Danske iværksættere skal sige de forbudte ord

Den danske vækstudfordring bliver ofte reduceret til et spørgsmål om, hvad vi som nation skal satse på. Men vi må starte med at lære os selv at tænkte stort og globalt – og støtte de modige iværksættere iblandt os, der vil skabe det næste Google.

Prøv engang at sige denne sætning højt: Jeg vil skabe noget stort!

Det er svært at komme på en mere udansk sætning, og mange vil nok have svært ved at få de ord over deres læber. Ikke desto mindre er der brug for flere danske iværksættere, der siger og mener netop disse ord. For uden den ambition får Danmark ikke sin næste globale vækstvirksomhed.

Jeg hører ofte diskussioner om den danske vækstudfordring blive reduceret til et spørgsmål om, hvad vi som nation skal satse på. Er det kreativt design, oplevelsesøkonomien eller sundhedsteknologi? Vi mangler imidlertid en afgørende erkendelse, inden vi begynder at lede efter de vise sten. Vi må starte med at lære os selv at tænkte stort og globalt – og støtte de modige iværksættere iblandt os, der tør satse på, at deres ide kan blive den næste Google.

Som det ser ud lige nu, er det desværre forsvindende få, der tænker sådan. En redegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet fra i år viser, at nye vækstvirksomheder kun udgør 0,5 pct. af alle danske virksomheder (nye vækstvirksomheder er virksomheder, der inden for de to første år ansætter minimum 10 medarbejdere).

Det placerer Danmark et stykke under OECD’s gennemsnit og langt fra de europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med. Når vi kigger på antallet af nye startups er Danmark imidlertid godt med fremme.  Over 12 pct. af alle danske virksomheder var i 2008 under et år gamle, hvilket placerer os i den høje ende i OECD. For at sige det på godt dansk: Et eller andet sted mellem opstart og vækstvirksomhed går det galt for os.

Mit bud er,  at vi mangler særligt tre ting:

  • At tænke stort
  • Risikovillig kapital
  • Et globalt mindset

Uden de tre ingredienser får vi ikke de tiltrængte store virksomheder, der skal skabe job og vækst i fremtidens Danmark.

Næste danske succes skal modnes i udlandet

I USA er 10 pct. af alle virksomheder med over 1.000 ansatte mindre end 10 år gamle. Med opsigtsvækkende startups som Facebook, Twitter og Zynga er innovations- og iværksætter-mekkaet Silicon Valley et verdensklasse eksempel på et vækstområde, der igen og igen fostrer unge virksomheder med massiv vækst. Her må man straks spørge sig selv: Hvad er det de kan, og hvad kan vi lære?

En afgørende forskel er først og fremmest det unikke økosystem af finansiering og risikovillige investorer. I Silicon Valley alene vurderes det, at 1/3 af verdens venturekapital er samlet. Læg dertil at Silicon Valley er kendetegnet ved stor koncentration af serie-iværksættere, der igen og igen kaster sig ud i at starte en virksomhed. Det har en kæmpe betydning for iværksættermiljøet, da de personer medbringer et værdifuldt netværk samt erfaring med at stifte og lede virksomheder.

Endelig er der bare den rette ånd. Gå ind på en vilkårlig Starbucks i Silicon Valley og du vil opleve, hvordan folk sidder og diskuterer, hvordan de kan overtage verdensherredømmet med deres startup-ide. Her hersker begejstring og sult efter at skabe noget stort. Det er denne ånd og disse økosystemer, som danske startups har brug for og burde benytte sig af.

Og her er vi inde ved noget vigtigt: Unge danske virksomheder burde i langt højere grad vende sig mod udlandet, hvor der er præcis det, vi mangler: Man tænker stort, råder over risikovillig kapital og har globalt udsyn. For at finde vores næste Grundfos eller Novo Nordisk skal unge danske smv’ere tænke globale ressourcer og globale markeder ind fra den tidlige opstart. Alt for mange potentielle vækstvirksomheder forbliver mindre niche-orienterede virksomheder, fordi deres produkt og vision lukker sig om det danske marked i de første afgørende år af deres levetid i stedet for at lede efter det opsigtsvækkende og skalerbare i deres projekt.

Her må jeg hellere foregribe en kritik, jeg ofte hører. Når danske virksomheder vender sig mod omverden, er det ikke ensbetydende med, at vi mister danske arbejdspladser. Tværtimod. I Silicon Valley har vi flere eksempler på, at virksomheder, der slår sig ned herovre, beholder eksempelvis udviklingsteamet i Danmark. I takt med at virksomheden vokser, øges antallet af medarbejdere i Danmark også. Andre gange ser vi sunde datterselskaber skyde op i Danmark. Vækstvirksomheder, der orienterer sig mod udlandet, vil på den lange bane komme væksten i Danmark til gode.  Og så styrker det naturligt iværksætterånden i hjemlandet.

Ved at komme ud tidligere får danske iværksættere forståelse for potentialet og udfordringer ved deres projekt samt en vigtig indsigt i, hvad det kræver at blande sig i den globale konkurrence og blive investeringsattraktiv i verdens vækstområder. Alt dette starter med en vision om at ville skabe noget stort.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel It’s the productivity, stupid! Næste artikel Nicher til det globale marked
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?