EUs nylige stresstest giver ikke et retvisende billede af Europas finanssektor. Kritikere mener, at kapitalkravene er sat alt for lavt. Og en alternativ test, som det internationale finanshus Goldman Sachs har gennemført på baggrund af EUs egne data, viser, at mere end fire ud af ti europæiske banker kan komme i akut pengemangel.

I takt med at USAs storbanker finder deres ben igen og begynder at tilbagebetale de store nødlån fra Washington, retter fokus sig mod Europa, ikke mindst efter den græske økonomis kollaps. “Worse than Wall Street”, proklamerede Newsweek på forsiden forud for EUs meget omtalte stress­test af kontinentets banker.

Formålet med testen var at blotlægge, om de europæiske banker har penge nok i kassen til at modstå nye pludselige tab i tilfælde af en forværret økonomisk situation. Og da resultaterne blev offentliggjort, så de ganske tilforladelige ud. Kun 7 pengeinstitutter ud af det samlede felt på 91 når ikke i mål.

Men testen har mødt massiv kritik for at være for slap. I Goldman Sachs’ alternative test bukker hele 39 banker under. En sådan situation vil sende alvorlige chok gennem det svækkede finansielle Europa og ryste kontinentets skrøbelige økonomi.

Et af de centrale kritikpunkter har været spørgsmålet om, hvor store krav der skal stilles til bankernes kassebeholdning, og hvordan den skal opgøres. Kritikerne mener, at EU har sat grænsen for den såkaldte kernekapitalprocent for lavt og samtidig tilladt at regne en lang række flygtige aktiver med som kernekapital. Får krisen fornyet styrke, er det afgørende, om bankerne har penge til at modstå flere tab.

Seniorforsker ved det anerkendte Peterson Institute for International Economics i Washington samt tænketanken Bruegel i Bruxelles, Nicolas Véron, er ikke overrasket over det meget positive resultat i EU-testen. “Det var en politisk beslutning, at testen ikke måtte være for hård. Dagsordenen har været at vise, at EUs banker ikke har brug for at få flere penge tilført for at klare sig, men man burde have anvendt et andet kapitalbegreb for at give et mere retvisende billede,” siger han.

Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen er også skeptisk over for testens blåstempling af bankerne: “Hvis man laver en eksamen, som alle deltagerne består, så bør man altid stille spørgmålstegn til udformningen. Hvis man havde brugt en mere smal definition af kapitalen eller en højere grænse, ville væsentligt flere banker have dumpet testen,” siger han.

I den alternative test har Goldman Sachs hævet kravet til kernekapitalprocenten fra EUs 6 pct. til 8 pct. Det tal er ikke grebet ud af luften. Selvom lovens nuværende mindstekrav lyder på blot 4 pct., er ingen banker med en kernekapitalprocent på under 8 pct. reelt i stand til løbende at låne penge på de internationale pengemarkeder i dag, fordi investorerne ganske enkelt er bange for aldrig at få deres penge igen, oplyser kilder i finansverdenen til Mandag Morgen. Adgang til pengemarkederne er afgørende for, at en bank kan holde forretningen gående. Uden disse lån er banken i alvorlige vanskeligheder. Derfor har især sydeuropæiske banker gennem den seneste tid været afhængige af den europæiske centralbank ECBs store udlånsauktioner, der netop er iværksat for at holde finanssystemet på benene. Kernekapitalprocenten er et udtryk for, hvor mange penge banken ligger inde med til nødberedskab i forhold til risikoen på deres egne aktiver.

Forskellen mellem de to testresultater er til at tage at føle på. I EUs test mangler de 7 dumpede banker samlet 3,5 milliarder euro i pengekassen. I Goldman Sachs-testen skal der godt 30 milliarder euro til at stoppe hullet i de 39 ikke-beståede pengeinstitutter. Se figur 1.

Kapitalen i centrum

Kernekapital har været et centralt punkt i de internationale forhandlinger om de nye bankregler, der skal sikre mod en gentagelse af finanskrisen, også kendt som Basel III-reglerne. Umiddelbart inden krisen for alvor brød ud i efteråret 2008, lå verdens banker inde med store kassebeholdninger for at kunne holde den gående – men kun på papiret, viste det sig. Store dele af kernekapitalen kunne ikke i praksis fungere som værn i krisetider, fordi de gældende regler giver bankerne mulighed for at medregne en række flygtige aktiver, f.eks. særlige typer gæld kendt som hybrid kernekapital. Det viste sig første gang, da britiske Northern Rock, der også var aktiv i Danmark, kollapsede i tidligt i 2008. Derfor stiller mange sig nu skeptiske over for, om kernekapitalprocenten i sin nuværende form overhovedet er en brugbar målestok.

“Krisen afslørede svaghederne ved begrebet kernekapital og fik investorerne til at fokusere på egenkapital. Kernekapitalen ser helt bort fra kapitalens sammensætning, som vi opfatter som centralt for at vurdere en banks styrke,” skriver Goldman Sachs-analytikerne som kommentar til EU-testens fremgangsmåde.

Nicolas Véron er enig. Han mener, at det er “tvivlsomt”, hvad kernekapitalen viser om en banks evne til at holde sig på benene i en krise, og køber ikke EUs argument om, at man var nødsaget til at benytte kernekapital som målestok, fordi det var den eneste mulighed for sammenligning på tværs af landegrænser.

“Kernekapital benyttes ikke længere som et brugbart mål af nogen. Man burde helt klart fra EUs side have anvendt en anden metode. Allerede i slutningen af 2009 droppede analytikere og investorer den, fordi man ikke længere kan stole på dens kvalitet. Den har vist sig kun at fungere i teorien, og ikke i praksis.”

Et andet kapitalbegreb ville formentligt have haft store konsekvenser for en enkelt dansk banks resultat i testen, Danske Bank. Hvis ikke den hybride kernekapital må regnes med i kassebeholdningen, tegner der sig et noget andet billede af den finansielle koncerns modstandsdygtighed. Knap 41 milliarder kr. – en tredjedel af bankens samlede kernekapital – består af hybrid kapital. Heraf kommer 26 milliarder kr. fra statens nødlån til banken. Disse 26 milliarder kr. kan dog med et hurtigt greb konverteres til aktier, der så alligevel vil tælle med i regnskabet. Alligevel mener Nicolas Véron ikke, at de flygtige værdier bør tælles med.

“Testen bør kunne vise, hvordan bankerne vil klare sig uden statens støtte. Vi har behov for en modstandsdygtig banksektor, der har rigelig med kapital til at klare tab. Havde vi haft det, så ville krisen måske være undgået eller blevet mindre voldsom.”

Til forskel fra den stresstest af den finansielle sektor, som USA foretog sidste år, har den europæiske sektor gennem det seneste år haft rig lejlighed til at opbygge deres kassebeholdninger via statsstøtte. Således ligger de 91 testede banker, der tilsammen udgør 65 pct. af kontinentets finansielle sektor, inde med statslig støtte på 196 milliarder euro, svarende til omkring 10 pct. af sektorens samlede kernekapital.

Den udbredte skepsis over for kernekapital betød, at de første udkast til de nye Basel III-regler indeholdt en kraftig reform på dette område. Alligevel er det gennem det lange forhandlingsforløb lykkedes de finansielle lobbyister at få nedtonet ændringerne, så det i de seneste udspil fortsat skal være muligt at medregne en række flygtige aktiver i krisekassen.

Blid behandling af danske banker

De tre danske banker i testen – Danske Bank, Sydbank og Jyske Bank – består både EU-testen og den mere barske Goldman Sachs-test i fin stil. Men måske er det ingen tilfældighed, at de hjemlige pengeinstitutter klarer sig så godt. Jesper Rangvid, professor i finansiering ved handelshøjskolen i København, CBS, undrer sig over, at de forskellige landes banker bliver sat under meget forskelligt pres. Mens stresstesten f.eks. udsætter hollandske banker for en recession med negativ vækst på 1 pct. de kommende to år, regner man i Danmark med en akkumuleret vækst på 1 pct. i samme periode. Scenarierne for de enkelte lande er opsat af ECB uden yderligere forklaringer.

“Man må spørge sig selv, hvad man egentlig vil med en stresstest, når man ser på de makroøkonomiske scenarier, som ligger til grund. Der er ikke tale om rigtig stress i Danmark. Man tager ikke højde for en egentlig recession. Det er selvfølgelig mere negativt end det, vi forventer, men en stresstest skal jo netop undersøge, hvad der sker, hvis vi virkelig kommer ud i noget juks igen,” siger Jesper Rangvid.

Som mange andre kritiserer han, at EU ikke opererer med muligheden for, at Grækenland – eller et andet europæisk land – går bankerot. Forklaringen er dog ligetil: Når EUs topledere i foråret gjorde sig store anstrengelser for at overbevise verden om, at intet land i unionen vil få lov til at gå ned, for at skabe tillid til den europæiske stabilitet, så er det ikke en mulighed nu at operere med et scenarie, hvor det sker.

“I min verden er det overhovedet ikke sikkert, at Grækenland nok skal klare det, når EU og IMFs redningspakke udløber om tre år. Hvad sker der så med bankerne? Men man tør ikke fra politisk side opstille det som en mulighed i testen,” siger Jesper Rangvid.