Centrale oplysninger om kommunernes brug af finansielle instrumenter for milliarder af kroner finder aldrig vej til regnskaberne. Uklare regler på området betyder i realiteten, at det er yderst sparsomt, hvad kommunerne skal oplyse om disse aftaler. Det slører kommunernes risiko og giver mulighed for spekulation i det skjulte.

Da Indenrigsministeriet i 2000 udformede reglerne for kommunernes brug af finansielle instrumenter, var der ikke mange i Danmark, der havde hørt om swaps – og lovgivningen blev derefter. Men i de forløbne ti år har brugen af swaps været gennem en rivende udvikling.

Mandag Morgen afdækkede i sidste uge, hvordan swap-aftaler har lagt sig som et net over den kommunale økonomi. Alene de 20 mest forgældede kommuner har placeret 11,8 mia. kr. i finansielle instrumenter, svarende til en tredjedel af deres samlede gæld på 35,5 mia. kr. En række af disse aftaler er af stærkt spekulativ karakter, vurderer eksperter. Det har fået ordførere fra hele det politiske spektrum til at kræve en redegørelse og efterlyse klarere regler for, hvad kommunerne må foretage sig. Se tekstboks.

Professor i finansielle instrumenter og risiko på CBS, David Lando, opfordrer til at skabe klarhed: “Man skal altid være på vagt over for, om kommuner bruger finansielle instrumenter til at reducere deres risiko, eller udelukkende er ude på at score en gevinst. I udlandet findes der uhyggelige eksempler på, hvor galt det kan gå. Øget rapportering af kontrakter og markedsværdi kan sikre transparens og være med til at hindre risikofyldt spekulation,” siger han.

Han sigter til lande som USA, Frankrig, Belgien, Østrig, Italien og Norge, hvor kommuner har spekuleret sig ud i svære økonomiske problemer.

Furesø er out of the money

Et helt centralt begreb for de finansielle instrumenter er markedsværdien. Det er ifølge eksperterne en vigtig indikator for den risiko, som kommunen har påtaget sig. Alligevel optræder den så godt som aldrig i de kommunale regnskaber.

En swap-aftales markedsværdi er en kompleks størrelse at beregne. Som hovedregel er den nul, når aftalen træder i kraft, og afhængigt af markedsrenterne vil den bevæge sig op eller ned. Den afspejler, hvem der har gjort en god handel på et givent tidspunkt. Har kommunen for eksempel låst renten på 4 pct., og markedsrenterne falder til 2 pct., så har aftalen en negativ markedsværdi for kommunen, der står til at skulle betale dette beløb, hvis den vil ud af aftalen. Stiger markedsrenterne derimod til 6 pct., vil aftalen have positiv markedsværdi, og kommnunen kan hjemtage en gevinst ved at opsige aftalen. I finansjargon taler man om at være in the money eller out of the money.

Et eksempel på en kommune, hvor den usynlige markedsværdi er kommet til at spille en vigtig rolle, er Furesø. Som beskrevet i sidste uge ligger den inde med landets største batteri af swap-aftaler på samlet 2,4 milliarder kr. – svarende til 88 pct. af gælden. Kommunen er i den grad out of the money med en negativ markedsværdi på 322 mio. kr. Det betyder, at kommunen skulle lægge dette beløb på bordet, hvis aftalerne blev lukket i dag. Og det kan faktisk blive aktuelt i forbindelse med den genforhandling af kommunens pressede økonomi, som lige nu foregår med staten. Alligevel er beløbet, der er vokset støt gennem de seneste år, ikke med i regnskabet. Se også MM24.

Private virksomheder anvender også swaps, og her er reglerne ganske klare: Markedsværdien skal med i regnskabet. Men det sker ikke i kommunerne. Og når Furesø Kommune ikke skriver noget om deres voldsomt negative markedsværdi i regnskaberne, er det helt efter bogen, mener mange. Mandag Morgen har talt med en række revisionsselskaber, der betjener den kommunale sektor, samt økonomichefer i flere kommuner, der alle tolker reglerne på samme måde: Markedsværdier på renteswaps skal ikke med i regnskabet, når man er en kommune.

Tvivl i ministeriet

I Indenrigsministeriet er man knap så sikre på, at det er den rette udlægning af budget- og regnskabsreglerne. Men ministeriet kan ikke på stående fod give et klart svar på, hvordan markedsværdien skal opgøres i regnskabet. På foranledning af Mandag Morgens afdækning tager man  nu sagen op med repræsentanter for de kommunale revisorer, Finansministeriet, KL og Danske Regioner for at få en afklaring. Ministeriet oplyser, at drøftelserne meget vel kan munde ud i præciseringer i reglerne.

I mange tilfælde vil de negative markedsværdier ikke udgøre noget problem for kommunerne. Hvis man vælger at lade kontrakterne fortsætte løbetiden ud, vil værdien gå i nul, efterhånden som man nærmer sig slutdatoen. Får man derimod behov for at lukke aftalerne – f.eks. fordi man skal omlægge sin økonomi eller opdager, at aftalerne ikke er så fordelagtige som først antaget – skal der penge på bordet. Og i visse tilfælde som Furesø: mange penge.

Blandt andet derfor skal markedsværdierne frem i lyset, mener Søren Plesner, der med firmaet Basispoint vejleder danske og internationale virksomheder og organisationer om brugen af og risikoen ved swaps.

“Kommunerne bør altid opgøre aftalernes markedsværdi på balancen, eller i det mindste i noterne til regnskabet. Hvis de har en negativ markedsværdi, er der tale om gæld, uanset hvordan du vender og drejer det. Derfor skal banker og virksomheder også opgøre dem på passivsiden. Måske forsvinder den gæld med tiden, men det er penge, som du skal betale for at komme ud af aftalen. Den bør opgøres, og den bør vises,” siger han.

Én mulig tolkning af reglerne, som Indenrigsministeriet har forelagt Mandag Morgen, er da også, at kommunerne skal lægge markedsværdien oven i restgælden. Konsekvensen vil i nogle tilfælde være til at tage og føle på. I Furesø Kommunes tilfælde betyder det, at den i forvejen enorme gæld på 2,8 milliarder kr. reelt er på 3,1 milliarder kr. Da ingen har et samlet overblik over markedsværdierne på de danske kommuners swaps, kan ingen give et svar på, hvordan de vil påvirke opgørelsen af den samlede kommunale gæld. Men eksperter, som Mandag Morgen har talt med, vurderer alle, at de meget lave markedsrenter for tiden formentligt vil betyde, at gælden på papiret vil stige for kommunerne som et hele.

Søren Plesner understreger, at swap-aftaler kan være en fornuftig forretning for kommuner. Men faldgruberne er mange, hvis man ikke har kendskab til markedet. I USA har Harvard University på den hårde måde lært vigtigheden af at vide, hvad man foretager sig, når man benytter finansielle instrumenter. I efteråret måtte den hæderkronede institution betale 500 millioner dollar for at komme ud af swap-aftaler, der udgjorde en faretruende belastning for økonomien. Aftalerne låste renten fast i 2004, men da centralbankchef Ben Bernanke som svar på den finansielle krise i 2008 sænkede renterne dramatisk, udløste det en blodrød markedsværdi på Harvards aftaler. Da reglerne for institutionens bogføring krævede, at der skulle stilles sikkerhed for de urealiserede tab, drænede det universitetets likviditet i en grad, så man var tvunget til at købe sig ud af aftalerne til en særdeles høj pris.

Markedsværdiernes betydning handler ikke kun om prisen for at lukke aftaler. Finanskrisen har om noget tydeliggjort, at selv de største finansinstitutioner kan kollapse. Det skete med investeringsbanken Lehman Brothers i efteråret 2008 – en begivenhed, der rystede den globale økonomi, ikke mindst på grund af et vidt forgrenet net af finansielle aftaler med banker og virksomheder i hele verden. Hvis en bank går i gulvet, forsvinder swap-aftalen. Havde man en positiv markedsværdi på sin aftaleforsvinder pengene i den blå luft, og var værdien negativ, udgør beløbet markedsprisen på at tegne en tilsvarende aftale.

Derudover kan der, når det gælder de mere komplekse swap-aftaler, ligge et vigtigt signal til kunden, påpeger Søren Plesner: “Ved de meget komplicerede aftaler kan en negativ ændring i markedsværdien afspejle, at der venter noget ubehageligt på dig ude i fremtiden. F.eks. nogle væsentligt højere renteudgifter,” siger han.

Enkelte kommuner opgiver af egen drift markedsværdierne, men der er kun tale om ganske få, viser Mandag Morgens gennemgang af kommunernes regnskaber.