Slagsmålet om Statsministeriet er dansk politik når det er værst

KOMMENTAR: Hvis ’de gamle partier’ vil det bedste for Danmark, skal de reflektere grundigt over, hvordan magt og indflydelse nu engang bedst udøves. Ellers kan vigtige spørgsmål blive afgjort af en lille gruppe mennesker, som kun få har stemt på.

Dansk politik det seneste halve til hele år op til årets folketingsvalg er en forfærdelig oplevelse – politik, når det værst.

Hvis det ’bare’ var den skingre tone, som pludselig præger mange diskussioner, var det til at leve med. Og at regerings- og folketingsarbejdet i stigende grad bliver uproduktivt, gør såmænd heller ikke noget. Formentlig er det et flertal af både borgerne og virksomhederne, som foretrækker perioder uden de store forandringer.

Det værste er, at alle politiske udtalelser, udspil og reaktioner bliver taktisk bestemte og bærer præg af overhovedet ikke at være velforberedte.

Tag regeringens udspil til en reform af sundhedsvæsenet og afskaffelse af helligdagslovgivningen som eksempler – eller oppositionens forslag til differentieret pensionsalder. Tænk, hvis hensigterne med disse forslag havde nydt fremme via et godt, gammeldags kommissionsarbejde med relevante aktører! Ja, tænk, hvis de dog i det mindste havde været lige så godt forberedt og underbygget som Enhedslistens forslag til Klimaplan 2030. Tankevækkende konstatering, ja!

Dertil kommer, at selve kampen om regeringsmagten – statsministerposten – bliver så altafgørende, at den tilsidesætter al sund fornuft. Tænk, hvis det forfærdelige skulle ske, at man ikke får regeringsmagten.

Problemet er, at det i sidste ende er os alle, der betaler prisen, hvis forudsætningen for regeringsdannelse bliver indrømmelser, som ligger langt ud over al anstændighed i forhold til afgivne valgløfter, økonomisk ansvarlighed, tiltrådte konventioner eller aktiv deltagelse i EU-samarbejdet.

Få mandater kan få stor indflydelse

Mange måneders meningsmålinger tyder på et ’rødt’ flertal, men Venstre har tidligere præsteret en flot slutspurt, og målingerne har en tendens til at undervurdere Dansk Folkeparti.

Valget er altså åbent – og vil sandsynligvis blive afgjort af størrelsen af stemmespild. Det kan således blive afgørende, om Nye Borgerlige formår at passere spærregrænsen på to procent og få fire eller flere mandater. Et endnu mere kaotisk scenarie er, at Nye Borgerliges frontfigur, Pernille Vermund, og/eller partiet Klaus Riskær Pedersen kommer i Folketinget med det afgørende 90. mandat.

Det sidste kan faktisk lade sig gøre, selv om partiet ikke får to procent af stemmerne. Pernille Vermund og Klaus Riskær Pedersen kan komme i Folketinget i kraft af en af de to andre muligheder: enten et kredsmandat, eller fordi deres partier i mindst to af de tre hovedområder – Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland – opnår mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i området er afgivet pr. kredsmandat.

Det vil i givet fald ikke blive første gang, at et enkelt mandat på grundlag af ganske få stemmer afgør, hvem der får regeringsmagten. Det var for eksempel tilfældet i 1971, da et grønlandsk mandat (Moses Olsen) afgjorde det, og i 1998, da det var et færøsk mandat (Jóannes Eidesgaard), som blev ’tungen på vægtskålen’. 

Det var dengang, Venstres daværende formand, Uffe Ellemann-Jensen, aftenen før valget fik sagt, at ”den er hjemme”, men hvor det alligevel lykkedes for den socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, at fortsætte med støtte af det afgørende færøske mandat, som tilfaldt en socialdemokrat med 176 stemmers overvægt.

Så er spørgsmålet, om Lars Løkke Rasmussen vil lade sig nøje med et parlamentarisk grundlag, der foruden et slidt Venstre, et fortsat beskedent Det Konservative Folkeparti og måske to nederlagspartier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, også bliver afhængigt af Pernille Vermund og/eller Riskær Pedersen.

Det eneste ansvarlige, Venstres leder kan gøre i den situation, er at tage en alvorlig samtale med Radikales Morten Østergaard om de parlamentariske muligheder, og at Morten Østergaard kender sin besøgelsestid. Spørgsmålet er, om Kristian Thulesen Dahl vil tillade det. Det vil han måske hverken i første eller anden omgang, men han kan se til Sverige, og hvad der dér skete fire måneder efter valget.

Politik er alvor

Hvis ikke ’de gamle partier’ moderniserer deres tilgang til den politiske proces, og hvis ikke især Venstre og Socialdemokratiet skruer ned for slagsmålet om Statsministeriet, så vil Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance, Nye Borgerlige eller Klaus Riskær Pedersen få indflydelse langt ud over, hvad mandaterne berettiger til.

Og så kan Dansk Folkeparti glemme drømmene om både ministerposter og om at indtage Radikales traditionelle rolle som tungen på vægtskålen i dansk politik.

Politikerne kan begynde med at anlægge en ny tone. Med det mener jeg først og fremmest, at vi skal have mistænkeliggørelsen og de mange forsøg på karaktermord ud af dansk politik. Det er og bliver partipolitikernes opgave at tage problemerne alvorligt, få dem klarlagt og komme med løsningsforslag.

Alt for ofte glemmer man både at klarlægge og fremlægge mulige løsninger som forslag. Man overdriver problemet og kræver ultimative, ofte symbolske løsninger. Markeringer synes vigtigere end resultater – og i hvert fald vigtigere end kompromiser. Den politiske kultur er ikke sund. Der kæmpes som aldrig før om en magt, som måske aldrig har været mindre.

Umiddelbart havde det nok været bedre for dansk politik med et valg i september 2018, inden den snart forløbne folketingssamling alligevel blev ødelagt. Men på den anden side kan vi jo også håbe på, at det seneste halve år giver både partierne og vælgerne stof til eftertanke.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvem man stemmer ind i Folketinget, og om de pågældende partier i realiteten har både evnen og viljen til det nødvendige samarbejde for at løse reelle problemer. Politik er ikke for sjov!

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel "Jeg bliver holdt ansvarlig for min økonomiske bundlinje – ikke for verdensmålene" Næste artikel Er du selvsikker som leder – eller måske for selvsikker? Er du selvsikker som leder – eller måske for selvsikker?

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).