Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

De seneste dage - og i mange omgange de seneste år - har Facebookbrugere delt budskabet, at hvis du bliver ramt af et hjerteanfald, så skal du forsøge at hoste kraftigt gentagne gange. Det vil angiveligt kunne redde dit liv. Men der findes ikke forskning, der kan underbygge den påstand.

Faktisk advarer eksperter mod at bruge kræfter på at fremkalde hoste under et hjerteanfald - også på dansk kaldet ‘hoste-genoplivning’. Det kan gøre den farlige situation endnu værre.

Derfor anbefaler både Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning, at man ikke følger rådet. Det samme gør blandt andet de amerikanske og britiske cardiologiske selskaber.

”Hvis man har en blodprop i hjertet og skal anstrenge sig for at hoste kraftigt, som det anbefales i billedteksten, kan det i værste fald fremprovokere et hjertestop”, fortæller Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd, på rådets hjemmeside.

”Vores kollegaer i Dansk Råd for Genoplivning var for flere år siden ude for at dementere rådet – men desværre ser vi, at det dukker op igen og igen”, fortsætter han

De kræfter, der bruges på at fremkalde hoste, kan i værste fald betyde, at patienten i stedet mister bevidstheden - og så er det helt umuligt at forsøge at opsøge hjælp ved for eksempel at ringe efter ambulance. 

Myten der er svær at stoppe

Påstanden om, at ’hoste-genoplivning’ kan redde dit liv, er en myte, der har mange år på bagen. Og den har cirkuleret i mange omgange på de sociale medier i de senere år – og på mange sprog.

I det opslag, der lige nu bliver delt heftigt på Facebook, fremgår det, at metoden især kan bruges, når en person med hjerteanfald er alene.

Artiklen fortsætter under billedet

Opslaget hævder, at en længerevarende hoste kan afhjælpe et hjerteanfald, før det eventuelt ender i et decideret hjertestop, fordi det øger muligheden for at trække nok luft til lungerne, og samtidig ’klemmer’ hosteriet hjertet, som angiveligt vil kunne få det til at finde sin sædvanlige rytme igen. Det skal svare til at give en person hjertemassage. Det kan ifølge opslaget give patienten mulighed for at komme sig så meget, at han eller hun selv kan køre på hospitalet.

Men selv om hele den forklaring måske lyder logisk, findes der ikke dokumentation for, at en person, der rammes af hjerteanfald, vil være i stand til at opretholde en kredsløbsfunktion ved at hoste kraftigt og selv køre til hospitalet, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

”Meddelelsen om ‘hoste-genoplivning’ indeholder misvisende information. Effekten, som den er beskrevet i meddelelsen, er udokumenteret og må anses for at være tvivlsom. Hoste kan hverken forhindre eller behandle et hjerteanfald (blodprop). Det gør sig ligeledes gældende for hjertestop udenfor hospital. Et hjerteanfald kræver behandling hurtigst muligt, idet hjerteanfaldet kan udvikle sig til hjertestop,” skriver rådet i en udtalelse.

At hoste under et hjerteanfald formodes at kunne gøre tilstanden værre eller i hvert fald have ingen eller - i bedste fald - kun en lille effekt. Derfor anbefaler eksperterne, at man i stedet bruger tiden på at søge hjælp, hvis det er muligt. Grib telefonen og ring 112 eller opsøg andre mennesker.

Forsøg viste effekt i konkrete tilfælde

Myten om effekten af “hoste-genoplivning” kan blandt andet være opstået i forbindelse med enkeltstående forsøg foretaget under kontrollerede forhold på hospital, hvor patienter, som har udviklet hjertestop i forbindelse med en kateterundersøgelse af hjertet på hospital, er blevet monitoreret.

Patienterne er blevet opfordret til at hoste kraftigt i ganske bestemte intervaller og under instruktion af lægefagligt personale. Under disse særlige omstændigheder er der registreret en målelig kredsløbsfunktion. Dette støtter teorien om hjertemassage skaber et kredsløb ved at øge trykket i brysthulen, fordi et host har samme effekt, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

Rådet slår dog samtidig slår fast, at de nævnte forsøg er lavet i forbindelse med kateterundersøgelser. Derfor kan man ikke hævde, at det også vil virke hjemme i dagligstuen ved et pludselig opstået hjerteanfald. Og heller ikke at patienten vil være i stand til at køre bil, som opslaget inddirekte opfordrer til. Det kan tværtimod være livsfarligt for både patienten og andre trafikanter, fordi patienten kan miste bevidstheden bag rattet.  

Adskillige myndigheder og organisation har i årenes løb advaret mod "hoste-genoplivning". Det gælder blandt andet Dansk FørstehjælpsrådBeredskabsInfoBritish Heart Foundation og American Heart Association.

Fakta: Symptomer og handling

Hjertestop er karakteriseret ved:

  • Bevidstløshed
  • Fravær af normal vejrtrækning
  • Smerter og trykken i brystet. Smerterne varer oftest ved i flere minutter.
  • Smerter og ubehag i andre dele af overkroppen. Smerter kan stråle ud i en eller begge arme, op i kæben, hals eller ryg.
  • Besværet vejrtrækning.
  • Andre symptomer: Kold og klamt svedende, svimmelhed og/eller kvalme.

Hvis du oplever kraftige brystsmerter, mens du er alene:

  • Sæt eller læg dig så behageligt som muligt.
  • Ring 1-1-2 og følg instruktionerne fra den sundhedsfaglige medarbejder på alarmcentralen.
  • Tag det roligt og undgå anstrengelser, mens du venter på, at hjælpen når frem.

Kilder: Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning

LÆS OGSÅ: Det passer altså ikke! Facebook koster ikke penge fra på lørdag

LÆS OGSÅ: Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

LÆS OGSÅ: Ro på! Du dør ikke tidligere ved at sove meget

Forrige artikel Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en Næste artikel Nej, Mads Steffensen har ikke forladt “Kender du Typen” for at investere i bitcoins Nej, Mads Steffensen har ikke forladt “Kender du Typen” for at investere i bitcoins
Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.