Billeder narrer mere end tusind ord

Mindre tekst. Mere visuelt. En undersøgelse og erfaringer fra 2017 viser, at det er opskriften, hvis man vil underminere sandheden med desinformation.

Der florerede et billede af en tavle fra Londons undergrundsbane, da en mand den 22. marts 2017 sårede 12 og dræbte én ved en påkørsel på Westminster Bridge, hvorefter han kørte mod parlamentsbygningen og stak en politibetjent ned.

Teksten på tavlen sagde, at Londons folk ikke lader sig kue af terrorister. Billedet gik så viralt, at flere parlamentsmedlemmer delte det, og premierminister Theresa May kaldte budskabet på tavlen en fantastisk hyldest.

Det ville i dag stå tilbage som en smuk historie midt i et dystert angreb, hvis ikke billedet havde vist sig at være manipuleret. Tavlen stod godt nok i undergrunden, men teksten var photoshoppet på. Eksemplet viser, at folk fra alle politiske fløje og sociale klasser kan blive snydt, når der bliver brugt et visuelt greb i desinformationen.

Billedet var et såkaldt meme – et billede med tekst henover, der typisk bliver skabt på onlinegeneratorer. Alle og enhver kan lave dem. Mange har kun til formål at more folk, men det har vist sig at være et særdeles effektivt våben i desinformationens navn.

På store sociale fora som 4chan og Reddit, hvor desinformation ofte udspringer fra, blandes plat komik eksempelvis med personangreb. Brugerne er anonyme, og deres agenda er derfor ikke lige så let at gennemskue som politikernes.

LÆS OGSÅ: Stærkt budskab på falsk skilt

Og ser man på forskningen, er der da også en mening med galskaben. Brugere af internettet har nemlig lettere ved at forholde sig til et visuelt element med en kort tekst, end en lang artikel der skal læses til ende. Et billede – manipuleret eller ej – styrker dermed troværdigheden i budskabet.

Ifølge tre forskere fra University of Warwick i England – der i 2017 publicerede artiklen ’Can people identify original and manipulated photos of real-world scenes?’ – har folk simpelthen lettere ved at blive narret, når billede og tekst kombineres. Og mængden af billedmanipulationer stiger i fuld fart, mener forskerne.

Hvis man gennemgår virale falske historier fra valgene i 2017, så involverer mange et manipuleret billede. Et billede af Macron fra en debat, hvor der er blevet photoshoppet en øresnegl ind, som han skulle modtage instruktioner i.

LÆS OGSÅ: Falske billeder i omløb efter terrorangreb - sådan afslører du dem

Et billede og tekst med diskrepans i kontekst, som historien om en båd med flygtninge, der skyllede op på stranden i Sydspanien og skræmte livet af turister. Fejlen her var, at turisterne på stranden var afslappede. Altså har vinklingen ingen hold i virkeligheden.

I den videnskabelige artikel, der er udgivet på forlaget SpringerOpen, bliver der foretaget to eksperimenter, hvor forsøgspersonerne skal gennemskue, om en række billeder er manipulerede.

Det var tilsyneladende svært, og selv i de tilfælde, hvor personerne gættede rigtigt, havde de stadig svært ved at gennemskue, hvor manipulationen lå. Det samme havde Theresa May den 22. marts 2017.

LÆS OGSÅ: Stærkt budskab på falsk skilt

LÆS OGSÅ: Vil danske direktører have verdenskendt fysikers hoved på et fad?

LÆS OGSÅ: Falsk kampagne vil gøre det svenske flag mere 'muslimsk'

LÆS OGSÅ: Du kan ikke spise dig mæt i en Putinburger

LÆS OGSÅ: Det ligner verdens mest fortravlede gadekryds, men er det ikke

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

Forrige artikel Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben Næste artikel Emmanuel Macron klar med lov mod falske nyheder Emmanuel Macron klar med lov mod falske nyheder
FIK DU LÆST? Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

FIK DU LÆST? Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk: Et ældgammelt kædebrev er nu igen i omløb på Facebook. Her opfordres du til at dele en juridisk tekst. Ellers vil det sociale medie i morgen gøre dine billeder tilgængelige for hele verden. Men påstanden er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst i kædebrevet intet værd.

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Journalist og forfatter, Jørgen Leth, har investeret store summer i en platform, der skal hjælpe danske familiers økonomi. Sådan lyder en historie i en falsk artikel, der lige nu florerer internettet. Men artiklen er blot seneste udgave af en lang række om kendte danskere. 

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd.