Hørt

For nylig blev jeg inviteret med i DR Koncerthuset på en aften, hvor der var ekstra gang i symfoniorkesteret. De havde entreret sig med den canadiske sopran og dirigent ’Barbara Hakningen’, der dirigerede orkesteret igennem Gustav Mahlers symfoni nr. 4. Jeg er normalt ikke stor fan af Mahler, men det var hæsblæsende og underholdende at overvære netop denne koncert. Barbara Hakningen opførte nærmest en performance eller dans på podiet, og man kunne virkelig mærke, at hun gav nyt liv til den ældre musik. Koncerten var en sej og anderledes oplevelse, og mon ikke dirigentens baggrund som operasanger var afgørende for hendes rolle som dirigent denne aften. Specielt da hun fralagde sig dirigentstokken og sang symfoniens sopransolo. Meget imponerende

Jeg nåede heldigvis forbi ARoS for at se den flotte udstilling ’Sun is God’ af den engelske maler J.M.W Turner, inden den ophørte. Udstillingen bestod af en stor samling udlånt fra Tate i London – særligt med landskabsmalerier og skystudier. Jeg har før set værker af kunstneren, men det var fantastisk at opleve hans store atmosfæriske akvareller i så stort et antal. Malerierne er vildt moderne for deres tid og kunne være udført i dag som abstrakte studier. I samme omgang fik jeg også set ’Viera Collaros’ installation ’Levitation. Compassion. Transcendence’, som netop var åbnet og endnu kan opleves. Udstillingen tematiserer – på en måde ligesom Turners værker – fænomener som lys, atmosfære, stilhed og farve gengivet som meget sanselige elementer. Der var bare lidt mere smæk på farverne hos Collaro, der arbejder med blandt andet lysinstallationer i store atmosfæriske gardiner, der omslutter gæsterne som et lille, fortættet og tyst farvelandskab i alle regnbuens farver.

Jeg brugte vinterferien på at læse den lille poetiske roman ’Stjernernes knitren’ af den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson. I format en lille sag, men i indhold en stor og kompleks fortælling, der breder sig over fire generationer og adskillige årtier. En spændende og realistisk fortælling om de enkelte generationers liv, levned, kår og tanker. Den skildrer både nogle præcise tidsbilleder i den islandske hovedstad tilbage i tid og nogle stemninger og naturskildringer hævet over hverdagens virkelighed. Tider, steder, mennesker væves sammen, alt imens man kommer tættere og tættere på fortælleren, der er i centrum for de mange små og store dramatiske og barske historier, der udspiller sig for åbent tæppe. Bogens fortæller er en dreng/mand, hvis moders tidlige død former hans indre og ydre verden. Farverige og tragiske skikkelser vikler sig sammen og folder sig ud gennem en stor sproglig skønhed.