Dansk-kinesisk samarbejde om blockchain-udvikling

Blockchain Business Bridge skal forbinde udviklingsmiljøerne i Shanghai og København

Af Søren Boutrup Sørensen, executive director, Innovation Centre Denmark, Shanghai

Da jeg i januar 2018 ringede til min gode ven klokken 01 om natten for at diskutere udsvingene i kurserne på Ethereum, Ripple og kinesiske NEO, var vi begge sikre på, vi ville blive rige – og det kunne ikke gå hurtigt nok med at overføre tusindvis af euro til de to handelsplatforme Coinbase og Binance.

Men kort tid efter fik drømmene en brat ende, og i dag ligger vores samlede investeringer på omkring 10 procent af værdien på det tidspunkt, vi gik ind i markedet for halvandet år siden.

Det gav mig en lærestreg og et velfortjent slag over næsen. Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Interessen for kryptovaluta fik mig nemlig til at læse en hel del teoretisk litteratur om blockchain.

I samme periode ville skæbnen, at jeg blev tilbudt job som direktør for Innovation Centre Denmark i Shanghai. Det havde bestemt aldrig været en del af mine planer at kigge så langt mod øst, men i august 2018 flyttede jeg til Kina.

I Shanghai blev jeg gennem vores Fintech Innovation Officer hurtigt bekræftet i, at et målrettet fokus på blockchain-teknologien var det rigtige valg for at være på forkant med udviklingen. 

Kina besidder halvdelen af verdens blockchain-patenter

Den populære Bitcoin er blot én af de mange typer virtuel valuta, der er bygget op om blockchain. Personligt er jeg mere interesseret i valutaen Ethereum, som er beregnet til at fungere med smart contracts, der gør det muligt at programmere penge og kontrakter.

Man kan eksempelvis forestille sig et testamente på blockchain, der automatisk udbetaler din arv til dine efterladte uden brug af advokat. Eller man kan forestille sig ulandsbistand, der udbetales i forudprogrammeret valuta, så pengene kun kan bruges til noget helt bestemt.

NEO er den kinesiske pendant til Ethereum, og det var derfor netop de to, der fangede min interesse i begyndelsen af 2018.

Med den teknologiske udvikling i Kina har blockchain her alle muligheder for at udvikle sig eksplosivt. 

I Kina er penge for længst blevet digitale, og omkring halvdelen af bankerne bruger allerede blockchain-teknologien. Til sammenligning anvender under 20 procent af de amerikanske banker blockchain.

Kina besidder endvidere mere end halvdelen af verdens blockchain-patenter, og både Alibaba og Ant Financial fra Hangzhou satser benhårdt på blockchain.

Gennem Alibaba kan man på blockchain spore en diamant gennem hele dens historie, og Alibaba er med 90 af slagsen nu den virksomhed i verden med flest blockchain-patenter – efterfulgt af IBM med sine 89.

Twin incubators i Shanghai og København

For at vende tilbage til min historie har det danske innovationscenter i Shanghai gennem det seneste år haft stort fokus på fintech og blockchain, blandt andet arrangerede vi sidste år Danish-Chinese Blockchain Dialogue i forbindelse med Money2020-konferencen i Hangzhou.

Da vi blev opmærksomme på Industriens Fonds temaindkaldelse med netop blockchain som omdrejningspunkt, blev vi derfor særdeles nysgerrige, og vi samlede et konsortium bestående af Dansk Industri, Danish-Chinese Business Forum og IT-Universitetets European Blockchain Center for i fællesskab at udarbejde en ansøgning.

Det gik heldigvis langt bedre end mine private investeringerne i kryptovaluta, og vi er netop blevet tildelt 3,5 millioner kroner til projektet Blockchain Business Bridge.

Med Blockchain Business Bridge skal vi styrke Danmarks internationale position inden for blockchain-innovation og bringe to af verdens fintech- og blockchain-byer endnu tættere på hinanden.

I Københavns økosystem er vi i dialog med Copenhagen Fintech Lab, og i Shanghai er det lykkedes at samle nogle af de stærkeste miljøer, som støtter op om projektet – herunder Tongji Universitets Blockchain Research Institute.

Projektet er rettet mod startups i både Kina og Danmark og skal bidrage med gensidig inspiration og læring mellem de to lande, så der bygges bro mellem de to entreprenante økosystemer.

En af projektets første aktiviteter bliver at kortlægge Shanghais blockchain-miljø og Shanghais økosystem og derved identificere overlap til Danmark, som kan bruges i brobygningsarbejdet.

Anden del af projektet bliver en studietur i 2020, der kickstarter et acceleratorprogram for danske og kinesiske blockchain-virksomheder.

Endvidere etableres i efteråret 2020 en todelt Twin Incubator med afdelinger i både København og Shanghai, som i fremtiden skal støtte og udvikle nystartede blockchain-virksomheder i de to byer.

I Innovation Centre Denmark tror vi på, at ægte innovation skabes i samarbejdet mellem store virksomheder, ministerier, universiteter og iværksættere – og i krydsfeltet mellem forskellige kulturer. Om innovation også skabes af startups med fokus på blockchain i Danmark og Kina, får vi nu snart at se.

 

 

Forrige artikel Cybersikkerhed er en israelsk spidskompetence Cybersikkerhed er en israelsk spidskompetence Næste artikel Sådan støttes iværksætteri på amerikanske universiteter Sådan støttes iværksætteri på amerikanske universiteter
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.