Mens de store danske bankers kerneforretning er presset af dårlige lån, er stemningen en ganske anden blandt finansfolkene i de samme bankers markedsafdelinger. Her har den globale uro givet historiske muligheder for at tjene milliarder på markedstumulten, og det får i stigende grad bankerne til at ligne de internationale investeringsbanker, som politikerne lige nu kæmper for at få styr på med strammere regler.

De fem største danske banker tjente samlet sidste år ti gange så meget i deres markedsafdelinger som på de traditionelle bankaktiviteter. Det viser en opgørelse foretaget af Mandag Morgen. Se figur 1. For tiden lever bankerne altså langtfra af klassiske indlån og udlån, men af finansielle operationer på de globale markeder.

Samlet lød resultatet på bankaktiviteter i Danske Bank, Nordea, Nykredit Bank, Jyske Bank og Sydbank på blot 2,9 milliarder kr. før skat – i de markedsrelaterede aktiviteter lød den samlede gevinst på 29 milliarder kr. Alene i Danske Bank havde man et plus på 12 milliarder kr. på markedssaktiviteter sidste år. Uden de penge i kassen havde administrerende direktør Peter Straarup været tvunget til at se den finansielle koncerns første underskud siden rædselsåret 1992 i øjnene. Hans bankaktiviteter gav et rungende underskud på 9,3 milliarder kr. efter nedskrivninger på dårlige lån for 26 milliarder kr., men den heftige aktivitet i finanscenteret få hundrede meter fra hans eget kontor betød, at man trods alt kom ud af et af de værste år i koncernens historie med en vis ære i behold.

For samtlige banker gælder det, at de i 2009 tjente flere penge på den finansielle handel – enten i form af handel mod provision og gebyrer for kunder eller handel med egne midler – end på kerneforretningen.

Ifølge administrerende direktør i Sydbank Carsten Andersen er det ingen tilfældighed, at området vokser i hans bank. Gennem de seneste år har han taget den samme planche med, hver gang han skal give en introduktion til banken. Den viser, hvor stor en del af den samlede indtjening i forretningen, der udgøres af handelsindtjening. Den overrasker stadig tilhørerne. Sidste år var tallet 26 pct., men Carsten Andersen forventer i de kommende år at passere de 37 pct., som handelsindtjeningen udgjorde af de samlede indtægter i årene op til krisen.

“Der er tale om en proces, som vi har været i gang med i ti år. Vi ser et stort behov for at handle med pensioner, puljer, for at risikoafdække for vores kunder. Det vil komme til at betyde mere i vores samlede forretning i fremtiden. Der er tale om en anden type bank end for 25 år siden,” siger Carsten Andersen.

Professor i økonomisk historie ved CBS Per H. Hansen ser bankernes svulmende markedsafdelinger som et udtryk for, at finanssektoren spiller en stadig mere dominerende rolle i økonomien. Financialization bliver fænomenet kaldt af økonomer. Og han er ikke videre begejstret:

“Det interessante er at diskutere, om denne udvikling er hensigtsmæssig. For finansielle institutioner gælder det grundlæggende, at de skal yde kreditter og sørge for at markederne fungerer. Men spørgsmålet er, om de omfattende handelsaktiviteter bare er et udtryk for en kasinokapitalisme, der udelukkende tjener bankernes egne interesser. Man må undersøge, om det alt sammen er til samfundets nytte,” siger Per H. Hansen.

Han understreger dog, at en stor del af markedsaktiviteterne kan være ganske fornuftige og vokse ud af et reelt behov fra kundernes side.

Samme diskussion kører på højtryk i andre lande. For det er ikke kun i Danmark, at markedsaktiviteterne dominerer i de aktuelle regnskaber. I det seneste kvartalsregnskab fra Deutsche Bank kom 97 pct. af resultatet før skat fra den tyske finansgigants investeringsbank-division, CIB. I USA kom Citigroup tidligere på måneden ud af første kvartal med det bedste resultat i to år på 4,4 milliarder dollar. Som i Danske Banks tilfælde skyldes det dog alene et resultat på 5,1 milliarder dollar i investeringsbanken Citicorp. Samme billede tegner sig for Bank of America, den største långiver i USA, der landede et resultat på 2,8 milliarder dollar. Det hænger sammen med et overskud på 3,2 milliarder dollar i investeringsdelen. Bank of America måtte i 2008, da finansuroen nåede sit peak, overtage det kriseramte finanshus Merill Lynchs investeringsbankaktiviteter.

Usikkerhed er fed forretning

Usikkerheden på markederne har været afgørende for at løfte indtjeningen i markedsafdelingerne til de aktuelle astronomiske højder, siger bankanalytiker Bjarne Jensen, BJ Consult.

“I markedsoperationerne tjener man mange penge, når der sker noget ude i verden. Når markederne går op og ned, så købes og sælges der. Enhver børshandler ønsker sig bevægelse. De lever af, at der handles meget.”

De seneste års voldsomme begivenheder på de globale markeder har i flere omgange fået kunderne til at stå i kø for at komme i kontakt med finansfolkene i markedsafdelingerne. Første gang, de for alvor stimlede sammen, var i månederne omkring Lehman Brothers’ kollaps på Wall Street i efteråret 2008, hvor også aktiemarkederne styrtede i grus, og investorerne havde akut behov for at omlægge deres investeringsporteføljer. Da markedet vendte i marts 2009, var der igen trængsel. Siden har der været stor usikkerhed om udviklingen i renter og valuta, hvilket har skabt stærkt behov for risikoafdækning ved hjælp af finansielle instrumenter for mange virksomheder, der for eksempel er afhængige af dollarkursen om to måneder, olieprisens udsving gennem en periode eller rentens bevægelse den kommende tid. Også en stigende interesse for obligationsudstedelse i erhvervslivet har givet travlhed ved handelsterminalerne i bankerne.

Nordea var med et resultat på 12 milliarder kr. før skat i afdelingen Capital Markets Products, der bekæftiger 1.700 medarbejdere, den mest profitable aktør på området sidste år. Her ser man salg af produkter til finansiel risikostyring som et strategisk vækstområde i de kommende år, fortæller direktør i Nordea Markets Mads Jakobsen:

“Vi har mange erhvervskunder, og vi har målrettet satset på, at finansiel risikostyring skal være en del af vores rådgivning. Historisk har kunderne måske kun afdækket valuta, men nu åbner vi deres øjne op for andre risikofaktorer som renter og råvarepriser.”

Noget tyder på, at strategien går efter planen. I sidste uges kvartalsregnskab fra Nordea var afdelingen noteret for et resultat på knap 2,9 milliarder kr. Også i Sydbank har afdelingerne Markets og Finans bidraget med flere penge i kassen. Flere analytikere estimerer over for Mandag Morgen, at det samme vil gøre sig gældende, når de øvrige storbanker fremlægger deres tal for årets første tre måneder. Tirsdag kommer både Danske Bank og Jyske Bank med regnskab, mens Nykredit Bank præsenterer tal den 19. maj.

I LD Markets er senioranalytiker Torsten Bech, der følger finanssektoren tæt, dog skeptisk over for udsigterne til, at de store danske retailbanker på sigt vil transformere sig til investeringsbanker. På trods af vækstambitionerne er det tvivlsomt, om de vil være i stand til at holde det høje resultatniveau i markedsafdelingerne i år. Selv hvis man formår at holde antallet af forretninger oppe, vil den pris, som bankerne kan tage for at påtage sig kundernes risiko, falde i takt med en stabilisering i det finansielle system.

“Vi skal ikke forvente at se det samme niveau fremadrettet. Vi vil stadig have retailbanker, som vi kender dem herhjemme. Der kommer en normalisering, men det er usikkert, hvor hurtigt den vil slå igennem.”

Ikke uden risiko

Strategisk vil det ikke være klogt, hvis bestyrelser og ledelser i den danske finanssektor vælger at satse på en enstrenget strategi med markedsafdelingerne som kernen.

“Markedsoperationerne er ikke et område, hvor banken selv kan styre tingenes udvikling. Der er mange eksogene faktorer og impulser, der pludselig kan flytte alt i den ene eller anden retning. Det så vi, da tingene væltede i 2008. Banken har langt mere kontrol over rentemarginalerne i bankaktiviteterne, det kan man styre strategisk,” siger Torsten Bech.

Det er ikke uproblematisk, at en så stor del af de store danske bankers forretning er baseret på operationer i de finansielle markeder, mener Bjarne Jensen. Selvom bankerne kun påtager sig risiko i kortere perioder, så er den samlede eksponering af en betragtelig størrelse, og en gentagelse af markedernes kollaps i efteråret 2008 kan få alvorlige konsekvenser.

Den situation forsøger man fra politisk hold at undgå ved at opdatere den lovmæssige regulering af den finansielle sektor. Basel 3-udspillet er seneste bud på nye regler, der skal gøre bankerne mere kriseresistente. Se artikel side 24. Og I USA er der højlydte diskussioner om, hvorvidt man skal skride endnu hårdere til værks og tvinge storbankerne til at dele sig op i mindre enheder. Se artikel side 20.

“Reguleringer vil med sikkerhed ramme markedsafdelingerne. Mange af de meget indviklede produkter vil der blive gjort noget ved, og det kan være, at man vil kræve et højere kapitalgrundlag, hvis banken vil have sådan noget på bøgerne. Men det er svært at sige, hvad det vil ende med. Bankerne bliver jo i øjeblikket truet med alt muligt mellem himmel og jord,” siger Bjarne Jensen.

I Jyske Bank er man ikke i tvivl om, at reguleringer vil lægge bånd på den nuværende forretning. Her forventer man især, at handlen med de finansielle instrumenter, der gennem det seneste årti har været vildtvoksende og ureguleret, vil stå for skud.

“Jeg tror, at vi kommer til at se øget regulering på området. Man ønsker, at bankerne skal tjene deres penge på simple bankforretninger som for eksempel rentemarginaler. Man vil begrænse mulighederne for at påtage sig voldsomme risici uden at stille sikkerhed ved handel med instrumenter og oprette en børsstruktur. Vi forholder os neutralt i spørgsmålet om regulering,” siger områdedirektør i Jyske Markets Erik Gadeberg, som dog tilføjer: “Men man kan komme til at lave så mange reguleringer, at de begrænser likviditeten og dermed den globale vækst.”