Vi gør status: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

“Der er kommet ro på,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om flygtningesituationen. Og det kan hun have ret. I hvert fald hvis vi ser på nøgletallene. 3.202 personer søgte asyl i Danmark sidste år. 2.906 personer blev afvist og sendt ud af landet igen.

2017 blev endnu et år med en faldende asylkurve. I en pressemeddelelse oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, at vi i 2017 oplevede “det laveste antal asylansøgere i ni år”.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er det blandt andet regeringens hårde kurs og de 67 stramninger på udlændingeområdet, der nu viser sin effekt.

Hvad angår asylområdet har regeringen blandt andet nedsat størrelsen på økonomiske ydelser til asylansøgere, øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark, mulighed for at frihedsberøve asylansøgere med henblik på identitetsfastlæggelse og mulighed for at visitere asylansøgere med henblik på at beslaglægge aktiver, der kan dække udgifterne til underhold m.v.

Her gør vi status på, hvor mange asylansøgere, der blev afvist sidste år. Hvor mange forlod rent faktisk landet? Og hvor mange venter stadig på at få deres asylansøgning afgjort?

Hvor mange blev afvist?

I 2017 søgte 3.202 personer asyl i Danmark, mens 2.906 asylansøgere blev afvist og udvist. 2.572 endte med at få tildelt opholdstilladelse.

De tre tal for ansøgere, afviste og godkendt ansøgninger, kan ikke sammenlignes direkte, da der er lang behandlingstid på asylsagerne. Derfor kan nogle af de asylansøgere, der ikke fik opholdstilladelse i 2017, have afleveret deres ansøgning i for eksempel 2016. Det er også årsagen til, at antallet af afviste og godkendte til sammen er højere, end antallet af ansøgere. Men overordnet set tegner tallene et billede af et faldende pres på det danske asylsystem.

Som Inger Støjberg gør opmærksom på i den føromtalte pressemeddelelse, og som TjekDet konstaterede kort før nytår, så var antallet af asylansøgere sidste år faktisk det laveste siden 2008. I 2015 toppede tallet. Her søgte hele 21.316 personer om asyl i Danmark.

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2017

Samlet set har færre altså søgt om asyl i Danmark i 2017 end i de foregående år. Derfor er antallet af personer, der sidste år fik afslag på deres ansøgning naturligvis også lavere end i 2016.

Kun hver tredje ansøgning imødekommet

Et væsentligt nøgletal i asyldebatten er dermed også den såkaldte anerkendelsesprocent. Det tal dækker over, hvor stor en andel af asylansøgningerne, hvor myndighederne udsteder en opholdstilladelse. Og anerkendelsesprocenten giver derfor også et godt indblik i, hvorfor færre personer får asyl.

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

På baggrund af de foreløbige opgørelser for 2017 har anerkendelsesprocenten ændret sig drastisk i forhold til tidligere. De seneste opgørelser, som er fra slut-november 2017 viser, at anerkendelsesprocenten for 2017 ender på omkring 35 procent, hvilket svarer til, at lige godt en tredjedel af alle ansøgningerne sidste år blev godkendt.

Til sammenligning var anerkendelsesprocenten langt højere i 2016, nemlig på 72 procent. Og året før var den med 85 procent endnu højere.

Dykker vi længere ned i tallene, kan vi se, at det blandt andet skyldes, at antallet af ansøgere fra bestemte lande er faldet. De seneste år har langt de fleste asylansøgere fra Syrien og Eritrea fået ophold på grund af situationen i landene. Sidste år kom der dog langt færre flygtninge fra netop de lande, mens resten af ansøgerne kom fra lande, der typisk får afslag. Derfor falder anerkendelsesprocenten i 2017. 

Men hvorfor så disse afslag?

Ligesom antallet af asylansøgere og deres motiver ændrer sig fra år til år, så ændrer årsagerne til, at de afvises også.

Rigspolitiet har ansvaret for at holde styr på årsagerne til disse afvisninger. I den nyeste opgørelse fremhæver politiet fem typiske årsager til, at personer sendes ud af landet igen.

LÆS OGSÅ: Her er de danske ghettoområder

1. “Afslag på asylbehandling” dækker over personer, der har fået afslag på at få behandlet deres asylansøgning.

2. “Afviste asylansøgere” dækker de personer, der har fået et endeligt afslag på deres asylansøgning og måske afslag på humanitært ophold også.

3. “Dublin” dækker over personer, der har søgt asyl i Danmark, men som er blevet registreret i et andet EU-land på deres vej hertil og på grund af Dublin-konventionen skal sendes tilbage dertil.

4. “Præasyl: Frafald” dækker over personer, der har trukket deres asylansøgning, inden de danske myndigheder har nået at afgøre sagen.

5. Til sidst er der kategorien “Ulovligt ophold”, der vedrører personer, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Sidste år blev langt den største del af ansøgerne og indvandrere afvist med den begrundelse, at de Danmark ikke er det EU-land, hvor de i første omgang satte deres fod inden for unionens grænser, og de derfor i henhold til Dublin-konventionen skal sendes tilbage til det 'første' land - eller de blev udvist, fordi de ganske enkelt opholdt sig ulovligt i Danmark.

Afvist, men ikke hjemsendt

Det danske asylsystem afviser hvert år en række asylansøgere, som vi ikke har mulighed for at sende hjem. Enten på grund af den danske stats egne vurderinger af den politiske situation i hjemsendelseslandene eller på grund af konventioner, som Danmark er forpligtet til at overholde. Samlet set var der sidste år 1.009 personer, der havnede i en form for ingenmandsland - de må ikke være i Danmark, men kan heller ikke sendes hjem til de lande, hvor de er statsborgere.

Der er mange grunde til, at nogle mennesker ikke uden videre kan forlade Danmark trods afslag på deres asylansøgning. Nogle gange handler det om, at personerne ikke vil anerkende afslaget, hvilket tilføjer en del sagsbehandling. Omvendt kan det også være myndighederne i personernes hjemland, der ikke vil kendes ved eller modtage dem. Andre gange drejer det sig om personer, der vurderes at være i fare, hvis de sendes til deres hjemland. Det kan for eksempel være udviste kriminelle, afviste ansøgere, der har oplyst, at de er homoseksuelle eller politiske modstandere af deres hjemlands styre. Og derfor kan de danske myndigheder ikke tvangshjemsende dem.

Ifølge Rigspolitiets seneste redegørelse for status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere fra 2014 varierer forklaringerne meget fra land til land.

Højt på listen over nationaliteter, der ikke kan sendes hjem, er blandt andet iranere. Rigspolitiet skriver, at det er imod iransk lov at udstede rejsedokumenter til brug for tvangsudsendelser fra Danmark. Og uden de rejsedokumenter er en hjemsendelse ikke mulig. 

I Irak gør lignende regler sig gældende, hvilket også besværliggør tvangsudsendelser. I rapporten skriver Rigspolitiet dog, at man forsøger at intensivere de diplomatiske forhandlinger på området.

Det har man haft held med over for de afghanske myndigheder. Afghanske statsborgere, der er svære at tvangshjemsende ligger også højt på listen over personer, der er udvist fra Danmark. Men samarbejdet med de afghanske myndigheder beskriver Rigspolitiet som meget velfungerende. Blandt andet har udstationering af en dansk embedsmand - en såkaldt udlændingeattaché - på ambassaden i Kabul gjort samarbejdet bedre og dermed udsendelserne nemmere.

Men hvor strander disse mennesker?

Personer eller familier, der afventer hjemsendelse eller udvisning, bliver typisk indlogeret på et udrejsecenter, imens de danske myndigheder får aftaler på plads med deres hjemlande. Udrejsecenteret er sidste stop i det danske asylsystem. Og der findes to af de centre i Danmark.

Det ene center er Udrejsecenter Sjælsmark, som er placeret i en tidligere kasernebygning i Hørsholm nord for København. Det er indrettet til at huse familier med børn.

Det er andet er Udrejsecenter Kærshovedgaard, som ligger øst for Ikast i Midtjylland. Det er et tidligere åbent fængsel. Her bor enlige mænd og kvinder, der afventer hjemrejse.

Det er typisk asylansøgere, der har fået afvist deres ansøgning hos Udlændingestyrelsen. Derudover bor der også nogle kriminelle udlændinge, der har afsonet deres straf og nu afventer hjemsendelse, men som vurderes ikke at kunne udvises, som situationen er nu i deres hjemlande. Og så bor der enkelte personer, som har fået tildelt såkaldt tålt ophold.

Tålt ophold gives til personer, der har en kriminel baggrund, som gør, at de er udelukket fra at kunne søge asyl i Danmark, men som samtidig ikke kan udsendes, da der er en risiko for, at de udsættes for tortur, forfølgelse eller endda dødsstraf, hvis de vender hjem. Ifølge den seneste opgørelse fra den 30. juni 2017 var 67 personer på tålt ophold i Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Udsnit af svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om antallet af personer på tålt ophold.

LÆS OGSÅ: Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i år

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

LÆS OGSÅ: Er kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere halveret?

Forrige artikel Her er de danske ghettoområder Her er de danske ghettoområder Næste artikel Er store bøffer den direkte vej til mere sex? Er store bøffer den direkte vej til mere sex?
Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

Ny undersøgelse viser, at danskerne oftere søger vejledning om livets store spørgsmål hos clairvoyante end hos præster, fortalte DR i både TV-avisen og P1 Morgen. Men det kan man nu ikke konkludere, fortæller analyseinstituttet bag undersøgelsen.  

Vi indførte lægehelikopteren! Nej, det gjorde vi... det var altså os!

Vi indførte lægehelikopteren! Nej, det gjorde vi... det var altså os!

Under Folketingets åbningsdebat kritiserede Mette Frederiksen (S) partiet Venstre for at tage æren for indførelsen af akutlægehelikopterne. De kom nemlig til under Helle Thorning-Schmidt (S), sagde hun. Men det er helt forkert, for Bertel Haarder indviede som sundhedsminister den første af slagsen, lød det fra Venstres Torsten Schack Pedersen.

Kaffe er sundt - med al sandsynlighed

Kaffe er sundt - med al sandsynlighed

Mandag var international kaffedag, og derfor delte TV 2 en artikel med den glædelige nyhed, at kaffe får os til at leve længere. Men selvom kaffe sandsynligvis er sundt, kan du ikke være sikker på, at du kan drikke dig til et længere liv.