Hvad vil vi egentlig med AI?

Mennesker skaber, fordi der er noget, vi vil. Kunstig intelligens derimod vil ikke noget, den laver blot det, vi beder den om, eller det, der passer bedst til algoritmen. AI er et kraftigt redskab, men det er afgørende, at mennesker bruger det til at opnå det, vi vil. Det skriver direktør for designvirksomheden AM Copenhagen Kristina May i dagens klumme.

Foto: MM og Midjourneys kunstige intelligens

For nylig holdt jeg et oplæg om AI til den kreative branche, hvor eksperter fra hele verden var fløjet ind for at tale om teknologiens uanede muligheder. Der blev talt om, at AI kan generere 5.000 idéer på to sekunder. Om tekstmodeller, der kan gøre alle til forfattere og filmskabere. Om at alt bliver billigere, hurtigere og uden friktion. Om en AI-fremtid vildere, end nogen af os ellers idérige kreative kunne forestille os.

Men hvorfor? Det blev jeg den første på scenen, som spurgte om. Hvad vil vi, altså os mennesker? Hvilken hverdag og virkelighed ønsker vi i fremtiden?

I mine mange år med innovation og strategisk design har jeg lært, at den vigtigste ingrediens er intentionen. I min branche stiller vi spørgsmål som: Hvad skal I opnå? Hvad vil I med jeres virksomhed, med jeres organisation, med jeres produkter, med jeres brand? 

At have intention er en fundamental forskel mellem mennesker og maskiner. Men ironien er, at vi integrerer AI i vores liv uden at tænke over, hvad vi selv vil opnå med det.

At arbejde med innovation og design handler netop om intentioner – om hvad det er, man vil. Det er ikke kun et spørgsmål til toppen af organisationen, men en udfordring, der rækker ud i hele virksomheden. Det er en eksistentiel problematik, der kræver opmærksomhed i alle led: Hvad vil vi, hvad vil du? 

At have intention er en fundamental forskel mellem mennesker og maskiner. Men ironien er, at vi integrerer AI i vores liv uden at tænke over, hvad vi selv vil opnå med det.

Mennesker skaber løsninger med vilje – ‘by design’

Måske er det, fordi vi endnu ikke fuldt ud forstår AI’s virkning på os. Teknologien i dag er mere abstrakt end nogensinde.

Vi mangler simpelthen den taktile forbindelse, der har ledsaget vores interaktion med verden historisk. For eksempel oplever mange industrielle designere denne forandring, hvor den fysiske oplevelse af den genstand, de vil udforme, forsvinder, erstattet af digital modellering og 3D-print. Møblet eller produktet er ofte i produktion, før et menneske reelt sidder i det eller holder det i hånden for første gang.

Der er ingen tvivl om, hvad det gør ved kvaliteten af det design, vi omgiver os med, men vigtigst: hvad gør det ved os mennesker?

I nutidens digitale transformation er der mere end nogensinde brug for empati, intention, selvrefleksion og evnen til at udvælge og tage stilling. Det er de grundlæggende elementer i den kreative proces. Derfor må ledere, der ønsker at designe virksomhedens AI-strategi, først søge indad og forstå deres egne intentioner.

Når en løsning er udformet specifikt for at fungere på den måde, vi ønsker, siger man, at det er ‘by design’. Der har været en klar intention, noget, man ville opnå, og en bevidsthed om, hvad det gør ved verden – og så er det oversat til handling.

Det er det, som tydeligt adskiller mennesker fra AI. Mennesker vil noget. Har intention, og når vi er bevidste om vores intentioner, giver det os mulighed for at styre AI.

Krop, sjæl og intention

I vores søgen efter at forstå, hvad intention egentlig betyder, kan vi finde hjælp i filosofien.

I fænomenologien peger man på, at intention både former vores handlinger og vores forståelse af virkeligheden. Altså; vi handler ud fra, hvad vi vil, og det, vi vil, former vores forestillinger om verden.
Lidt langhåret, men pointen er, at filosofien fletter intentionen sammen med bevidstheden.

Vi vil altid noget, og vi gør noget ‘med vilje’. I modsætning til maskinen, som intet vil.

Vi går, sjipper og rører i gryden. For alvor, for sjov, og for at maden ikke skal brænde på. Intentionen giver det en retning og en oplevelse af mening og sammenhæng.

AI har ingen intention. Det kan godt være, det virker sådan, men det vil til alle tider være blevet puttet ind i den af et menneske. Som et program, der udføres per automatik, og dét kan aldrig gøre det ud for noget intentionelt. AI har ingen følelser, AI er ikke menneske.

Men det ligner, at AI vil noget, og det er måske en af de største farer ved teknologien.

Først mennesker

Fremtiden skal handle om, hvad mennesker vil, ikke om, hvad AI kan. Og her kan designtænkning være en inspiration, ikke kun i designbranchen, men som en generel tilgang til at finde løsninger på vores behov og ønsker.

Vi skal designe vores eget liv intentionelt, bruge teknologi bevidst og AI med omhu – uden at miste os selv i processen. Som designer af vores liv træffer vi valg hver dag og genovervejer vores egen identitet, ønsker og bidrag til verden. Design – det bevidste valg – giver os magten, som teknologien truer med at overtage. Vi skal finde en modvægt og tage individuel kontrol over vores liv.

Igen, det afgørende er intentionen: Hvad ønsker du at opnå? Hvad driver dig? Tag dig tid til at reflektere over dine handlinger og beslutninger. Hvad er din dybere hensigt, og er den i overensstemmelse med dine værdier?

Privat kan det handle om at undgå blind accept af teknologi og tage stilling til, hvordan vi lever vores liv med den. Genindføre kropslighed i vores handlinger. Læg skærmen væk.

Som leder handler det om at være bevidst om teknologiens påvirkning af̊ din organisation og dine medarbejdere. Lad ikke teknologien styre jer; tag bevidst stilling til, hvordan den skal integreres og bruges i din virksomhed.

Engager dig; ledelse handler ikke kun om virksomheden, men også om samfundet som helhed. Kræv gennemsigtighed, ansvarlighed og respekt for individuelle intentioner i politiske beslutninger om teknologi og AI.

Kun ved at handle intentionelt og tage styringen over vores liv kan vi skabe en fremtid, der er i overensstemmelse med vores værdier. Vi skal lede vejen ind i en ny æra af bevidst teknologisk udvikling, hvor vi mennesker altid er over algoritmen. Det er os, der skal bestemme, hvad værktøjet skal bruges til, og ikke omvendt.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu