Slagsmålet om Statsministeriet er dansk politik når det er værst

KOMMENTAR: Hvis ’de gamle partier’ vil det bedste for Danmark, skal de reflektere grundigt over, hvordan magt og indflydelse nu engang bedst udøves. Ellers kan vigtige spørgsmål blive afgjort af en lille gruppe mennesker, som kun få har stemt på.

Dansk politik det seneste halve til hele år op til årets folketingsvalg er en forfærdelig oplevelse – politik, når det værst.

Hvis det ’bare’ var den skingre tone, som pludselig præger mange diskussioner, var det til at leve med. Og at regerings- og folketingsarbejdet i stigende grad bliver uproduktivt, gør såmænd heller ikke noget. Formentlig er det et flertal af både borgerne og virksomhederne, som foretrækker perioder uden de store forandringer.

Det værste er, at alle politiske udtalelser, udspil og reaktioner bliver taktisk bestemte og bærer præg af overhovedet ikke at være velforberedte.

Tag regeringens udspil til en reform af sundhedsvæsenet og afskaffelse af helligdagslovgivningen som eksempler – eller oppositionens forslag til differentieret pensionsalder. Tænk, hvis hensigterne med disse forslag havde nydt fremme via et godt, gammeldags kommissionsarbejde med relevante aktører! Ja, tænk, hvis de dog i det mindste havde været lige så godt forberedt og underbygget som Enhedslistens forslag til Klimaplan 2030. Tankevækkende konstatering, ja!

Dertil kommer, at selve kampen om regeringsmagten – statsministerposten – bliver så altafgørende, at den tilsidesætter al sund fornuft. Tænk, hvis det forfærdelige skulle ske, at man ikke får regeringsmagten.

Problemet er, at det i sidste ende er os alle, der betaler prisen, hvis forudsætningen for regeringsdannelse bliver indrømmelser, som ligger langt ud over al anstændighed i forhold til afgivne valgløfter, økonomisk ansvarlighed, tiltrådte konventioner eller aktiv deltagelse i EU-samarbejdet.

Få mandater kan få stor indflydelse

Mange måneders meningsmålinger tyder på et ’rødt’ flertal, men Venstre har tidligere præsteret en flot slutspurt, og målingerne har en tendens til at undervurdere Dansk Folkeparti.

Valget er altså åbent – og vil sandsynligvis blive afgjort af størrelsen af stemmespild. Det kan således blive afgørende, om Nye Borgerlige formår at passere spærregrænsen på to procent og få fire eller flere mandater. Et endnu mere kaotisk scenarie er, at Nye Borgerliges frontfigur, Pernille Vermund, og/eller partiet Klaus Riskær Pedersen kommer i Folketinget med det afgørende 90. mandat.

Det sidste kan faktisk lade sig gøre, selv om partiet ikke får to procent af stemmerne. Pernille Vermund og Klaus Riskær Pedersen kan komme i Folketinget i kraft af en af de to andre muligheder: enten et kredsmandat, eller fordi deres partier i mindst to af de tre hovedområder – Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland – opnår mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i området er afgivet pr. kredsmandat.

Det vil i givet fald ikke blive første gang, at et enkelt mandat på grundlag af ganske få stemmer afgør, hvem der får regeringsmagten. Det var for eksempel tilfældet i 1971, da et grønlandsk mandat (Moses Olsen) afgjorde det, og i 1998, da det var et færøsk mandat (Jóannes Eidesgaard), som blev ’tungen på vægtskålen’. 

Det var dengang, Venstres daværende formand, Uffe Ellemann-Jensen, aftenen før valget fik sagt, at ”den er hjemme”, men hvor det alligevel lykkedes for den socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, at fortsætte med støtte af det afgørende færøske mandat, som tilfaldt en socialdemokrat med 176 stemmers overvægt.

Så er spørgsmålet, om Lars Løkke Rasmussen vil lade sig nøje med et parlamentarisk grundlag, der foruden et slidt Venstre, et fortsat beskedent Det Konservative Folkeparti og måske to nederlagspartier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, også bliver afhængigt af Pernille Vermund og/eller Riskær Pedersen.

Det eneste ansvarlige, Venstres leder kan gøre i den situation, er at tage en alvorlig samtale med Radikales Morten Østergaard om de parlamentariske muligheder, og at Morten Østergaard kender sin besøgelsestid. Spørgsmålet er, om Kristian Thulesen Dahl vil tillade det. Det vil han måske hverken i første eller anden omgang, men han kan se til Sverige, og hvad der dér skete fire måneder efter valget.

Politik er alvor

Hvis ikke ’de gamle partier’ moderniserer deres tilgang til den politiske proces, og hvis ikke især Venstre og Socialdemokratiet skruer ned for slagsmålet om Statsministeriet, så vil Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance, Nye Borgerlige eller Klaus Riskær Pedersen få indflydelse langt ud over, hvad mandaterne berettiger til.

Og så kan Dansk Folkeparti glemme drømmene om både ministerposter og om at indtage Radikales traditionelle rolle som tungen på vægtskålen i dansk politik.

Politikerne kan begynde med at anlægge en ny tone. Med det mener jeg først og fremmest, at vi skal have mistænkeliggørelsen og de mange forsøg på karaktermord ud af dansk politik. Det er og bliver partipolitikernes opgave at tage problemerne alvorligt, få dem klarlagt og komme med løsningsforslag.

Alt for ofte glemmer man både at klarlægge og fremlægge mulige løsninger som forslag. Man overdriver problemet og kræver ultimative, ofte symbolske løsninger. Markeringer synes vigtigere end resultater – og i hvert fald vigtigere end kompromiser. Den politiske kultur er ikke sund. Der kæmpes som aldrig før om en magt, som måske aldrig har været mindre.

Umiddelbart havde det nok været bedre for dansk politik med et valg i september 2018, inden den snart forløbne folketingssamling alligevel blev ødelagt. Men på den anden side kan vi jo også håbe på, at det seneste halve år giver både partierne og vælgerne stof til eftertanke.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvem man stemmer ind i Folketinget, og om de pågældende partier i realiteten har både evnen og viljen til det nødvendige samarbejde for at løse reelle problemer. Politik er ikke for sjov!

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel "Jeg bliver holdt ansvarlig for min økonomiske bundlinje – ikke for verdensmålene" Næste artikel Er du selvsikker som leder – eller måske for selvsikker? Er du selvsikker som leder – eller måske for selvsikker?

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.