Billeder narrer mere end tusind ord

Mindre tekst. Mere visuelt. En undersøgelse og erfaringer fra 2017 viser, at det er opskriften, hvis man vil underminere sandheden med desinformation.

Der florerede et billede af en tavle fra Londons undergrundsbane, da en mand den 22. marts 2017 sårede 12 og dræbte én ved en påkørsel på Westminster Bridge, hvorefter han kørte mod parlamentsbygningen og stak en politibetjent ned.

Teksten på tavlen sagde, at Londons folk ikke lader sig kue af terrorister. Billedet gik så viralt, at flere parlamentsmedlemmer delte det, og premierminister Theresa May kaldte budskabet på tavlen en fantastisk hyldest.

Det ville i dag stå tilbage som en smuk historie midt i et dystert angreb, hvis ikke billedet havde vist sig at være manipuleret. Tavlen stod godt nok i undergrunden, men teksten var photoshoppet på. Eksemplet viser, at folk fra alle politiske fløje og sociale klasser kan blive snydt, når der bliver brugt et visuelt greb i desinformationen.

Billedet var et såkaldt meme – et billede med tekst henover, der typisk bliver skabt på onlinegeneratorer. Alle og enhver kan lave dem. Mange har kun til formål at more folk, men det har vist sig at være et særdeles effektivt våben i desinformationens navn.

På store sociale fora som 4chan og Reddit, hvor desinformation ofte udspringer fra, blandes plat komik eksempelvis med personangreb. Brugerne er anonyme, og deres agenda er derfor ikke lige så let at gennemskue som politikernes.

LÆS OGSÅ: Stærkt budskab på falsk skilt

Og ser man på forskningen, er der da også en mening med galskaben. Brugere af internettet har nemlig lettere ved at forholde sig til et visuelt element med en kort tekst, end en lang artikel der skal læses til ende. Et billede – manipuleret eller ej – styrker dermed troværdigheden i budskabet.

Ifølge tre forskere fra University of Warwick i England – der i 2017 publicerede artiklen ’Can people identify original and manipulated photos of real-world scenes?’ – har folk simpelthen lettere ved at blive narret, når billede og tekst kombineres. Og mængden af billedmanipulationer stiger i fuld fart, mener forskerne.

Hvis man gennemgår virale falske historier fra valgene i 2017, så involverer mange et manipuleret billede. Et billede af Macron fra en debat, hvor der er blevet photoshoppet en øresnegl ind, som han skulle modtage instruktioner i.

LÆS OGSÅ: Falske billeder i omløb efter terrorangreb - sådan afslører du dem

Et billede og tekst med diskrepans i kontekst, som historien om en båd med flygtninge, der skyllede op på stranden i Sydspanien og skræmte livet af turister. Fejlen her var, at turisterne på stranden var afslappede. Altså har vinklingen ingen hold i virkeligheden.

I den videnskabelige artikel, der er udgivet på forlaget SpringerOpen, bliver der foretaget to eksperimenter, hvor forsøgspersonerne skal gennemskue, om en række billeder er manipulerede.

Det var tilsyneladende svært, og selv i de tilfælde, hvor personerne gættede rigtigt, havde de stadig svært ved at gennemskue, hvor manipulationen lå. Det samme havde Theresa May den 22. marts 2017.

LÆS OGSÅ: Stærkt budskab på falsk skilt

LÆS OGSÅ: Vil danske direktører have verdenskendt fysikers hoved på et fad?

LÆS OGSÅ: Falsk kampagne vil gøre det svenske flag mere 'muslimsk'

LÆS OGSÅ: Du kan ikke spise dig mæt i en Putinburger

LÆS OGSÅ: Det ligner verdens mest fortravlede gadekryds, men er det ikke

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

Forrige artikel Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater Næste artikel Emmanuel Macron klar med lov mod falske nyheder Emmanuel Macron klar med lov mod falske nyheder
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.