Vi gør status: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

“Der er kommet ro på,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om flygtningesituationen. Og det kan hun have ret. I hvert fald hvis vi ser på nøgletallene. 3.202 personer søgte asyl i Danmark sidste år. 2.906 personer blev afvist og sendt ud af landet igen.

2017 blev endnu et år med en faldende asylkurve. I en pressemeddelelse oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, at vi i 2017 oplevede “det laveste antal asylansøgere i ni år”.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er det blandt andet regeringens hårde kurs og de 67 stramninger på udlændingeområdet, der nu viser sin effekt.

Hvad angår asylområdet har regeringen blandt andet nedsat størrelsen på økonomiske ydelser til asylansøgere, øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark, mulighed for at frihedsberøve asylansøgere med henblik på identitetsfastlæggelse og mulighed for at visitere asylansøgere med henblik på at beslaglægge aktiver, der kan dække udgifterne til underhold m.v.

Her gør vi status på, hvor mange asylansøgere, der blev afvist sidste år. Hvor mange forlod rent faktisk landet? Og hvor mange venter stadig på at få deres asylansøgning afgjort?

Hvor mange blev afvist?

I 2017 søgte 3.202 personer asyl i Danmark, mens 2.906 asylansøgere blev afvist og udvist. 2.572 endte med at få tildelt opholdstilladelse.

De tre tal for ansøgere, afviste og godkendt ansøgninger, kan ikke sammenlignes direkte, da der er lang behandlingstid på asylsagerne. Derfor kan nogle af de asylansøgere, der ikke fik opholdstilladelse i 2017, have afleveret deres ansøgning i for eksempel 2016. Det er også årsagen til, at antallet af afviste og godkendte til sammen er højere, end antallet af ansøgere. Men overordnet set tegner tallene et billede af et faldende pres på det danske asylsystem.

Som Inger Støjberg gør opmærksom på i den føromtalte pressemeddelelse, og som TjekDet konstaterede kort før nytår, så var antallet af asylansøgere sidste år faktisk det laveste siden 2008. I 2015 toppede tallet. Her søgte hele 21.316 personer om asyl i Danmark.

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2017

Samlet set har færre altså søgt om asyl i Danmark i 2017 end i de foregående år. Derfor er antallet af personer, der sidste år fik afslag på deres ansøgning naturligvis også lavere end i 2016.

Kun hver tredje ansøgning imødekommet

Et væsentligt nøgletal i asyldebatten er dermed også den såkaldte anerkendelsesprocent. Det tal dækker over, hvor stor en andel af asylansøgningerne, hvor myndighederne udsteder en opholdstilladelse. Og anerkendelsesprocenten giver derfor også et godt indblik i, hvorfor færre personer får asyl.

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

På baggrund af de foreløbige opgørelser for 2017 har anerkendelsesprocenten ændret sig drastisk i forhold til tidligere. De seneste opgørelser, som er fra slut-november 2017 viser, at anerkendelsesprocenten for 2017 ender på omkring 35 procent, hvilket svarer til, at lige godt en tredjedel af alle ansøgningerne sidste år blev godkendt.

Til sammenligning var anerkendelsesprocenten langt højere i 2016, nemlig på 72 procent. Og året før var den med 85 procent endnu højere.

Dykker vi længere ned i tallene, kan vi se, at det blandt andet skyldes, at antallet af ansøgere fra bestemte lande er faldet. De seneste år har langt de fleste asylansøgere fra Syrien og Eritrea fået ophold på grund af situationen i landene. Sidste år kom der dog langt færre flygtninge fra netop de lande, mens resten af ansøgerne kom fra lande, der typisk får afslag. Derfor falder anerkendelsesprocenten i 2017. 

Men hvorfor så disse afslag?

Ligesom antallet af asylansøgere og deres motiver ændrer sig fra år til år, så ændrer årsagerne til, at de afvises også.

Rigspolitiet har ansvaret for at holde styr på årsagerne til disse afvisninger. I den nyeste opgørelse fremhæver politiet fem typiske årsager til, at personer sendes ud af landet igen.

LÆS OGSÅ: Her er de danske ghettoområder

1. “Afslag på asylbehandling” dækker over personer, der har fået afslag på at få behandlet deres asylansøgning.

2. “Afviste asylansøgere” dækker de personer, der har fået et endeligt afslag på deres asylansøgning og måske afslag på humanitært ophold også.

3. “Dublin” dækker over personer, der har søgt asyl i Danmark, men som er blevet registreret i et andet EU-land på deres vej hertil og på grund af Dublin-konventionen skal sendes tilbage dertil.

4. “Præasyl: Frafald” dækker over personer, der har trukket deres asylansøgning, inden de danske myndigheder har nået at afgøre sagen.

5. Til sidst er der kategorien “Ulovligt ophold”, der vedrører personer, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Sidste år blev langt den største del af ansøgerne og indvandrere afvist med den begrundelse, at de Danmark ikke er det EU-land, hvor de i første omgang satte deres fod inden for unionens grænser, og de derfor i henhold til Dublin-konventionen skal sendes tilbage til det 'første' land - eller de blev udvist, fordi de ganske enkelt opholdt sig ulovligt i Danmark.

Afvist, men ikke hjemsendt

Det danske asylsystem afviser hvert år en række asylansøgere, som vi ikke har mulighed for at sende hjem. Enten på grund af den danske stats egne vurderinger af den politiske situation i hjemsendelseslandene eller på grund af konventioner, som Danmark er forpligtet til at overholde. Samlet set var der sidste år 1.009 personer, der havnede i en form for ingenmandsland - de må ikke være i Danmark, men kan heller ikke sendes hjem til de lande, hvor de er statsborgere.

Der er mange grunde til, at nogle mennesker ikke uden videre kan forlade Danmark trods afslag på deres asylansøgning. Nogle gange handler det om, at personerne ikke vil anerkende afslaget, hvilket tilføjer en del sagsbehandling. Omvendt kan det også være myndighederne i personernes hjemland, der ikke vil kendes ved eller modtage dem. Andre gange drejer det sig om personer, der vurderes at være i fare, hvis de sendes til deres hjemland. Det kan for eksempel være udviste kriminelle, afviste ansøgere, der har oplyst, at de er homoseksuelle eller politiske modstandere af deres hjemlands styre. Og derfor kan de danske myndigheder ikke tvangshjemsende dem.

Ifølge Rigspolitiets seneste redegørelse for status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere fra 2014 varierer forklaringerne meget fra land til land.

Højt på listen over nationaliteter, der ikke kan sendes hjem, er blandt andet iranere. Rigspolitiet skriver, at det er imod iransk lov at udstede rejsedokumenter til brug for tvangsudsendelser fra Danmark. Og uden de rejsedokumenter er en hjemsendelse ikke mulig. 

I Irak gør lignende regler sig gældende, hvilket også besværliggør tvangsudsendelser. I rapporten skriver Rigspolitiet dog, at man forsøger at intensivere de diplomatiske forhandlinger på området.

Det har man haft held med over for de afghanske myndigheder. Afghanske statsborgere, der er svære at tvangshjemsende ligger også højt på listen over personer, der er udvist fra Danmark. Men samarbejdet med de afghanske myndigheder beskriver Rigspolitiet som meget velfungerende. Blandt andet har udstationering af en dansk embedsmand - en såkaldt udlændingeattaché - på ambassaden i Kabul gjort samarbejdet bedre og dermed udsendelserne nemmere.

Men hvor strander disse mennesker?

Personer eller familier, der afventer hjemsendelse eller udvisning, bliver typisk indlogeret på et udrejsecenter, imens de danske myndigheder får aftaler på plads med deres hjemlande. Udrejsecenteret er sidste stop i det danske asylsystem. Og der findes to af de centre i Danmark.

Det ene center er Udrejsecenter Sjælsmark, som er placeret i en tidligere kasernebygning i Hørsholm nord for København. Det er indrettet til at huse familier med børn.

Det er andet er Udrejsecenter Kærshovedgaard, som ligger øst for Ikast i Midtjylland. Det er et tidligere åbent fængsel. Her bor enlige mænd og kvinder, der afventer hjemrejse.

Det er typisk asylansøgere, der har fået afvist deres ansøgning hos Udlændingestyrelsen. Derudover bor der også nogle kriminelle udlændinge, der har afsonet deres straf og nu afventer hjemsendelse, men som vurderes ikke at kunne udvises, som situationen er nu i deres hjemlande. Og så bor der enkelte personer, som har fået tildelt såkaldt tålt ophold.

Tålt ophold gives til personer, der har en kriminel baggrund, som gør, at de er udelukket fra at kunne søge asyl i Danmark, men som samtidig ikke kan udsendes, da der er en risiko for, at de udsættes for tortur, forfølgelse eller endda dødsstraf, hvis de vender hjem. Ifølge den seneste opgørelse fra den 30. juni 2017 var 67 personer på tålt ophold i Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Udsnit af svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om antallet af personer på tålt ophold.

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i år

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

LÆS OGSÅ: Er kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere halveret?

Forrige artikel Her er de danske ghettoområder Her er de danske ghettoområder Næste artikel Er store bøffer den direkte vej til mere sex? Er store bøffer den direkte vej til mere sex?