Nyt lederskab med 
Rebekka Bøgelund

Ledere har brug for flere pauser

Den danske lederstand er presset. Det viser en ny undersøgelse, som Videncenter for God Arbejdslyst har gennemført blandt 500 repræsentativt udvalgte ledere. De er stressede, de mangler energi, og de føler, at der bliver drevet rovdrift på dem. Hvordan giver vi ledere lyst til at holde ud? 

Foto: Midjourney

Vi ser det dagligt, på LinkedIn, i artikler i nyhedsmedier og i alle mulige nationale meningsmålinger – folk gør op med hamsterhjulet, de vil have mere frihed og mere balance i livet. Begreber som ‘The Great Resignation’ og ‘Quiet Quitting’ er et udtryk for en bevægelse, der ikke ser ud til at stoppe foreløbig. 

Vi ser det dagligt, på LinkedIn, i artikler i nyhedsmedier og i alle mulige nationale meningsmålinger – folk gør op med hamsterhjulet, de vil have mere frihed og mere balance i livet. 

Jeg læste om et påbud i en ny rapport fra Arbejdstilsynet grundet et ret hårdt arbejdsmiljø blandt ledere under Skatteministeriet, i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Årsagen til påbuddet skyldtes blandt andet deadlines, der er umulige at nå, alt for mange arbejdstimer, arbejde i de sene aftentimer og weekender, for få pauser, back-to-back-møder og en uhensigtsmæssig planlægning af arbejdet og manglende afklaring af, hvem der har ansvar for hvilke opgaver. Rapporten peger også på, at det allerede har fysiske og mentale konsekvenser for personalelederne. De har søvn- og hukommelsesproblemer. 

Rapporten viser også, at personaleledernes udfordringer har konsekvenser for medarbejderne. Der er ikke tid til personaleledelse, og lederne har måttet nedprioritere de ansattes kompetenceudvikling. Det har ført til en ’øget personalegennemstrømning’. På dansk betyder det, at medarbejderne har sagt op og fundet sig et andet job. 

Kortluntede og stressede ledere 

Der er altså levende mennesker bag de begreber og de meningsmålinger, vi hele tiden ser. Det er ikke bare fænomener, der gælder alle de andre – dem i udlandet. Det gælder også os selv i Danmark.

I efteråret 2022 gennemførte Videncenter for God Arbejdslyst en analyse blandt 500 repræsentativt udvalgte danske ledere for at blive klogere på deres arbejdsliv. Her svarede 59 procent af lederne, at de følte, at der blev ”drevet rovdrift på dem”. Altså at de føler sig udnyttet og bliver mødt med urimelige krav. 53 procent af lederne oplever, at de er stressede, og af dem svarer 60 procent, at de føler sig kortluntede. 

De giver også udtryk for, at stress påvirker deres evne til at træffe beslutninger og se gode løsningsmuligheder. Undersøgelsen er samlet i bogen ‘Naturlig Ledelse – på vej mod et menneskeligt arbejdsliv’, og den sætter spot på, hvordan fremtidens arbejdsliv for ledere og organisationer også kan se ud. 

Men som mennesker er vi måske slet ikke gearet til den verden, vi selv har fået skabt. Den måde, vi har drevet rovdrift på vores samfund på, er den samme tilgang, vi bringer med ind i vores organisationer.

Der er noget rigtigt i lægen Imran Rashids ord: ”Det skal handle om at få det bedste ind i mennesket i stedet for konstant at få det bedste ud af dem.”  

Men som mennesker er vi måske slet ikke gearet til den verden, vi selv har fået skabt. Den måde, vi har drevet rovdrift på vores samfund på, er den samme tilgang, vi bringer med ind i vores organisationer. Et hele tiden støt stigende fokus på vækst, optimering, udvikling og effektivisering, som udkrystalliserer sig i alt for mange arbejdstimer, alt for få pauser, lange og mange møder og for få timer til fordybelse og restitution.  

Hvis skyld er det? 

Undersøgelsen viser også, at mange ledere ikke får den fornødne ro og restitution, der skal til, hvis hjernen skal være i balance. Derfor går de hjem med for lidt energi, de mangler overskud, sover dårligt om natten og har svært ved at være nærværende over for medarbejderne. 37 procent af lederne fra føromtalte undersøgelse giver udtryk for, at de sover for lidt om natten. Det påvirker helt naturligt overskuddet om dagen.  

En af de faktorer vi fra forskningen ved mindsker vores stressniveau, er netop at være i flow med vores arbejdsopgaver. Men det er et paradoks, at vi har sværere og sværere ved at komme i flow og fordybe os – netop på grund af vores fortravlede arbejdsliv. Når vi vågner om morgenen, går vores hjerne fra dyb søvn til et ret højt bevidsthedsniveau, hvor vi kognitivt konstant er i gang. Vi skal udtænke nye strategier, koordinere på tværs af afdelinger, bearbejde kompleks information etc. Holder vi ikke pauser, så arbejder hjernen på de samme høje frekvenser hele tiden. Og den har brug for at arbejde på forskellige frekvensbånd, hvis den skal fungere optimalt og ikke brænde sammen. Her skal både være tid til kognitiv aktivitet og ro og afslapning. 

Er det så ledernes egen skyld? Ikke just. Vores måde at arbejde på er kulturelt betinget, og den kultur må vi gøre op med sammen. Det er ikke lederne alene, der kan løse den udfordring. Derfor gør det også indtryk på mig at læse om virkeligheden i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, for det er en virkelighed, der bestemt ikke er unik. Vi ser organisationer, hvor flere og flere medarbejdere skifter job, og stressniveauet blandt danskerne stiger fra år til år.  

I august 2021 var jobomsætningen den højeste, man nogensinde havde målt, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Flere og flere bliver stressede og udbrændte, og antallet er hastigt voksende (ikke bare i Danmark, men faktisk i hele verden). 

Gør nu op med den usunde kultur 

Når vi har den viden, så er der virkelig brug for, at vi undersøger vores organisationskultur med lup og bliver nysgerrige på, hvilken kultur man som medarbejder og leder selv er med til at fremme. En usund performancekultur med masser af individuelle bonusmål og et heftigt tryk på ‘vækstpedalen’ eller en bevidsthed om, at forudsætningen for vækst er et menneske i balance i en kultur præget af diversitet og samarbejde. Man kunne kalde det regenerativ ledelse eller naturlig ledelse. 

Det nye langtidsholdbare arbejdsliv skal få det enkelte menneske i spil. Men det kræver også, at vi vil gøre op med et binært fokus på vækst og udvikling og anerkende, at forudsætningen for vækst er, at vi som mennesker blandt andet også har tid til fordybelse, restitution og pauser.

For kan det virkelig passe, at fremtidens arbejdsliv skal handle om at forbruge al sin energi i løbet af dagen og i bedste fald nå at lade en smule op på sofaen om aftenen, inden man starter forfra næste dag? Det nye langtidsholdbare arbejdsliv skal få det enkelte menneske i spil. Men det kræver også, at vi vil gøre op med et binært fokus på vækst og udvikling og anerkende, at forudsætningen for vækst er, at vi som mennesker blandt andet også har tid til fordybelse, restitution og pauser.  

Performancekultur – advokaterne siger op 

Vi ved fra utallige forskningsstudier, at når man giver sin hjerne arbejdsro og fokuserer på en enkelt opgave ad gangen, gør man det lettere for sig selv at arbejde effektivt. Men alligevel dokumenterer Videncenter for God Arbejdslyst i den føromtalte analyse blandt ledere, at 76 procent af lederne oplever at skulle multitaske. Og det er svært at få ro til fordybelse, hvis hele ens kalender er pakket til med møder, hvor der ikke er levnet plads til forberedelsestid. Det gør møderne ineffektive og beslutningerne dårligere.  

Men antallet af møder bliver ikke reduceret, hvis vi stadig arbejder efter den samme usunde performancekultur, hvor succes og prestige bliver målt i antal timer og uhørt høj vækst. Det seneste medlemsblad fra DJØF sætter med overskriften ‘Nej tak til penge og prestige’ fokus på den performancekultur, der blandt andet eksisterer i advokatbranchen.  

Her vælger flere at parkere advokatdrømmen for at få plads til familien. Blandt de unge overvejer næsten halvdelen at forlade branchen, og de vil sige nej til forfremmelser, hvis det går ud over livsbalancen. Ligeledes er fire ud af ti villige til at acceptere en lønreduktion, hvis det kan give et mere balanceret arbejdsliv. Samme gør sig gældende i en ny FOA-undersøgelse, der viser, at arbejdsstyrken under 40 er ved at flygte ud af velfærdsfagene på grund af for dårligt psykisk arbejdsmiljø og arbejdspres.  

Det tvinger den branche til at være nysgerrige på, hvordan fremtidens arbejdsliv skal se ud, hvis de gerne vil kunne rekruttere blandt de kommende generationer.  

Højere vækst gennem bedre trivsel 

Det sætter unægteligt også tankerne i gang for andre brancher. For måske er mennesker i balance den nøgle, vi leder efter til fremtidens vækst i vores organisationer? Måske kommer vækst af mennesker, der har tid til at være mennesker, med alt hvad det indebærer af nysgerrighed og et ønske om at lære ved at kunne fordybe sig og blive klogere. Frem for bare at presse dem, der i forvejen er pressede.  

I så fald skal vi blive bedre til at indtænke pauser og tid til restitution. Det kan afføde, at vi i fremtiden skal kunne ‘nøjes’ med vækst, der ikke er en stejl kurve. Måske skal den flade lidt ud.  Men måske kan det til gengæld reducere antallet af sygemeldinger, det kan få færre medarbejdere til at søge nyt job og dermed reducere tidsforbruget til at lære nye op, det kan give en forbedret læringskultur, et øget samarbejde, en mere divers sammensætning af medarbejdere, en højere innovationsevne, bedre beslutninger – og det i sig selv kan lede til en mere langtidsholdbar vækst, der kommer indefra. Ikke en vækst, der kræver, at vi konstant rekrutterer nye medarbejdere, når dem, vi har, brænder ud.  


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu