Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

I dag
handler det om liveability;
om muligheden for
at leve det gode
liv. 
I dag handler det om liveability; om muligheden for at leve det gode liv. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Når vi ikke behøver kontoret til at arbejde i, ingen forretninger til at handle i, og vi går ture i skoven – hvad skal vi så bruge byen til? Vi lever godt nok i det metropolitanske århundrede, hvor byer mere end nogensinde er blevet omdrejningspunktet for samfundets udvikling. Men drivkræfterne for urbaniseringen ændrer sig, og spørgsmålet er derfor, om formålet med byen ændres.

Automatisering forstyrrer produktionen, fjernarbejde er blevet det nye normale, klimatruslen lurer, og digitalisering ændrer vores handel og byliv. Vi vil se demografiske ændringer, teknologisk udvikling og ikke mindst seriøse sundheds- og miljømæssige udfordringer, som medfører en massiv usikkerhed om den underliggende udvikling, og som konsekvens heraf en usikkerhed om, hvordan vi skal opføre os som samfund.

Men hvad vil byens fremtidige formål så være? Instituttet for Fremtidsforskning udforsker den globale fremtid for vores byer og de mange usikkerheder gennem vores nye Urban Futures-initiativ. Overordnet ser vi liveability, regenerativ udvikling og strategisk byledelse som de tre søjler i fremtidig byudvikling, hvorfor vi i SCENARIO-rapporten New Urban Purpose har lagt vægt på tre mulige udviklingsperspektiver: Vores byer skal være for mennesker, vi skal fokusere på det regenerative, og vi skal indarbejde det i vores ledelse og forvaltning af byer og samfund generelt.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu