Er antallet af migranter i EU faldet til "Gladsaxe-niveau"?

Antallet af migranter, der ankommer til hele EU, er faldet til “Gladsaxe-niveau”, skriver Berlingske i en artikel. Den påstand undrer en TjekDet-læser sig over. Men faktisk er tallene i avisens artikel ikke helt ude i skoven, selvom den nyeste statistik viser, at antallet af asylansøgere i EU-landene er langt højere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Artiklen er opdateret den 18.09.2018: Det er præciseret, at Eurostatstal for asylansøgere er foreløbigt.

Antallet af migranter, der ankommer til EU i år, er faldet til “Gladsaxe-niveau”, skriver Berlingske i en artikel den 20. august. Her henviser artiklen til hovedstadskommunen Gladsaxe, hvor der bor 69.450 mennesker.   

Det tal er fake news, skriver en læser i en mail til TjekDet. Tal fra EU’s statistikorganisation Eurostat viser nemlig, at mere end 300.000 søgte om asyl i EU fra januar i år og frem til slutningen af august. Tallet vil formentlig stige, da der er flere lande, som endnu ikke har indrapporteret antallet af asylansøgere i juli og august. Der er dog markant flere asylansøgere end de næsten 70.000 migranter, som ifølge Berlingske er kommet til EU-landene i år.  

Men der er stor forskel på, hvad de to tal dækker over. Det er nemlig to helt forskellige kategorier af migranter. Mere om det senere. 

Usikkert tal

Først kaster vi blikket på de migranter, der er omtalt i Berlingske artikel. Det tal kommer fra FN’s Flygtningeorganisation UNHCR’s opgørelse over antallet af ankomster fra primært Nordafrikanske lande til Grækenland, Italien og Spanien.

Derudover er der ankommet migranter og flygtninge ad andre veje til landene Bulgarien Malta og Ungarn. Ifølge Den Internationale Migrationsorganisation (IOM), der officielt samarbejder med FN, er der ankommet cirka 2.200 til de lande i 2018, hvilket betyder at det samlede antal bliver omkring 72.000. Det svarer således stadigvæk til omtrent "Gladsaxe-niveau". 

Om de 72.000 er det samlede antal af mennesker, der er ankommet til EU’s ydre grænser i 2018 er usikkert. Der kan være personer, der er ankommet til andre EU-lande, end de nævnte seks, mens nogle af de ankomne desuden forsøger at undgå registrering i netop de lande. 

Hvad det faktiske antal registrerede ankomster for alle EU-lande er, kan TjekDet ikke finde frem til. Hverken UNHCR, IOM eller Eurostat har data for samtlige lande, som udgør EU’s ydre grænse. Derfor kan tallet sagtens være endnu højere. 

Sine Plambech

Men det er de tre lande – Italien, Grækenland og Spanien – som hovedparten af potentielle asylansøgere ankommer til, når de vil ind i EU. Og det sker oftest i en båd. Det fortæller Sine Plambech, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).  

“Jeg kender ikke til det præcise tal for antallet af ankomne ved EU’s ydre grænse. Men de fleste ankommer til Italien, Grækenland og Spanien." 

Men hvordan kan EU’s egne tal så vise, at der er kommet 300.000 asylansøgninger i år, mens antallet af migranter, der er ankommet i år, er lavere?

Mange venter med at søge asyl 

Det skyldes simpelthen, at antallet af asylansøgninger og UNHCRs tal over antallet af ankomster ikke kan sammenlignes, fortæller Sine Plambech. Og det er der flere grunde til.  

“Det er som at sammenligne pærer og bananer. Mange af dem, der ankommer søger ikke om asyl i det år, de ankommer til Europa. Derfor indgår de ikke alle i tallet for asylansøgere i 2018, men vil måske først gøre det i 2019 eller senere,” forklarer hun. 

Der kan være forskellige årsager til, at mange venter med at søge asyl. Nogle ved ikke, at de kan søge asyl, nogle søger ikke asyl, fordi det kan virke for besværligt, og andre igen søger ikke, fordi ansøgningssystemet er brudt sammen.  

En anden grund til, at nogle asylansøgere ikke indgår i UNHCR’s tal, er, at de slet ikke sætter ben i de lande som UNHCR kigger på.  

“Der er mange andre former for ankomster til Europa. Nogle ankommer for eksempel med fly til Frankrig og Tyskland og bliver derfor ikke registreret af UNHCR ved de sydeuropæiske kyster. Der kan også være mange, der har haft turistvisum, som i løbet af deres tid i Europa finder ud af, at de ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og de søger så om asyl i EU,” siger Sine Plambech. 

Selvom antallet af asylansøgninger ikke kan sammenlignes med antallet af ankomster, vil det alligevel være påvirket af, hvor mange der ankommer til Italien, Grækenland og Spanien.  

“Vi må fremover forvente at se et fald i antallet af asylansøgninger, fordi antallet af ankomster over havet er faldet i år, og de vil typisk først søge asyl næste år eller indgå i opgørelserne fra næste år,” siger Sine Plambech. 

Katrine Syppli Kohl

Forvirring om begreberne 

Berlingske omtaler dem, der ankommer til de sydeuropæiske kyster, som ‘migranter’. Men det kan være en problematisk samlebetegnelse. Det fortæller Katrine Syppli Kohl, der forsker på flygtninge- og asylområdet ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

Sproget er nemlig flydende, hvilket betyder at ‘migrant’ nogle gange forstås neutralt – alle der bevæger sig fra et land til et andet - og andre gange som ‘økonomiske migranter’ - forstået som mennesker, der migrerer for at få et bedre liv.  

“I medierne er man i højere grad begyndt at bruge ordet migrant som noget andet end flygtninge. Når folk læser ordet migrant, tænker mange derfor på økonomiske migranter i stedet for flygtninge, der rent faktisk er forfulgt,” siger hun. 

“Hvis læserne forstår migrant som økonomiske migranter og ser det som en modkategori til flygtninge, kan det få konsekvenser for de flygtninge, der søger om beskyttelse i EU mod den forfølgelse, de ville opleve i deres hjemland.”  

Forskellen på en migrant, asylansøger og flygtning

Migrant: Er en person, der flytter sig fra et land til et andet. Begrebet er således en overkategori, der indeholder mange forskellige mennesker som eksempelvis flygtninge og økonomiske migranter.

Asylansøger: Er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at personen er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland.

Flygtning: Personen er på flugt fra forfølgelse i sit hjemland – på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: ‘Vanvittig og voldsom’ jobudvikling for flygtninge er et øjebliksbillede

Forrige artikel Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn Næste artikel Venstre-politiker var slet ikke observatør ved det svenske valg Venstre-politiker var slet ikke observatør ved det svenske valg
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.