Billeder narrer mere end tusind ord

Mindre tekst. Mere visuelt. En undersøgelse og erfaringer fra 2017 viser, at det er opskriften, hvis man vil underminere sandheden med desinformation.

Der florerede et billede af en tavle fra Londons undergrundsbane, da en mand den 22. marts 2017 sårede 12 og dræbte én ved en påkørsel på Westminster Bridge, hvorefter han kørte mod parlamentsbygningen og stak en politibetjent ned.

Teksten på tavlen sagde, at Londons folk ikke lader sig kue af terrorister. Billedet gik så viralt, at flere parlamentsmedlemmer delte det, og premierminister Theresa May kaldte budskabet på tavlen en fantastisk hyldest.

Det ville i dag stå tilbage som en smuk historie midt i et dystert angreb, hvis ikke billedet havde vist sig at være manipuleret. Tavlen stod godt nok i undergrunden, men teksten var photoshoppet på. Eksemplet viser, at folk fra alle politiske fløje og sociale klasser kan blive snydt, når der bliver brugt et visuelt greb i desinformationen.

Billedet var et såkaldt meme – et billede med tekst henover, der typisk bliver skabt på onlinegeneratorer. Alle og enhver kan lave dem. Mange har kun til formål at more folk, men det har vist sig at være et særdeles effektivt våben i desinformationens navn.

På store sociale fora som 4chan og Reddit, hvor desinformation ofte udspringer fra, blandes plat komik eksempelvis med personangreb. Brugerne er anonyme, og deres agenda er derfor ikke lige så let at gennemskue som politikernes.

LÆS OGSÅ: Stærkt budskab på falsk skilt

Og ser man på forskningen, er der da også en mening med galskaben. Brugere af internettet har nemlig lettere ved at forholde sig til et visuelt element med en kort tekst, end en lang artikel der skal læses til ende. Et billede – manipuleret eller ej – styrker dermed troværdigheden i budskabet.

Ifølge tre forskere fra University of Warwick i England – der i 2017 publicerede artiklen ’Can people identify original and manipulated photos of real-world scenes?’ – har folk simpelthen lettere ved at blive narret, når billede og tekst kombineres. Og mængden af billedmanipulationer stiger i fuld fart, mener forskerne.

Hvis man gennemgår virale falske historier fra valgene i 2017, så involverer mange et manipuleret billede. Et billede af Macron fra en debat, hvor der er blevet photoshoppet en øresnegl ind, som han skulle modtage instruktioner i.

LÆS OGSÅ: Falske billeder i omløb efter terrorangreb - sådan afslører du dem

Et billede og tekst med diskrepans i kontekst, som historien om en båd med flygtninge, der skyllede op på stranden i Sydspanien og skræmte livet af turister. Fejlen her var, at turisterne på stranden var afslappede. Altså har vinklingen ingen hold i virkeligheden.

I den videnskabelige artikel, der er udgivet på forlaget SpringerOpen, bliver der foretaget to eksperimenter, hvor forsøgspersonerne skal gennemskue, om en række billeder er manipulerede.

Det var tilsyneladende svært, og selv i de tilfælde, hvor personerne gættede rigtigt, havde de stadig svært ved at gennemskue, hvor manipulationen lå. Det samme havde Theresa May den 22. marts 2017.

LÆS OGSÅ: Stærkt budskab på falsk skilt

LÆS OGSÅ: Vil danske direktører have verdenskendt fysikers hoved på et fad?

LÆS OGSÅ: Falsk kampagne vil gøre det svenske flag mere 'muslimsk'

LÆS OGSÅ: Du kan ikke spise dig mæt i en Putinburger

LÆS OGSÅ: Det ligner verdens mest fortravlede gadekryds, men er det ikke

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

Forrige artikel Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater Næste artikel Emmanuel Macron klar med lov mod falske nyheder Emmanuel Macron klar med lov mod falske nyheder
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.