Så giv dog de børn en iPad

65 pct. af de børn, der går i skole i dag, ender i job, der endnu ikke er skabt. Mange af disse vil være i den digitale sektor. Spørgsmålet er, om folkeskolen ruster vores unger til denne udfordring – eller bremser dem?

Min treårige dreng havde ikke haft min iPad i hånden i mere end fem minutter, før han hurtigt og bevendt tændte for skærmen, klikkede rundt i programmerne, fandt sine yndlingstegnefilm på YouTube og skruede helt op for lyden. Min mand og jeg kiggede målløst på hinanden og erindrede med en snert af misundelse dengang, hvor vi i en alder af 20 år fik vores første mailkonto.

Sammenlignet med de, der er blot er ti år ældre end os, er vi superbrugere. Men vi er så absolut dinosaurer, når det kommer til, hvad man med god grund kalder for de digitale indfødte.

For de børn, der vokser op i dag, er tjenester som YouTube, Spotify og Facebook lige så nære bekendtskaber som veletablerede brands a la Lego, Brio og Barbie. De små poder vokser op med, at man med få klik kan få adgang til ubegrænsede mængder af musik, spil, bøger og blade uden at bevæge sig en centimeter. De færdes hjemmevant i en infrastruktur, som vi andre kan have svært ved at begribe.

Da vi var på ferie for nylig, tiggede vores dreng oftere om adgang til Wi-Fi end om is. Det var en kende skræmmende, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på de enorme muligheder, som den teknologiske udvikling skaber for ham og hans jævnaldrende.

Gratis nyhedsbrev fra Mandag Morgen

Ifølge tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium vil 65 pct. af de børn, der går i folkeskolen i dag, ende i job, der endnu ikke er opfundet. En stor del af dem vil have teknologi og det digitale som omdrejningspunkt i deres arbejdsliv.

Klimakrise såvel som velfærdskrise kalder i stigende grad på nye teknologiske løsninger, både i den private og i den offentlige sektor. Det kræver ikke kun superbrugere, men også hjerner, der konstant formår at følge med tiden og udvikle nye digitale services og løsninger på de behov, der løbende opstår overalt i samfundet.

Når jeg betragter min lille drengs hjemmevante brug af iPad, smartphone og lignende, er jeg tryg ved, at han er gearet til den udfordring. Men min overbevisning blegner, når jeg kigger tre år frem i tiden til den dag, hvor han skal starte i den danske folkeskole. Stærke færdigheder i fag som matematik og regning vil fortsat være en nødvendighed for at klare sig. Men hvor er de fag og undervisningsmetoder, samt den infrastruktur, der skal understøtte og udvikle hans identitet som digital indfødt – og hvor er planen for, at det sker?

Undervisningsminister Christine Antorini fremlagde i sidste uge projektet Ny Nordisk Skole. Formålet er, ifølge ministeren selv, at sende den danske folkeskole på ”en forvandlingsrejse” ved at tage afsæt i den særlige nordiske læringstradition.

[quote align="right" author=""]Danmark kan – hvis vi vil – blive det første land i verden, der udvikler en ny og sammenhængende skolepolitik med afsæt i den digitale virkelighed.[/quote]

Initiativet har sin berettigelse. Den danske folkeskole er trængt på sin faglighed og sit image, og de senere års elevflugt mod privat- og friskoler understreger behovet for et prestigeprojekt. Med håb om, at succes smitter, låner ministeren retorikken fra den succesfulde Restaurant NOMA og Claus Meyers manifest for det nye nordiske køkken.

Men hvor kunne det være så meget mere fremsynet og progressivt, hvis Antorini og hendes stab af rådgivere og embedsfolk turde nytænke den danske folkeskole med afsæt i de muligheder og krav, som den digitale fremtid stiller.

Ifølge en undersøgelse, som Mandag Morgen foretog sidste år blandt landets skoleledere, svarede 90 pct. ja til, at it kan blive en vigtig løftestang for effektivitet og faglighed i den danske folkeskole. Og der bliver investeret flere penge i it i dag end for fem år siden. Men hovedparten går til hardware, og kun en brøkdel bliver brugt på den videreuddannelse, der skal sætte underviserne – der modsat deres elever IKKE er digitale indfødte – i stand til at bruge den nye hard- og software.

Mange skoler har på eget initiativ taget de første skridt og udskiftet det snuskede tavlekridt med et elektronisk smartboard. Nogle går et skridt videre og giver elever på udvalgte klassetrin en iPad. Men så længe de digitale lærebøger ikke er omfattet af Copydan-aftalen, og man som lærer er tvunget til at bruge timer ved kopimaskinen for at skanne en bog ind, forbliver succesen af den slags tiltag nok begrænset.

Danmark kan – hvis vi vil – blive det første land i verden, der udvikler en ny og sammenhængende skolepolitik med afsæt i den digitale virkelighed. Det handler ikke om at afsætte flere penge til mere hardware. I stedet bør vi udarbejde en køreplan for, hvordan vi over de næste 10-20 år får udviklet folkeskolen på en måde, så den kan favne og videreudvikle de fantastiske kompetencer, som de mange generationer af digitale indfødte bærer med sig i rygsækken på deres første skoledag.

Organisationen Envisioning Technology har udviklet et spændende og vovet bud på, hvordan den digitale folkeskole udvikler sig frem mod 2040. Det viser, hvordan klasselokalet over de næste 10-20 år vil blive erstattet af virtuelle fora, hvor elever og lærere kan interagere på kryds og tværs af fag og klasseniveauer.

Om 30 år vil bøger – og de til den tid forældede tablets – være erstattet af hologrammer og virtual reality-teknologier, der opløser tid og sted.

Helt derhenne er vi ikke endnu, hverken i vores mindset eller teknologisk. Men fremtiden er begyndt, og det har vores unger forstået. Nu er det beslutningstagernes tur til at følge trop.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Medier vildleder om eurokrisen Næste artikel Socialdemokraternes kamp for projektet

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.