Er antallet af migranter i EU faldet til "Gladsaxe-niveau"?

Antallet af migranter, der ankommer til hele EU, er faldet til “Gladsaxe-niveau”, skriver Berlingske i en artikel. Den påstand undrer en TjekDet-læser sig over. Men faktisk er tallene i avisens artikel ikke helt ude i skoven, selvom den nyeste statistik viser, at antallet af asylansøgere i EU-landene er langt højere.

Antallet af migranter, der ankommer til EU i år, er faldet til “Gladsaxe-niveau”, skriver Berlingske i en artikel den 20. august. Her henviser artiklen til hovedstadskommunen Gladsaxe, hvor der bor 69.450 mennesker.   

Det tal er fake news, skriver en læser i en mail til TjekDet. Tal fra EU’s statistikorganisation Eurostat viser nemlig, at mere end 300.000 søgte om asyl i EU fra januar i år og frem til slutningen af august. Tallet vil formentlig stige, da der er flere lande, som endnu ikke har indrapporteret antallet af asylansøgere i juli og august. Der er dog markant flere asylansøgere end de næsten 70.000 migranter, som ifølge Berlingske er kommet til EU-landene i år.  

Men der er stor forskel på, hvad de to tal dækker over. Det er nemlig to helt forskellige kategorier af migranter. Mere om det senere. 

Usikkert tal

Først kaster vi blikket på de migranter, der er omtalt i Berlingske artikel. Det tal kommer fra FN’s Flygtningeorganisation UNHCR’s opgørelse over antallet af ankomster fra primært Nordafrikanske lande til Grækenland, Italien og Spanien.

Derudover er der ankommet migranter og flygtninge ad andre veje til landene Bulgarien Malta og Ungarn. Ifølge Den Internationale Migrationsorganisation (IOM), der officielt samarbejder med FN, er der ankommet cirka 2.200 til de lande i 2018, hvilket betyder at det samlede antal bliver omkring 72.000. Det svarer således stadigvæk til omtrent "Gladsaxe-niveau". 

Om de 72.000 er det samlede antal af mennesker, der er ankommet til EU’s ydre grænser i 2018 er usikkert. Der kan være personer, der er ankommet til andre EU-lande, end de nævnte seks, mens nogle af de ankomne desuden forsøger at undgå registrering i netop de lande. 

Hvad det faktiske antal registrerede ankomster for alle EU-lande er, kan TjekDet ikke finde frem til. Hverken UNHCR, IOM eller Eurostat har data for samtlige lande, som udgør EU’s ydre grænse. Derfor kan tallet sagtens være endnu højere. 

Sine Plambech

Men det er de tre lande – Italien, Grækenland og Spanien – som hovedparten af potentielle asylansøgere ankommer til, når de vil ind i EU. Og det sker oftest i en båd. Det fortæller Sine Plambech, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).  

“Jeg kender ikke til det præcise tal for antallet af ankomne ved EU’s ydre grænse. Men de fleste ankommer til Italien, Grækenland og Spanien." 

Men hvordan kan EU’s egne tal så vise, at der er kommet 300.000 asylansøgninger i år, mens antallet af migranter, der er ankommet i år, er lavere?

Mange venter med at søge asyl 

Det skyldes simpelthen, at antallet af asylansøgninger og UNHCRs tal over antallet af ankomster ikke kan sammenlignes, fortæller Sine Plambech. Og det er der flere grunde til.  

“Det er som at sammenligne pærer og bananer. Mange af dem, der ankommer søger ikke om asyl i det år, de ankommer til Europa. Derfor indgår de ikke alle i tallet for asylansøgere i 2018, men vil måske først gøre det i 2019 eller senere,” forklarer hun. 

Der kan være forskellige årsager til, at mange venter med at søge asyl. Nogle ved ikke, at de kan søge asyl, nogle søger ikke asyl, fordi det kan virke for besværligt, og andre igen søger ikke, fordi ansøgningssystemet er brudt sammen.  

En anden grund til, at nogle asylansøgere ikke indgår i UNHCR’s tal, er, at de slet ikke sætter ben i de lande som UNHCR kigger på.  

“Der er mange andre former for ankomster til Europa. Nogle ankommer for eksempel med fly til Frankrig og Tyskland og bliver derfor ikke registreret af UNHCR ved de sydeuropæiske kyster. Der kan også være mange, der har haft turistvisum, som i løbet af deres tid i Europa finder ud af, at de ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og de søger så om asyl i EU,” siger Sine Plambech. 

Selvom antallet af asylansøgninger ikke kan sammenlignes med antallet af ankomster, vil det alligevel være påvirket af, hvor mange der ankommer til Italien, Grækenland og Spanien.  

“Vi må fremover forvente at se et fald i antallet af asylansøgninger, fordi antallet af ankomster over havet er faldet i år, og de vil typisk først søge asyl næste år eller indgå i opgørelserne fra næste år,” siger Sine Plambech. 

Katrine Syppli Kohl

Forvirring om begreberne 

Berlingske omtaler dem, der ankommer til de sydeuropæiske kyster, som ‘migranter’. Men det kan være en problematisk samlebetegnelse. Det fortæller Katrine Syppli Kohl, der forsker på flygtninge- og asylområdet ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

Sproget er nemlig flydende, hvilket betyder at ‘migrant’ nogle gange forstås neutralt – alle der bevæger sig fra et land til et andet - og andre gange som ‘økonomiske migranter’ - forstået som mennesker, der migrerer for at få et bedre liv.  

“I medierne er man i højere grad begyndt at bruge ordet migrant som noget andet end flygtninge. Når folk læser ordet migrant, tænker mange derfor på økonomiske migranter i stedet for flygtninge, der rent faktisk er forfulgt,” siger hun. 

“Hvis læserne forstår migrant som økonomiske migranter og ser det som en modkategori til flygtninge, kan det få konsekvenser for de flygtninge, der søger om beskyttelse i EU mod den forfølgelse, de ville opleve i deres hjemland.”  

Forskellen på en migrant, asylansøger og flygtning

Migrant: Er en person, der flytter sig fra et land til et andet. Begrebet er således en overkategori, der indeholder mange forskellige mennesker som eksempelvis flygtninge og økonomiske migranter.

Asylansøger: Er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at personen er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland.

Flygtning: Personen er på flugt fra forfølgelse i sit hjemland – på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

Artiklen er opdateret den 18.09.2018. Det er præciseret, at Eurostatstal for asylansøgere er foreløbigt.

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: ‘Vanvittig og voldsom’ jobudvikling for flygtninge er et øjebliksbillede

Forrige artikel Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn Næste artikel Venstre-politiker var slet ikke observatør ved det svenske valg Venstre-politiker var slet ikke observatør ved det svenske valg
Ny prognose for EU-valget er

Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.