Danske iværksættere skal sige de forbudte ord

Den danske vækstudfordring bliver ofte reduceret til et spørgsmål om, hvad vi som nation skal satse på. Men vi må starte med at lære os selv at tænkte stort og globalt – og støtte de modige iværksættere iblandt os, der vil skabe det næste Google.

Prøv engang at sige denne sætning højt: Jeg vil skabe noget stort!

Det er svært at komme på en mere udansk sætning, og mange vil nok have svært ved at få de ord over deres læber. Ikke desto mindre er der brug for flere danske iværksættere, der siger og mener netop disse ord. For uden den ambition får Danmark ikke sin næste globale vækstvirksomhed.

Jeg hører ofte diskussioner om den danske vækstudfordring blive reduceret til et spørgsmål om, hvad vi som nation skal satse på. Er det kreativt design, oplevelsesøkonomien eller sundhedsteknologi? Vi mangler imidlertid en afgørende erkendelse, inden vi begynder at lede efter de vise sten. Vi må starte med at lære os selv at tænkte stort og globalt – og støtte de modige iværksættere iblandt os, der tør satse på, at deres ide kan blive den næste Google.

Som det ser ud lige nu, er det desværre forsvindende få, der tænker sådan. En redegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra i år viser, at nye vækstvirksomheder kun udgør 0,5 pct. af alle danske virksomheder (nye vækstvirksomheder er virksomheder, der inden for de to første år ansætter minimum 10 medarbejdere).

Det placerer Danmark et stykke under OECD’s gennemsnit og langt fra de europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med. Når vi kigger på antallet af nye startups er Danmark imidlertid godt med fremme.  Over 12 pct. af alle danske virksomheder var i 2008 under et år gamle, hvilket placerer os i den høje ende i OECD. For at sige det på godt dansk: Et eller andet sted mellem opstart og vækstvirksomhed går det galt for os.

Mit bud er,  at vi mangler særligt tre ting:

  • At tænke stort
  • Risikovillig kapital
  • Et globalt mindset

Uden de tre ingredienser får vi ikke de tiltrængte store virksomheder, der skal skabe job og vækst i fremtidens Danmark.

Næste danske succes skal modnes i udlandet

I USA er 10 pct. af alle virksomheder med over 1.000 ansatte mindre end 10 år gamle. Med opsigtsvækkende startups som Facebook, Twitter og Zynga er innovations- og iværksætter-mekkaet Silicon Valley et verdensklasse eksempel på et vækstområde, der igen og igen fostrer unge virksomheder med massiv vækst. Her må man straks spørge sig selv: Hvad er det de kan, og hvad kan vi lære?

En afgørende forskel er først og fremmest det unikke økosystem af finansiering og risikovillige investorer. I Silicon Valley alene vurderes det, at 1/3 af verdens venturekapital er samlet. Læg dertil at Silicon Valley er kendetegnet ved stor koncentration af serie-iværksættere, der igen og igen kaster sig ud i at starte en virksomhed. Det har en kæmpe betydning for iværksættermiljøet, da de personer medbringer et værdifuldt netværk samt erfaring med at stifte og lede virksomheder.

Endelig er der bare den rette ånd. Gå ind på en vilkårlig Starbucks i Silicon Valley og du vil opleve, hvordan folk sidder og diskuterer, hvordan de kan overtage verdensherredømmet med deres startup-ide. Her hersker begejstring og sult efter at skabe noget stort. Det er denne ånd og disse økosystemer, som danske startups har brug for og burde benytte sig af.

Og her er vi inde ved noget vigtigt: Unge danske virksomheder burde i langt højere grad vende sig mod udlandet, hvor der er præcis det, vi mangler: Man tænker stort, råder over risikovillig kapital og har globalt udsyn. For at finde vores næste Grundfos eller Novo Nordisk skal unge danske smv’ere tænke globale ressourcer og globale markeder ind fra den tidlige opstart. Alt for mange potentielle vækstvirksomheder forbliver mindre niche-orienterede virksomheder, fordi deres produkt og vision lukker sig om det danske marked i de første afgørende år af deres levetid i stedet for at lede efter det opsigtsvækkende og skalerbare i deres projekt.

Her må jeg hellere foregribe en kritik, jeg ofte hører. Når danske virksomheder vender sig mod omverden, er det ikke ensbetydende med, at vi mister danske arbejdspladser. Tværtimod. I Silicon Valley har vi flere eksempler på, at virksomheder, der slår sig ned herovre, beholder eksempelvis udviklingsteamet i Danmark. I takt med at virksomheden vokser, øges antallet af medarbejdere i Danmark også. Andre gange ser vi sunde datterselskaber skyde op i Danmark. Vækstvirksomheder, der orienterer sig mod udlandet, vil på den lange bane komme væksten i Danmark til gode.  Og så styrker det naturligt iværksætterånden i hjemlandet.

Ved at komme ud tidligere får danske iværksættere forståelse for potentialet og udfordringer ved deres projekt samt en vigtig indsigt i, hvad det kræver at blande sig i den globale konkurrence og blive investeringsattraktiv i verdens vækstområder. Alt dette starter med en vision om at ville skabe noget stort.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel It’s the productivity, stupid! Næste artikel Nicher til det globale marked
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.