Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring?

Der er fundet sprøjtegift i en fjerdedel af danske vandværksboringer. Det påstår både Alternativet og Enhedslisten. Det er bare forkert, og samtidig mere rigtigt, end de to partier måske går rundt og tror.

Fakta

Hver fjerde danske drikkevandsboring er forurenet med pesticider.

Det er budskabet i kampagner fra henholdsvis Enhedslisten og Alternativet, der har turneret på de sociale medier i løbet af foråret.

Enhedslisten skriver i deres kampagnemateriale, at “der er fundet sprøjtegifte i hver fjerde drikkevandsboring i Danmark”.

Alternativet bruger formuleringen, at “hver fjerde vandværksboring er forurenet med sprøjtegift”. 

Begge budskaber må være forkerte, skriver en læser til TjekDet. Han mener, at de to partiers påstand bygger på en undersøgelse af få af landets boringer. Og det har han for så vidt ret i. Men alligevel kan partierne meget vel have mere ret i deres budskaber, end de måske selv går rundt og tror, viser vores faktatjek. 

Og hold nu fast. For det er ikke helt så enkelt at gøre op.

2016-data giver partierne ret

Overvågningen af det danske drikkevand foretages af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der er en forsknings- og rådgivningsinstitution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

GEUS laver årlige rapporter over de såkaldte almene vandværkers boringskontroller, og den seneste rapport er fra februar i år.

De nyeste tal i rapporten er fra 2016, og her fremgår det, som partierne også skriver i deres kampagner, at der blev fundet pesticider eller rester fra pesticider i 25,2 procent af de undersøgte vandværksboringer, der leverer vand til mere end ti husstande.

Dermed kan partierne godt finde opbakning til deres budskaber. Og der er heller ikke en finger at sætte på GEUS’ arbejde med data.

Poul Løgstrup Bjerg

“Man kan selvfølgelig altid diskutere opgørelsesmetoder og så videre, men overordnet set er GEUS’ undersøgelser valide. Og undersøgelserne fra 2016 viser ganske rigtigt, at hver fjerde af de almene vandforsyninger er forurenet med pesticider eller nedbrydningsstoffer fra pesticiderne,” siger Poul Løgstrup Bjerg, der er professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Få boringer overskrider grænse for forurening

Ifølge ham er der dog et lille men.

“At man har fundet forurening i hver fjerde betyder dog ikke, at man ser overskridelser af grænseværdierne i hver fjerde,” fastslår han.

I 2,9 procent af boringerne oversteg forureningen de fastsatte grænseværdier. Så mens Alternativet og Enhedslisten taler om problemer i hver fjerde boring, så er der reelt 'kun' overskridelser i lige knap én ud 35 danske vandværksboringer. Grænseværdierne gælder dog ikke for de enkelte boringer, men for det vand, som vandværkerne ender med at sende ud til forbrugerne. Og på det tidspunkt vil grænseværdierne normalt ikke være overskredet. 

Hvis værdierne bliver for høje på en af vandværkernes boringerne, fortynder værkerne det med renere vand fra en af deres andre boringer, renser det eller lukker den, fremhæver Poul Løgstrup Bjerg.

Men fundet af pesticider i 25,2 procent af boringer i 2016 er baseret på prøver fra 1.842 vandboringer, der leverer vand til mindst ti husstande. Og rent faktisk er der omkring 6.000 af slagsen. Spørgsmålet er derfor, om man kan sige noget generelt om vandkvaliteten på baggrund af de 1.842 vandboringer, der blev undersøgt i 2016?

Her er svaret nej. 

Sårbare vandboringer fylder mere i statistikken

Kigger man udelukkende på pesticidmålingerne for 2016, vil man nemlig komme til at overvurdere antallet af forurenede vandboringer. Det skyldes, at vandværkerne typisk tester de forurenede vandboringer oftere end de ikke-forurenede boringer, forklarer Anders Risbjerg Johnsen, der er seniorforsker ved GEUS og arbejder med at indsamle og analysere data fra vandforsyningerne.

Anders Risbjerg Johnsen

“Inden for rammerne af drikkevandsbekendtgørelsen er det vandværkerne selv, der bestemmer, hvilke af deres boringer de vil indrapportere data fra. Dét, vi kan se af data fra 2016, er, at værkerne rent faktisk har udvalgt boringer, der har forhøjet pesticidindhold. Sagt på en anden måde, vandværkerne tester ofte de forurenede boringer.”

Vandværkerne er kun forpligtede til at undersøge hver vandboring hvert femte år. Dermed er der et vist spillerum til at prioritere, hvilke boringer der skal undersøges hvert år. Og her prioriterer vandværkerne altså oftest at undersøge de sårbare eller forurenede boringer. Man får derfor det mest reelle billede af vandkvaliteten af alle danske vandværksboringer ved at kigge på den femårige periode, der fremgår af GEUS’ rapport.

“Når man laver en opgørelse for et enkelt år viser den, at hver fjerde boring er forurenet, men hvis man gør det over en femårig periode, er det hver femte vandværksboring,” siger Anders Risbjerg Johnsen.

Nyt stof hæver andelen af forurenede vandboringer

Når vi bruger den mest præcise femårsopgørelse falder andelen af forurenede vandboringer altså lidt. Men faktisk kan det stige betragteligt igen allerede næste gang, GEUS er klar med en ny rapport om det danske grundvand.

Vandværkerne begyndte nemlig sidste år at teste for et nyt stof kaldet desphenylchloridazon. Stoffet stammer fra et ukrudtsmiddel, der blev gjort forbudt i 1996, men det har en lang nedbrydningstid og er mange år om at nå ned til grundvandet. GEUS’ tal for udbredelsen af desphenylchloridazon i vandboringerne dækker altså primært anden halvdel af 2017 og er baseret på undersøgelse af 1.698 af de knap 6.000 vandboringer.

Partiernes kampagner

“Der er fundet desphenylchloridazon i 26,3 procent af de undersøgte vandboringer. Hele 9,7 procent af de undersøgte boringer var over grænseværdien, mens 1 procent lå 10 gange over grænseværdien,” siger Anders Risbjerg Johnsen om de nye målinger.

Han understreger, at man ikke bare kan lægge tallet for desphenylchloridazon (26,3 procent) sammen med tallene for den femårige periode (20 procent), fordi nogle boringer vil indeholde desphenylchloridazon og andre pesticider. Men han er ikke i tvivl om, at andelen af forurenede vandboringer vil stige, når de alle på et tidspunkt er blevet testet for desphenylchloridazon.

“Begynder man at regne det med, vil tallene se noget værre ud. Man kan ikke lægge tallene sammen og sige, at det er i halvdelen af alle boringer, der er pesticider, men det vil være væsentligt højere end de 20 procent, vi angiver for den femårige periode 2012 til og med 2016,” siger Anders Risbjerg Johnsen.

Hvor meget højere ved han dog først mere præcist om et par år, når en større del af drikkevandsboringerne er undersøgt.

Dermed kan Alternativet og Enhedslisten faktisk have ret. Vi ved det bare først, når alle danske vandværksboringer er blevet undersøgt for desphenylchloridazon. Og det kan tage op til fem år.

Og faktisk taler endnu et forhold for, at de to partier er tæt på sandheden.

Forskel på store og små vandforsyninger

GEUS’ systematiske overvågning af vandværksboringerne holder dog kun øje med en del af de danske vandforsyningsanlæg. GEUS undersøger nemlig kun de store, såkaldt almene vandforsyningsanlæg, der leverer vand til mere end 10 husstande.

Der findes omkring 2.600 almene vandværker, som samler vandet fra de 6.000 vandværksboringer, og selvom størstedelen af danskerne modtager vand fra en af dem, så findes der også omkring 50.000 små, private vandforsyninger, der hver leverer til mindre end ti husstande. De små vandværker forsyner tre procent af danskerne med drikkevand. 

Og for de mindre anlæg gælder der andre – og langt mindre skrappe – krav for kontrol af vandets kvalitet og forurening.

I 2017 ændrede et flertal i Folketinget drikkevandsbekendtgørelsen, så vandforsyninger, der i gennemsnit leverer under 10 kubikmeter vand om dagen, ikke behøver at blive kontrolleret.

Dermed er det også op til dem, der modtager vand fra de private anlæg, om de vil undersøge deres brønde for forurening.

Vi ved meget lidt om de små boringer

Den seneste systematiske undersøgelse af de små, private vandforsyninger i Danmark blev foretaget af GEUS tilbage i 2004. Og det er sådan set det, der findes, fortæller Anders Risbjerg Johnsen, der er seniorforsker ved GEUS og arbejder med at indsamle og analysere data fra vandforsyningerne.

“Vi ved meget lidt om kvaliteten af vandet fra de små og private vandforsyninger. Men de systematiske undersøgelser, vi kender til, har vist betydeligt flere fund af både nitrat og pesticider end i de almene vandforsyninger,” siger Anders Risbjerg Johnsen.

Og Poul Løgstrup Bjerg fra DTU er enig.

“De undersøgelser, som har været lavet af disse enkeltvandforsyninger, har ikke været særligt opløftende. Der har været mange fund af pesticider, og det har noget at gøre med, at de sjældent er så velbeskyttede som de store vandværksboringer,” siger han.

Selvom der de senere år ikke er lavet systematiske undersøgelser af de små, private vandforsyninger, så er det ifølge både Anders Risbjerg Johnsen og Poul Løgstrup Bjerg sandsynligt, at der generelt set er mere forurening i de private vandboringer end i de store vandværksforsyninger. Simpelthen fordi de ofte er etableret i bunden af ældre gravede brønde, og fordi de ikke er udsat for samme kontrol og vedligeholdelse.

Det betyder også, at Enhedslistens og Alternativets kampagnebudskaber faktisk kan vise sig at være en underdrivelse. Omfanget af pesticidforurening af det danske drikkevand kan være større, end partierne skriver.

LÆS OGSÅ: Jo, du må gerne koge vandet flere gange

LÆS OGSÅ: Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

LÆS OGSÅ: Gammelt husmorråd delt over 7.000 gange: Kan man virkelig erstatte skyllemiddel med eddike?

LÆS OGSÅ: Bliver regeringens nye havvindmøllepark verdens største?

LÆS OGSÅ: V-politiker mangler fakta, når han kalder regeringen grønnest

Forrige artikel Er det farligt at køre i bus under ramadanen? Er det farligt at køre i bus under ramadanen? Næste artikel Får kassedamens børn mest ud af at arve? Får kassedamens børn mest ud af at arve?