Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

De seneste dage - og i mange omgange de seneste år - har Facebookbrugere delt budskabet, at hvis du bliver ramt af et hjerteanfald, så skal du forsøge at hoste kraftigt gentagne gange. Det vil angiveligt kunne redde dit liv. Men der findes ikke forskning, der kan underbygge den påstand.

Faktisk advarer eksperter mod at bruge kræfter på at fremkalde hoste under et hjerteanfald - også på dansk kaldet ‘hoste-genoplivning’. Det kan gøre den farlige situation endnu værre.

Derfor anbefaler både Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning, at man ikke følger rådet. Det samme gør blandt andet de amerikanske og britiske cardiologiske selskaber.

”Hvis man har en blodprop i hjertet og skal anstrenge sig for at hoste kraftigt, som det anbefales i billedteksten, kan det i værste fald fremprovokere et hjertestop”, fortæller Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd, på rådets hjemmeside.

”Vores kollegaer i Dansk Råd for Genoplivning var for flere år siden ude for at dementere rådet – men desværre ser vi, at det dukker op igen og igen”, fortsætter han

De kræfter, der bruges på at fremkalde hoste, kan i værste fald betyde, at patienten i stedet mister bevidstheden - og så er det helt umuligt at forsøge at opsøge hjælp ved for eksempel at ringe efter ambulance. 

Myten der er svær at stoppe

Påstanden om, at ’hoste-genoplivning’ kan redde dit liv, er en myte, der har mange år på bagen. Og den har cirkuleret i mange omgange på de sociale medier i de senere år – og på mange sprog.

I det opslag, der lige nu bliver delt heftigt på Facebook, fremgår det, at metoden især kan bruges, når en person med hjerteanfald er alene.

Artiklen fortsætter under billedet

Opslaget hævder, at en længerevarende hoste kan afhjælpe et hjerteanfald, før det eventuelt ender i et decideret hjertestop, fordi det øger muligheden for at trække nok luft til lungerne, og samtidig ’klemmer’ hosteriet hjertet, som angiveligt vil kunne få det til at finde sin sædvanlige rytme igen. Det skal svare til at give en person hjertemassage. Det kan ifølge opslaget give patienten mulighed for at komme sig så meget, at han eller hun selv kan køre på hospitalet.

Men selv om hele den forklaring måske lyder logisk, findes der ikke dokumentation for, at en person, der rammes af hjerteanfald, vil være i stand til at opretholde en kredsløbsfunktion ved at hoste kraftigt og selv køre til hospitalet, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

”Meddelelsen om ‘hoste-genoplivning’ indeholder misvisende information. Effekten, som den er beskrevet i meddelelsen, er udokumenteret og må anses for at være tvivlsom. Hoste kan hverken forhindre eller behandle et hjerteanfald (blodprop). Det gør sig ligeledes gældende for hjertestop udenfor hospital. Et hjerteanfald kræver behandling hurtigst muligt, idet hjerteanfaldet kan udvikle sig til hjertestop,” skriver rådet i en udtalelse.

At hoste under et hjerteanfald formodes at kunne gøre tilstanden værre eller i hvert fald have ingen eller - i bedste fald - kun en lille effekt. Derfor anbefaler eksperterne, at man i stedet bruger tiden på at søge hjælp, hvis det er muligt. Grib telefonen og ring 112 eller opsøg andre mennesker.

Forsøg viste effekt i konkrete tilfælde

Myten om effekten af “hoste-genoplivning” kan blandt andet være opstået i forbindelse med enkeltstående forsøg foretaget under kontrollerede forhold på hospital, hvor patienter, som har udviklet hjertestop i forbindelse med en kateterundersøgelse af hjertet på hospital, er blevet monitoreret.

Patienterne er blevet opfordret til at hoste kraftigt i ganske bestemte intervaller og under instruktion af lægefagligt personale. Under disse særlige omstændigheder er der registreret en målelig kredsløbsfunktion. Dette støtter teorien om hjertemassage skaber et kredsløb ved at øge trykket i brysthulen, fordi et host har samme effekt, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

Rådet slår dog samtidig slår fast, at de nævnte forsøg er lavet i forbindelse med kateterundersøgelser. Derfor kan man ikke hævde, at det også vil virke hjemme i dagligstuen ved et pludselig opstået hjerteanfald. Og heller ikke at patienten vil være i stand til at køre bil, som opslaget inddirekte opfordrer til. Det kan tværtimod være livsfarligt for både patienten og andre trafikanter, fordi patienten kan miste bevidstheden bag rattet.  

Adskillige myndigheder og organisation har i årenes løb advaret mod "hoste-genoplivning". Det gælder blandt andet Dansk FørstehjælpsrådBeredskabsInfoBritish Heart Foundation og American Heart Association.

Fakta: Symptomer og handling

Hjertestop er karakteriseret ved:

  • Bevidstløshed
  • Fravær af normal vejrtrækning
  • Smerter og trykken i brystet. Smerterne varer oftest ved i flere minutter.
  • Smerter og ubehag i andre dele af overkroppen. Smerter kan stråle ud i en eller begge arme, op i kæben, hals eller ryg.
  • Besværet vejrtrækning.
  • Andre symptomer: Kold og klamt svedende, svimmelhed og/eller kvalme.

Hvis du oplever kraftige brystsmerter, mens du er alene:

  • Sæt eller læg dig så behageligt som muligt.
  • Ring 1-1-2 og følg instruktionerne fra den sundhedsfaglige medarbejder på alarmcentralen.
  • Tag det roligt og undgå anstrengelser, mens du venter på, at hjælpen når frem.

Kilder: Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning

LÆS OGSÅ: Det passer altså ikke! Facebook koster ikke penge fra på lørdag

LÆS OGSÅ: Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

LÆS OGSÅ: Ro på! Du dør ikke tidligere ved at sove meget

Forrige artikel Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en
Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.