God sommer – vi ses til august

Det er kvinderne, der siden nytår har trukket flest læsere på mm.dk, men desværre med en historie om, at de er en samfundsøkonomisk ”underskudsforretning”. Sagen er dog mere kompliceret end som så, for en del af løsningen kan være at sende mændene hjem til kødgryderne, så de veluddannede kvinder kan bruge flere timer på arbejdsmarkedet. Analysen vakte stor debat og genlyd i en række andre medier og er således den mest læste historie i løbet af det seneste halve år.

På bloggen er flere nye debattører kommet til. Nu kan du bl.a. læse indlæg fra professor Jørgen Goul Andersen, direktør i DI Lars B. Goldschmidt og CEO og ekspert i sociale medier Natasha Friis Saxberg. Det er dog professor Steen Hildebrandt, som er blevet læst flest gange, da han i foråret ramte lige ned i debatten om fremtidens folkeskole, hvor han ikke havde meget til overs for det politiske niveau.

Det seneste halve år har vi også lanceret en række større rapporter. Her har især ”Veje til Ressourcedanmark” været populær. Rapporten viser, hvordan socialt og økonomisk bæredygtig velfærd kan se ud. Det tema har siden lanceringen af rapporten været blandt Mandag Morgens mest populære foredrag.

Endelig har vi bedt chefredaktør Bjarke Møller udpege sine personlige favoritter på mm.dk det seneste halve år. Se hvilke analyser, der har inspireret ham, herunder.

Vi er tilbage fra mandag den 5. august. Næste nummer af månedsmagasinet Navigation udkommer fredag den 9. august.

Mandag Morgen ønsker dig en rigtig god sommer.

Mest populære analyser i 2013:

  1. Kvinder er en ”underskudsforretning”
    Nye choktal. Kvinder modtager 1,6 mio. kr. mere fra det offentlige gennem et liv, end de betaler i skat. For mænd er det lige modsat. De betaler 0,6 mio. mere, end de får tilbage. Professor mener, at Danmark spilder kvinders talent og investeringer i uddannelse.
  2. De syv forbundne megakriser 2013
    Beslutningstagerne i det globale samfund står over for syv forbundne megakriser, der vil afgøre nationernes og virksomhedernes velstand og sikkerhed i de kommende år.
  3. Politikerne har taget fejl af Danmark i 20 år
    Danmark risikerer at fejlbehandle sin økonomiske sygdom. Landets største problem er ikke en økonomisk krise, men en innovationskrise, og den kræver en langt mere bredspektret behandling end regeringens vækstpakke giver. Igennem årtier har politikerne overset eller misforstået, hvad der oprindeligt skabte dansk velstand.
  4. Politisk jordskælv i vente
    Den danske model befinder sig i en dyb krise, hvor en stigende mængde frustrerede vælgere skifter parti og søger nye veje. Det kan føre til et jordskælv ved næste folketingsvalg og bane vej for større forandringer i den danske model.
  5. Bankernes storhedstid er forbi
    Bankernes storhedstid lakker mod enden. Om ti år vil deres særstatus i samfundsøkonomien være fortid. I kulissen lurer en række konkurrenter, der er klar til at tage kampen op

Mest populære blogs

  1. Debatten om folkeskolen rammer lavpunkt
    For nylig kunne jeg i en tv-debat se Karen Ellemann afvise videre forhandlinger om folkeskolen på baggrund af uenighed om sølle to undervisningstimer om ugen. Hvad i alverden sker der? Det er da ikke spørgsmålet om 35 eller 37 timer, der er vigtigt.
  2. Efter New Public Management
    Med New Public Management er offentlige medarbejdere siden 90’erne blevet mødt med stigende mistillid og kontrol. Det har udviklet en negativ og destruktiv kultur, som i værste fald også er kontraproduktiv. Men der er andre veje at gå.
  3. Offentlige ledere skal på krigsskole
    Vi har brug for et nyt ”officerskorps” i den offentlige sektor, der kan erstatte styringstyranniet med handlekraft og loyal ulydighed. Ingen plan overlever det første møde med fjenden.

Mest populære rapporter:

  1. Veje til Ressourcedanmark
    Publikationen ”Veje til Ressourcedanmark” viser de gode eksempler, vi har fundet i arbejdet og præsenterer en række greb og metoder, som kan bruges i arbejdet med at se flere ressourcer og bringe dem i spil i velfærden.
  2. Radikal velfærdsinnovation
    I rapporten kaster vi et kritisk blik på det innovationsarbejde, der foregår mange steder i den offentlige sektor. For på trods af store ambitioner og dygtige ledere og medarbejdere, så er resultatet ofte at velfærden blot tilpasses og justeres.
  3. De syv forbundne megakriser 2013
    Beslutningstagerne i det globale samfund står over for syv forbundne megakriser, der vil afgøre nationernes og virksomhedernes velstand og sikkerhed i de kommende år. Publikationen er en Intelligence-sektion til månedsmagasinet Navigation.

Chefredaktørens udvalgte

  1. Kun bedre produktivitet kan løfte eksporten
    En produktivitet, der er 35 pct. højere på hjemmemarkedet. Det skal landets eksportvirksomheder levere, viser ny forskning. Det høje produktivitetskrav melder sig også snart hos virksomhederne på hjemmemarkedet, for den globale kappestrid er på vej langt ind over Danmarks grænser.
  2. Forkantsdanmark: Sydjylland på fibernettet
    En visionær satsning på fibernet har bragt Sydjylland fra udkant til forkant og sendt udkantsregionen i front for europæisk højhastighedsinternet. Mandag Morgen har besøgt syd- og vestjyderne og set, hvordan vækst, uddannelse og job trives, når fiberkablerne ophæver den fysiske afstand til Udkantsdanmark.
  3. Big Data er en ny tids råstof
    En flodbølge af data akkumuleres i disse år på gigantiske servere. Anvendelsesmulighederne er uanede, og håndteringen af verdens nye råstof er allerede på øverste strategiske niveau i USA, Storbritannien og Kina. Udnyttelse af data kan bane vej for ny vækst og spare mellem 15-20 pct. på de offentlige budgetter, anslår OECD.
  4. Uddannelsesrevolution kan løfte millioner ud af fattigdommen
    Onlinekurser breder sig med lynets hast. Millioner af mennesker bliver i dag undervist gratis af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford og Princeton.
  5. Slank og grøn: Adgangsbilletten til fremtidens vækst
    Ny bog afslører opskriften bag førende globale virksomheders succes. Strategien ligger lige til højrebenet for danske virksomheder, mener bogens forfatter.


 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu