Danskernes stigende tillid til politikerne står i skærende kontrast til USA.

De seneste 20 års politiske udvikling i USA har givet genlyd over hele verden. År for år er amerikanernes tillid til, at deres regering træffer de rigtige beslutninger, bare faldet – og faldet.

Ved den seneste måling fra marts i år er det nu kun hver sjette amerikaner, der mener, at deres regering altid eller ofte træffer de rigtige beslutninger. Ved den første måling af amerikanernes tillid til deres regering tilbage i 1950’erne var forholdet lige omvendt: Her troede hver sjette amerikaner ikke, deres regering ville træffe de rigtige beslutninger. Se figur 1.

Den amerikanske historie er, særligt efter angrebet på de to tårne i New York i 2001, en historie om et forfald.

Med valget af Donald Trump som præsident er det også en historie om populisme. Men det vender vi tilbage til.

Nordiske lande skiller sig ud
For den amerikanske fortælling er også en unik fortælling om et USA, der på en lang række måder adskiller sig fra Danmark og andre lande med et udbygget velfærdssamfund.

Et første blik på sammenlignelige undersøgelser fra de europæiske lande, de såkaldte ESS Survey, viser, at seks lande i særlig grad adskiller sig fra den amerikanske udvikling.

De seks lande udgøres af de fire nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og til dels også Finland samt Schweiz og Holland.

De seks er alle små eller mindre lande, og så er de karakteriseret ved, at befolkningens tillid til, at deres politikere træffer de rigtige beslutninger, ligger på et markant højere niveau end vælgere i andre europæiske lande og i særdeleshed de amerikanske vælgere.

Der er ikke tale om et fald, men om et forbløffende stabilt niveau i tilliden. Hvor tilliden i Danmark faldt frem til valget i år for så at stige ret markant, er den hoppet lidt op og ned i andre lande.

”De seks lande skiller sig altid ud i internationale undersøgelser, uanset om man måler på politisk deltagelse, indflydelse på arbejdspladsen, social tillid og lykke eller tilfredshed med tilværelsen. Og de ligger også i top, når det gælder tillid til politikere og politiske institutioner. Danmark ligger altid i den gruppe, der samlet set adskiller sig fra andre europæiske lande og i særlig grad USA,” siger professor Jørgen Goul Andersen, der er manden bag Mandag Morgens store valgundersøgelse.

Nu kunne man forestille sig, at vælgernes tillid til politikerne daler, i takt med at uligheden stiger. Uligheden er stigende i både Danmark og USA, men i begge lande kan vælgernes tillid til politikerne stige i perioder, hvor uligheden også stiger.

Velfærd er en forsikring

I Danmark kan en forklaring på den høje tillid til politikerne ifølge Jørgen Goul Andersen i stedet være, at de politiske partier reagerer relativt hurtigt på de problemer, vælgerne rejser. Sådan er det langtfra altid i andre lande. Igen er USA et godt eksempel.

”Populisme vokser ud af en fundamental mistillid til det politiske system. De borgere, der stemmer på populister, mener, at deres politikere er korrupte, eller at systemet helt generelt ikke fungerer,” siger Morten Frederiksen, der er lektor ved Sociologisk Institut ved Aalborg Universitet og ankermand for en stor undersøgelse af danskernes værdier, Usikker Modernitet, der blev offentliggjort kort før sommer.

Han siger, at hvis borgerne oplever, at staten ikke træder til i en krise og hjælper dem, så styrker det mistilliden og følelsen af, at systemet ikke fungerer. Og det er, stadig ifølge Morten Frederiksen, en af forklaringerne på, at så mange amerikanske vælgere har mistet tilliden til, at deres politikere træffer de rigtige beslutninger.

”I sammenligning med USA er danskerne stadig godt beskyttet, hvis der opstår en krise, og de bliver arbejdsløse. Man kan næsten sige, at et velfærdssamfund er en forsikring mod en populisme som i USA,” siger Morten Frederiksen.