Erhvervsledere uenige om robotters betydning for fremtidens arbejde

Ny rapport fra Dell Technologies viser total splittelse blandt globale erhvervsledere om de helt fundamentale konsekvenser ved fremtidens samarbejde mellem maskiner og mennesker. Virksomhedslederne er lige så ofte fremtidspessimister som teknologioptimister.

Andreas Baumann

Mennesker og maskiner kommer til at arbejde meget tættere sammen i fremtiden. Så langt er de fleste enige.

Og i en ny rapport fra computerfirmaet Dell Technologies, der har fået et analysebureau til at spørge i alt ca. 3.800 erhvervsledere på tværs af brancher i hele verden om deres syn på robotternes komme, bakker 8 ud af 10 af respondenterne da også op om udsagnet.

Men spørger man de selvsamme topledere om, hvad den forudsigelse så vil betyde mere præcist, er uenigheden nærmest total. Mens den ene halvdel mest af alt fremstår som en flok angste fremtidspessimister, fremstår den anden halvdel som begejstrede teknologioptimister.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu