Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Venstres velfærdsdilemma
 Venstres kommende formand er ude i en svær balancegang. Han skal have en klar borgerlig profil, der kan samle de blå partier. Samtidig skal han trække velfærdsglade vælgere over midten fra især S og R.
  • S har sat sig historisk tungt på ejerskabet til velfærd og klima
  • Venstres vælgere er i dag lige så opsatte på forbedrede offentlige kerneydelser som S-vælgere i 1979
  • Lars Løkke fejllæste valget i 2015 og fik først vendt den svage formkurve, da han droppede reformerne og lovede mere velfærd.

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme
Sådan kan Venstre trække vælgere over midten
Løkke grundlægger sit exit i 2015

Venstres nye formand har god grund til at kigge ekstra grundigt på partiets velfærds- og klimapolitik.

Her kan der være mange nye og afgørende vælgere at hente, hvis Venstre skal gøre sig håb om at tilbageerobre magten ved næste valg.

Socialdemokratiet har sat sig solidt på både kernevelfærden og klimadagsordenen. Vælgerne er i hvert fald ikke i tvivl om, hvilken regering de mener er bedst til at sikre bedre børnehaver, gode forhold for nedslidte arbejdere og mere velfungerende sygehuse.

Det mener de, at en S-ledet regering er. Socialdemokratiets ejerskab til velfærden har næsten aldrig været større, siden valgforskere begyndte at undersøge den slags for over 30 år siden.

Vælgerne er heller ikke i tvivl om, hvem der er bedst til at løse de massive klima- og miljøproblemer. Det mener de også, at en S-ledet regering er.

Dermed har statsminister Mette Frederiksen (S) sikret sig et solidt ejerskab til to af valgkampens højest prioriterede emner blandt samtlige vælgere.

Venstres styrker

Venstre har selvfølgelig også sine styrker. Et stort flertal af vælgere mener for eksempel, at en borgerlig regering er bedst til at løse landets økonomiske problemer og til at sikre Danmark et moderne erhvervsliv med en stærk konkurrenceevne, så vi kan blive ved med at være et af verdens rigeste lande.

På disse områder når statsminister Mette Frederiksen ikke Venstre til sokkeholderne.

Mandag Morgens store valgundersøgelse har kortlagt, hvilken regering vælgerne mener er bedst til at løse 16 konkrete udfordringer, lige fra globalisering og klimaproblemer til arbejdsløshed og integration af indvandrere. Undersøgelsen er lavet af professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

”Venstre har et stort potentiale for at trække vælgere over midten ved at fokusere mere på det grønne erhvervsliv. Kombinere klima og miljø med erhverv i en stor offensiv. Det er noget sværere på velfærd. Vælgernes vurdering af, hvordan det står til med velfærdsstaten, er ikke god. De har fokus på, hvem der har de bedste løsninger på uløste problemer. Og der står Socialdemokratiet meget stærkt lige for tiden,” siger Jørgen Goul Andersen.

De mange forskellige spørgsmål går igen fra undersøgelse til undersøgelse siden 1985. Denne gang indgår næsten 5.900 vælgere i undersøgelsen.

Løkkes umulige sundhedsmission

Sundhedsvæsenet er et illustrativt eksempel på, hvor meget ejerskab til en dagsorden betyder i politik.

Den nye undersøgelse viser, hvorfor Lars Løkke Rasmussens ikke kørte mere offensivt på sin ambitiøse sundhedsreform i valgkampen i håb om at vinde vælgere tilbage fra de røde partier. Det var nærmest dømt til mislykkes på forhånd.

Han havde ellers satset på, at netop sundhed skulle blive det helt store valgtema. Han var selv med til at præsentere den daværende regerings psykiatrihandlingsplan i september sidste år og investerede masser af kræfter i sin omfattende sundhedsreform i januar og rekruttering af flere læger og sygeplejersker til det stigende antal patienter.

Alligevel har hele 43 procent af vælgerne mest tiltro til, at en S-ledet regering er bedst til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen. Kun 28 procent tror, at en borgerlig regering er bedst. Mens resten tror, at de enten er lige gode eller ikke ved det. Se figur 1. 

”Løkkes tanke om at vinde valget på sundhed var mission impossible. I en klassisk valgkamp handler det om at sætte de emner på dagsordenen, som man har ejerskab til, og undgå at tale om de emner, hvor modparten har ejerskab. Venstre har vundet lidt troværdighed siden sidst. Men sundhed er fortsat Socialdemokratiets ejerskab. Så Venstre kunne næsten kun skade sine egne interesser ved at tale om sundhed,” siger Jørgen Goul Andersen.

Venstre kan glæde sig over, at forskellen ikke er så stor som ved valget i 2015. Dengang var der en forskel på 21 procentpoint i Socialdemokratiets favør. Denne gang var den ”kun” på 15 procentpoint. Så Venstre har halet lidt ind på Socialdemokratiet. Men forskellen er stadig markant.

Det er da også bemærkelsesværdigt, at Løkke efter valget begyndte at lægge afstand til en af de helt centrale dele af sin sundhedsreform. Han har i månedsvis argumenteret for at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten.

Det er Socialdemokratiet lodret imod. Det samme er læger, sygeplejersker og store dele af Venstres bagland. Og nu har piben da også fået en anden lyd hos Løkke, som antyder, at regionerne måske ikke skal nedlægges alligevel.

Lars Løkke Rasmussen forklarede det for nylig i det politiske talkshow 'Lippert' på TV 2 News.

”Det var sådan set ikke Venstres hovedopfindelse, at de skulle lukkes. Men det var det, der kunne binde os sammen i den daværende regering sammen med Dansk Folkeparti. Vi har betalt en pris for at være i regering. Nu står vi i en ny situation, hvor vi er fri af det,” sagde han, få dage før han smækkede med døren og trak sig som formand.

Deler arbejdsløshed i porten

Ligesom bilfabrikanter, bagerier og bryggerier forsøger at overbevise kunderne om, at de har det bedste produkt, handler politik også langt hen ad vejen om at overbevise vælgerne om, at lige præcis deres politiske parti har de bedste løsninger til at knække nogle af Danmarks største udfordringer.

Derfor handler den politiske kamp ofte om at skubbe netop de emner op på den politiske dagsorden, som partierne ”ejer”.

De fleste ville måske tro, at vælgerne havde størst tiltro til en S-ledet regering til at knække arbejdsløsheden. Sådan lyder det i hvert fald ofte i den politiske debat. Men det er ikke tilfældet. Det har svinget meget gennem årene, siden forskerne begyndte at måle den slags tilbage i midten af 1985. I øjeblikket svinger pendulet en lille smule over til en borgerlig regering.

Socialdemokratiet mistede ejerskabet til den dagsorden første gang allerede under den konservative Poul Schlüter i 1980’erne. Og det gik endnu værre for socialdemokraterne under Venstres Anders Fogh Rasmusen i 00’erne. Ved valget i 2007 mente næsten halvdelen af samtlige vælgere, at en borgerlig regering var bedst til at bekæmpe arbejdsløsheden, og kun godt hver fjerde vælger – 27 procent – mente, at en S-ledet regering var bedst.

I dag står det næsten uafgjort mellem dem – dog med et lille plus til en borgerlig regering på 1,3 procentpoint, viser den nye valgundersøgelse.

Borgerlige vinder på økonomien

På samme måde bliver den økonomiske politik ofte udråbt til at være en klar vindersag for en borgerlig regering. Siden forskerne begyndte at måle vælgerens syn på den sag tilbage i 1985, har en borgerlig regering haft flertal. I nogle perioder større end andre. Kun få gange har det næsten stået lige.

I dag mener 39 procent af vælgerne, at en borgerlig regering er bedst til at løse landets økonomiske problemer i al almindelighed. Kun 20 procent tror, at en S-ledet regering er bedst.

Det er ikke kun inden for samfundsøkonomien, at Venstre har førertrøjen på i forhold til Socialdemokratiet. Også inden for privatøkonomien har Venstre et stort forspring. Det kan måske virke overraskende for dem, der tror, at vælgerne stemmer ud fra snævre privatøkonomiske interesser, og at en rød regering vil være bedst til at sikre lønmodtagernes penge i lommerne.

Ikke desto mindre tror 39 procent af vælgerne, at en borgerlig regering vil betyde flere penge i lommerne til dem selv. Kun 17 procent tror, at en S-ledet regering vil give dem selv flere penge til rådighed.

”De borgerlige partier har haft held med at fravriste Socialdemokratiet ejerskabet til at bekæmpe arbejdsløsheden, mens det ikke på samme måde er lykkedes Socialdemokratiet at fravriste ejerskabet til den økonomiske politik fra de borgerlige partier. Selv under Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketofts økonomiske mirakler i 1990’erne havde et flertal af vælgerne næsten altid størst tillid til en borgerlig regerings økonomiske politik,” siger Jørgen Goul Andersen.

Op ad den grønne bakke

Venstres forsøg på at skrue op for den grønne profil i håb om at suge vælgere over midten fra rød blok er dog endnu ikke lykkedes. Socialdemokratiet sidder tungt på klima- og miljøpolitikken og har gjort det i mange år.

Hele 43 procent af vælgerne mener, at en S-ledet regering er bedst til at løse klimaproblemerne. Kun 13 procent peger på en borgerlig regering. 

Det samme mønster går igen, når det handler om miljø. Også her har Socialdemokratiet et stort forspring i forhold til Venstre. 42 procent af vælgerne anser en S-ledet regering for at være bedst til at sikre miljøet. Kun 11 procent har størst fidus til en borgerlig regering. En forskel på godt 31 procentpoint.

Nu er det ikke en naturlov, at forskellen altid er så stor mellem en rød og blå regering. Men det forudsætter, at en borgerlig regering har en stærk og troværdig profil på området til at kunne øge vælgernes tillid.

”Det havde Anders Fogh Rasmussen for eksempel ved valget i 2007 i form af den konservative Connie Hedegaard, som senere blev EU's første klimakommissær. Det mindskede forskellen,” siger Jørgen Goul Andersen.

Ved valget dengang i 2007 havde Socialdemokratiet ”kun” et forspring på 18 procentpoint.

Det er med andre ord svært for Venstre at fravriste ejerskabet til miljø- og klimadagsordenen fra Socialdemokratiet. Men det er ikke umuligt. I hvert fald var Socialdemokratiets ejerskab til denne dagsorden endnu mere markant ved valget for fire år siden.

Den ømtålelige udlændingepolitik

I den politiske debat bliver udlændingepolitikken ofte betegnet som en ren vindersag for de borgerlige partier. Men virkeligheden er lidt mere nuanceret.

Traditionen tro mener et flertal af vælgere, at en borgerlig regering er bedst til at sikre en fornuftig flygtninge- og indvandrerpolitik. Men når det handler om at integrere indvandrere, har flest vælgere størst tillid til en S-ledet regering.

Det er bemærkelsesværdigt, at forskellen mellem en S-ledet regering og en borgerlig regering er større nu end ved valget i 2015, selv om Socialdemokratiet med Mette Frederiksen som formand har gennemgået et dramatisk kursskifte på udlændingeområdet og lagt mandater til et hav af stramninger.

40 procent af vælgerne har størst tiltro til, at en borgerlig regering er bedst til at føre en fornuftig flygtninge- og indvandrerpolitik. Kun 27 procent mener, at en S-ledet regering er bedst – en forskel på 13 procentpoint.

Ved valget i 2015, da Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister, var forskellen blot 7 procent i borgerlig favør. Og går vi bare tilbage til valget i 2007 under Anders Fogh Rasmussen, stod det næsten lige mellem en rød og blå regering. Dengang var flygtninge- og indvandrerpolitikken ikke længere en sikker vinderdagsorden for VKO-partierne.

Nu risikerer Jakob Ellemann-Jensen at skulle sluge nogle kameler som mulig ny formand for Venstre. Hvor Inger Støjberg er strammer, har Jakob Ellemann-Jensen ry for at være slapper. Han meldte sig ud af Venstre tilbage i 2007, blandt andet fordi han ikke brød sig om tonen i udlændingedebatten.

Nu kan det blive hans lod konstant at skubbe til Socialdemokratiet og udstille uenigheden mellem S-regeringen og dens støttepartier på udlændingeområdet uden selv at komme til at ligne Dansk Folkeparti. 

Det bliver en hårfin balancegang. Der er ikke meget spillerum at arbejde på.

Men udlændingepolitikken er netop et af de temaer, der har potentiale til at flytte vælgere over midten og dermed tippe magtbalancen, selv om det er nedadgående på vælgernes dagsorden.

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu