The McKinsey Way

Finansminister Bjarne Corydon er igen kommet i modvind. Denne gang fordi han for anden uge i træk forsøger at lukke konsulenthuset McKinsey ind i velfærdens maskinrum. Mere new public management og arrogante regnedrenge er det sidste, man har brug for i de danske folkeskoler og børnehaver, lyder kritikken fra alle kanter af samfundet. Men hvorfor er verdens mest indflydelsesrige konsulenthus så forhadt i Danmark, og hvad er den særlige McKinsey-metode, som finansministeren vil bruge på en af velfærdssamfundets kronjuveler? Mandag Morgen går bag facaden på det sagnomspundne konsulenthus, som kombinerer lydhørhed og arrogance, ydmyghed og nådesløs konkurrence.

To uger i træk har finansminister Bjarne Corydon siddet i McKinsey-saksen. Forrige uge skete det, fordi han bestilte en 4,5 millioner kr. dyr analyse af gevinsterne ved at lade private virksomheder tage sig af flere kernevelfærdsopgaver. Sidste uge skete det, fordi han tilbød konsulenthuset 6 millioner kr. for at hjælpe regeringen med at føre reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne ud i livet.

Begge gange er kritikken haglet ned over finansministeren. Den første opgave blev trukket tilbage, den anden lever endnu. Kritikken er kommet fra alle kanter og har været båret af en frygt for, at nationens kronjuveler – velfærden og folkeskolen – skulle blive mckinseyficeret.

McKinseys tilgang til verden er elsket af nogle og hadet af andre. Som de seneste ugers debat har afsløret, ser mange konsulenterne som verdensfjerne og selvfede regnedrenge. Men det stereotype billede er – som stereotyper altid er – unuanceret, men ikke forkert.

Login