Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Andreas Bay-Larsen

MM Special: En grøn redning af økonomien
Europa gør klar til massive investeringer i den grønne omstilling, alt imens risikoen for en global økonomisk nedtur vokser.
  • Vedvarende energiteknologier er markedsmodne og efterspurgte.
  • EU’s investeringsbank er klar med garantier, mens private investorer er klar med femcifrede milliardbeløb
  • Global økonomisk afmatning og politisk usikkerhed skaber uro blandt virksomheder og investorer
  • Der mangler grønne investeringsprojekter til alle milliarderne, og markedet for grønne obligationer mangler volumen

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund
Centralbanker står foran klimarevolution
Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne
Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Økonomien i Europa har i de seneste ti år levet som en patient på steroider. Med lave renter og massive kvantitative lempelser – den metaforiske seddelpresse – har centralbankerne i USA og Europa siden den finansielle og økonomiske krise holdt økonomien oppe. Kunstigt oppe, vil nogle sige.

De ’billige penge’ har fundet vej til især aktie- og boligmarkederne med bekymringer om nye bobledannelser til følge. Samtidig har høje vækstrater i Kina, Indien og resten af Asien gjort det muligt at finde fornuftige afkast på investeringer i eksotiske markeder finansieret af lån hjemme i Europa og USA.

Men effekten af centralbankernes medicin er begyndt at aftage, og nu begynder patientens indikatorer igen at se bekymrende ud.

Samtidig har de kinesiske magthavere forsøgt at styre deres kapitalistiske kommandoøkonomi ud af en hastig, men uholdbar kreditdrevet vækst, hvilket betyder, at kineserne nu køber færre varer af Europa og USA. Og at de i øvrigt begynder at sælge ud af de aktier i vestlige virksomheder, som de har opkøbt med stor appetit.

Det globale billede er, at især USA og Europa har udsigt til blodfattig vækst i de kommende år. Fra USA over Tyskland til Kina er der stagnerende eller faldende vækst, faldende tillid i erhvervslivet, en eskalerende handelskrig og akkompagnerende uro i politiker- og investorkredse.

”Der er ingen tvivl om, at vi skal vænne os til, at de kommende år kommer det ikke til at gå så stærkt som de forgange år. Væksten er nedadgående, og det bliver en større kamp for virksomhederne at få nye kunder de kommende år,” siger Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri.

Instrumentbrættet blinker gult

Det store spørgsmål, der optager iagttagere af den globale økonomi, er, om afmatningen i de vestlige økonomier vil accelerere til en egentlig – og potentielt global – krise med bratte kursfald på børserne og negative BNP-regnskaber. Eller om økonomien nærmere er på vej ind i en ny fase, hvor en højt gearet økonomi med store vækstforventninger erstattes af et nyt paradigme, hvor et lavt, men stabilt afkast på investeringer, der rækker 10, 20 eller 30 år ud i fremtiden, er den bredt accepterede nye normaltilstand.

I august pegede Nationalbanken på, at indikatorerne på makroøkonomernes globale instrumentbræt nu begynder at vise en øget og væsentlig risiko for en global recession.

Den amerikanske økonomi, hvis sundhedstilstand i høj grad påvirker den europæiske, leverer godt nok fortsat en vækst på 2-3 procent, men det rekordlange amerikanske opsving siden finanskrisen kan i sig selv give anledning til bekymring.

“Historien viser, at en længere periode med optimisme ofte giver anledning til en vis fartblindhed, der sår frøene til et tilbageslag,” skriver økonomerne Deanie Haugaard Jensen og Rasmus Mose Jensen i analysen med titlen 'Risikoen for global recession er steget’.

Historien om en såkaldt inverteret rentekurve har rejst verden rundt i amerikanske og udenlandske finansmedier. I USA har det nemlig historisk været et varsel om snarlig recession, når den lange rente er højere end den korte. Et signal om, at investorerne anser fremtiden som risikofyldt.

Andre, mere avancerede indikatorer, som tager flere variable i betragtning, peger også på, at risikoen for en recession er vokset i såvel USA som eurolandene. Den præcise sammensætning af indikatorerne varierer afhængigt af det geografiske område, men centralt er renterne på statsobligationer samt tal for boligmarkedet og arbejdsmarkedet. 

Aktuelt indikerer disse modeller, at USA og euroområdet med godt 60 procents sandsynlighed vil opleve en recession inden for to år. Se figur 1.

Kinesisk afkøling kan mærkes

En væsentlig faktor bag afmatningen findes mod øst. 

Mens det i Vesten over de seneste ti år mest har handlet om at genstarte økonomien siden den finansielle og økonomiske krise, har der i Kina længe været fuld blus på vækstkedlerne. De senere år har de kinesiske myndigheder imidlertid trådt på bremsen i et forsøg på at undgå en lånefinansieret overophedning af økonomien og krise i stil med den, USA og Europa har oplevet.

“Man begyndte at stramme pengepolitikken, for at gældsætningen ikke skulle stige så meget som tidligere. Det fik også betydning for det kinesiske boligmarked, som er storimportør af stål, cement og andre byggemateriale fra resten af verden. Så der har man en afmatning i den kinesiske økonomi med sværere lånevilkår og dermed også mindre efterspørgsel på en lang række forbrugsvarer, som andre lande har solgt til det kinesiske marked,” siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Det har dermed også bidraget den langsommere vækst, som USA og Europa har oplevet.

“Kinas økonomiske afmatning har påvirket stort set alle andre lande, fordi Kina i dag er en af de store handelsnationer i verden, og med sine næsten 1,4 milliarder borgere er blevet en økonomisk supermagt,” siger Helge J. Pedersen. 

Tysk bilindustri i knibe

Den faldende internationale efterspørgsel har især påvirket fremstillingssektoren, som til forskel fra servicesektoren er langt mere eksportdrevet.

"Fremstillingssektoren er i en form for recession nu, ikke mindst i Europa,” siger Helge J. Pedersen.

"Indkøbschefernes vurdering af den aktuelle økonomiske situation og de data, der kommer fra industriproduktionen rundtomkring, peger på, at det er den største nedtur inden for fremstillingssektoren siden 2012-2013. For tysk økonomi måske endda værre endnu. Nogle af de tal, der kommer derfra, blandt andet for ordreindgangen til eksportsektoren, skal man helt tilbage til lige efter finanskrisen for at finde noget tilsvarende,” siger han.

Især den tyske bilindustri har i øjeblikket analytikernes opmærksomhed. Størstedelen af de tyske biler eksporteres – med Kina som stor aftager – og ud over den faldende internationale efterspørgsel, kæmper de tyske bilproducenter også med at tilpasse sig til de nye testmetoder for bilernes udledning, som er indført i både EU, USA og Kina i kølvandet på skandalen om bilproducenternes manipulerede testresultater.

Helge J. Pedersen påpeger dog, at fremstillingsindustrien i dag kun udgør en mindre del af den samlede økonomi 

"Den gode nyhed er, at servicesektoren fortsat holder hovedet oven vande, og at servicesektoren tegner sig for 75-80 procent af den økonomiske aktivitet i de fleste af de avancerede økonomier. Så det er det, vi skal hænge vores hat på, når vi fortsat ser vækst i verdensøkonomien. Og den situation, vi er i dag, er trods alt ikke så alvorlig som i 2008 og 2009, hvor vi jo havde en nedsmeltning i den finansielle sektor, som gjorde, at den globale værdikæde blev bragt til ophør. Der er vi slet ikke i dag."

Det politiske spil er den store joker

Det, som alle nu forsøger at lure, er, hvordan de politiske svar på den aktuelle nedgang vil være. For det vil efter al sandsynlighed afgøre, om det bliver ved en afmatning, eller om det ender som en egentlig økonomisk nedtur.

Den igangværende handelskrig mellem Kina og USA har allerede forstærket nedgangen i den internationale handel, og for Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri, er der ikke p.t. nogen grund til optimisme på den front.

“Op til G20-mødet i juni var der udmeldinger om, at de nærmede sig hinanden, og at Trump og Xi Jinping ville lande en aftale. Men sådan gik det ikke, og man har kun eskaleret handelskrigen siden med øgede toldsatser. Amerikanerne har nu også varslet told på flere europæiske varer.”

Handelskrigen har allerede påvirket den europæiske økonomi indirekte, idet konsekvenserne også forplanter sig til andre led i forsyningskæderne, herunder europæiske underleverandører til de amerikansk og kinesiske virksomheder, påpeger Nordeas Helge J. Pedersen.

"De globale værdikæder er blevet udviklet enormt hen over de seneste 20-25 år i takt med globaliseringen, så alle er afhængige af, hvad der sker andre steder.” 

Og at Europa nu inddrages direkte i handelskrigen, tegner ikke godt for den europæiske økonomi.

"Vi skal være opmærksomme på, at Europa er meget mere sårbar over for protektionisme end USA,” advarede tidligere formand for Den Europæiske Centralbank Jean-Claude Trichet for nylig ved en konference om internationale finansmarkeder.

Centralbanker med ryggen mod muren

Traditionelt, når økonomien har tabt momentum, har centralbankerne sænket renten for at stimulere udlånsaktiviteten og derigennem produktionen og forbruget. 

Men med renter, der allerede er i bund, har især Den Europæiske Centralbank ikke meget tørt krudt tilbage. Se figur 2.

Godt nok sænkede Den Europæiske Centralbank renten i september – nu til minus 0,5 procent. Samtidig annoncerede de en genstart at programmet for opkøb af stats- og virksomhedsobligationer.

Men Ifølge Helge J. Pedersen er problemet, at det ikke er likviditet og lånemuligheder, der mangler. Derfor tvivler han på effekten.

“Det virker lidt som en desperat handling fra Den Europæiske Centralbanks side,” siger han.

"Jeg synes, det er lidt bekymrende, når man banker renterne ned i det negative territorium, fordi vi ved, at når man begynder at normalisere og sætte renterne op, så rammer man aktiekurserne relativt hårdt. Man risikerer også at ramme boligmarkedet relativt hårdt. Og så kan der komme en nedtur. Så centralbankerne bliver fanget i en form for blindgyde, de ikke kan komme ud af,“ siger Helge J. Pedersen, som vurderer, at de negative renter derfor er kommet for at blive.

"Det synes jeg ikke er et sundt tegn for en økonomi.”

Der var dog også en klar melding til de europæiske regeringer fra ECB-formand Mario Draghi om, det er tid til finanspolitiske tiltag frem for pengepolitiske tiltag, da han annoncerede den seneste rentesænkelse og genstart af obligationsopkøb.

“Hvis finanspolitikken havde været på plads eller kom på plads, ville bivirkningerne af vores pengepolitik være meget mindre, virkningen af vores beslutninger i dag ville komme meget hurtigere, og derfor ville behovet for at holde fast i nogle af de her tiltag ville være meget mindre," lød det fra Mario Draghi.

Usikkerheden er den store dræber

For DI’s Allan Sørensen er det dog ikke nødvendigvis den rette løsning lige nu, at regeringerne begynder at bruge flere penge. 

"Det handler om at holde snor i finanspolitikken, så der er tørt krudt at skyde med, hvis krisen for alvor rammer os. Så nytter det jo ikke at brænde pengene af nu. Lige nu skal man nok nærmere være afventende."

Hvis der skal gang i den økonomiske aktivitet, handler det i hans øjne først fremmest om at mindske usikkerheden, der kommer ud af den "geopolitiske cocktail”, som ud over handelskrigen også omfatter Brexit og de konsekvenser, det kan have for især de europæiske eksportvirksomheder. Se figur 3.

"Usikkerheden er enormt stor, og det er med til at dræbe væksten i økonomien. Når forbrugere og virksomheder står foran at skulle investere i nye huse eller maskiner – ting, som rækker 10-20 år ud i fremtiden – så kan det godt være, folk bliver nervøse og holder lidt igen,” siger Allan Sørensen.

"Rigtig meget af den nedgang, vi ser nu, er stemningspræget og skyldes lav erhvervstillid og usikkerhed. Forhåbningen er, at vi snart kan få afklaring på Brexit med en ordnet udtræden fra EU, og forhåbentlig begynder USA og Kina at nærme sig hinanden. Der er ligeledes brug for bedre relationer i handlen mellem USA og EU. Det kan tage nogen af den usikkerhed væk og skabe en opblomstring i de investeringer, man har holdt igen med.”

Omtalte personer

Helge Jannik Pedersen

Cheføkonom, Nordea
cand.polit.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu