Drop Disruptionsrådet og tænk bredere

Danmark skal have en fælles national digital målsætning, der rykker. Der er brug for at tænke stort.

Alle taler om det og har gjort det længe. Digitaliseringen trænger ind i hver en pore i vores samfund. Det kriseagtige ord for udviklingen hedder ”disruption” og opbrud. Det optimistiske hedder ”transformation” og fremtidens nye muligheder. Ifølge international forskning kan over halvdelen af de nuværende jobs forsvinde inden for de kommende 20 år pga. digitalisering, kunstig intelligens og automatisering. Nye jobs, som vi slet ikke kender i dag, kommer til. De vil kræve nye uddannelser, nye kompetencer, og de vil lade sig pynte op med titler, som vi endnu ikke kender eksistensen af.

Den offentlige sektor – fra sygehusene til vuggestuerne – vil forandre sig dramatisk i de kommende 10 år. Det samme gælder den private sektor, hvor store velrenommerede virksomheder vil gå under og små virksomheder vokse sig store med eksplosionsagtig fart. Privatlivet, arbejdslivet, samfundslivet og uddannelserne – på alle fire områder vil hverdagen for mennesker blive forandret.

Alle lande vil gerne være verdensmestre i digitalisering. Det vil den danske regering også gerne gøre Danmark til. Hvis vi skal være globaliseringens vindere, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har slået fast i regeringsgrundlaget, så skal vi også have fundet vindergrebet til at tackle digitaliseringen.

Problemet er, at alle taler om digitalisering, men ingen styrer en samlet samfundsstrategi på området. Det gør os til tabere og ikke til vindere. Lige nu venter alle på regeringens såkaldte ”Disruptionsråd”. Og det kommer vi tilsyneladende til at gøre nogen tid endnu, indtil overenskomstforhandlingerne er færdige.

Rådet skal ifølge regeringsgrundlaget være et ”partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministrer skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked, og hvordan vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt”. Problemet er, at sådan et råd på ingen måde får sat håndfast skub i de uddannelser, der skal have flere studerende med de nye kompetencer, vi skal bruge, og at det ikke kommer til at give os en overordnet national handlingsplan for digitalisering.

Og mens vi venter på Disruptionsrådet, så har hver en interesseorganisation med respekt for egen indflydelse på samfundsdebatten en mening og masse af handlingsplaner for digitaliseringen som f.eks. Dansk Industri, der i denne uge har sendt et forslag til en national handlingsplan for digitale kompetencer til regeringen og Folketinget. Læg dertil forskellige grupperinger, som interesserer sig for, hvordan Danmark kan udnytte de forskellige nye teknologier. Og Udenrigsministeriet vil også lege med og proklamerer udnævnelsen af en kommende digital ambassadør.

Vi har med andre ord et virvar af initiativer i øst og vest, som IKKE kommer til at skabe det sammenhængende ryk, som Danmark har brug for i en periode med endnu større omvæltninger end overgangen til industrisamfundet.

Svenskerne nedsatte i 2012 en Digitaliseringskommission. Den barslede med sidste udgivelse i form af en betænkning i slutningen af sidste år. Den ser på helheden i samfundsudviklingen og lægger op til et stort samlet ryk af det svenske samfund på fire livsområder: privatliv, arbejdsliv, samfundsliv og uddannelse. Og svenskerne vil sjovt nok også være verdensmestre i digitalisering.

De vil have lige muligheder for at deltage i fremtidens digitale samfund. De fokuserer ikke alene på medarbejderne, men også på digitalt lederskab både offentligt og privat, fordi udviklingen også kalder på nye forretningsmodeller, nye organisationsmodeller og helt nye arbejdsprocesser. De fokuserer ikke kun på de kompetencer, vi mangler nu og her – også i Danmark – som programmører, it-teknikere og ingeniører, men også på livslang læring og efteruddannelse med involvering af alle mulige institutioner i samfundet.

Den helhedsopfattelse af indsatsen er ikkeeksisterende i regeringens tankegang, og det er rigtig skidt. For det er lige præcis det, der kan gøre Danmark til en vindernation på det teknologiske område.

Den svenske kommission foreslår en myndighed – måske et ministerium – der kontinuerligt og langsigtet kan arbejde med den digitale transformation på tværs af de fire livsområder og på tværs af offentlig og privat sektor og på at skabe lige muligheder for at deltage i det digitale samfund. De foreslår en årlig opfølgning på, hvordan det går, for at holde tempo og opmærksomhed på strategien. Det er progressivt.

Regeringens Disruptionsråd rammer alt for snævert og er endnu en gang sådan et lappeløsningsinitiativ i den sædvanlige danske konsensustradition, der om et års tid ender i nogle pæne og nydelige intentioner og forslag til initiativer. Udviklingen kalder på, at den digitale transformation i langt højere grad italesættes som et virkeligt nationalt reforminitiativ gennemført på en mere handlekraftig og borgerinkluderende måde og selvfølgelig med respekt for den danske model for arbejdsmarkedet.

Vi skal have en fælles national digital målsætning, der rykker. Hvad angår både privatliv, arbejdsliv, samfundsliv og uddannelse. Hvor vi gør det til en national indsats og bruger alle gode kræfter i fællesskab på at lykkes. Virksomhedernes og den offentlige sektors transformation må understøttes af en håndfast udvikling af digitale kompetencer i befolkningen som helhed og via incitamenter og motivation til at få de nye generationer af studerende til at vælge de uddannelser og de fag, hvor vi allerede nu eller lige om lidt har desperat mangel på de rigtige kompetencer. Vi må bruge både offentlige institutioner og private organisationer i udbredelsen af digital dannelse og digitale kompetencer, så ingen bliver tabt i udviklingen. Fra at give DR en ny folkeoplysningsopgave til at bygge videre på lokale kurser hos Ældresagen.

Drop Disruptionsrådet, og tænk stort. Det er der brug for.

Forrige artikel Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien Danske fagforeninger omfavner platformsøkonomien Næste artikel Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked Platformsekspert: Fagforeningerne hænger fast i det industrielle arbejdsmarked
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.