Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

De seneste dage - og i mange omgange de seneste år - har Facebookbrugere delt budskabet, at hvis du bliver ramt af et hjerteanfald, så skal du forsøge at hoste kraftigt gentagne gange. Det vil angiveligt kunne redde dit liv. Men der findes ikke forskning, der kan underbygge den påstand.

Faktisk advarer eksperter mod at bruge kræfter på at fremkalde hoste under et hjerteanfald - også på dansk kaldet ‘hoste-genoplivning’. Det kan gøre den farlige situation endnu værre.

Derfor anbefaler både Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning, at man ikke følger rådet. Det samme gør blandt andet de amerikanske og britiske cardiologiske selskaber.

”Hvis man har en blodprop i hjertet og skal anstrenge sig for at hoste kraftigt, som det anbefales i billedteksten, kan det i værste fald fremprovokere et hjertestop”, fortæller Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd, på rådets hjemmeside.

”Vores kollegaer i Dansk Råd for Genoplivning var for flere år siden ude for at dementere rådet – men desværre ser vi, at det dukker op igen og igen”, fortsætter han

De kræfter, der bruges på at fremkalde hoste, kan i værste fald betyde, at patienten i stedet mister bevidstheden - og så er det helt umuligt at forsøge at opsøge hjælp ved for eksempel at ringe efter ambulance. 

Myten der er svær at stoppe

Påstanden om, at ’hoste-genoplivning’ kan redde dit liv, er en myte, der har mange år på bagen. Og den har cirkuleret i mange omgange på de sociale medier i de senere år – og på mange sprog.

I det opslag, der lige nu bliver delt heftigt på Facebook, fremgår det, at metoden især kan bruges, når en person med hjerteanfald er alene.

Artiklen fortsætter under billedet

Opslaget hævder, at en længerevarende hoste kan afhjælpe et hjerteanfald, før det eventuelt ender i et decideret hjertestop, fordi det øger muligheden for at trække nok luft til lungerne, og samtidig ’klemmer’ hosteriet hjertet, som angiveligt vil kunne få det til at finde sin sædvanlige rytme igen. Det skal svare til at give en person hjertemassage. Det kan ifølge opslaget give patienten mulighed for at komme sig så meget, at han eller hun selv kan køre på hospitalet.

Men selv om hele den forklaring måske lyder logisk, findes der ikke dokumentation for, at en person, der rammes af hjerteanfald, vil være i stand til at opretholde en kredsløbsfunktion ved at hoste kraftigt og selv køre til hospitalet, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

”Meddelelsen om ‘hoste-genoplivning’ indeholder misvisende information. Effekten, som den er beskrevet i meddelelsen, er udokumenteret og må anses for at være tvivlsom. Hoste kan hverken forhindre eller behandle et hjerteanfald (blodprop). Det gør sig ligeledes gældende for hjertestop udenfor hospital. Et hjerteanfald kræver behandling hurtigst muligt, idet hjerteanfaldet kan udvikle sig til hjertestop,” skriver rådet i en udtalelse.

At hoste under et hjerteanfald formodes at kunne gøre tilstanden værre eller i hvert fald have ingen eller - i bedste fald - kun en lille effekt. Derfor anbefaler eksperterne, at man i stedet bruger tiden på at søge hjælp, hvis det er muligt. Grib telefonen og ring 112 eller opsøg andre mennesker.

Forsøg viste effekt i konkrete tilfælde

Myten om effekten af “hoste-genoplivning” kan blandt andet være opstået i forbindelse med enkeltstående forsøg foretaget under kontrollerede forhold på hospital, hvor patienter, som har udviklet hjertestop i forbindelse med en kateterundersøgelse af hjertet på hospital, er blevet monitoreret.

Patienterne er blevet opfordret til at hoste kraftigt i ganske bestemte intervaller og under instruktion af lægefagligt personale. Under disse særlige omstændigheder er der registreret en målelig kredsløbsfunktion. Dette støtter teorien om hjertemassage skaber et kredsløb ved at øge trykket i brysthulen, fordi et host har samme effekt, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

Rådet slår dog samtidig slår fast, at de nævnte forsøg er lavet i forbindelse med kateterundersøgelser. Derfor kan man ikke hævde, at det også vil virke hjemme i dagligstuen ved et pludselig opstået hjerteanfald. Og heller ikke at patienten vil være i stand til at køre bil, som opslaget inddirekte opfordrer til. Det kan tværtimod være livsfarligt for både patienten og andre trafikanter, fordi patienten kan miste bevidstheden bag rattet.  

Adskillige myndigheder og organisation har i årenes løb advaret mod "hoste-genoplivning". Det gælder blandt andet Dansk FørstehjælpsrådBeredskabsInfoBritish Heart Foundation og American Heart Association.

Fakta: Symptomer og handling

Hjertestop er karakteriseret ved:

  • Bevidstløshed
  • Fravær af normal vejrtrækning
  • Smerter og trykken i brystet. Smerterne varer oftest ved i flere minutter.
  • Smerter og ubehag i andre dele af overkroppen. Smerter kan stråle ud i en eller begge arme, op i kæben, hals eller ryg.
  • Besværet vejrtrækning.
  • Andre symptomer: Kold og klamt svedende, svimmelhed og/eller kvalme.

Hvis du oplever kraftige brystsmerter, mens du er alene:

  • Sæt eller læg dig så behageligt som muligt.
  • Ring 1-1-2 og følg instruktionerne fra den sundhedsfaglige medarbejder på alarmcentralen.
  • Tag det roligt og undgå anstrengelser, mens du venter på, at hjælpen når frem.

Kilder: Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning

LÆS OGSÅ: Det passer altså ikke! Facebook koster ikke penge fra på lørdag

LÆS OGSÅ: Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

LÆS OGSÅ: Ro på! Du dør ikke tidligere ved at sove meget

Forrige artikel Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en Næste artikel Nej, Mads Steffensen har ikke forladt “Kender du Typen” for at investere i bitcoins Nej, Mads Steffensen har ikke forladt “Kender du Typen” for at investere i bitcoins
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.