulle finansieres af de mest velhavende lande, deriblandt Danmark. Af samme årsag kan en model med andre EU-indtægter – f.eks. EU-skatter – være mere attraktiv for Danmark, fordi den vil fordele udgifterne mere lige.