Dét er et centralt spørgsmål i Line Bjørnskov Pedersens forskning i lægers motivation og trivsel. Og som nyudnævnt professor i sundhedsøkonomi på SDU bliver den forskning blandt andet afgørende for hende i bestræbelserne på at omstille vores sundhedsvæsen, så langt flere patienter kan modtage behandling af deres praktiserende læge, tæt på hvor de bor. Det er det, der kaldes for ‘det nære sundhedsvæsen’.

Den udvikling er nødvendig, mener regeringen, både fordi det er billigere for samfundet at undgå indlæggelser, og fordi hospitalerne allerede nu er trængt på kapacitet, fordi vi bliver ældre og mere syge.

Når man taler om behandling i det nære sundhedsvæsen, er den praktiserende læge en central figur, men desværre mangler der i dag mange læger for at sikre en jævnt fordelt lægedækning over hele landet, ligesom knap halvdelen af danske praktiserende læger over de seneste ti år har indikeret, at de allerede er stressede og udbrændte. 

Derfor er det vigtigt at undersøge motivation og trivsel blandt lægerne.

“Min forskning i trivsel er vigtig, fordi den bidrager til at forstå, hvordan vi både kan forbedre de sundhedsprofessionelles trivsel og patienternes behandling. Forhåbentligt kan vi også i større grad fastholde de sundhedsprofessionelle i deres virke, hvis de trives i deres job, siger Line Bjørnskov Pedersen.

Hvad angår lægernes motivation, vil hun forske i, hvordan den ofte omtalte honorarstruktur, som er den aflønningsmodel, der er afgørende for, hvor meget lægerne tjener på hvilke patienter og opgaver, påvirker de praktiserende lægers behandlingsadfærd.

“Jeg vil specifikt undersøge, hvad der sker, når honorarstrukturerne ændres. Hvilken betydning har lægernes motivation, altså for eksempel om de er finansielt motiverede eller patientorienterede, for deres behandlingsadfærd,” forklarer hun.

Line Bjørnskov Pedersen har allerede forsket i almen lægepraksis i flere år og fik i 2018 en pris for sit bidrag til emnet