Dansk vækst på kinesisk

Det hjælpe ikke at frygte konkurrencen fra Kina eller andre vækstøkonomier. Men vi er nødt til at blive lige så attraktive for udenlandske investeringer, som de er.

Jeg er lige vendt hjem fra Kina. Ikke efter en ferie, men efter fire år som direktør for Innovation Center Denmark i Shanghai, hvor jeg har fulgt den markante kinesiske udvikling og vækst på tætteste hold. Med gennemsnitlige vækstrater på 10 pct. om året gennem de sidste 30 år er Shanghai i dag en højteknologisk metropol med tre gange så mange mennesker som i Danmark. Hele denne vækst er drevet ud fra en klar ambition om at skabe fordelagtige vilkår for udenlandske investeringer i Kina.

Tidligere var det virksomheder med lavtlønsproduktion, kineserne jagtede. I dag er det videntunge virksomheder, der belønnes med skattelettelser, etableringsservices og et absolut attraktivt marked. Landet vi stadig kalder ”verdens samlebånd” har i dag 20 millioner studerende indskrevet på deres universiteter. De bruger over 60 mia. dollars om året på forskning og udvikling, og væksten fortsætter med nye bølger af udenlandske virksomheder og kapital, der strømmer ind i landet for at etablere R&D-centre og regionale salgshovedkontorer.

Set fra denne stol, er det en logik og en strategisk indsats, der giver god mening.

I Danmark har vi ingen vækst. Vi har længe haft en høj uddannelsesgrad, høj velstand og høj beskæftigelse. Men vi har ingen vækst. Vores eksport til BRIK-landene er mindre end de lande, vi normalt sammenligner os med, og modsat Sverige, der buldrer af sted, har vi haft svært ved at komme ud af finanskrisen.

Hvis vi VIRKELIG vil væksten var det måske en god ide at støtte op om den gruppe af udenlandske selskaber, der i dag kun udgør én procent af de samlede antal virksomheder i Danmark, men til gengæld beskæftiger 19 pct. af det private arbejdsmarked, 23 pct. af den samlede omsætning og 27 pct. af eksporten.

Vi skal ikke være bange for konkurrencen med Kina, Korea eller andre. Men vi er nødt til at blive lige så lækre, som de er, så vi er i stand til at udvikle egne vindervirksomheder og brancher, som kan tiltrække og fastholde udenlandske investeringer. Vi har store, internationalt kendte klynger som Copenhagen Cleantech Cluster og Medicon Valley, der beskæftiger titusinder af dygtige mennesker. Vi har it-kompetencer på en række områder, der kan skabe globale nicher med beskæftigelse til atter titusinder af dygtige ansatte. Hvis vi kan skabe endnu bedre rammevilkår for udenlandske virksomheder, end andre lande i almindelighed og vores naboer i særdeleshed, er jeg sikker på, at vi vil se stadig flere etableringer i Danmark. Det understøtter vores klynger. Det skaber beskæftigelse. Og det giver i det lange løb masser af skattekroner i statskassen.

Sådan ville man gøre i Kina. Og det er måske ikke de dummeste at lære noget fra.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvad skal være Danmarks Futurama? Næste artikel Ja tak til flere fejl i det offentlige!
Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.