Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

Flygtning, velfærdsturist, østarbejder, udvekslingsstuderende eller expat. Indvandrerne har mange ansigter, men hvor mange kom i 2017 og hvorfra? TjekDet gør status på indvandringen - et af de varmeste emner i den offentlige debat.

Indvandrings- og integrationspolitik er et af de mest diskuterede politiske emner på de sociale medier, på Christiansborg og formodentlig omkring mange middagsborde landet over. Det er ikke mindst antallet og håndteringen af tilkomne flygtninge, der er udgangspunktet for mange hårdtslående debatter. De relevante tal for 2017 er nu samlet ind, og derfor gør vi her status på indvandringen for hele sidste år.

I 2011 fik 52.979 personer opholdstilladelse i en eller anden form i Danmark, hvilket er det laveste antal i løbet af de seneste 10 år. Herefter oplevede vi en markant stigning i antallet af udstedte opholdstilladelser, som toppede i 2015, hvor tallet var oppe på 84.693.

Efter en periode med stigende indvandring er der dog siden 2015 kommet stadigt færre udlændinge til landet. Og samme tendens viser sig for 2017-tallene, som Udlændingestyrelsen har opgjort for Udlændinge- og Integrationsministeriet. I 2017 er der noteret i alt 76.897 opholdstilladelser i Udlændingestyrelsens opgørelse.

LÆS OGSÅ: Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU

Ser vi alene på gruppen af flygtninge, der opnår asyl i Danmark, udgør de kun en lille andel af den samlede indvandring til Danmark. Faktisk er halvdelen af de personer, som i løbet af 2017 har fået en opholdstilladelse i Danmark, rejst over landets grænser med et EU-pas i baglommen.

Til sammenligning udgør gruppen af flygtninge 8,5 procent af alle, der er kommet til Danmark i 2017.

Færre asylansøgere og endnu færre opholdstilladelser

Selvom antallet af personer, der opnår asyl i Danmark, udgør en mindre gruppe af det samlede antal af udlændinge, der krydser de danske grænser, stjæler netop asylansøgere ofte billedet, når vi diskuterer indvandring og migration.

Og hvor mange drejer det sig så om?

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (som Udlændingestyrelsen opdaterer månedligt) søgte i alt 3.479 personer om asyl i Danmark i 2017. Dette udgør bruttoansøgertallet, som altså dækker over samtlige ansøgninger om asyl, der er indgivet i løbet af 2017. Tallet bruges blandt andet, når lande i EU sammenligner asylpresset mellem medlemsstaterne. Til sammenligning ansøgte 6.266 personer i 2016 og hele 21.316 personer i 2015.

Udover bruttoansøgertallet fremhæver Udlændingestyrelsen registreringstallet. Det dækker over antallet af asylansøgninger, som Udlændingestyrelsen har haft under behandling i 2017. I løbet af året har Udlændingestyrelsens embedsmænd taget hul på 2.390 asylsager - nogle sager er afsluttet, mens andre stadig er under behandling.

LÆS OGSÅ: Bestemmer regeringen eller EU, om Danmark må have grænsekontrol?

Og hvor mange af dem fik så asyl?

I løbet af 2017 fik 2.749 personer asyl i Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Og det er altså mindre end asyltallene for 2013, 2014, 2015 og 2016.

Den opmærksomme læser vil have noteret sig, at selve asyltallet er højere end antallet af asylsager for 2017, der endte på 2.390. Forklaringen er dog, at nogle af de afsluttede asylsager kan være oprettet før 2017. 

På bundlinjen viser de tørre tal samlet set, at presset på de danske grænser er faldet ovenpå det, der populært kaldes flygtningekrisen.

Mere end én familiesammenført per flygtning

Flygtningekrisen handlede ikke kun om de flygtninge, der vandrede til fods ad motorvejene. Når en asylansøger får opholdstilladelse, vil mange af dem gerne have deres familier hertil.

I de seneste par år er alle flygtninge i Danmark i gennemsnit blevet sammenført med ét familiemedlem. Lægger vi antallet af familiesammenførte oveni antallet af de flygtninge, der er har fået ophold i Danmark i 2017, bliver asyltallet således mere end fordoblet. Det kan som udgangspunkt tolkes sådan, at flygtninge i 2017 henter flere familiemedlemmer til Danmark. Men det kan vi dog ikke uden videre konkludere, fordi nogle af familiesammenføringerne i 2017 ikke nødvendigvis har relation til de flygtninge, der har fået opholdstilladelse i 2017.

Det er i øvrigt første gang i ti år, at der er blevet familiesammenført flere, end der er kommet flygtninge, som har fået asyl. Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev i alt 3.268 personer familiesammenført til folk med flygtningestatus, der modtog asyl i Danmark i løbet af 2017. 

LÆS OGSÅ: DF'er blæser mindreårige asylansøgeres løgne op

De kommer fra Mellemøsten

De udlændinge, som de senere år har fået asyl i Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten. Der står Iran, Syrien eller Afghanistan i passet hos langt de fleste, der har fået asyl i Danmark i 2017. Sammenlignet med 2016 er antallet af iranere, der har fået asyl i Danmark, mere end fordoblet. Samtidig er antallet af syrere dog faldet drastisk fra 5.166 i 2016 til 744 i 2017.

Kigger vi længere nede af listen over lande, som folk flygter fra, er også en række afrikanske lande. Det er for eksempel østafrikanske Eritrea, centralafrikanske Den Demokratiske Republik Congo og Somalia, der ligger på Afrikas Horn.

Kun 9 ud af 100 er flygtninge

Asylmodtagere er en lille del af den samlede indvandring

Selvom flygtninge ofte er genstand for politisk debat, udgør de en lille del af den samlede indvandring til Danmark.

Dem, der fylder mest i statistikkerne, er især personer, der får opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse, familiesammenføring - der ikke har relation til flygtninge - udenlandske praktikanter på en dansk arbejdsplads, au pairer, adoption og i forbindelse med egentligt lønarbejde.

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

I 2015, da andelen af flygtninge i Danmark var højest, udgjorde de 29 procent af al indvandring. I det år blev der givet næsten lige så mange opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte, som der blev givet i 2011, 2012, 2013 og 2014 - til sammen.

Men siden da er både mængden af flygtninge og familiesammenførte og de øvrige indvandrere faldet. Det er især antallet af flygtninge, der er faldet. Fra 2015 er andelen af tilkomne flygtninge faldet med over 20 procentpoint og udgjorde 8,5 procent af alle indvandrere i 2017.

Når man medregner den samlede indvandring ændres også listen over de lande, udlændinge rejser fra.

Pludselig er lande som Syrien og Iran dumpet ned ad listen.

LÆS OGSÅ: 'Vanvittig og voldsom' jobudvikling for flygtninge er et øjebliksbillede

I løbet af 2017 har det oftest været polakker og rumænere, som har fået ophold i Danmark. Det afspejler muligvis, at der nogle steder i Østeuropa er en kultur for at immigrere til Vesteuropa i jagten på arbejde.

En anden måde at anskue, hvor i verden årets indvandrere kommer fra, er ved at kigge på verdensdele.

LÆS OGSÅ: Både indvandrere og danskere giver underskud i statskassen

Over halvdelen af alle, der i løbet af 2017 er krydset ind over den danske landegrænse, kommer fra andre EU-lande. Asien, som her også dækker over Mellemøsten, er ligeledes udgangspunkt for mange tilkomne.

En ting er antallet af opholdstilladelser, der er blevet tildelt i 2017. Noget andet er, hvor mange udlændinge der i alt befinder sig i Danmark. Her oplyser Danmark Statistik, at der lige nu er 508.000 personer i Danmark, der ikke har dansk statsborgerskab, men opholder sig i Danmark på en eller anden form for arbejds- eller opholdstilladelse.

Forrige artikel Det kan ikke dokumenteres, at kvinder er mere voldelige end mænd Det kan ikke dokumenteres, at kvinder er mere voldelige end mænd Næste artikel Hvor mange muslimer er der i Danmark? Hvor mange muslimer er der i Danmark?
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.