Er antallet af migranter i EU faldet til "Gladsaxe-niveau"?

Antallet af migranter, der ankommer til hele EU, er faldet til “Gladsaxe-niveau”, skriver Berlingske i en artikel. Den påstand undrer en TjekDet-læser sig over. Men faktisk er tallene i avisens artikel ikke helt ude i skoven, selvom den nyeste statistik viser, at antallet af asylansøgere i EU-landene er langt højere.

Antallet af migranter, der ankommer til EU i år, er faldet til “Gladsaxe-niveau”, skriver Berlingske i en artikel den 20. august. Her henviser artiklen til hovedstadskommunen Gladsaxe, hvor der bor 69.450 mennesker.   

Det tal er fake news, skriver en læser i en mail til TjekDet. Tal fra EU’s statistikorganisation Eurostat viser nemlig, at mere end 300.000 søgte om asyl i EU fra januar i år og frem til slutningen af august. Tallet vil formentlig stige, da der er flere lande, som endnu ikke har indrapporteret antallet af asylansøgere i juli og august. Der er dog markant flere asylansøgere end de næsten 70.000 migranter, som ifølge Berlingske er kommet til EU-landene i år.  

Men der er stor forskel på, hvad de to tal dækker over. Det er nemlig to helt forskellige kategorier af migranter. Mere om det senere. 

Usikkert tal

Først kaster vi blikket på de migranter, der er omtalt i Berlingske artikel. Det tal kommer fra FN’s Flygtningeorganisation UNHCR’s opgørelse over antallet af ankomster fra primært Nordafrikanske lande til Grækenland, Italien og Spanien.

Derudover er der ankommet migranter og flygtninge ad andre veje til landene Bulgarien Malta og Ungarn. Ifølge Den Internationale Migrationsorganisation (IOM), der officielt samarbejder med FN, er der ankommet cirka 2.200 til de lande i 2018, hvilket betyder at det samlede antal bliver omkring 72.000. Det svarer således stadigvæk til omtrent "Gladsaxe-niveau". 

Om de 72.000 er det samlede antal af mennesker, der er ankommet til EU’s ydre grænser i 2018 er usikkert. Der kan være personer, der er ankommet til andre EU-lande, end de nævnte seks, mens nogle af de ankomne desuden forsøger at undgå registrering i netop de lande. 

Hvad det faktiske antal registrerede ankomster for alle EU-lande er, kan TjekDet ikke finde frem til. Hverken UNHCR, IOM eller Eurostat har data for samtlige lande, som udgør EU’s ydre grænse. Derfor kan tallet sagtens være endnu højere. 

Sine Plambech

Men det er de tre lande – Italien, Grækenland og Spanien – som hovedparten af potentielle asylansøgere ankommer til, når de vil ind i EU. Og det sker oftest i en båd. Det fortæller Sine Plambech, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).  

“Jeg kender ikke til det præcise tal for antallet af ankomne ved EU’s ydre grænse. Men de fleste ankommer til Italien, Grækenland og Spanien." 

Men hvordan kan EU’s egne tal så vise, at der er kommet 300.000 asylansøgninger i år, mens antallet af migranter, der er ankommet i år, er lavere?

Mange venter med at søge asyl 

Det skyldes simpelthen, at antallet af asylansøgninger og UNHCRs tal over antallet af ankomster ikke kan sammenlignes, fortæller Sine Plambech. Og det er der flere grunde til.  

“Det er som at sammenligne pærer og bananer. Mange af dem, der ankommer søger ikke om asyl i det år, de ankommer til Europa. Derfor indgår de ikke alle i tallet for asylansøgere i 2018, men vil måske først gøre det i 2019 eller senere,” forklarer hun. 

Der kan være forskellige årsager til, at mange venter med at søge asyl. Nogle ved ikke, at de kan søge asyl, nogle søger ikke asyl, fordi det kan virke for besværligt, og andre igen søger ikke, fordi ansøgningssystemet er brudt sammen.  

En anden grund til, at nogle asylansøgere ikke indgår i UNHCR’s tal, er, at de slet ikke sætter ben i de lande som UNHCR kigger på.  

“Der er mange andre former for ankomster til Europa. Nogle ankommer for eksempel med fly til Frankrig og Tyskland og bliver derfor ikke registreret af UNHCR ved de sydeuropæiske kyster. Der kan også være mange, der har haft turistvisum, som i løbet af deres tid i Europa finder ud af, at de ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og de søger så om asyl i EU,” siger Sine Plambech. 

Selvom antallet af asylansøgninger ikke kan sammenlignes med antallet af ankomster, vil det alligevel være påvirket af, hvor mange der ankommer til Italien, Grækenland og Spanien.  

“Vi må fremover forvente at se et fald i antallet af asylansøgninger, fordi antallet af ankomster over havet er faldet i år, og de vil typisk først søge asyl næste år eller indgå i opgørelserne fra næste år,” siger Sine Plambech. 

Katrine Syppli Kohl

Forvirring om begreberne 

Berlingske omtaler dem, der ankommer til de sydeuropæiske kyster, som ‘migranter’. Men det kan være en problematisk samlebetegnelse. Det fortæller Katrine Syppli Kohl, der forsker på flygtninge- og asylområdet ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

Sproget er nemlig flydende, hvilket betyder at ‘migrant’ nogle gange forstås neutralt – alle der bevæger sig fra et land til et andet - og andre gange som ‘økonomiske migranter’ - forstået som mennesker, der migrerer for at få et bedre liv.  

“I medierne er man i højere grad begyndt at bruge ordet migrant som noget andet end flygtninge. Når folk læser ordet migrant, tænker mange derfor på økonomiske migranter i stedet for flygtninge, der rent faktisk er forfulgt,” siger hun. 

“Hvis læserne forstår migrant som økonomiske migranter og ser det som en modkategori til flygtninge, kan det få konsekvenser for de flygtninge, der søger om beskyttelse i EU mod den forfølgelse, de ville opleve i deres hjemland.”  

Forskellen på en migrant, asylansøger og flygtning

Migrant: Er en person, der flytter sig fra et land til et andet. Begrebet er således en overkategori, der indeholder mange forskellige mennesker som eksempelvis flygtninge og økonomiske migranter.

Asylansøger: Er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at personen er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland.

Flygtning: Personen er på flugt fra forfølgelse i sit hjemland – på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

Artiklen er opdateret den 18.09.2018. Det er præciseret, at Eurostatstal for asylansøgere er foreløbigt.

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: ‘Vanvittig og voldsom’ jobudvikling for flygtninge er et øjebliksbillede

Forrige artikel Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn Næste artikel Venstre-politiker var slet ikke observatør ved det svenske valg Venstre-politiker var slet ikke observatør ved det svenske valg
'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.