Verdensmålene er blevet del af den geopolitiske kampplads

Verdensmålene er grundlaget for Danmarks udviklingspolitik, der i stigende grad er rettet mod Afrika. Og her er Danmark ifølge udviklingsminister Dan Jørgensen ude i en barsk konkurrence med stormagterne Kina og Rusland om de afrikanske landes loyalitet. Men Kinas leverer finansiering, og Rusland sikkerhed, må Danmark arbejde på at styrke civilsamfundet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Thunestvedt Hansen

Der er årstal i historien, hvor det meste synes muligt.

Sådan et år var 2015, hvor lederne af 193 af verdens lande ikke alene vedtog FN’s historiske klimaaftale i Paris, men også vedtog 17 verdensmål med 169 delmål om en verden uden fattigdom og sult, med ligestilling, stabile institutioner og øget klimahandling.

Målene skulle nås inden 2030, men her halvvejs i perioden står det klart, at drømmene er langt fra virkeligheden. Ingen af målene er i udpræget fremgang, og de fleste lande virker stærkt medtaget af en række geopolitiske chok de seneste år.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu