Er det bedre for klimaet at tage bilen til købmanden end at gå?

Hvis du gerne vil reducere din CO2-udledning, bør du tage bilen fremfor at gå, sådan lyder budskabet umiddelbart fra den grønne tænketank Concito i en artikel i Berlingske. Men det er helt misforstået, siger tænketanken selv. 

De fleste af os må af og til en tur i supermarkedet for at købe ind til husholdningen. Og vores valg af transportform til og fra indkøbet påvirker klimaet. Har du en kilometer hver vej til den lokale brugs, og vælger du at tage turen frem og tilbage til fods udleder du 350 gram CO2-ækvivalenter, der er en fællesbetegnelse for CO2 og andre gasser, der påvirker klimaet. Fysisk aktivitet forbrænder nemlig kalorier og øger derfor behovet for mad. Og fødevareproduktion udleder CO2.

Vælger du i stedet at sætte dig ind i bilen, gør du faktisk klimaet en tjeneste. Her udleder dine samlede to kilometers kørsel nemlig kun 260 gram. Det viser en opgørelse fra den grønne tænketank Concito, der har beregnet CO2-udledningen for forskellige transportformer. Opgørelsen blev præsenteret i Berlingske søndag den 19. august i en artikel om ferierejser.

Men kan det nu også passe, at Danmarks grønne tænketank, som Concito kalder sig, virkelig mener, du hellere skal tage bilen til supermarkedet end at gå? Vi kontakter Concito for at få indblik i beregningerne. 

Hos Concito lyder beskeden, at der ikke findes en rapport eller anden skriftlig dokumentation for udregningen af tallene. Udregningerne er foretaget håndholdt, og der er derfor ikke noget at udlevere.  

LÆS OGSÅ:  Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

TjekDet foreligger derfor tabellen for Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Tallene overrasker ham. 

“At gå og cykle er noget af det mest bæredygtige, vi kan gøre. Derfor undrer resultatet mig. Jeg bliver nysgerrig på at se, hvordan de har regnet det ud,” siger professoren.  

Vi prøver derfor endnu en gang at få Concito til at udlevere beregninger og forudsætninger bag tabellen. Men igen er det ikke muligt. Derfor kan vi ikke imødekomme Brian Vad Mathiesens nysgerrighed. 

Brian Vad Mathiesen

“Jeg kan jo ikke sige noget om det, før jeg har set beregningerne bag tabellen. Og hvis Concito ikke har lyst til at lægge deres beregninger frem, så synes jeg, de burde have undladt at tage de transportformer med i deres graf,” siger han. 

Brian Vad Mathiesen sætter pris på, at Concito prøver at sætte fokus på, hvordan vores fødevarer påvirker klimaet, men ikke i dette tilfælde. 

“Jeg synes det vildleder mere, end det gavner at have gang og cykling med i opgørelsen. Særligt når der ikke er dokumentation. Det er et ædelt formål at oplyse om fødevarers konsekvenser for klimaet, men her hopper kæden af, når man prøver at fortælle to historier i en,” siger Brian Vad Mathiesen med henvisning til, at tabellen både vil have os til at overveje, hvilken transportform vi bruger til og fra ferien, og hvilke fødevarer, vi indtager. 

Concito fortryder 

Det lykkes aldrig TjekDet at få den nødvendige dokumentation ud af tænketanken. Efter flere telefonopkald og mailudvekslinger modtager vi følgende mailsvar, hvor Concito fortryder offentliggørelsen i Berlingske. 

“Den tabel, der er medtaget i Berlingske har skabt virkelig meget forvirring og også direkte aggressivitet mod Concito. Nogle af tallene i tabellen giver da også kun mening under en lang række forskellige forudsætninger, som er både meget svære at forklare og meget omdiskuterede blandt eksperter. Derfor indser vi i Concito, at det er uheldigt, at den blev offentliggjort i denne form,” skriver Michael Minter, der er programleder i Concito og tager sig af pressehenvendelser. 

LÆS OGSÅ:  V-politiker mangler fakta, når han kalder regeringen grønnest

Michael Minter svarer, at man faktisk godt kan sammenligne forskellige transportformers CO2-udledning, men ikke på baggrund af deres tabel. Tallene er nemlig generelle og hypotetiske, mens en sammenligning kræver, at de er lavet ud fra de samme forudsætninger, og inddrager alle relevante faktorer i vurderingen af den reelle klimapåvirkning. Og det er altså ikke tilfældet her. 

“Det er et af de forhold, der gør, at tabellen er en forvirrende og uheldig sammenstilling. Vi synes derfor ikke tallene i den tabel skal bruges til at sammenligne transportalternativer ud fra et klimasynspunkt,” skriver programlederen. 

Concito ville have os til at tænke over vores fødevareforbrug 

Når tænketankens tal ikke kan bruges til at sammenligne de forskellige transportformers udledning af klimabelastende gasser, hvad var så overhovedet tænketankens idé med at lave beregningen? 

Michael Minter, programleder og Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver i Concito.

Jo, den grønne tænketank ville egentlig gøre opmærksom på den klimabelastning, som vores fødevareproduktion- og forbrug udgør. 

“Opgørelsen sætter fokus på, hvor meget fødevarer rent faktisk belaster vores klima. For fødevarer fylder rigtig meget i danskernes klimapåvirkning,” lyder forklaringen fra Torben Chrintz, der har stået for at hente tallene i databasen Exiobase og foretage de efterfølgende udregninger. 

LÆS OGSÅ: Anti-kødkampagne roder rundt i fakta

Når cykling og gang i tabellen tegner sig for CO2-udledning, er det fordi, at fysisk udfoldelse betyder, at kroppen forbrænder kalorier. De kalorier skal vi have fyldt på igen i form af mad og drikke. Og det er faktisk præcis den del af tilværelsen, Concito gerne vil have os til at tænke over. 

Tænketankes formål er altså ikke at lokke os til at vælge bilen ned til købmanden i stedet for at gå. 

“Nej, det synes jeg ikke, du skal gøre. I hvert fald ikke ud fra et klimamæssigt synspunkt,” siger Torben Chrintz.

LÆS OGSÅ: Grøn tænketank overdriver vælgernes syn på klimapolitik

LÆS OGSÅ:  V-politiker mangler fakta, når han kalder regeringen grønnest

LÆS OGSÅ: Anti-kødkampagne roder rundt i fakta

LÆS OGSÅ: Forudsagde avisartikel fra 1912 den globale opvarmning?

LÆS OGSÅ:  Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

LÆS OGSÅ:  Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

Forrige artikel Nej, kvælstof er ikke frikendt for at skade vandmiljøet Nej, kvælstof er ikke frikendt for at skade vandmiljøet Næste artikel "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."
Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.