I et demokrati har alle myndige borgere medindflydelse på, hvordan fremtidens samfund bliver skruet sammen, fra skatteniveauer til infrastruktur, boligbyggeri og miljølovgivning. Men når vi taler om fremtiden, hvor langt bør vi som samfund se frem, og hvem bør sidde med til bords? Hvem tænker på naboens ufødte børnebørn – de fremtidige generationer, der som oftest ikke er repræsenteret, men kommer til at leve med konsekvenserne af alt, hvad vi foretager os i dag?

På meget simple, men særdeles tankevækkende måder, taler dette embede på vegne af og repræsenterer dem, der ikke er født endnu

Sophie Howe
Afgående kommissær for fremtidige generationer, Wales

Den intergenerationelle samtale presser sig på. Og vi skal ikke langt ud over landets grænser for at hente inspiration til, hvordan vi fører den. I Wales har Sophie Howe i de seneste syv år været landets første kommissær for fremtidige generationer:

”På meget simple, men særdeles tankevækkende måder, taler dette embede på vegne af og repræsenterer dem, der ikke er født endnu,” forklarer Howe.

”I praksis indebærer det at handle på fremtidige generationers vegne ved at gennemgå udviklingen i alle offentlige instanser i Wales, fra lokale myndigheder til nationale institutioner, for at se, om kravene fra the Well-being of Future Generations Act er afspejlet i deres arbejde.”

I 2015 introducerede den walisiske regering et tiltag rettet mod de skiftende prioriteter og tomme rapporter og den systemiske inerti, som ofte er konsekvensen af en kort valgperiode. Efter vedtagelsen af The Well-being of Future Generations Act skulle offentlige myndigheder i Wales nu ved lov overveje de langsigtede effekter af deres beslutninger. Embedet som Kommissær for Fremtidige Generationer blev oprettet, og tidligere politikommissær Sophie Howe blev udnævnt som verdens første kommissær af sin slags. I de seneste syv år har hun varetaget rollen som vagthund for sine interessenter: Wales’ fremtidige borgere.

The Well-being of Future Generations Act hviler på syv målsætninger for landets velbefindende defineret af kommissæren og borgere imellem: 1. velstand inden for planetens ydeevne, 2. resiliente økosystemer, 3. lighed, 4. fysisk og mentalt velbefindende, 5. social sammenhængskraft, 6. levende kultur og sprog og 7. at tage globalt ansvar.

”Kommissæren hjælper offentlige institutioner med at tage de nødvendige skridt for at overholde forordningen, og hvis de ikke tager disse skridt, er det kommissærens job at påtale det offentligt for at sikre, at det sker,” siger Howe.

Fremtiden set fra nutiden

Men at varetage interesser og behov hos folk, der ikke har stemmeret, fordi de end ikke er født endnu, er alt andet end ligetil. Det kræver antagelser i nuet om, hvad fremtidige borgeres ønsker og behov vil være.

”Naturligvis kan vi ikke vide, præcis hvad fremtidige interesser vil være,” siger Sophie Howe. ”Så i stedet for at gætte arbejder vi med de borgere, som lever i dag, for at få deres perspektiver på fremtiden; på hvad de finder vigtigt, og hvad de tror er relevant for fremtidige generationer. Det er udmundet i formuleringen af vores syv langsigtede mål for Wales’ velbefindende, som har fået lovbestemte definitioner. På denne måde fungerer de syv mål som et sæt principper, som Wales nu bruger til at bedømme fremskridt i retning af at opbygge et samfund, som Wales’ borgere har lyst til at leve i, nu og i fremtiden,” siger Sophie Howe.

Folks tanker er som udgangspunkt grebet af nuet i stedet for at overveje, hvad deres beslutninger betyder for fremtidens mennesker.

Sophie Howe
Afgående kommissær for fremtidige generationer, Wales

Når jeg beder hende reflektere over de politiske fremskridt, der er blevet muliggjort af hendes arbejde som kommissær, er der en især én ting, hun fremhæver. Da hun blev bekendt med et forslag om at bruge hele den walisiske regerings lånekapacitet til at bygge 50 kilometer motorvej for at håndtere myldretidsproblemer, så hun sig nødsaget til at skride ind:

”Jeg spurgte regeringen om, hvordan dette lå i tråd med The Future Generations Act – og det kunne den ikke svare på. Forretningslivet fremviste desperat deres modeller over de økonomiske gevinster, det ville give. Dem udfordrede jeg også, eftersom det ikke er en løsning, der passer til det 21. århundrede, og fordi den heller ikke er i tråd med vores mål. Jeg blev ret upopulær den næste lange tid,” siger hun.

”Det blev anset som noget nonsens. Men i stedet blev nogle af budgetterne omlagt med et fokus på forbedring af offentlig transport, og det førte blandt andet til et moratorium på 50 infrastrukturprojekter. Vi har også øget investeringer i borgernes fysiske aktiviteter og aktiv transport, og meget tyder nu på, at waliserne er stolte af det i en sådan grad, at selv skeptikerne har banket på min dør for at sige, at de værdsætter en regering med en langsigtet vision.”

Selvom kommissæren opererer uafhængigt af den walisiske regering, betyder embedets lovbestemte magt, at dets meninger bærer større vægt end andre interessegrupper eller tænketanke. Wales’ love kræver, at offentlige instanser skal samarbejde med kommissæren om at efterleve anbefalingerne, som bliver samlet hvert femte år i en Future Generations Report. Rapporten bliver udgivet et år før parlamentsvalgene og har til formål at påvirke partiernes politik.

”I 2021 blev 64 procent af kommissærens anbefalinger citeret i partiprogrammerne, og nu indgår 59 procent af dem i den walisiske regerings program,” bemærker Howe og forklarer, at hvis hun havde mulighed for at fortsætte sit arbejde, ville hun skubbe hårdere på for mere præventiv sundhed og en opdatering af skolernes pensum for at inkludere fremtidstænkning.

At ændre narrativet

Nutidsbias er den meget menneskelige tendens til at vægte kortsigtede fordele højere end langsigtede resultater. Det er en form for bias, der plager os både på det personlige niveau og i national politik. Her kan et snævert fokus på opnåelige resultater inden for en tidsramme defineret af valgperioder forstærke og forlænge fortidens problemer. Det er svært at være uenig i, at beslutningstagerne skal tænke langsigtet, men dette er lettere sagt end gjort.

Vi må erkende, at nutidens ledere næppe vil komme til at opleve klimaangst som de unge. De er heller ikke digitalt indfødte, og deres liv er generelt meget langt fra det liv, unge mennesker har i dag, for ikke at snakke om fremtidens unge.

Sophie Howe
Afgående kommissær for fremtidige generationer, Wales

Howe mener, det er den største udfordring i hendes rolle:

”Folks tanker er som udgangspunkt grebet af nuet i stedet for at overveje, hvad deres beslutninger betyder for fremtidens mennesker. Jeg skal konstant trække folk ind i en anderledes tankegang, som også overvejer, hvad alt det arbejde, vi gør i dag, betyder for fremtiden,” siger hun.

Denne opgave er ikke just blevet lettere i de seneste år, fortæller Howe, efter at en tilstand af permanent krise synes at være blevet den nye normal. Hun peger på Covid-19, Putins krig i Ukraine, øget ulighed, dyrere leveomkostninger samt problemer relateret til race, sundhed og fattigdom, som samlet set har bidraget til at gøre det sværere at holde det langsigtede for øje, når der skal tages beslutninger i dag.

”Jeg føler med de offentlige institutioner, da det er svært at finde det nødvendige pusterum og mentale overskud til at se fremad – for ikke at snakke om at have de nødvendige færdigheder og ressourcer til at gå fra simpel krisehåndtering til at komme kriserne i forkøbet,” siger hun.

”Det, jeg synes er interessant ved den walisiske tilgang, er, at den går modsat en masse dystopiske narrativer om fremtiden ved at have positive målsætninger. Regeringerne skal fortsætte med deres risikovurderinger, som dog er hypotetiske, da ingen alligevel kan sige, hvad der kommer til at ske. Men måske er det lettere at forestille sig vejen frem, hvis man styrer efter en vision for det samfund, man vil efterlade sig,” siger Howe.

”I Wales ved vi nu, hvad vi sigter mod. Man skulle ikke tro, at det var noget særligt, men det er faktisk fuldstændigt enestående. Ingen andre lande i verden har en langsigtet vision som en del af lovgivningen, sådan som Wales har det. Risikoen ved ikke at have en sådan vision er, at det kan føre til ineffektive politiske tiltag, som ændrer sig fra den ene regering til den næste – og det er det problem, vi håndterer her.”

Lad ungdommen gå forrest

Som en del af Wales’ tiltag til at sikre repræsentation for fremtidens borgere har landet oprettet et folkevalgt ungdomsparlament, hos hvilket Børnekommissæren og Kommissæren for Fremtidige Generationer kan finde inspiration, visioner og prioriteter.

Verden bruger flere penge på at købe flødeis end på at finansiere fremtidstænkning. 

Sophie Howe
Afgående kommissær for fremtidige generationer, Wales

”Wales har sænket valgalderen til 16 år som et skridt i retning af at sikre ungdommen en plads ved bordet,” forklarer Howe. Mens hun var kommissær, tog hun initiativ til et akademi for fremtidens ledere – Future Leaders Academy – med medlemmer i alderen 18 til 30 år, som gennemgår et intensivt program med ’omvendte mentorordninger’, der er designet til at forberede dem på fremtidige lederroller.

”Vi sætter disse fremtidige ledere sammen med 50 ledere fra vores offentlige institutioner, heriblandt lederen af regeringen, formanden for vores fodboldforbund, ledere fra sundhedsinstitutioner og fra vores miljøagentur. Der er noget stærkt i denne omvendte mentorordning,” siger hun.

”For vi må erkende, at nutidens ledere næppe vil komme til at opleve klimaangst som de unge. De er heller ikke digitalt indfødte, og deres liv er generelt meget langt fra det liv, unge mennesker har i dag, for ikke at snakke om fremtidens unge. Ordningen er derfor designet til at sikre, at de betydningstunge beslutninger, ledere foretager i dag, også tager hensyn til ungdommens indsigter og perspektiver.”

Skalering af anticipatory governance

Selvom Wales er det første land i verden, der indførte denne form for foregribende regeringsførelse, der kan betegnes som anticipatory governance, er der også tiltag på vej i andre lande, om end det går langsomt. Begrebet betegner offentlige institutioner, der bedriver en fremtidsorienteret organisationskultur og adfærd igennem kompetencer og processer, der giver borgere medindflydelse på fremtiden, tryktester politikudvikling imod fremtidsscenarier – og er tilpasningsdygtige over for forandring. Formålet er udvikle en kapacitet, der bidrager til at lede innovation, forstå forandring og fremskynde transitioner ved at kunne tage proaktive beslutninger.

”Uden for Wales er der ikke mere end en håndfuld velintegrerede foregribende systemer i regeringer, som man kan pege på som eksempler,” siger Sophie Howe. ”Men vi kan se mod Finland, Canada, Gibraltar, Singapore og måske De Forenede Arabiske Emirater for denne type arbejde.” 

Der kan dog være andre på vej, heriblandt Tysklands og New Zealands regeringer, som begge har vist interesse i at integrere fremtidstænkning og fremtidsforskning i det politiske arbejde. Det opfatter Howe som en positiv udvikling, om end hun ser det som tvivlsomt, at større lande har travlt med at indføre en så vidtgående lovgivning, som Wales har.

Der er også lovende tegn på FN-niveau, siger Howe, som peger på sit samarbejde med FN’s generalsekretær, António Guterres, om en FN-erklæring for fremtidige generationer, som hun mener kan have en potentielt enorm effekt.

Der er stadig meget, der skal gøres for at få regeringer til at arbejde mere efter fremtidige generationers behov, siger Howe med en omskrivning af et citat af den australske filosof Toby Ord.

”Verden bruger flere penge på at købe flødeis end på at finansiere fremtidstænkning. Det er nok en lidt humoristisk analogi, men den er sand nok. De fleste organisationer i den offentlige sektor har ingen kapacitet inden for området – og hvis de har, fylder det sjældent særlig meget. Det vigtigste, vi kan gøre nu, er at begynde at kultivere lederskabet og sikre den nødvendige tekniske og praktiske support, der sikrer, at fremtiden er en integreret del af den politiske udvikling.” 

I det store billede udgør vi i øjeblikket kun en lillebitte eksistens sammenlignet med de mere end seks billioner mennesker, som med nuværende trends forventes at blive født de næste 50.000 år. De ting, vi gør i dag eller undlader at gøre, vil påvirke hvert eneste af dem

Sophie Howe
Afgående kommissær for fremtidige generationer, Wales

Det afgørende spørgsmål

Howe slutter vores samtale filosofisk ved at argumentere for, at de ting, vi gør i dag, bør vægtes på deres effekt ikke bare nogle få generationer ud i fremtiden:

”I det store billede udgør vi i øjeblikket kun en lillebitte eksistens sammenlignet med de mere end seks billioner mennesker, som med nuværende trends forventes at blive født de næste 50.000 år. De ting, vi gør i dag eller undlader at gøre, vil påvirke hvert eneste af dem,” siger hun.

Selv i dette langsigtede perspektiv har nutidens regeringer en pligt:

”Jeg tror, det er svært at finde regeringer og politikere, som offentligt vil sige, at de ikke har nogen forpligtelser over for fremtiden. Derfor vil min udfordring til dem være, at hvis det er tilfældet, hvordan vil du så demonstrere dette? Vil du være villig til at lade en uafhængig instans tjekke op på, om du gør det, du siger? Det er det afgørende spørgsmål, ikke sandt?”