Derfor indgår TjekDet samarbejde med Facebook

Under den kommende danske valgkamp hjælper TjekDet til med at rydde op i falske påstande og misinformationer på Facebooks danske platform. 

Om Lisbeth Knudsen

Systematisk spredning af vildledende påstande, falske nyheder, misinformation og infiltrering i den demokratiske proces fra fremmede magter er desværre blevet en dokumenteret realitet ved en stribe demokratiske valg i USA og Europa de seneste par år. Senest ved valget i Sverige her i september. 

Inden for de kommende ni måneder skal danskerne både til folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet, og regeringen har allerede meldt sin bekymring ud om, at Danmark også kan blive mål for uønskede kræfter, der vil forsøge at påvirke vores demokratiske proces.  

Under et valg er Facebook i høj grad omdrejningspunktet for debatter og meningsudvekslinger både danskerne i mellem og mellem danskerne og politikerne. Den massive udbredelse af Facebook i Danmark gør derfor netop den platform sårbar overfor misinformation, fremmede landes indblanding og forsøg på at underminere demokratiet med falske og urigtige påstande.  

Facebook har i andre lande taget initiativer til et samarbejde med uafhængige faktatjekkere med henblik på at bekæmpe falske nyheder og misinformation. Fordi Facebook ikke selv ønsker at have rollen som den, der på journalistisk vis tjekker, hvad der er sandt og falsk. Derfor lader Facebook uafhængige faktatjekkere som TjekDet se på tvivlsomt materiale og give det en synlig markering, hvis der er tale om falske informationer, så læseren bliver gjort tydelig opmærksom på det risikoen for at blive manipuleret.  

I forbindelse med de forestående danske valgkampe till Folketinget og Europa-Parlamentet har Facebook nu indgået en samarbejdsaftale med TjekDet, som Ugebrevet Mandag Morgen står bag. Vi kommer i den kommende periode til at fungere som “uvildig tredjeparts-faktatjekker", som Facebook kalder det. Den opgave påtager vi os med glæde. Vi kan ikke forestille os nogen vigtigere opgave end at være med til at give vores bidrag til at holde demokratiet rent for usandheder og vildledning.  Det er en publicistisk kerneopgave. 

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

Lad mig sige samtidig, at det for os er en helt naturlig og rigtig løsning, at Facebook netop ikke i denne sammenhæng optræder som publicist eller censor på indhold. Facebook har ikke forudsætningerne for at kvalitetssikre en journalistisk research, når det gælder følsomme politiske emner og debatter i en valgkamp. Og Facebook har ingen indflydelse på, hvilke resultater vi måtte komme frem til i forhold til de historier og påstande, som vi kommer til at faktatjekke. 

En af de afgørende grunde til, at TjekDet nu bliver faktatjek-partner med Facebook er, at vi er certificeret af det internationale Poynter Institute og medlem af The International Fact-Checking Network (IFCN). Poynter er en globalt anerkendt organisation inden for journalistik og medier, som beskæftiger sig med forskning, kursusvirksomhed og uddannelse. At være certificeret faktatjekker indebærer, at vi skal leve op til noget meget strenge kvalitetskrav. Det er en del af vores arbejdsrutiner på TjekDet, og de kan findes her

Hvad kan samarbejdet med Facebook så gøre for TjekDet, som vi ikke selv ville kunne gøre under en valgkamp? Samarbejdet med Facebook giver os en mulighed for et bedre overblik over den enorme mængde af information, der minut for minut deles på Facebook. For det er faktisk den største udfordring, vi har i dag. 

I dag skal vi følge alt, hvad der findes af grupper, sider og andre offentlige profiler på Facebook, hvis vi skal have en chance for at fange de mest udbredte hele eller halve usandheder. Men det er selvfølgelig helt urealistisk at få så stort et overblik med menneskeøjne. Her stiller Facebook et digitalt værktøj til rådighed, som kan hjælpe os på vej. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at vi ikke via det værktøj, som Facebook stiller til rådighed for os, får adgang til personprofiler, som ikke er offentligt tilgængelige. Den lukkede del af Facebook vil stadig et lukket land - for os som for alle andre.  

Vi skal beskæftige os med det, der er relevant for den offentlige debat, der foregår i det åbne. Vi skal nuancere og korrigere relevante påstande, der opnår stor viral opmærksomhed på det sociale medie, og som mange danskere bliver eksponeret for. En samfundsrelevant påstand kan have mange ansigter. Det kan være politikere, andre beslutningstagere og debattører, der bevidst eller ubevidst bibringer den offentlige debat forkerte fakta og sender falske påstande i omløb. 

Via samarbejdet med Facebook og de værktøjer, som det sociale medie stiller til rådighed for os, håber vi ikke bare vil gøre det lettere for os men også hurtigere at få luget ud i misinformationen. Et af faktatjek-arbejdets helt store udfordringer er ikke at komme for sent med at korrigere.  

Når en påstand først løber løbsk på et socialt medie, så skal vi kunne intervenere hurtigt, og det sker i dag desværre langt fra hver gang. Og det er ikke bare fordi, det er svært at følge debatten, men også fordi et faktatjek nu en gang tager meget lang tid at lave. Ofte er der mange parter, der skal høres, statistikker skal findes og udfordres, og vi har som udgangspunkt det princip, at fakta skal udlægges af mindst to uafhængige eksperter. Med det det nye værktøj fra Facebook håber vi at kunne rykke hurtigere. 

Har Mandag Morgen og TjekDet nu tiltaget sig monopol på sandheden under de kommende danske valg? Nej. Vi udfører et helt normalt journalistisk researcharbejde med høje etiske standarder. Vi har ikke nogen eksklusivaftale med Facebook om at være faktatjekker, men vi er de facto det eneste danske medie, som er kvalitets-certificeret af det internationale faktatjeknetværk.  

Vi har i øvrigt helt fra starten af TjekDet inviteret de øvrige medier til at samarbejde om faktatjek-arbejdet på samme måde, som medierne i Norge er gået sammen om opgaven, men ingen andre danske medier har vist interesse for et sådant samarbejde.  

Er det nu bare kollegerne på de andre medier, vi kommer til at faktatjekke? Nej, det vil generelt være historier, som får ekstra stor viral opmærksomhed på Facebook hvor end de kommer fra, om det er privatpersoner, organisation, partier eller medier.  

Lad mig til sidst understrege, at samarbejdet mellem Facebook og TjekDet ikke kan udrette mirakler og fjerne al misinformation og forsøg på at påvirke det kommende valg i Danmark. Men vi kan gøre vores til, at de holde ukrudtet nede, om jeg så må sige, og overlade det til folk selv at vurdere, om de vil læse vildledende informationer. 

Facebooks værktøjer bruges allerede i flere lande, men det er første gang, at det nu tages i brug i Danmark. Derfor vil der også være tale om en forsøgsperiode og en læring, som skal gøres i forhold til at få systemet til at fungere på den danske del af Facebook.  Den læringsproces vil vi gerne være med til, hvis det kan betyde, at der bliver mindre risiko for underminering af vores demokratiske valg. 

LÆS OGSÅ: Da sandheden blev disruptet

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper lande verden over falske nyheder

LÆS OGSÅ: Junk news og fake news i den franske valgkamp

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Forrige artikel BLOG: Dansk lovgivning kan stoppe falske nyheder – men kun et stykke ad vejen BLOG: Dansk lovgivning kan stoppe falske nyheder – men kun et stykke ad vejen Næste artikel Ved formidling af forskning skal vi lære at kende forskel på sammenhænge Ved formidling af forskning skal vi lære at kende forskel på sammenhænge
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.