Seks måneder der ændrede dansk politik

Sjældent har dansk politik ændret sig så markant og så hurtigt, som det er sket i de seneste seks måneder. Lars Løkke Rasmussens historiske nytårstale, hvor han brød efterlønstabuet, blev startskuddet på en forårs­sæson, der vendte op og ned på den politiske situation, den politiske dagsorden og de politiske magtforhold. Og intet tyder på, at sommeren og efteråret bliver mindre dramatisk.

De Radikale er tilbage i rollen som kongemager efter 10 års blokpolitik, hvilket skaber en helt ny parlamentarisk situation. VK har forladt Foghs berømte kontraktpolitik og “Hjort-doktrinen” om ikke at gennemføre forringelser, der rammer den almindelige dansker. Rød blok har tilsyneladende neutraliseret et af VKOs vigtigste våben, udlændingepolitikken, og for første gang i mere end 15 år er der udsigt til en valgkamp, hvor det ikke bliver et dominerende tema. Det bliver til gengæld velfærden. Begge fløje lægger op til en historisk opbremsning i velfærdsudgifterne, og uanset valgresultatet kan landets 98 borgmestre se frem til mange år i økonomiske jernlænker. Imens ligger VKO-blokken nærmest i åben borgerkrig om Europa-politikken, få måneder inden Danmark overtager EU-formandskabet: Dansk Folkeparti vil have grænsekontrol, De Konservative vil have euroen, og Venstre vil bare have ro.