Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley?

Den omsiggribende automatisering på alle niveauer af vores liv handler dybest set om at skabe mest muligt output med mindst muligt energiforbrug. Men har vi i virkeligheden snarere brug for at gøre vores liv lidt mere besværligt?

Automatisering er et brandvarmt emne i 2018. Mange virksomheder ruster sig til at få deres forretningsgrundlag kraftigt udfordret af robotter, kunstig intelligens og automatiserede processer.

Politikere gnider sig i hænderne ved udsigterne til kæmpe besparelser på velfærd, når vi snart kan lade robotter erstatte personale i pleje- og sundhedssektoren. Og som mennesker oplever vi, at vi ikke behøver at udføre mange af de manuelle handlinger, vi for bare ganske få år siden var tvunget til.

Automatisering handler nemlig i høj grad om at fjerne ’trivielle handlinger’ fra vores liv. Det kan være den kedelige tur i banken, køen på kommunekontoret eller weekendens græsslåning. Mange familier har f.eks. for længst overladt opvasken til en robot. Og med fremtidens selvkørende biler kan man endda snart slippe for den trivielle manuelle bilkørsel.

Også kedelige og besværlige mentale operationer kan computere hjælpe dig af med. Hvorfor skal du bruge energi på at huske telefonnumre eller lægge tal sammen i hovedet, når den slags kan gøres af mobiltelefonen? Hvorfor skal du have besværet med at danne og vedligeholde en mental model af den fysiske verden omkring dig, når din GPS kan vise dig vej, meter for meter? Eller lære et sprog, når Google Translate findes og er helt gratis?

Computere er godt på vej til at optimere dit liv og fjerne den dræbende friktion og rutine og de svære valg, så du kan få frigjort tid og ressourcer. Dit liv er på vej til at blive ’smartere’! 

Jeg har selv været smaskforelsket i de mange nye muligheder, som kunstig intelligens og maskinlæring åbner, for at sige det ligeud. Men på det seneste er jeg begyndt at få en voksende mistanke, jeg ikke kan slippe: Hvad nu, hvis menneskelivet slet ikke er en proces, der skal optimeres? Hvad nu, hvis du ikke er en maskine, som skal kunne generere mest muligt output med mindst muligt energiforbrug?

Hvad nu, hvis du i stedet er som en muskel, som konstant skal bruges, trænes og udfordres for at være i form? Hvad nu, hvis en stor del af det, som i dag anses for væmmelig friktion, som computerne og kunstig intelligens heldigvis kan fjerne for os, i virkeligheden er det livsindhold, som holder dig sund og gør dit liv værd at leve?

Chimpanse vs. menneske

Lad os lave et tankeeksperiment: Forestil dig at du får til opgave at udforme et nyt, flot chimpanseanlæg i Zoologisk Have. Du skal altså, helt konkret, designe de fysiske rammer for hverdagen for en gruppe højerestående primater. 

Du kan nu vælge at lade chimpanserne bo i små enkeltbure uden mulighed for at springe og løbe. Du kan også sørge for, at de automatisk får mad serveret, uden at de behøver at bevæge sig eller tænke sig om. Måske et tryk på en knap kan starte en video med andre aber, der gør spændende ting, på en stor skærm i enden af buret, så dine chimpanser kan se på andre aber uden at behøve at møde dem.

Du kan med andre ord gøre tilværelsen smart og friktionsfri på alle måder for abeburets kommende beboere. Men ville du gøre det?

Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror i stedet, at du ville insistere på, at aber selvfølgelig skal mødes fysisk med deres artsfæller og have mulighed for at motionere. Og mon ikke du også ville nå frem til, at det er en god idé, at de skal løse forskellige små opgaver for at få deres mad, frem for at den bare falder ned i munden på dem?

Det ville du sandsynligvis gøre, fordi du har en temmelig klar antagelse om, at chimpanser har brug for at mødes med deres egne artsfæller, bruge deres kroppe og træne deres hjerner for at være sunde og have et godt liv. Og den opfattelse tror jeg, at de fleste deler med dig.

Men menneskeabens krav til sundhed er faktisk ikke anderledes end chimpansens. WHO har for eksempel i mere end 50 år opereret med dimensionerne fysisk, social og mental sundhed som helt centrale for et godt og sundt menneskeliv. Vi har helt enkelt brug for fysisk motion, social interaktion og mental udfordring for at være sunde som de menneskeaber, vi nu engang er.

Men her kommer paradokset: Hvis dét er rigtigt, hvorfor handler vores brug af computere så næsten altid om at sørge for, at vi mennesker ikke behøver at bevæge os så meget, ikke behøver at møde andre mennesker og ikke behøver at tænke os om?

Digital selvbetjening, selvkørende biler, netbank og rejsekort handler stort set altid om at sikre, at vi skal møde mindre modstand. Om at aflaste vores hjerner og kroppe. Og der kommer konstant nye tjenester til, som tilbyder at fjerne modstand i dit liv. Hvorfor for eksempel spilde kostbar mental kraft på at lede efter noget som helst, når du snart bare kan fortælle din intelligente højttaler, hvad du mangler?

Selvfølgelig er der ingen enkelt tjeneste eller teknologi, som gør dig usund. Men du kan ikke automatisere din hverdag uden at fjerne nogle handlinger fra dit liv. Det er jo selve i essensen i automatisering. Og når du fjerner bevægelse, social interaktion eller mental udfordring fra din hverdag, bliver der mindre af den, samlet set. Det er matematik for burhøns.

Men har vi virkelig brug for at gøre tilværelsen smartere og mere friktionsfri? Gør det os for eksempel lykkelige, at vi ikke behøver tale med en medarbejder på kommunen eller i en butik længere? Eller kommer vi måske i virkeligheden til at mangle socialt samvær i vores liv?

Et liv tømt for indhold

Når vi i stigende grad bliver uafhængige af at mødes fysisk, bliver socialt samvær til noget, vi skal vælge aktivt. Derfor er det allerede i dag lettere for mange mennesker at se serier og sidde og scrolle på Facebook end at spørge andre, om de vil mødes fysisk og le sammen og røre ved hinanden. En amerikansk undersøgelse viste for eksempel for nylig, at efterhånden som de digitale medier og streamingtjenester har vundet indpas i vores liv, har de unge mindre sex end tidligere.

I dag lider flere hundredetusinde danskere af ensomhed, som er en af de mest hæslige oplevelser, et menneske kan komme ud for. Og det er i høj grad vores unge, der rammes. Prøv at forestille dig en chimpanse, som går alene i et bur hele sit liv. Det ville du ikke ønske for en abe – men er det i virkeligheden anderledes at automatisere sociale berøringspunkter ud af især udsatte menneskers hverdag?

Mentale udfordringer får mange af os stadig fra vores arbejde. Men når vi får fri, kommer vi hjem til en hverdag, der er stadig mere indholdstømt, og hvor de ting, vi foretager os, kræver stadig færre færdigheder. Automatiseringen har gjort de fleste af os langt mere kompetente, fordi vi kan finde vej til de mest obskure destinationer uden at ane, hvordan verden omkring os ser ud, vi kan få en pizza til at dukke op blot ved at trykke på en knap på mobilen, mens en robotstøvsuger støvsuger gulvet, og opvaskemaskinen tager opvasken.

Men samtidig med at vi bliver kompetente og i stand til at kontrollere verden omkring os, bliver vores færdigheder stadig spinklere. 

Digitale tjenester overtager nemlig mange af de handlinger, der før krævede træning, øvelse og perfektion. At finde vej med GPS, oversætte en sætning med Google Translate eller bestille en pizza er ikke noget, man træner. Det kan ikke gøres til perfektion. Enten kommer der en pizza, eller også gør der ikke. That’s it. Men at lære dit land at kende, lære at tale et fremmedsprog eller bage den perfekte pizza er noget, du konstant kan dygtiggøre dig i, og hvor fornøjelsen ved at mestre færdigheden er tilfredsstillende og værdifuld – i sig selv!

Tænk på, hvornår du senest har følt dig mest stolt og tilfreds. For mange vil det være, når de har lært, mestret og skabt noget. Og den del af vores liv er vi lige nu ved at outsource til Silicon Valley. 

Og tag ikke fejl. Jeg er på ingen måde imod automatisering. Jeg mener helt klart, at en vis grad af automatisering er en evident forudsætning for, at vi kan leve et liv uden at skulle arbejde fra morgen til aften for at holde vores mest basale biologiske processer kørende.

Men måske er vi ved at nå grænsen for, hvor lykkelige og tilfredse vi kan blive af blot at få gjort vores liv smartere. Måske er det, vi ser som trivielt besvær, i virkeligheden også noget af den friktion, som holder os sunde og gør livet værd at leve. Måske skal vi allerede nu til at begynde at gøre vores liv mere besværligt, visse steder.

Vi har fået et Disruptionråd, som skal bane vej for større automatisering. Nu mangler vi måske et friktionsråd, som kan sikre, at vi stadig får den modstand, uden hvilken vores liv risikerer at blive tømt for indhold.

Forrige artikel Brasiliansk ’Landbrug 4.0’ skal være med til at redde verden Brasiliansk ’Landbrug 4.0’ skal være med til at redde verden Næste artikel Hvad Metallica kan lære os om innovation Hvad Metallica kan lære os om innovation
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?