Digitalismen er død – længe leve computeren

Efter næsten 20 års ukritisk og ideologisk digitalisering er vi som samfund endelig ved at vågne op. Vi lever i digitalismens sidste dage og kan nu forhåbentlig se frem til, at computeren ophører med at være en ideologisk kultgenstand, skriver Anders Colding-Jørgensen.

Det var nytårsaften 2001, jeg første gang hørte digitalismens slagord formuleret på politisk topplan. I sin nytårstale til nationen tonede Danmarks socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, frem på mit tykskærms-tv og proklamerede, at ”alle danskere skal have adgang til internet og mulighed for en e-mailadresse”, og at ”den offentlige sektor skal være med helt fremme med anvendelsen af computere og informationsteknik”.

Digitaliseringen af hele samfundet blev dermed skudt i gang og var nu et projekt for regeringen. Det blev ganske vist ikke kaldt digitalisering dengang, men meningen var den samme. Nu skulle vi ikke bare bruge computere som professionelt værktøj, som vi havde gjort siden 1950’erne. Nej, nu skulle hele Danmark være computeriseret og på nettet!

Budskabet var lige så ambitiøst, som det var upræcist: Danmark skulle være verdens førende it-nation, computere skulle være allemandseje, og vi skulle bruge browsere, e-mail og tekstbehandling så ofte og i så mange sammenhænge som muligt. Rationalet syntes at være, at hvis blot danskerne købte tilstrækkeligt med sydkoreansk hardware og lærte at konsumere en masse amerikanske tjenester og softwareprodukter, ville der opstå en gigantisk samfundsværdi senere hen. Hvis bare vi alle blev digitale storforbrugere, ville potentialet så at sige realisere sig selv.

Det var derfor også her, at digitalismens regime blev indvarslet. Digitalisme er ikke det samme som digitalisering; digitalisme er digitalisering som ideologi. På samme måde som marxisme, ateisme eller kapitalisme. Digitalismen er den tilstand, hvor visioner, håb og holdninger træder i stedet for nøjagtighed, evidens og kritisk analyse. Det er den tilstand, hvor vi alle fortæller hinanden, at svaret er digitalisering – nu mangler vi bare at finde ud af, hvad spørgsmålet er. Og det er bl.a. den logik, som har styret det offentliges omgang med computere i snart 20 år.

Og ideologi var netop kernen i Nyrups projekt – i hvert fald set derfra, hvor jeg betragtede det. Der blev godt nok talt en del om specifikke funktionaliteter som f.eks. e-handel, men endemålet var ikke specifikt og målbart. Sigtepunktet var i stedet potentialet: Hvis vi bare gør en hel masse med computere, vil vi helt givet få en masse værdi i form af velstand, besparelser og konkurrencekraft hen ad vejen. Og som Nyrup erklærede i samme nytårstale, skulle denne revolution begynde i folkeskolen.

Digitalismens ypperstepræster

I digitalismens tidsalder, som fulgte i årtierne efter, blev det derfor acceptabelt at stille sig op og sige: ”Der er et kæmpe potentiale i at digitalisere folkeskolen”. Det ville typisk afføde, at de omkringstående nikkede og sagde, ”ja for pokker – lad os indkøbe en masse it”. Her burde en sober og analytisk reaktion nok snarere have været: ”Hvad er det præcis for et potentiale, du håber at realisere, og hvad mener du overhovedet med digitalisering?”. Men hvis man stillede den slags kedelige spørgsmål under digitalismens regime, var man maskinstormer og visionsløs. Her var digitalisering jo netop ikke et spørgsmål om at indføre helt konkrete tiltag, funktioner og værktøjer, som man talte om så evidensbaseret som muligt, hver for sig og i deres rette kontekst. Nej, digitalisering var her en stor og positiv bevægelse hen imod noget bedre, smartere og hurtigere. Og digitalismens ypperstepræster var dem med de mest løfterige visioner – sjældent dem med den største indsigt.

Et klart tegn på, at digitalismens tidsalder nu er ved at rinde ud, er, at bevisbyrden er begyndt at forskyde sig. I digitalismens tidsalder kunne man bruge millioner af kroner på at indføre iPads og smartboards på alle skoler i en kommune med det eneste argument, at det jo var digitalt og derfor rummede et åbenlyst potentiale for læring og samarbejde. Der blev ikke krævet beviser, eller blot pædagogiske indikationer, på, at disse helt nye og uprøvede teknologier ville skabe bedre undervisning og gladere lærere og elever end de midler, man brugte i forvejen. I stedet blev der oplistet en masse interessante og potentielt nyttige ting, som lærerne kunne med et smartboard, hvis bare de lige ville aflægge sig deres forældede tankegang og lægge deres undervisning om.

Efterfølgende var det op til eventuelle kritikere at løfte bevisbyrden de steder, hvor digitaliseringen ikke skabte en værdi, der oversteg de frustrationer, forstyrrelser og omkostninger, som den krævede at indføre. I digitalismens regime var det nemlig aldrig den, der indførte en teknologi, der stod med bevisbyrden. For hvad skal man med bevis, når man har ideologien på sin side?

Bevisbyrden ændres

Men i disse år er opgaven om at løfte bevisbyrden ved af flytte sig fra dem, der er kritiske, til dem, der vil digitalisere, ikke mindst takket være folk som digitaliseringsforsker Jesper Balslev, som i sin bog ’Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse’ stiller et spørgsmål, der er lige så afdæmpet, som det er subversivt. Det lyder omtrent sådan: ”Jeg kan ikke se positive effekter af de milliarder, vi har brugt på at digitalisere folkeskolen – vil nogen venligst vise mig dem?”.

Rundt omkring kan man nu høre bobler af selvsikker og empirisk ubegrundet digitaliseringsbegejstring punktere. Stadig flere stemmer i offentligheden stiller det samme spørgsmål: ”Hør, er der egentlig nogen, der ved, om de digitale nyskabelser, vi er ved at købe for skatteborgernes penge, overhovedet er bedre end det, vi allerede gør i dag?”. Der opfindes nye begreber som f.eks. ’digitalt leverandøransvar’, og journalister er begyndt at fremdrage offentligt tilgængelige rapporter fra f.eks. OECD, som viser, at de lande, der investerer heftigt i læringsplatforme og digitalisering af skolen, ikke får nogen som helst fordel af det – snarere tværtimod.

Vi er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved mantraet om, at den eneste måde at blive kompetent til at begå sig i et moderne samfund er at blive udsat for massiv påvirkning af digitale værktøjer og tjenester i folkeskolen. Det tager faktisk ikke ret lang tid at lære at bruge en computer; det er alt det andet, der tager tid.

Det er derfor også ved at være klart for stadig flere, at skoleelever ikke automatisk bliver store iværksættere eller for den sags skyld særlig ’digitalt kompetente’ af at få deres danskbøger serveret på en iPad i 3. klasse. Det er der i hvert fald ingen evidens for. Til gengæld bliver de flittige brugere af Snapchat, Instagram og Youtube i samtlige døgnets 24 timer.

Og ikke mindst er vi ved at se tegn på, hvor det kan ende, hvis vi jublende og ukritisk fortsætter med at digitalisere hverdagen for os selv og vores børn: Faldende kvalitet i undervisningen, voksende stress blandt børn og voksne, en forvitret politisk debat og ikke mindst at computere overtager stadig større dele af vores valg og tænkning og efterlader os som tilskuere til stadig flere beslutningsprocesser.

Vi er med andre ord ved at vågne op.

Slasket brug af digitaliseringsbegreb

Det næste og helt naturlige skridt er, at vi afskaffer begrebet ’digitalisering’ med omgående virkning – eller i det mindste altid skriver det i anførselstegn. Begrebet er ganske enkelt alt for slasket og uspecifikt til at være centralt i den seriøse samtale om computere, hverdag og samfund, som vi fortsat er nødt til at have. At erklære, at man går ind for digitalisering (eller det modsatte for den sags skyld), svarer til at sige, at man f.eks. går ind for elektrificering.

Prøv selv at sige sætningen ”der er et stort potentiale i at elektrificere folkeskolen”. En 8-årig ville nok ret hurtigt spørge: ”Øh – hvad taler du egentlig om? Er det en brødrister til hver elev, eller elektrisk lys i klasselokalerne? Det sidste er da en god ide”.

Vi kan stadig gøre en masse nyttige ting med computere, men kun hvis vi holder op med at tale i tågede og ideologiske digitaliseringstermer og i stedet taler om computere på samme måde, som vi taler om andre konkrete værktøjer. Næste gang nogen foreslår, at vi skal skabe en kæmpe forstyrrelse af skolelærernes arbejde ved at indføre virtual reality-baserede gymnastikredskaber, eller hvad ved jeg, så prøv med følgende svar:

”Det lyder da interessant, men kan du ikke lige forklare, hvilken pædagogisk værdi du forventer at få ud af det; hvordan vi undersøger, om vi så også opnår det, vi vil; og lige vise mig lidt evidens for, at det er bedre, end det, vi gør i dag?”

Så kan du nemlig være med til at trække os ud af det ideologiske mørke og ind i en fremtid, hvor computere er værktøjer på linje med alle mulige andre – en fremtid, hvor digitale og analoge løsninger eksisterer ved siden af hinanden og bruges til det, der gør vores liv bedst.

Digitalismen er død – længe leve computeren.



Anders Colding-Jørgensen

Uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Har beskæftiget sig med psykologi og digitalisering i mere end 20 år. Stiller skarpt på digitaliseringens dilemmaer og de problemer, som kunstig intelligens og automatisering skaber.

LÆS MERE
Forrige artikel Sådan leder du gig-økonomiens talenter Sådan leder du gig-økonomiens talenter Næste artikel Industri 4.0 i Sydkorea: En teknologisk og innovativ frontløber Industri 4.0 i Sydkorea: En teknologisk og innovativ frontløber
  • Anmeld

    Joachim Bøggild · Softwareudvikler

    Meget spændende - håber det er sandt!

    Meget opmuntrende artikel. Det er altid godt, når kritisk og konstruktiv tænkning gør sit indtog, og det har virkelig manglet i forhold til digitalisering i mange, mange år.

    Jeg blev glad, da jeg læste, at disse vinde er ved at vende, men jeg har ikke observeret skiftet selv. Jeg kunne derfor godt tænke mig lidt uddybelse, nogle kilder/eksempler på, hvor man ser de nye, digitaliseringskritiske toner manifestere sig henne?

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Fuldmægtig i Analogiseringsstyrelsen

    Det er jo et debatindlæg, det her :)

    Hej Joachim

    Tak for din interesse og moralske støtte. Pointen med indlægget er nok mest at gøre opmærksom på forskellen på computere og digitalisme. At den ideologisk baserede "digitalisering" skulle være på vej ud, er lige dele analyse, fromt håb og polemisk los til det offentlige Danmark. Jeg tror desværre at "digitalisering" er skrevet ind som bonusmål i lidt for mange chefkontrakter (smid minimum 1.5 tons digitalt udstyr ud i hver skole, så får du din bonus), til at nogen får trukket bremsen lige med det første.

    Det er jo et debatindlæg. Ikke en videnskabelig artikel. Men du kan jo selv begynde med at stille de helt basale "kejserens nye klæder" - spørgsmål jeg foreslår, næste gang nogen forslår en ny feature på det du arbejder med. Så er vi da i gang.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.