Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

De seneste dage - og i mange omgange de seneste år - har Facebookbrugere delt budskabet, at hvis du bliver ramt af et hjerteanfald, så skal du forsøge at hoste kraftigt gentagne gange. Det vil angiveligt kunne redde dit liv. Men der findes ikke forskning, der kan underbygge den påstand.

Faktisk advarer eksperter mod at bruge kræfter på at fremkalde hoste under et hjerteanfald - også på dansk kaldet ‘hoste-genoplivning’. Det kan gøre den farlige situation endnu værre.

Derfor anbefaler både Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning, at man ikke følger rådet. Det samme gør blandt andet de amerikanske og britiske cardiologiske selskaber.

”Hvis man har en blodprop i hjertet og skal anstrenge sig for at hoste kraftigt, som det anbefales i billedteksten, kan det i værste fald fremprovokere et hjertestop”, fortæller Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd, på rådets hjemmeside.

”Vores kollegaer i Dansk Råd for Genoplivning var for flere år siden ude for at dementere rådet – men desværre ser vi, at det dukker op igen og igen”, fortsætter han

De kræfter, der bruges på at fremkalde hoste, kan i værste fald betyde, at patienten i stedet mister bevidstheden - og så er det helt umuligt at forsøge at opsøge hjælp ved for eksempel at ringe efter ambulance. 

Myten der er svær at stoppe

Påstanden om, at ’hoste-genoplivning’ kan redde dit liv, er en myte, der har mange år på bagen. Og den har cirkuleret i mange omgange på de sociale medier i de senere år – og på mange sprog.

I det opslag, der lige nu bliver delt heftigt på Facebook, fremgår det, at metoden især kan bruges, når en person med hjerteanfald er alene.

Artiklen fortsætter under billedet

Opslaget hævder, at en længerevarende hoste kan afhjælpe et hjerteanfald, før det eventuelt ender i et decideret hjertestop, fordi det øger muligheden for at trække nok luft til lungerne, og samtidig ’klemmer’ hosteriet hjertet, som angiveligt vil kunne få det til at finde sin sædvanlige rytme igen. Det skal svare til at give en person hjertemassage. Det kan ifølge opslaget give patienten mulighed for at komme sig så meget, at han eller hun selv kan køre på hospitalet.

Men selv om hele den forklaring måske lyder logisk, findes der ikke dokumentation for, at en person, der rammes af hjerteanfald, vil være i stand til at opretholde en kredsløbsfunktion ved at hoste kraftigt og selv køre til hospitalet, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

”Meddelelsen om ‘hoste-genoplivning’ indeholder misvisende information. Effekten, som den er beskrevet i meddelelsen, er udokumenteret og må anses for at være tvivlsom. Hoste kan hverken forhindre eller behandle et hjerteanfald (blodprop). Det gør sig ligeledes gældende for hjertestop udenfor hospital. Et hjerteanfald kræver behandling hurtigst muligt, idet hjerteanfaldet kan udvikle sig til hjertestop,” skriver rådet i en udtalelse.

At hoste under et hjerteanfald formodes at kunne gøre tilstanden værre eller i hvert fald have ingen eller - i bedste fald - kun en lille effekt. Derfor anbefaler eksperterne, at man i stedet bruger tiden på at søge hjælp, hvis det er muligt. Grib telefonen og ring 112 eller opsøg andre mennesker.

Forsøg viste effekt i konkrete tilfælde

Myten om effekten af “hoste-genoplivning” kan blandt andet være opstået i forbindelse med enkeltstående forsøg foretaget under kontrollerede forhold på hospital, hvor patienter, som har udviklet hjertestop i forbindelse med en kateterundersøgelse af hjertet på hospital, er blevet monitoreret.

Patienterne er blevet opfordret til at hoste kraftigt i ganske bestemte intervaller og under instruktion af lægefagligt personale. Under disse særlige omstændigheder er der registreret en målelig kredsløbsfunktion. Dette støtter teorien om hjertemassage skaber et kredsløb ved at øge trykket i brysthulen, fordi et host har samme effekt, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

Rådet slår dog samtidig slår fast, at de nævnte forsøg er lavet i forbindelse med kateterundersøgelser. Derfor kan man ikke hævde, at det også vil virke hjemme i dagligstuen ved et pludselig opstået hjerteanfald. Og heller ikke at patienten vil være i stand til at køre bil, som opslaget inddirekte opfordrer til. Det kan tværtimod være livsfarligt for både patienten og andre trafikanter, fordi patienten kan miste bevidstheden bag rattet.  

Adskillige myndigheder og organisation har i årenes løb advaret mod "hoste-genoplivning". Det gælder blandt andet Dansk FørstehjælpsrådBeredskabsInfoBritish Heart Foundation og American Heart Association.

Fakta: Symptomer og handling

Hjerteanfald er karakteriseret ved:

  • Bevidstløshed
  • Fravær af normal vejrtrækning
  • Smerter og trykken i brystet. Smerterne varer oftest ved i flere minutter.
  • Smerter og ubehag i andre dele af overkroppen. Smerter kan stråle ud i en eller begge arme, op i kæben, hals eller ryg.
  • Besværet vejrtrækning.
  • Andre symptomer: Kold og klamt svedende, svimmelhed og/eller kvalme.

Hvis du oplever kraftige brystsmerter, mens du er alene:

  • Sæt eller læg dig så behageligt som muligt.
  • Ring 1-1-2 og følg instruktionerne fra den sundhedsfaglige medarbejder på alarmcentralen.
  • Tag det roligt og undgå anstrengelser, mens du venter på, at hjælpen når frem.

Kilder: Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Råd for Genoplivning

LÆS OGSÅ: Det passer altså ikke! Facebook koster ikke penge fra på lørdag

LÆS OGSÅ: Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

LÆS OGSÅ: Ro på! Du dør ikke tidligere ved at sove meget

Forrige artikel Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse Næste artikel Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande? Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?
Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

På den indiske del af Facebook florerer der i øjeblikket et opsigtsvækkende videoklip fra 1990’erne, hvori den afdøde irakiske diktator Saddam Hussein fortæller, at USA har truet med at sprede coronavirus i Irak. Men videoen er ifølge det franske nyhedsbureau AFP manipuleret.

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

De fleste har en idé om, hvordan coronavirussen ser ud. Den samme illustration er nemlig brugt igen og igen i medierne - den ligner en kugle, som har en slags antenner fordelt ud over sig. Men virkeligheden er en helt anden. 

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Efter de første smittetilfælde af covid-19 blev konstateret i landet, gik der ikke lang tid før, der blev meldt udsolgt af håndsprit i danske supermarkeder. Flere har derfor tyet til hjemmelavede løsninger, men myndighederne advarer om falsk tryghed. 

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.