Mette Frederiksen har ført de fleste af sine 365 løfter ud i livet

Tjek, tjek, mangler og tjek. Statsminister Mette Frederiksen har med håndfast og centraliseret styring gennemført langt de fleste af sine 365 løfter fra 25 politiske udspil op til valget i 2019, viser Mandag Morgens kortlægning. De mange udspil har været en slags hellige skrifter for både ministre og embedsmænd. Men minksagen viser bagsiden af den stramme styring.

Placeholder image
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mette Frederiksen (S) har malet Danmark rød i sine tre år som statsminister.

Selvom coronakrisen har præget en stor del af hendes regeringstid, har hun alligevel formået at få hovedparten af sine mange løfter før valget i 2019 ført ud i livet.

Hun har slavisk fulgt den drejebog, hun lavede i sine år i opposition, og gennemført de enkelte løfter på en bred palet af Socialdemokratiets kerneområder som velfærd, udlændinge, klima og sundhed.

Mandag Morgen har som det eneste medie i landet gennemgået samtlige 25 politiske udspil, som Socialdemokratiet lancerede op til valget for tre år siden med tilsammen 365 konkrete forslag, og tjekket, i hvor stort et omfang, hendes mange løfter er ført ud livet eller er blevet droppet.

De mange forslag omfatter alt fra Arne-pensionen, nærhospitaler og Danmarkshistoriens første velfærdslov til en ambitiøs klimalov, over 100.000 nye boliger i de største byer og asylbehandling i lejre uden for Europa.

To af landets førende valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, påpeger begge det imponerende i, at det er lykkedes statsministeren at nå i mål med langt de fleste forslag på trods af corona og krigen i Ukraine.

”De tre år med Mette Frederiksen har været en lang undtagelsestilstand. Først var der coronaen, og nu er der krigen i Ukraine. Det kunne undskylde, hvis hun kun havde gennemført en tredjedel af sine forslag, men faktisk har hun gennemført det meste,” siger Jørgen Goul Andersen.

Rune Stubager er enig:

”Når man tager omstændighederne i betragtning, corona-pandemien og krigen i Ukraine, er det lidt af en bedrift. Hun, ministrene og deres embedsmænd har haft overordentligt travlt,” siger han. 

De hellige skrifter

Kortlægningen viser, at ud af 365 løfter er 218 gennemført. 106 er påbegyndt i et vist omfang. Og kun 41 af de mange løfter er reelt droppet eller mangler at blive gennemført af forskellige årsager.

Det står i skarp kontrast til de tidligere regeringer under både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Deres succesrate lå en del under Mette Frederiksens score. 

Myterne om løftebrud

Den politiske debat i Danmark handler ofte om løftebrud.

Men Danmarks tre seneste statsministre, Helle Thorning-Schmidt (S), Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen, har trods den heftige debat om løftebrud alle taget hul på eller gennemført langt det meste af den politik, de er gået til valg på.

Det fremgår af de kortlægninger, som Mandag Morgen har lavet af de forskellige regeringer.

Helle Thorning-Schmidts regering:

315 forslag op til valget, for eksempel økonomisk kickstart, vækststrategi og kollektiv trafik
270 forslag var efter otte måneder enten gennemført, påbegyndt eller en del af regeringsgrundlaget.
Udvalgte forslag/løfter, der ikke blev gennemført:

Betalingsring, millionærskat, øremærket barsel til mænd, to lærere i de små klasser og 12 minutters mere arbejde om dagen.

Lars Løkke Rasmussens regering:

280 forslag fordelt på en snes udspil, beslutningsforslag mv. op til valget i juni 2015
210 af disse forslag var påbegyndt eller gennemført i januar 2018.
Udvalgte forslag/løfter, der ikke blev gennemført:

Råd til al ny dyr sygehusmedicin, den kriminelle lavalder ned til 12 år og stop for ’velfærdsturisme’.

Mandag Morgens kortlægninger af Helle Thornings, Lars Løkkes og Mette Frederiksens politiske forslag kan ikke direkte sammenlignes, da opgørelsesmetode og -tidspunkt i valgperioden er forskellig.

På velfærdsområdet har kommunerne fået frihed til at eksperimentere med velfærden og sætte deres eget præg på daginstitutioner, skoler og ældrepleje. På det grønne område har hun nærmest ryddet bordet og gennemført alle sine løfter. Ligesom regeringen kan sætte flueben ved de fleste forslag om boliger, erhverv og beskæftigelse. Se figur 2.

 

Før musen over grafikken for at se, hvilke valgløfter de enkelte prikker dækker over. Se de fulde lister længere nede i artiklen.

Der ligger et målrettet arbejde bag den høje succesrate. Fra første dag i Statsministeriet havde Mette Frederiksen lagt en plan for, hvordan hun ville undgå at havne i samme situation som sin partifælle Helle Thorning-Schmidt, der gennem hele sin regeringsperiode i perioden fra 2011 til 2015 blev anklaget massivt for løftebrud.

Det har Mette Frederiksen for enhver pris villet undgå.

Derfor har Socialdemokratiets mange politiske udspil frem til valget haft en særlig status i regeringens tre år lange liv. I visse embedsmandskredse er de blevet kaldt ”de hellige skrifter”.

For løfterne skulle gennemføres.

”Socialdemokratiet har næsten opført sig, som om de var en flertalsregering. Men det er de jo ikke. De har kun 25 procent af stemmerne. Alligevel har de været uhyre fokuseret på at levere på valgløfterne. Mette Fredriksen har styret både fagministrene og embedsværket meget stramt for at opnå resultaterne,” siger Rune Stubager.

Den tilgang har Socialdemokraterne ifølge Stubager forberedt meget grundigt. Stillingen som stabschef i statsministeriet er oprettet med inspiration fra britiske Tony Blair. Højtstående socialdemokrater var ligefrem på studietur til Storbritannien før valget.

”Da Mette Frederiksen blev statsminister, ville hun lave om på tingene, så politikerne bestemte mere og embedsmændene mindre,” siger Stubager. 

Bagslag for Frederiksens hårde styring

Selvom den hårde styring har betydet, at Mette Frederiksen kan sætte flueben ud for hovedparten af sine mange løfter, har den også haft en for Socialdemokratiet temmelig alvorlig konsekvens.

”Den hårde styring af både fagministre og embedsværk er en væsentlig del af forklaringen på, at minksagen rammer Mette Frederiksen så hårdt. Når man centraliserer magten, så sidder man selv med ansvaret,” siger Rune Stubager og fortsætter:

”Det er dilemmaet ved at føre politik på den måde, som Mette Frederiksen har gjort det. Hun og Socialdemokratiet har været fantastiske til at styre udviklingen, og de har kunnet sætte mange krydser ud for ’Gennemført’ i deres excel-ark. Men når det går galt, så går det galt helt oppe i toppen. De kan ikke med troværdighed sige, at ansvaret for minksagen hovedsageligt ligger hos den daværende fødevareminister Mogens Jensen eller et sted i hans ministerium.”

Jørgen Goul Andersen tilføjer, at problemerne ikke kun skyldes den hårde styring og centraliseringen af beslutningsprocessen, men også Mette Frederiksens håndtering af kritikken.

”Regeringen har sjusket, og det, mener jeg, er helt utilgiveligt. Men Mette Frederiksen skulle have erkendt sin fejl og, som man siger, lagt sig ned og rullet rundt i mudderet. Det har hun haft alt for svært ved,” siger Goul Andersen og fortsætter:

”Minksagen har ført til en underliggende dårlig stemning omkring regeringen og i særdeleshed omkring Mette Frederiksen. Jeg ved ikke, om kritikken af Mette Frederiksen kan holde gennem hele valgkampen, hvis valget kommer nu. Men den dårlige stemning omkring statsministeren vil nok holde sig længe.”

Udsigt til jordskredsvalg

I de seneste meningsmålinger både lige før og efter sommerferien står Mette Frederiksen og Socialdemokratiet til en tilbagegang. Da mandaterne ikke ender hos støttepartierne, men hos Inger Støjbjergs Danmarksdemokrater og andre blå partier, kan det betyde et regeringsskifte efter det kommende valg.

Minksagen kan derfor få afgørende betydning for den kommende valgkamp.

Til gengæld tror hverken Rune Stubager eller Jørgen Goul Andersen på, at Mette Frederiksen vil blive beskyldt for løftebrud på de områder, hvor hun ikke har fået gennemført alle valgløfterne.

”Det er meget vigtigt for Socialdemokraterne, at de har fået gennemført Arne-pensionen. Det fyldte virkelig meget i den seneste valgkamp, så hvis ikke det var lykkedes, så havde de et forklaringsproblem,” siger Rune Stubager.

Jørgen Goul Andersen supplerer:

Arne-pensionen er sammen med klimaloven de to vigtigste resultater for Mette Frederiksen.

Jørgen Goul Andersen, Professor på Aalborg Universitet

”Arne-pensionen er sammen med klimaloven de to vigtigste resultater for Mette Frederiksen. Selvom de ikke har gennemført alle forslag på velfærdsområdet, tror jeg, det bliver svært at klandre Mette Frederiksen og Socialdemokratiet for det,” siger han. 

S har ryddet det grønne bord

Lad os tage klima som et eksempel på, hvordan Mette Frederiksen har formået at indfri hovedparten af sine løfter.

I sine tre år som statsminister har hun flittigt brugt de sociale medier. I februar i år, et par uger før Rusland invaderede Ukraine, brugte hun Facebook til et opsigtsvækkende budskab. Hun gjorde op med sin traditionelle tilgang til klimapolitikken.

I en lille video på et minut og 34 sekunder fortalte hun, at hun ikke længere er mere rød end grøn, og at hendes forbehold over for klimapolitikken nu er væk. Hun er ikke længere bekymret for, at høje ambitioner på klimaområdet vil ende som arbejdsløshed eller sende en dansk udgave af Frankrigs Gule Veste på gaden.

Mandag Morgens kortlægning viser da også, at Mette Frederiksen har taget klimapolitikken til sig. I forhold til sine valgløfter kan hun med enkelte, små undtagelser sætte et flueben ud for dem alle.

Derfor er det interessant, at hun i videoen på Facebook siger, at hun og Socialdemokratiet blev presset til klimalovens målsætning om at reducere udledningen af CO2 med ambitiøse 70 procent af sine tre støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten.

Sådan gjorde vi

Mandag Morgen har kortlagt de valgløfter, Socialdemokratiets lagde frem forud for folketingsvalget i 2019. Kortlægningen omfatter i alt 365 konkrete forslag, der er fremlagt i 25 forskellige politiske udspil inden valget.

Forslagene er kategoriseret i tre grupper:

”Gennemført”: Forslaget indgår som del af en politisk aftale, er vedtaget ved lov eller er på anden måde ført ud i livet.

”Påbegyndt”: Forslaget indgår f.eks. i aktuelle forhandlinger, det er omfattet af et snarligt reformudspil, der er sat forsøgsordninger i gang, eller der er nedsat et udvalg, som skal kigge nærmere på det.

“Ej påbegyndt/gennemført”: Forslaget indgår ikke i forståelsespapiret, er droppet eller på anden vis ikke ført ud i livet.

Mandag Morgen har kategoriseret de enkelte forslag ved hjælp af lovforslag, finanslovsaftaler, rapporter, pressemeddelelser og samtaler med kilder i relevante organisationer, ministerier m.v.

”Op til valget i 2019 undervurderede Socialdemokratiet, hvor grønne deres egne vælgere er. Danske arbejdere er mere grønne end arbejdere i andre nordiske lande. Siden har Mette Frederiksen koblet den grønne dagsorden med vækst og job. Hun og hendes ministre gentager igen og igen, hvor mange tusinder af job, der er i den grønne omstilling. Det var en melodi, Socialdemokratiet lærte allerede i 1970’erne. Og det er medvirkende til, at danske arbejdere lige siden har været mere grønne end for eksempel i de andre nordiske lande, ” siger Jørgen Goul Andersen.

Krigen i Ukraine har skubbet ekstra til den udvikling. Nu handler den grønne omstilling ikke kun om klimaet, men er også grundkernen i en grøn sikkerhedspolitik, hvor Danmark gør sig uafhængig af import af olie og gas fra Rusland.

70 procent-målsætningen er vedtaget med et bredt flertal i Folketinget, hvor også Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti deltager.

Op til valget i 2019 var de tre blå partier noget mindre engagerede i klimakampen. Den borgerlige regering under Lars løkke Rasmussen fra 2015 til 2019 havde ikke de store ambitioner, og op til valget fik Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard udtalt sig om ”klimatosserne”.

Nu er klimapolitikken i den grad blevet allemandseje. 

Socialdemokratiets sårbare flanke

Op til det kommende valg, der formentlig bliver udskrevet ganske snart, viser meningsmålinger, at vælgerne prioriterer sundhed som det vigtigste emne i valgkampen.

(Artiklen fortsætter efter oversigten med de 365 forslag)

Det er et af de områder, hvor regeringen har sværest ved at sætte flueben ud for alle sine løfter. Selvfølgelig har corona lagt beslag på en masse ressourcer, men selv på nogle af de største mærkesager er regeringen ikke i mål.

Et eksempel er løftet om 1.000 ekstra sygeplejersker på landets sygehuse.

Der er godt nok ansat flere sygeplejersker. Sidste efterår kunne en stolt sundhedsminister Magnus Heunicke således konkludere, at løftet om de 1.000 ekstra sygeplejersker var nået. Men efter sygeplejerskekonflikten sidste sommer har mange sygeplejersker sagt op. Nu viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at der blot er ansat godt 200 flere sygeplejersker ud af de ønskede 1.000 på landets sygehuse. Derfor bliver forslaget betegnet som ”Påbegyndt” i Mandag Morgens kortlægning.

Det halter også med at gennemføre løftet om, at flere kræftpatienter skal have behandling til tiden. Regionerne lever fortsat ikke op til målsætningen om at behandle 90 procent af alle kræftpatienter til tiden. Og den seneste årsrapport fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at udviklingen går den forkerte vej. Flere kræftpatienter ventede sidste år for længe sammenlignet med året før. 

Selv om regeringen stadig mangler at indfri flere af sine løfter, fremhæver Magnus Heunicke dog også en række fremskridt. 

”Vi har løftet sundhedsvæsenet markant siden valget i sommeren 2019. Det brede politiske flertal bag aftalen om Sundhedsreformen har sikret 6,8 milliarder kroner kr. over de næste otte år til at styrke sammenhængen og nærheden i sundhedsvæsenet. Helt konkret har vi igangsat en plan for op til 25 nærhospitaler, så vi skaber bedre adgang til sundhedsydelser uanset social baggrund eller geografi," siger sundhedsministeren og tilføjer:

"Vi har samtidig aftalt en målsætning om 6.500 speciallæger i almen medicin i 2035. Det svarer til en stigning på 43 procent. Det er afgørende for at styrke borgernes adgang til en fast læge tæt på ens hjem, og samtidig sætter vi særligt ind i områder, der truet af dårlig lægedækning."

Efterlyser psykiatriplan

Det måske mest ømtålelige er dog psykiatrien, som længe har stået i skyggen af det somatiske sundhedsvæsen. Det står også overraskende højt på vælgernes liste over de vigtigste valgtemaer ifølge målinger.

Socialdemokratiet lancerede selv en 10-års plan for psykiatrien forud for sidste valg og skabte forventninger om en ambitiøs indsprøjtning til psykiatrien. Og Sundhedsstyrelsen har for længst støbt de faglige kugler til en omfattende psykiatriplan.

Men godt tre år senere har regeringen fortsat ikke fremlagt sit færdige bud på en psykiatriplan. Magnus Heunicke har dog indkaldt de politiske partier til forhandlinger senere på måneden.

"Vi prioriterede som det første 600 millioner kroner varigt til psykiatrien, som blandt andet er gået til 121 nye sengepladser i psykiatrien. Men psykiatrien skal fortsat være i fokus, så der sikres bedre rammer både for både patienter, psykisk sårbare, pårørende og medarbejderne. Arbejdet med 10-årsplanen for psykiatrien er i gang, og jeg ser frem til de snarlige forhandlinger," siger Magnus Heunicke.

Mette Frederiksen har allerede fået et åbent brev fra Psykiatrialliancens 37 medlemsorganisationer med overskriften: “Kære statsminister, står du ved dit løfte om en 10-årsplan for psykiatrien?”

Jeg synes, Sundhedsstyrelsens faglige oplæg er rigtig godt, så det ligger nærmest på den flade at få udarbejdet en plan for psykiatrien.

Torsten Bjørn Jacobsen, Formand for Psykiatrifonden og overlæge i psykiatri

”Det har i mange år hastet med at få en psykiatriplan, ” siger Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden og overlæge i psykiatri, og tilføjer: ”Jeg synes, Sundhedsstyrelsens faglige oplæg er rigtig godt, så det ligger nærmest på den flade at få udarbejdet en plan for psykiatrien. Når man ser på konsekvenserne, er det helt utilstedeligt, at der ikke sker noget nu.”

Sundhedsstyrelsen anslår, at cirka 580.000 mennesker på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse, og blandt børn og unge vil omkring 15 procent blive diagnosticeret med en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år. 

Socialdemokratiet bliver tryktestet på udlændinge

Regeringen har også svært ved at leve op til alle sine løfter på udlændingeområdet.

Socialdemokratiet lancerede før valget knap 70 forslag i et par store udlændingeudspil som “Retfærdig og realistisk”. Men det kniber med at kunne sætte flueben ud for nogle af de store mærkesager.

Den har holdt fast i den stramme udlændingepolitik. Hjemsendelser af syriske flygtninge lige nu vidner om, at der fortsat er mere fokus på hjemsendelse end på vellykket integration.

Men det er for eksempel endnu ikke lykkedes – i modsætning til i Storbritannien – at lave en aftale med Rwanda eller andre lande om at lave asylbehandling i lejre uden for Europa. Forslaget er ikke droppet, og regeringen arbejder forsat på at få en aftale i hus.

Regeringen har heller ikke fået sat loft over antallet af ikke-vestlige udlændinge, som kan komme til Danmark årligt. Ligesom det heller ikke er lykkedes for regeringen at samle flertal for at indføre en arbejdspligt på 37 timer for ledige indvandrere.

”Ingen kan sætte spørgsmålstegn ved, at vi har fastholdt en stram udlændingepolitik. Præcis som vi stillede vælgerne i udsigt før sidste valg. Vi har haft enormt lave asyltal i vores regeringstid. Og vi har gennemført langt størstedelen af de ting, vi foreslog inden sidste valg,” siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) og tilføjer:

Vi gør hvad vi kan for at komme i mål, og flere af løfterne planlægges indfriet i næste folketingssamling.

Kaare Dybvad, Udlændinge- og integrationsminister

”Det er selvfølgelig rigtigt, at der stadigvæk er forslag, som endnu ikke er gennemført. Vi gør hvad vi kan for at komme i mål, og flere af løfterne planlægges indfriet i næste folketingssamling. Men jeg indrømmer da gerne, at nogle af forslagene er vanskelige. Blandt andet fordi vi er afhængige af, at et flertal på Christiansborg ønsker at bakke op.”

Ministeriet oplyser, at regeringen har en stribe udspil i pipelinen, som vil blive fremsat i løbet af efteråret. Her vil den efter planen komme med en stor bandepakke, som blev udskudt i foråret på grund af krigen i Ukraine. Den vil også komme med udspil om blandt andet social dumping, kommunale lommepengejobs til unge og Skats mulighed for at få adgang til private byggepladser. Hvis altså der ikke kommer et valg på tværs.

Med tre udlændingekritiske partier på højrefløjen – Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne – kan Socialdemokratiet og Mette Frederiksen blive tryktestet og anklaget for løftebrud i den kommende valgkamp.

Dansk Folkeparti har varmet op og fremsatte sidste forår 12 beslutningsforslag i Folketinget, som alle nærmest var en tro kopi af forskellige socialdemokratiske forslag hentet fra udlændingeudspilet “Retfærdig og realistisk”. 

Valg uden mærkesager?

Regeringen har reelt også droppet det store slagnummer fra valgkampen i 2019 – den meget omtalte velfærdslov. Den skulle sikre, at pengene fulgte med, når der kom flere børn og ældre. Men loven kan ikke samle flertal. Ligesom regeringen også har svært ved at nå sine delmål om at skaffe tre milliarder kroner ved at skære ned i brugen af konsulenter i det offentlige.

I takt med at Mette Frederiksen har tømt hylderne for en stor del af sine politiske slagvarer i løbet af de seneste tre år, må Socialdemokratiet nu opfinde nye politiske sællerter forud for næste valg. Og det kan blive svært.

Ved valget i 2019 trak forslaget om en Arne-pension vælgere hen over midten, og ønsket om en ambitiøs klimapolitik var en mærkesag for De Radikale, SF og Enhedslisten – og til dels Socialdemokratiet – men ikke for de blå partier.

Nu er Arne-pensionen gennemført, og selvom blandt andet Venstre stemte imod, er partiet her i sommer vendt på en tallerken. Mens De Konservative går til valg på at afskaffe pensionsmodellen, freder Venstre den, og heller ikke Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne vil af med den.

Det ser altså ud til, at retten til tidlig pension er kommet for at blive.

Arne-pensionen har været en succes for Socialdemokratiet, men nu hvor Venstre freder den, kan de ikke sige, at den kun overlever, hvis vælgerne igen stemmer på Socialdemokratiet.

Rune Stubager, Professor fra Aarhus Universitet

”Arne-pensionen har været en succes for Socialdemokratiet, men nu hvor Venstre freder den, kan de ikke sige, at den kun overlever, hvis vælgerne igen stemmer på Socialdemokratiet,” siger Rune Stubager og fortsætter:

”Vi ved, at vælgerne er utaknemmelige. De kan tænke: ‘Fint, nu er Arne-pensionen sikret, og hvad skal vi så have?’ Hvis Socialdemokratiet skal markere sig på velfærden, må de komme med noget nyt. Her mangler de et slagnummer.”

Den anden store vindersag, klimaloven, er også gennemført. Og igen har de blå partier droppet deres modstand over for en ambitiøs klimapolitik.

”Det har gennem 40 år konstant været det politikområde, hvor de borgerlige partier var allermest bagud i vælgernes omdømme sammenlignet med Socialdemokratiet. De har måske endnu ikke nået helt så stor troværdighed. Men de store borgerlige partier har med stor dygtighed overtaget en grøn klimapolitik, og de er formentlig godt på vej til at nærme sig regeringens omdømme. I dag er det sådan, at næsten alle partier er grønne, før de er blå eller røde,” siger Jørgen Goul Andersen.

Så lige nu er der ingen oplagte politiske slagnumre for Socialdemokratiet. De kan dog komme, når Socialdemokratiet senere på måneden holder gruppemøde eller i forbindelse med fremlæggelsen af finansloven, hvor regeringen også kan fremlægge sin 2030-plan. 

"De hellige skrifter"

25 politiske udspil, som Socialdemokratiet lagde frem forud for folketingsvalget i 2019. Find links nedenfor.

 

”Gør gode tider bedre – for alle”, 2025-plan

       

”Tillid, faglighed og arbejdsglæde”, reform af den offentlige sektor

       

”Flere medarbejdere til et Danmark i vækst,” – 2. generations arbejdsmarkedsreformer

     

”Altid på børnenes side”, velfærdsudspil

       

”Mindre bøvl og bedre rammevilkår”, erhvervsudspil

       

 ”Tid til omsorg”, sundhedsudspil

       

 ”Danmark er for lille til store forskelle,” udspil om ulighed

       

”Danmarks skal have en ny langsigtet infrastrukturplan”, udspil om infrastruktur

"Jeg vil gerne være børnenes statsminister", udspil om velfærd mv.

     

”Vækst der virker”, vækstreform

       

”Flere faglærte – Nye arbejdspladser”, opkvalificeringsreform

       

”Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark”, udlændingeudspil

”Retfærdig og realistisk - helhedsplan for dansk udlændingepolitik", udlændingeudspil

     

 ”Gør gode tider bedre – for alle”, finanslovsudspil

       

”Nærheden tilbage”, udspil om lokalsamfund og velfærd

       

”De mest nedslidte fortjener også en værdig pension,” pensionsudspil

       

 ”Velfærd først i hele Danmark,” velfærdsudspil

       

 ”Et skattevæsen vi kan stole på”, skatteudspil

       

”Danmark skal igen være en grøn stormagt”, miljø- og klimaudspil

"Danmark skal igen være en grøn stormagt - vi efterlader ikke miljø- og klimakrisen til næste generation", klimaudspil

       

 ”Flere og billigere almene boliger”, boligudspil

       

”En solidaritetspagt for Europa”, EU-udspil

       

”Sammen tager vi kampen i EU”, et EU-udspil

       

”En 10 års plan for psykiatrien”, et psykiatriudspil

       

"Byer med plads til alle", boligudspil

       

Diverse handout fra Socialdemokratiet

Kilde: Mandag Morgen og Socialdemokratiet

       

 

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

MF, stifter og politisk leder (M), fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Uni.
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Se alle personer

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser