Kulturanbefaling af 
Helene Forsberg-Madsen

Top boy, gamle toner og kvinder i toppen

En Netflix-serie om unge på vildspor, musikalske toner fra teenagetiden og modstridende feministiske synspunkter. Helene Forsberg, direktør i Kvinderådet, giver ugens kulturanbefalinger.

Set

Efter at have tilbagelagt etaper af denne serie over en del år, har jeg netop afsluttet ’Top Boy’ på Netflix. Det er en serie om mennesker i det fiktive boligområde Summerhouse i London, som mest af alt handler om børn og unges forsøg på at klare sig i en tilværelse, hvor mulighederne er stærkt begrænsede. Det gode ved serien er, at den viser, hvad der kan motivere en kriminel livsbane, som mange af de unge kommer ud i. Samtidig portrætteres et stærkt fællesskab mellem mennesker, som samfundet på mange måder ikke tager ansvar for og ikke giver lige muligheder. Dermed er den en markant samfundskritik om narko og unge, der bliver hjerteløse i deres metoder til at nå til tops. Bag serien er i øvrigt en spændende historie om BBC’s censur og Drakes involvering, men den må man google sig frem til.

Hørt

Min lytten til musik har desværre ramt et lidt stille punkt, hvor jeg har haft svært ved at finde inspiration. Men på det seneste har jeg genhørt Sinead O’Connor, som har været en stjerne for mig siden mine tidlige teenageår, og også Simon & Garfunkels ’The Sound of Silence’, som bare rører mig dybt. Derudover har Portishead haft en lille revival, og så har jeg været vild med Ravi Kuma og D1MA, selvom de aldrig helt bliver den fløde for mit sind, som Nick Cave, Tom Waits og Leonard Cohen plejede at være. Derudover lytter jeg til alt for mange politiske podcasts og også til en del lydbøger om ledelse i kontekster, som er langt fra min egen. Jeg synes, det er sjovt og inspirerende at blive præsenteret for anderledes tænkning og tilgange til ledelse. Jeg har netop lyttet til biografien ’Hard Kåre’ af den tidligere topchef i Novo Nordisk, Kåre Schultz. Et perspektiv langt fra mit eget, men interessant ikke desto mindre.

Læst

Efter i mange år at have arbejdet tæt med litteratur og poesi er jeg for nylig tiltrådt som direktør i Kvinderådet. Der er meget godt ved mit nye arbejde, men min hverdag er blevet mindre skønlitterær og poetisk. Jeg har dog sneget lidt ind på det sidste, både ’Feministisk Teori’ af bell hooks og ’Kvinde i et verdenssamfund’ af Bodil Begtrup. De er begge vigtig læsning i arbejdet med ligestilling og kvinders rettigheder, og så er de interessante i kombination. Mens bell hooks repræsenterer et feministisk opråb fra periferien og langer ud efter kvinder, som bedriver kvindekamp for at skabe adgang til samme positioner som mænd, så er det, netop hvad Bodil Begtrup gør. At skabe sig adgang til taburetter, hvor mænd klassisk har siddet. På den måde er de eksempler på to forskellige former for feminisme og kvindekamp, som ofte støder sammen i dag. Skal kvinder blive den nye hvide mand, eller skal hele samfundet forandres?    


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu