Er Socialdemokratiets tro på grøn vækst urokkelig?

Fra opbygningen af velfærdsstaten til den grønne omstilling har økonomisk vækst været et af Socialdemokratiets centrale politiske mål. Men politikernes grønne vækstbegejstring er uholdbar, lyder det i en ny, kontroversiel bog skrevet af Socialdemokratiets politiske chef og direktøren for DeltagerDanmark. Debatten deler vandene i partiet.

Simon Friis Date

”Det er den vanskelige erkendelse,” siger Rune Baastrup. ”Dem, der stadig forfægter grøn vækst som en forhåbning, er nødt til at levere langt bedre vidnesbyrd om, at det faktisk kan lade sig gøre. Det fremstår i højere grad som et håb end en strategi.”

Sådan lyder den kontante melding fra den tidligere rådgiver i Socialdemokratiet, der i dag er direktør i Teknologirådet og DeltagerDanmark. Sammen med den tidligere spindoktor for undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og nuværende politiske chef i Socialdemokratiet, Bjarke Dahl Mogensen, har Rune Baastrup skrevet debatbogen ‘Efter festen – Nye veje til et bedre samfund uden vækst’.

I bogen går de to forfattere i rette med det altoverskyggende fokus på økonomisk vækst i dansk politik og i det danske samfund generelt – fra opbygningen af velfærdsstaten til den grønne omstilling i dag.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu