Er antallet af migranter i EU faldet til "Gladsaxe-niveau"?

Antallet af migranter, der ankommer til hele EU, er faldet til “Gladsaxe-niveau”, skriver Berlingske i en artikel. Den påstand undrer en TjekDet-læser sig over. Men faktisk er tallene i avisens artikel ikke helt ude i skoven, selvom den nyeste statistik viser, at antallet af asylansøgere i EU-landene er langt højere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Artiklen er opdateret den 18.09.2018: Det er præciseret, at Eurostatstal for asylansøgere er foreløbigt.

Antallet af migranter, der ankommer til EU i år, er faldet til “Gladsaxe-niveau”, skriver Berlingske i en artikel den 20. august. Her henviser artiklen til hovedstadskommunen Gladsaxe, hvor der bor 69.450 mennesker.   

Det tal er fake news, skriver en læser i en mail til TjekDet. Tal fra EU’s statistikorganisation Eurostat viser nemlig, at mere end 300.000 søgte om asyl i EU fra januar i år og frem til slutningen af august. Tallet vil formentlig stige, da der er flere lande, som endnu ikke har indrapporteret antallet af asylansøgere i juli og august. Der er dog markant flere asylansøgere end de næsten 70.000 migranter, som ifølge Berlingske er kommet til EU-landene i år.  

Men der er stor forskel på, hvad de to tal dækker over. Det er nemlig to helt forskellige kategorier af migranter. Mere om det senere. 

Usikkert tal

Først kaster vi blikket på de migranter, der er omtalt i Berlingske artikel. Det tal kommer fra FN’s Flygtningeorganisation UNHCR’s opgørelse over antallet af ankomster fra primært Nordafrikanske lande til Grækenland, Italien og Spanien.

Derudover er der ankommet migranter og flygtninge ad andre veje til landene Bulgarien Malta og Ungarn. Ifølge Den Internationale Migrationsorganisation (IOM), der officielt samarbejder med FN, er der ankommet cirka 2.200 til de lande i 2018, hvilket betyder at det samlede antal bliver omkring 72.000. Det svarer således stadigvæk til omtrent "Gladsaxe-niveau". 

Om de 72.000 er det samlede antal af mennesker, der er ankommet til EU’s ydre grænser i 2018 er usikkert. Der kan være personer, der er ankommet til andre EU-lande, end de nævnte seks, mens nogle af de ankomne desuden forsøger at undgå registrering i netop de lande. 

Hvad det faktiske antal registrerede ankomster for alle EU-lande er, kan TjekDet ikke finde frem til. Hverken UNHCR, IOM eller Eurostat har data for samtlige lande, som udgør EU’s ydre grænse. Derfor kan tallet sagtens være endnu højere. 

Sine Plambech

Men det er de tre lande – Italien, Grækenland og Spanien – som hovedparten af potentielle asylansøgere ankommer til, når de vil ind i EU. Og det sker oftest i en båd. Det fortæller Sine Plambech, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).  

“Jeg kender ikke til det præcise tal for antallet af ankomne ved EU’s ydre grænse. Men de fleste ankommer til Italien, Grækenland og Spanien." 

Men hvordan kan EU’s egne tal så vise, at der er kommet 300.000 asylansøgninger i år, mens antallet af migranter, der er ankommet i år, er lavere?

Mange venter med at søge asyl 

Det skyldes simpelthen, at antallet af asylansøgninger og UNHCRs tal over antallet af ankomster ikke kan sammenlignes, fortæller Sine Plambech. Og det er der flere grunde til.  

“Det er som at sammenligne pærer og bananer. Mange af dem, der ankommer søger ikke om asyl i det år, de ankommer til Europa. Derfor indgår de ikke alle i tallet for asylansøgere i 2018, men vil måske først gøre det i 2019 eller senere,” forklarer hun. 

Der kan være forskellige årsager til, at mange venter med at søge asyl. Nogle ved ikke, at de kan søge asyl, nogle søger ikke asyl, fordi det kan virke for besværligt, og andre igen søger ikke, fordi ansøgningssystemet er brudt sammen.  

En anden grund til, at nogle asylansøgere ikke indgår i UNHCR’s tal, er, at de slet ikke sætter ben i de lande som UNHCR kigger på.  

“Der er mange andre former for ankomster til Europa. Nogle ankommer for eksempel med fly til Frankrig og Tyskland og bliver derfor ikke registreret af UNHCR ved de sydeuropæiske kyster. Der kan også være mange, der har haft turistvisum, som i løbet af deres tid i Europa finder ud af, at de ikke kan vende tilbage til deres hjemland, og de søger så om asyl i EU,” siger Sine Plambech. 

Selvom antallet af asylansøgninger ikke kan sammenlignes med antallet af ankomster, vil det alligevel være påvirket af, hvor mange der ankommer til Italien, Grækenland og Spanien.  

“Vi må fremover forvente at se et fald i antallet af asylansøgninger, fordi antallet af ankomster over havet er faldet i år, og de vil typisk først søge asyl næste år eller indgå i opgørelserne fra næste år,” siger Sine Plambech. 

Katrine Syppli Kohl

Forvirring om begreberne 

Berlingske omtaler dem, der ankommer til de sydeuropæiske kyster, som ‘migranter’. Men det kan være en problematisk samlebetegnelse. Det fortæller Katrine Syppli Kohl, der forsker på flygtninge- og asylområdet ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)

Sproget er nemlig flydende, hvilket betyder at ‘migrant’ nogle gange forstås neutralt – alle der bevæger sig fra et land til et andet - og andre gange som ‘økonomiske migranter’ - forstået som mennesker, der migrerer for at få et bedre liv.  

“I medierne er man i højere grad begyndt at bruge ordet migrant som noget andet end flygtninge. Når folk læser ordet migrant, tænker mange derfor på økonomiske migranter i stedet for flygtninge, der rent faktisk er forfulgt,” siger hun. 

“Hvis læserne forstår migrant som økonomiske migranter og ser det som en modkategori til flygtninge, kan det få konsekvenser for de flygtninge, der søger om beskyttelse i EU mod den forfølgelse, de ville opleve i deres hjemland.”  

Forskellen på en migrant, asylansøger og flygtning

Migrant: Er en person, der flytter sig fra et land til et andet. Begrebet er således en overkategori, der indeholder mange forskellige mennesker som eksempelvis flygtninge og økonomiske migranter.

Asylansøger: Er en person, der søger om at blive anerkendt som flygtning. Når en person får asyl, er det således en anerkendelse af, at personen er flygtning og risikerer forfølgelse i sit hjemland.

Flygtning: Personen er på flugt fra forfølgelse i sit hjemland – på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet.

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: ‘Vanvittig og voldsom’ jobudvikling for flygtninge er et øjebliksbillede

Forrige artikel Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn Næste artikel Venstre-politiker var slet ikke observatør ved det svenske valg Venstre-politiker var slet ikke observatør ved det svenske valg
Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2019

Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2019

Flygtning, migrant, familiesammenført, velfærdsturist, fremmedarbejder, udvekslingsstuderende eller expat. Det vrimler med betegnelser for indvandrere. Men hvor mange kom der i 2019 – og hvorfra? Her gør vi status over indvandringen sidste år.

Barnebegravelsessagen viser vejen til det postfaktuelle samfund

Barnebegravelsessagen viser vejen til det postfaktuelle samfund

KOMMENTAR: Hvad er virkelighed, og hvad er fake news? Det kommer an på, hvor du ligger politisk. Sagen om Stram Kurs' demonstration ved en barnebegravelse er et ministudie i, hvordan sociale mediers fragmentering af offentligheden gør fakta til et politisk spørgsmål.

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.