Fem fondsdirektører donerede 13 milliarder på ét år – her er deres tanker om den magt, det giver dem

Private fonde i Danmark deler flere penge ud end nogensinde, og det har givet dem større magt i samfundet. De 25 største fonde uddeler nu 21 milliarder kroner om året – penge, der former Danmarks politiske valg af forskning og teknologier. Mandag Morgen har talt med direktørerne i fem af Danmarks største fonde om, hvordan de gør nytte uden at blive magtfuldkomne.

Mads Krogsgaard Thomsen er administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden. Fonden bevilligede næsten 9 mia. kr. i 2021. 
Mads Krogsgaard Thomsen er administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden. Fonden bevilligede næsten 9 mia. kr. i 2021. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Claus KraghAndreas Baumann

”Det kan være dybt korrumperende for ens ego at være fondsdirektør. Man skal minde sig selv om, at man sidder med megen magt.”

Lars Hansen siger det, som det er. Han er fondsdirektør i Villum Fonden, Danmarks tredjestørste fond målt på de årlige bevillinger. For det er først og fremmest op til fondenes ledelser at sørge for, at den store magt, der kommer med de stigende fondsdonationer, ikke bliver misbrugt. 

Det kan være dybt korrumperende for ens ego at være fondsdirektør. Man skal minde sig selv om, at man sidder med megen magt.

Lars Hansen
Fondsdirektør i Villum Fonden.

”Der må bare ikke være interessekonflikter. Habilitets- og interessekonflikter er et selvstændigt punkt på alle vores bestyrelsesmøder. Hvis der er nogen, der kender nogen, så er det uden for døren,” siger Lars Hansen i et interview i det fundatsforankrede fondshovedkvarter på Tobaksvej 10 i Søborg.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu