Siden 1798 har Holland arbejdet nationalt med diger. I Danmark sidder hver enkelt kommune med ansvaret.
Danmarks forsvar mod vandmasserne bliver styret fra kommunekontorer, som langtfra har den nødvendige økonomi til at håndtere et af dette århundredes største udfordringer. Staten må på banen, lyder det samstemmende fra kommuner og digelaug.
Mads Thunestvedt Hansen
JournalistDet var under Napoleonskrigene, at Holland samlede økonomi og ekspertise i en styrelse, som skulle kæmpe mod vandmasserne, der allerede dengang forvoldte det lavtliggende land problemer. Den hollandske sammenlægning i 1798 var en reaktion på udfordringer, som minder om dem, Danmark står over for i dag, mere end 200 år senere. Lige nu kæmper de kystnære kommuner hver for sig med at holde vandmasserne på afstand, selvom ressourcerne i de enkelte kommuner er begrænsede.
Og mens kommunerne leder efter penge i de sparsomme budgetter, kan Danmark blot vente på den næste stormflod, siger Jens Rønnow Lyngholdt. Han er bestyrelsesmedlem i den nyligt oprettede Landsforening for Digelaug. I starten af året besøgte han den hollandske styrelse, der bærer navnet Rijkwaterstaat.
”De var jo ved at dø af grin, da jeg fortalte, hvad vi går rundt og laver i Danmark,” siger han og retter med det samme sin sætning:
