Når business angels møder andelsbevægelsen

Business angels og venturekapitalister vil gøre investering i startups til en folkebevægelse, som dengang danskerne gennem andelsbevægelsen sikrede kapital til datidens vækstvirksomheder.

På samme måde som danske borgere, bønder og arbejdere for godt 100 år siden mobiliserede den nødvendige kapital til at sikre vækst på de lokale mejerier, slagterier og bryggerier, skal regeringen i dag sikre, at almindelige danske borgere leverer den nødvendige vækstkapital til, at unge mennesker kan skabe rigtige virksomheder ud af deres gode forretningsideer.

Det er en af grundtankerne i det idéoplæg “Iværksætternation 4.0”, som Danmarks organiserede business angels har udarbejdet i bestræbelserne på at hjælpe Løkke-regeringen med at skabe mere vækst. Helt i overensstemmelse med virkeligheden anno 2016 understreger erhvervslivets selverklærede engle, at den folkelige investeringsbølge bør rette sig mod virksomheder, der har globalt potentiale.

Inaktive danske business angels

Figur 1 | Forstør   Luk

I Danmark investerer business angels på samme niveau som danske venturefonde, mens business angel-investeringerne i resten af EU ligger over halvanden gange så højt som ventureinvesteringerne, og i Storbritannien næsten tre gange så højt.

Kilde: “Iværksætternation 4.0”, DVCA, maj 2016.

Idéoplægget indeholder 3 mærkesager og 10 meget konkrete forslag til, hvordan regeringen kan sikre, at flere både professionelle og private investorer finder det attraktivt at sætte penge i nye virksomheder, sådan som det i sin tid skete på mejerierne og mange år senere også med de mange vindmøllelav, der findes landet over. Business angels er især en vigtig kilde til kapital for startups i deres tidlige leveår, fordi venturefonde typisk først går ind på et senere tidspunkt i en startups udvikling, og her halter Danmark efter sammenlignet med resten af EU og Storbritannien i særdeleshed. Se figur 1. I øvrigt er de danske business angels under brancheorganisationen DCVA ikke blinde for det lokale og regionale element i den kommende iværksætterrevolution, eftersom de også har oprettet fire regionale netværk for business angels.

De tre overordnede mærkesager er, at man skal satse på unge iværksættertalenter; at man skal tænke globalt; og at man skal have de brede folkelige kredse med i investeringsbølgen. Det kan ifølge oplægget både ske ved at gøre det skattemæssigt attraktivt for private at investere i startups. Og ved at sikre, at danskernes store pensionsformuer i højere grad investeres i investeringsfonde med særligt fokus på opstart af nye virksomheder.

De ti konkrete forslag fra de danske erhvervsengle lyder således:


  • Afskaf iværksætterskatten

  • Indfør et fradrag for investeringer i iværksætteri

  • Beløn reinvestering i startups

  • Gør kapitalbeskatningen konkurrencedygtig

  • Indfør en forskerordning for iværksættere

  • Genindfør syndikeringslånene

  • Giv danskerne adgang til iværksætterfonde

  • Skab mere attraktive rammer for ansattes medejerskab

  • Lad pensionerne finansiere væksten

  • Gør crowdfunding attraktivt i Danmark


Særligt indviede vil spotte nogle gamle kendinge på englenes ønskeseddel. Men der er næppe tvivl om, at disse forslag vil kunne give et spark i den rigtige retning, når det handler om at styrke den danske iværksætterkultur, der ikke kun er nødvendig hos de mennesker, der etablerer de nye virksomheder. Hvis ikke det omgivende samfund forstår og værdsætter – kontant og moralsk – iværksætterne, kan de meget vel ende med at installere sig i Silicon Valley i stedet for i Salten Ådal.

Forrige artikel Hvilken vækst skal vi lede efter? Hvilken vækst skal vi lede efter? Næste artikel Flere kvinder i it vil give mere vækst Flere kvinder i it vil give mere vækst
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.