Slagsmålet om Statsministeriet er dansk politik når det er værst

KOMMENTAR: Hvis ’de gamle partier’ vil det bedste for Danmark, skal de reflektere grundigt over, hvordan magt og indflydelse nu engang bedst udøves. Ellers kan vigtige spørgsmål blive afgjort af en lille gruppe mennesker, som kun få har stemt på.

Dansk politik det seneste halve til hele år op til årets folketingsvalg er en forfærdelig oplevelse – politik, når det værst.

Hvis det ’bare’ var den skingre tone, som pludselig præger mange diskussioner, var det til at leve med. Og at regerings- og folketingsarbejdet i stigende grad bliver uproduktivt, gør såmænd heller ikke noget. Formentlig er det et flertal af både borgerne og virksomhederne, som foretrækker perioder uden de store forandringer.

Det værste er, at alle politiske udtalelser, udspil og reaktioner bliver taktisk bestemte og bærer præg af overhovedet ikke at være velforberedte.

Tag regeringens udspil til en reform af sundhedsvæsenet og afskaffelse af helligdagslovgivningen som eksempler – eller oppositionens forslag til differentieret pensionsalder. Tænk, hvis hensigterne med disse forslag havde nydt fremme via et godt, gammeldags kommissionsarbejde med relevante aktører! Ja, tænk, hvis de dog i det mindste havde været lige så godt forberedt og underbygget som Enhedslistens forslag til Klimaplan 2030. Tankevækkende konstatering, ja!

Dertil kommer, at selve kampen om regeringsmagten – statsministerposten – bliver så altafgørende, at den tilsidesætter al sund fornuft. Tænk, hvis det forfærdelige skulle ske, at man ikke får regeringsmagten.

Problemet er, at det i sidste ende er os alle, der betaler prisen, hvis forudsætningen for regeringsdannelse bliver indrømmelser, som ligger langt ud over al anstændighed i forhold til afgivne valgløfter, økonomisk ansvarlighed, tiltrådte konventioner eller aktiv deltagelse i EU-samarbejdet.

Få mandater kan få stor indflydelse

Mange måneders meningsmålinger tyder på et ’rødt’ flertal, men Venstre har tidligere præsteret en flot slutspurt, og målingerne har en tendens til at undervurdere Dansk Folkeparti.

Valget er altså åbent – og vil sandsynligvis blive afgjort af størrelsen af stemmespild. Det kan således blive afgørende, om Nye Borgerlige formår at passere spærregrænsen på to procent og få fire eller flere mandater. Et endnu mere kaotisk scenarie er, at Nye Borgerliges frontfigur, Pernille Vermund, og/eller partiet Klaus Riskær Pedersen kommer i Folketinget med det afgørende 90. mandat.

Det sidste kan faktisk lade sig gøre, selv om partiet ikke får to procent af stemmerne. Pernille Vermund og Klaus Riskær Pedersen kan komme i Folketinget i kraft af en af de to andre muligheder: enten et kredsmandat, eller fordi deres partier i mindst to af de tre hovedområder – Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland – opnår mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i området er afgivet pr. kredsmandat.

Det vil i givet fald ikke blive første gang, at et enkelt mandat på grundlag af ganske få stemmer afgør, hvem der får regeringsmagten. Det var for eksempel tilfældet i 1971, da et grønlandsk mandat (Moses Olsen) afgjorde det, og i 1998, da det var et færøsk mandat (Jóannes Eidesgaard), som blev ’tungen på vægtskålen’. 

Det var dengang, Venstres daværende formand, Uffe Ellemann-Jensen, aftenen før valget fik sagt, at ”den er hjemme”, men hvor det alligevel lykkedes for den socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, at fortsætte med støtte af det afgørende færøske mandat, som tilfaldt en socialdemokrat med 176 stemmers overvægt.

Så er spørgsmålet, om Lars Løkke Rasmussen vil lade sig nøje med et parlamentarisk grundlag, der foruden et slidt Venstre, et fortsat beskedent Det Konservative Folkeparti og måske to nederlagspartier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, også bliver afhængigt af Pernille Vermund og/eller Riskær Pedersen.

Det eneste ansvarlige, Venstres leder kan gøre i den situation, er at tage en alvorlig samtale med Radikales Morten Østergaard om de parlamentariske muligheder, og at Morten Østergaard kender sin besøgelsestid. Spørgsmålet er, om Kristian Thulesen Dahl vil tillade det. Det vil han måske hverken i første eller anden omgang, men han kan se til Sverige, og hvad der dér skete fire måneder efter valget.

Politik er alvor

Hvis ikke ’de gamle partier’ moderniserer deres tilgang til den politiske proces, og hvis ikke især Venstre og Socialdemokratiet skruer ned for slagsmålet om Statsministeriet, så vil Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance, Nye Borgerlige eller Klaus Riskær Pedersen få indflydelse langt ud over, hvad mandaterne berettiger til.

Og så kan Dansk Folkeparti glemme drømmene om både ministerposter og om at indtage Radikales traditionelle rolle som tungen på vægtskålen i dansk politik.

Politikerne kan begynde med at anlægge en ny tone. Med det mener jeg først og fremmest, at vi skal have mistænkeliggørelsen og de mange forsøg på karaktermord ud af dansk politik. Det er og bliver partipolitikernes opgave at tage problemerne alvorligt, få dem klarlagt og komme med løsningsforslag.

Alt for ofte glemmer man både at klarlægge og fremlægge mulige løsninger som forslag. Man overdriver problemet og kræver ultimative, ofte symbolske løsninger. Markeringer synes vigtigere end resultater – og i hvert fald vigtigere end kompromiser. Den politiske kultur er ikke sund. Der kæmpes som aldrig før om en magt, som måske aldrig har været mindre.

Umiddelbart havde det nok været bedre for dansk politik med et valg i september 2018, inden den snart forløbne folketingssamling alligevel blev ødelagt. Men på den anden side kan vi jo også håbe på, at det seneste halve år giver både partierne og vælgerne stof til eftertanke.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvem man stemmer ind i Folketinget, og om de pågældende partier i realiteten har både evnen og viljen til det nødvendige samarbejde for at løse reelle problemer. Politik er ikke for sjov!

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel "Jeg bliver holdt ansvarlig for min økonomiske bundlinje – ikke for verdensmålene" Næste artikel Er du selvsikker som leder – eller måske for selvsikker? Er du selvsikker som leder – eller måske for selvsikker?

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.